8 t3 ilv X^JS''i";|;V':vK Hv'VVV.'"';Ov 95«Æw^^vx.•sHv.'^ >■?.;■•>;••:••; gWiftws '?,-";v A' '.! ,"')'■!' ''.' ' v' ' i mmm IH III AV-VVil ^v;"^^ ^1% il X\' w «1S Sv '■VV. .-^^-^iivv-;-^ " '>i^^ ^•■Oi^ i;^'*^^.:^-^' V4^ %^'. * j^ #- . V i. r jf' a- I . . -1 '..--> ^ >. ^4- - w »Æ >«^'**;i; XA^ '^^^ /^/^^ DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1912 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1913 DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1912 LIBRARY NEW YORK •OTawicai AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1913 XK 3. 4. 5. G. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. Indhold: Side Th. Petersen: En boplads fra yngre stenalder paa Hammers volden i Beitstaden 1 — lo Dr. Hj.\lmar Broch : Die Alcyonarien des Trondhjemsfjordes II Gorgonacea 1 — 48 O. NoRDGAARD : Et gammelt Lophoheliarev i Trondhjems fjorden 1 — 8 Dr. Hjalmar Broch : Die Plattenentwickelung bei Scalpellum Strømii M. Sars 1—14 Th. Petersen: Et magisk dyrebillede i Trondhjems museum 1—20 O. NoRDGAARD : Enkelte iakttagelser over temperatur og salt- gehalt i Trondhjemstjorden 1 — 28 Dr. B. Lysholm: Trondhjemsfjordens Plankton-Copepoder .1—8 K. Rygh: Oversigt over Videnskabsselskabets oldsagssam- lings tilvækst i 1912 af sager ældre end Reformationen . 1 — 55 V. Storm: Iagttagelser over vaarens komme ved Trondhjem 1 — 8 Dr. Hjalmar Broch: Die Alcyonarien des Trondhjemsfjordes III Pennatulacea og IV Biogeographische Ubersicht . . 1—59 O. NoRDGAARD: Foraminiferer og Mollusker fra de vest- landske fjorde ■ 1 — 23 A. Xummedal: Bjørneremsfundet. Forhistoriske hulefund fra Mien i Romsdalcn 1—41 James A. Grieg: Nudibranchiate Mollusker indsamlede av den norske fiskeridamper Michael Sars< 1 — 13 Hartvig Huitfeldt-Kaas: Fiskeribiologiske undersøkeiser i vande i Trondhjemsamterne 1 — 75 Det Kgl. Norske Videnskabers Selskabs aarsberetning for 1912 1—36 LIBRAR NEW YO BOTAiNIC GAKUI:::. EN BOPLADS FRA YNGRE STENALDER PAA HAMMERSYOLDEN I BEITSTADEN AV TH. PETERSEN DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1912. NR. 1 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1912 Paa en iiiidersøkelsesreise sommeren lt»(»it fik overUvrer K. Rygh opspurt, at der paa biuket Ham meisvolden, noget vestenfor Bardal og ikke langt fra gaarden Hammeren, var et jordstykke, hvor der fra tid til anden var fundet en mængde skjæl. Ved at grave nogen hul i utkanterne konstaterte Rygh, at her var en boplads med et ma^gtig lag skjæl, blandet med kul og kulholdig jord. Undersokelsen av denne boplads paabegyndtes den folgende sommer av K. Rygh og O. Nordgaaud. En beretning herom, forfattet av K. Rygh, er trvkt i Videnskapsselskapets skrifter 1910, nr. 5, p. 22—26.1 Med 'forfatterens velvillige tilladelse hit- sættes her denne i sin helhet, da en sammentraMigt gjengivelse vilde gi en mindre fuldkommen forestilling om dyngens art og karakter. Fig. 1. Bopladsen paa Hammersvolden set fra sydost. ^ I\. Rygh. Arkæologiske undersogelser 1910. TH. PETERSEN. [1912 >^ Pladsen ligger i en helding lige nnder og tæt indtil en brat hammer ai' skilerherg, hvorfra der er gaaet storre berg- fald. Derfor var stykket nu diekket af en ren iir af store kløv- ninger og en masse mindre, knuste stykker af de nedstyrtede tlaker af skiferen. Øverst havde der nu tildels da nuet sig et lag græstorv. Hr. konservator O. Xordgaard og jeg blev enige om iaar at foretage en planmæssig undersøgelse af denne boplads. Først udførte vi i slutningen af mai et foreløbigt arbeide med paa en større strækning at fjerne dette omtalte lag af nedstyrtet sten. I slutningen af juli anvendte vi derna^st 4 dage til at foretage den egentlige undersøgelse. Der blev gjennemgravet ialt 25 m.^ fra øst af. Pladsens bredde, regnet fra fjeldvæggen, var længst mod øst kun 3 m., men der, hvor vi standsede gravningen, 5 m. Feltet inddeltes i ruder paa 1 m.-, som hver saMskilt blev undersøgt til bunden. Under et overfladelag af knuste stene og muld, hvoraf der endnu var noget igjen efter den første afrensning, stødte vi overalt paa et kulturlag, bestaaende af madskjæl, blandet med kulfarvet jord, det hele desuden blandet med en masse af stykker af tynde skiferplader. Skjællene fandtes i overordentlig stor mængde, tildels i kompakte dynger. Dette kulturlag havde i den østlige kant en dybde af omtr. 35 cm., men tiltog efterhaanden indover til en mæ^gtighed af (!0 — 70 cm. Undergrunden dannedes af naturlig sand. Eftersom vi kom indover, blev det os klart, at skjæ'lbanken maatte have en adskillig større udstra^kning, end vi fra først af havde antaget. Ved nogle prøvehul, som groves ad- skillig længere mod vest, stødte man ogsaa der paa skjæl. Der er vist mindst et ligesaa stort areal igjen som det, vi iaar naaede at undersøge. Og flere ting tydede paa, at l)opladsens egentlige centrum laa krngere mod vest. Her syntes der ogsaa engang at have været en heller, idet det ser ud til, at fjeldet oprindelig har hængt udover som et tag. Undersøgelsen bør derfor fortsættes, og af denne grund ansees det ikke for nødvendigt her at give en detailleret redegjørelse for det iaar udførte arbeide. En anden væsentlig grund til at opsætte dermed er ogsaa den, at det ikke iaar lykkedes at opdage nogen sikker levning af redskaber, som kunde være brugte af pladsens beboere. Derfor savnes ogsaa hidtil ethvert middel til at bestemme bopladsens alder. Blandt den masse skiferstykker fandtes der vistnok en hel del fliser, som efter sin form kan have været brugt enten til skjærende redska- ber eller til pilespidser, men ikke et eneste, som viste spor af tildannelse enten ved tilhugning eller ved slibning. Og blandt de fundne smaa optærede rester af ben er det vistnok tænkeligt, at enkelte kan være levninger af redskaber; men de kan ligesaa godt hidrøre fra kjødbenrester efter maaltider. Af flint fandtes slet intet. Her skal derfor kun gives enkelte oplysninger om iagttagelser, som blev gjort under arlKMdet. Af skjæl fandtes paa bopladsen efter O. Nordgaards bestem- melse følgende arter: Nr. 1] EN BOPLADS FRA YNGRE STENALDER. 5 1. Ostrea edulis Lin. Østersen forekom meget almindelig og gjennemgaaende i temmelig store eksemplarer, op til llo mm. 2. Mytilus ediilis Lin., ])laaskja'l, var ogsaa meget almindelig. De var i regelen smuldret, men der fantltes ogsaa større brud- stykker og hele eksemplarer. Det største havde en længde af 75 mm. H. Cardium ediile Lin., hjerteskjæl, var meget almindelig og forekom i vel vedligeholdte skaller i størrelser op til WA mm. 4. Ciiprina islandica Lin., kuskja'l. Heraf saaes ikke sjelden brudstykker; undertiden stødte man ogsaa paa hele skaller. o. Astarfc Ixinksi Leach. Kun 1 eksemplar. C. Astarte elli])tica Brown. Bare et eneste i)rudstykke. 7. Litorinci litoreci Lin. Overordentlig almindelig. Forekom ofte i hele hauger i størrelser op til M mm. 8. Poh]tr()})'A mm. ;). Tiirrilelhi Icrcbrd Lin. Bare 1 eksemplar 10. Xassfi rcliciddtd Lin. Nogle faa eksemplarer i størrelser op til 24 mm. IL Biicciniim iinddlinn Lin. Kt og andet eksemplar i stør- relser op til 70 mm. De, som særlig har været madskja*l, er ostrea. mi/tilus, cardium og litorina. Det er noget paafaldende. at albueskja-llet savnes. Pdti-lld forekom jo paa StenkjærboiJJadsen, i stor mængde paa Buset paa Frosta og i Hestneshulen paa Hitteren. Mau skulde antage, at pdtella fandtes i Trondhjemsl jordens indre del paa bopladsmenneskenes tid, siden østersen optra'der i saa stor mængde, og isaafald er det besynderligt, at disse skja'lædere ikke har taget denne art. Under det beskrevne skjællag, som udmeikede sig ved sin mørke farve, fandtes et lysere lag af sand, og navnlig na'rmest fjeldvæggen indeholdt denne skja>lrester (niiitilus. cdrtliiun og lito- rina). Dette lag saa ud til at være fja'resand med brudstykker af skja4 i naturligt leie og med svag helding fra fjeldva'ggen. Direkte ovenpaa dette sandlag laa tildels kullag og derovenpaa brændte stene og en ma'ngde skja'l af mijtilus og cdrdium. Bo- pladsmenneskene har altsaa ta'ndt sin ild direkte paa fjæresanden, og heraf maa man kunne slutte, at sjøen var lige ved. Da høiden over tanggrænsen i fjorden ved maaling med aneroidbarometer fandtes at være ca. 2(; m., maa havslanden derfor have været omtr. 20 m. høiere end nu. Xaar dette sammenholdes med den omstaMidighed, at østersen fandtes i ma'ngde, synes alt at tyde paa en betydelig alder for l)opladsen. Ogsaa paa andre steder i dyngen forekom kul i slørre og mindre mængde, tildels ganske opløst, men tildels ogsaa i hele stykker. I en rude omtrent i midten fandtes to tydelige kullag, et i en dybde af 2") cm., blandet med mange forbrændte sten- skiver, og et andet ovenpaa bunden i en dybde af omtr. ()5 cm. Af ben fandtes kun faa, meget forvitrede smaa stykker, mest i det dybeste af skja41aget og især i den vestligste del henimod 6 TH. PETERSEN. [1912 iifslutniiiiicn af i^iravniiii^en. Disse Ix'iistiinipcr er ikke endnu l)e- slenite, oi* det tor va-re meget Ivilsomt, om de overhovedet hider sig bestemme. Knkelte andre iagttagelser skal endnu omtales. Kt par meler indenfor dyngens gnvnse mod ost fandtes en oplagt mur, som gik paa skraa, omtr. i retning nordost — sydvest, og havde en længde af 'ii,b m. Den var hovedsagelig sammenlagt af Hade bergstene, men med enkelte rundagtige strandstene imellem. Der fandtes og- saa dele af kulturlagets almindelige masse imellem stenene; men dette kan være trykket ind fra siderne mellem de ikke særdeles tæt sammensluttende stene. Muren hvilede paa grundsanden, og det nederste stenlag laa tildels ogsaa lidt nede i denne. Dens høide var ikke nogetsteds over 50 cm. og den naaede ikke op i kulturlagets overflade. Det er ikke let at afgjøre, hvortil denne mur har været bestemt, eller til hvilket formaal den har tjent. Videre kan merkes, at medens vi ellers, efterat stenene paa overfladen var ført bort, kun fandt en mamgde smaa, knuste stene i massen, men ingen større, var der dog 5 overordentlig store stene, som laa omtr. paa bunden og ikke naaede helt op til lagets overllade. De var alle af temmelig regelma^ssig kubisk form, aabenbart engang i tiden nedfaldne fra berghammeren. I det sydostre hjørne laa 3 saadanne na'r sammen. Den ene af dem var i den øvre Hade l,3o X l,4o m. i tverm. Lidt nedenfor (søndenfor' den laa en anden af samme bredde. I mellemrummet mellem disse, som var Oo cm. bredt, dannedes bunden af et Iladt fremspring af den nedre sten. I den nordvestre del af det under- søgte omraade laa to overordentlig store stene af mere atlang form, jevnsides, men med et mellemrum af henimod 1 m., den øverste ikke langt fra bergvæggen. Den nederste af dem havde en del af kulturlaget under sig; ellers hvilede de paa grundsanden. Disse store stene er sikkert faldne ned som kløvninger fra fjeld- væggen, dels før bosættelsens tid, dels som det synes efterat den var begyndt. Den regelmæssighed, hvormed de laa, kunde lede til den formodning, at de er blevet flyttet noget. Men deres store tyngde gjør dog dette lidet sandsynligt. Med sin jevne overflade har de va'ret meget bekvemme til at sidde paa. Som det vil sees av ovenstaaende beretning, var utbyttet av denne første undersøkelse paafaldende ringe og svarte ikke til de forventninger, som man maaske kunde ha hat grund til at stille, naar hensyn tages til dyngens utstrækning og kulturlagets mægtighet. Bopladsens utsatte beliggenhet kunde nok forklare den næslen totale mangel paa organiske rester, men da man av flere grunde maatte antage, at dyngen skrev sig fra stenalderen, var det besynderlig at der ikke fandtes redskaper eller brud- stykker av saadanne. Det var derfor al opfordring til at fort- sætte utgravningen, saameget mere som den del av bergvæggen, som mot syd begrænset dyngens fortsættelse, syntes at ha dannet en heller, hvis tak dog var raset ned sammen med en mængde Nr. 11 EN BOPLADS FRA YNGRE STENALDER. jord Og sten, som nu dækket en større del av hvad der endnu var urørt av kulturlaget. Undersøkelsens fortsættelse, som fandt sted i juli 1911, blev velvilligst overdraget mig, og jeg skal i det følgende gjøre rede for resultatet. Forinden man kunde ta fat paa den egentlige utgravning, var det ogsaa denne gang nødvendig at fjerne de store kløv- ninger, som sammen med en mængde grus var raset ned over dyngen ovenfra. Enkelte av dem var saa store at de maatte mineres bort. Inde ved fjeldvæggen laa hele den bergmasse nedraset, som oprindelig hadde dannet taket til en heller. At skafte denne bort var et langt og besværlig arbeide. Efterat den var fjernet, traadte imidlertid 4»ellerens bakvæg klart frem og viste sig, som det vil sees av vedføiede grundrids (fig. 2), at være dannet ved en ca. 2 m. lang indbugtning av bergvæggen til en dybde av ikke mere end vel 1 m. Helleren, som paa fig. 2 er betegnet ved X, har saaledes været ganske liten, men under det fremspringende tak har dog mennesker der kunnet finde ly. ' V 1 2i »c ^6 n / ( 1 \ty 22 n 12 1 1 1 > 2t 2i 13 'i å ; 3 , 1 \Z9 1 2y 19 /'/ 9 / 1 1 \ 2i' 2o IF '0 1 Fig. 2. Grundplan over den i 1911 utgravede del av bopladsen paa Hanimersvolden. Da man hadde blotlagt den gjenstaaende del av bopladsen i en længde av 6 m. og en bredde av omtrent 5 m., inddeltes som vanlig feltet i kvadratmeter. At gjennemføre en horisontal lag- deling frembød imidlertid vanskeligheter, i den grad var dyngen opfyldt av store nedraste stene. TH. PETERSEN. [1912 Ved undersokelsens begyndelse kimde inan ingen l)egriindet mening ha oin hvor langl mol vesl bopladsen strakte sig. Det viste sig imidlertid senere at det areal, som var blit avdækkel, paa det nærmeste faldt sammen med dyngens videre fortsiettelse mot vest og syd. Hele denne boplads har saaledes dækket en ilate av ca. 12 m. hvngde og indtil "> m. bredde, et areal av ca. 60 kvadratmeter. I mægtighet tiltok dyngen jevnt Ira syd ind- over (og opover) mot bergvæggen. Sin største høide naadde den ca. 1 m. fra denne, hvor kulturlaget kunde naa op til en høide av indtil 0,'.i m. Fii*. 3. Det indre av kulturlaiset. Nogen forandring i dyngens karakter kunde ikke spores ved den fortsatte undersøkelse av bopladsen. Muslingskaller op- traadte fremdeles i store mængder, tildels pakket sammen i tætte masser mellem stenene; kul forekom dels enkeltvis, dels i større samlinger iblandet ildskjørnete stene. Hist og her, navnlig i de nederste partier, fandtes enkelte sterkt forvitrede benstykker. Resten bestod av sort kulturjord og en umaadelig mængde skifer- fliser. Kulturlaget forekom saavel under som over de store kløv- ninger, hvorav det var opfyldt. Nr. 1] EN BOPLADS FRA YNGRE STENALDER. 9 Paa enkelte steder forekom kullene^ i saa store mængder at man maa anta der her har været ildsteder. Dette er saaledes navnlig tilfældet i partiet like utenfor helleren, aitsaa i ruterne 16, 21, 26. Naar man tænker sig at bopladsfolkene væsentlig har holdt til inde ved fjeldvæggen, er denne plads for ildstederne jo ogsaa ganske naturlig. I rute 6 laa der en overmaade stor, ovenpaa flat sten, som fyldte næsten hele feltet. Over denne fandtes en mængde kul og ildskjørnete sten. Ogsaa i ruterne 12 og 17 maa der ha været ildet oppe i dyngen, at dømme efter den mængde ildmørje, kul og brændte skjæl som fandtes her. Egentlige gruer eller murete ildsteder blev ikke paatruffet. Neden- for ruterækken 2 — 27 kunde ildsteder ikke paavises, hvorimot enkelte kulbiter og mindre kulsamlinger paatraffes helt ut i dyngens yterkant. Ben opsamledes i et antal av 156.- De var næsten alle sterkt forvitrede og fandtes som foran nævnt gjennemgaaende i dyn- gens nederste partier. I felt 1 og 13 laa tiere samlet paa ét sted umiddelbart over undergrunden. Paafaldende ofte blev de paa- trulTet under store stene, en omstæmdighet, som vel har bevirket at der idetheletat er bevaret et forholdsvis saa stort antal. Benene er velvilligst gjennemgaat av hr. inspektør Herluf Winge. Ifølge hr. Winge er de saagodt som udelukkende stærkt forvitrede Splinter af Knogler af større Pattedyr, ganske ubestemmelige. Det eneste, der lader sig bestemme, er et Stykke af en Kindtand af tam Oxe og et Midtstykke af Laarbenet af en Tjur. »' Av skjæl opsamledes endel prøver, som velvilligst er gjen- nemgaat av hr. konservator Nordgaard. Som et tillæg til hvad han foran har anført om de paa denne boplads forekommende muslingskaller, bemerker han følgende: »Av blaaskjel fandtes et eksemplar, som var ualmindelig stort, det hadde nemlig en lengde av S8 mm. Saa store blaaskjel har jeg endnu ikke fundet i Trondhjemsfjorden. De største levende individer av Mytilus ediilis, jeg har iakttat her i fjorden, blev tat ved Fines i bunden av Verrasundet d. ^'V? 1906. De maalte 66 — 73 mm. I skjel- materialet fra 1910 var der ikke saa meget som et brudstykke av albuskjellet (Patella imlgata Lin.\ og i det nye materiale var der heller ikke mere end et eneste litet eksemplar, som hadde en lengde av 29 mm. Men dette viser ialfald, at Patella levet ^ Et utvalg av prøver er velvilligst bestemt av professor dr. H. H. Gran; de fleste viser sig at bestaa av or, enkelte ogsaa av furu. ^ I (lette tal er ogsaa medtat de av Rvgh og Nordgaard opsamlede. ^ Blandt benene fandtes ogsaa halshvirvelen av et ungt svin. Det er imidlertid av en anden, mere velbevaret karakter end de øvrige og fandtes øverst i kulturlaget; det er sandsynligvis i en senere tid slæpt (lit av en hund. 10 TH. FETKHSKN. 1912 herinde paa l)opladsnienneskenes lid. Der forekom saaledes ialt 12 arter av niollusker paa Hamniersvolden. Av oldsaker iandles der ved undersøkelsen 1911 lolgende: 1. Et tilspidset redskap av flint, som vel nærmest maa an- tages at være en bor (fig. 4 a — b).^ Det er tilhugget av en flekke av graahvit, uigjennemsigtig flint, 4,'.i cm. langt, ca. 5 em. tykt. Sidekan lerne er omhyggelig retoucheret, likesom ogsaa basis er noget lilhugget. Spidsen krummer sig sterkt ind mot avspaltningsllalen.- Stykket fandtes i rute 1 liggende paa under- grunden (findestedet er paa grvnidplanen fig. 2 merket '•'a). Like i syd herfor laa en mindre samling hen. {T. 9753). Fia. 3 a— b. i'i 2. Et usædvanlig litet meiselformet økseblad av samme art flint som foregaaende (fig. 5 a — b), 5,9 cm. langt, 2,2 cm. bredt ved eggen, 1,8 cm. ved nakken, indtil 0,5 cm. tykt. Kun ufuld- stændig slepet utenfor egpartiet. Sidekanterne delvis avslepne. Eggen er noget sterkere avslepet paa den ene end paa den an- den side, dog ikke saa meget at man egentlig behøver at opfatte stykket som tverøks. Selve eggen er buet og noget skjev. Red- skapet er tildannet av en bred flinttlekke med noget indbuet avspallningsllale. Det øverste parti med slagbulen er fjernet. 1 Clicheerne til fig. 4 a og fig. 5 a— b er velvilfigst utlaant av hr. ovei- lærer Rvgli. 2 Til pilespids av den form, som lejendes fra de jvske enkcltgrave (cfr. S. Muller i Aarb. f. nord. Oldk. o« Hist. 1898, s. 260 , synes stykket at ha været mindre sli\vi'';is(lu'ii Kiisloii liiuleii sicli iKicli (lem augeMl)lic-k- liihtii Sl:ni(l(' miscirs Wissciis zwei Arien von ScUMnxoniern, (lif htidf /III l\uuilie der Hriareidae gezogen werden miisseii. Zwar wnrde IViiher von vier Hriareiden aus Norwegen l)erichlel; eineiile Inlersneluingen hahen indessen gezeigt, dass zwei von den heseliriehenen Arien mil P(ir(t(i<>rBlake'< and Fish Hawk . BuU. Mus. C.oni. Zool. Vol. XI, p. 40. 1S91 — ■« — Grieg, Tre nordiske alcvonarier, Berg. Mus. Aarsberetn. 1890, j). il. isf)2 Briaiviim (irandiflorum. Storm, Aarsberetning, Det kgl. norske Vi- densk. Selsk. Skr. 1890, p. XXVIII. 18!I4 Anlhothcla urdiidi/Iont. Griec, Xordiske Alcvonarier. iierg. Mus. A årbog 1893, p. 3. 1901 — — Storm, Oversigt over Trondbjenisl jordens Fauna, p. 11. Diagnose: A'^on den achsenlosen, membranos \erl)ieilerten Kolonieparlien erheben sicb gewobnlich grossere oder kleinere, miteinander anastomosierende Zweige, die mit einer schwainmi- gen und wenig scharf umgrenzten Achse versehen sind. Die straucbåhnliche Kolonie kann die (Irosse eines Menschenkopfes erreichen. Die mehr oder weniger dicht sitzenden bis i) mm langen Polypen baben einen etwa o mm hoben, meisl unscbarf abgegrenzten Kelcb, in den sicb die distalen Polypenteile hinein- ziehen konnen. Die bis o mm langen Tentakel haben 1) — 12 Paare gegeniibeigeslellter Pinnulae. Die dicht angestauten Spi- cula des kriechenden Coenosarks der Kolonierinde und der Kelcbe sind leils bis (),•; mm lange, geråde oder schwacb gebo- gene, ziemlich stark bedornte Spindeln oder Stabe V, teils kurze und dicke, 0,i — 0,2 mm lange Walzen oder Keulen, die mit grossen Warzen dicht bedeckt sind. Die Spindeln des Polypen kopfchens, die bis (»,: mm lang sind, ordnen sicb in S Doppel reihen an, die nach oben zu von 8 dicken Ziigen von Spicula von dem Typus der kleinen Rindenspicula immer mehr verdeckt werden. Der aboralen Seite des Tentakelstammes enllang zieht sich ein kråftiger Zug nach oben zu divergierender Spicula, die nach der Tentakelspitze zu kleiner werden; diese Sj)icula stellen unregelmåssig gebogene, stark bedornte, bis O.ti.i mm lange Stabe oder Spindeln dar. An der Basis der Pinnulae werden sie meist durch schlanke, oft etwas geknickte, kleinere Stachelkeulen er- selzt; die Pinnulae selbst sind spiculalos. 6 II.IAI.MA15 liliOC.II. 191'2 Farbe: leuchteiid heil rosniiol odtT sclnvnch hrruiiilicli. Fundorl: Die Kiislcii \ou Xorwegen, Xeii l^'uiulhiiui uiui die Kiislen Nordanierikns sCidiic-li his Marihas N'iiieyard, in den oheien Teiien der ahyssaleii Region. Die nieisl heil rosa gelarblen Kolonien bilden zum Teil krie- ehende Cberziige iiber allerlei (iegensliinde des Bodens; bald lindel man sie aut" dem Slamme grosserer Ilydroidenkolonien, bald aul" Rohren grosserer, bodensiissiger Anneliden angesiedell, bald krieehen sie an Muschel oder Rrachiopodensehalen, bald an toten LophoheliaSiocken. \'on dieser, grossere oder kleinere Krusten bildenden Basis erheben sich versehieden grosse, auf- rechte Kolonieleile. Kin Han])lslamm ist niehl vorhanden. Die Zweige anastomosieren sehr oli unlereinander und l)ilden so eiu dichles Gellecht. das milunler die Grosse eines Mensehenkopfes erreichen kann. Die Dicke der Zweige variiert sehr slark. In dem mir vor- liegenden. sehr grossen Materiale schwankt sie zwischen i und 7 mm, die Polyjien hierin nichl mit einbezogen. Meist \\\vd der Zweig nach oben dickei"; doch ist das niehl immer der Fali. Die Polypen sitzen iibeiall an der Kolonie durch versehieden weite Zwischenraume getrennt. Sie erreichen ohne Tentakel eine Lange von 9 mm. Der Polyp isl in einem deutlichen Kelch und einem in diesen einstiilpbaren, oberen Teile gesondert. Der Kelch, der bis 5 mm lang wird, kann die distalen Polypen- teile vollsliindig in sich aulnehmen. Auch der Kelch kann sich etwas konlrahieren, und wenn dann die Polypen ganzlich hin- eingezogen sind, erscheint die Kolonie Avie mit kleinen rundlichen Hugelchen oder Warzen bedeckt. Auf dem Gipfel deulet dann gewohnlich nur ein Griibchen, seltener eine undeutliche, achl- strahlige Zeichnung den Polypen an. Die Breite vollig ausge- streckter Polyjien betragt etwa '2 mm. — Die Tentakel erreichen eine Lange von :> mm. Sie tragen 9 — 12 Paare gegeniiberge- stelller Pinnulae, von denen die grosseren basal gesteilt sind, wåhrend sie nach der Tentakelspilze zu allmahlich kleiner werden. Die pinnulalose Tentakelspilze erreichl oTl eine grossere Lange als die grossien Pinnulae. Man beobachtet ofl Kolonien, die keine emporsteigende Zweige entsenden, die aber wie gewohnlich Polypen an dem kriechenden, membranos verbreiterten Coenosarke tragen. Solche Kolonien sind fast gar nichl von kriechenden Alcyonaceen zu trennen und sehen jedenfalls nichl wie Gorgonaceen ans. In solchen Krusten ist auch keine Spur einer Achse zu enldecken. Die aufrechlen Kolonien dagegen zeigen an Quersch nitten immer eine schwammige, hornige Achse, die aber wenig scharl" umgrenzl Nr. 21 DIE ALCYO.NAKIKX DES TRONDHJEMSF.IORDES. und die mit Spicula dicht erfiillt isl. Wir slehen hier einer primitiven Gorgonacee gegenul)er, die uns gute Fiugerzeige dafiir gibt, dass eine nahe Verwandtschaft kriecheiide Alcyonaceen und Scleraxonier verbindet. Wahrend nun Studer (1878 p. 5) die Scleraxonier von den Cornulariiden ableiten will, sucht Ku KENTHAL 1906 p. 9(> uud 98) ihre Abstammung \on Erijthropo- diiiin zu Ijeweisen. Wir werden nunmehr unleisuchen, ob uns die Spicula vorliegender Art neue Anhaltepunkte geben. Die Spicula sind hier wie sonst unter den Alcyonarien von grossem phylogenetischem Interesse, wie schon fruhere Forscher mehr- mals hervorgehoben haben; ihre Form greifl meist nicht direkt im Leben des Individuum ein und Konvergenzerscheinungen sind deshalb selten. Fig. 1. AiithoUic'ld (/ntndi/loid. P'ig. 2. Anlhothcht fii-diuli/Iont. Si)icuhi cIcs grosseren Tyi)iis von Spicula des Ivleineren Ty|)us von der Kolonierinde und den Polv])en- der Kolonierinde und den Folvi)en- kelchen. Vers-r. < lOU ." kelchen. Vergr. a X 100, b '200. Die Spicula des kriechenden Coenosarks und der Kolonie- rinde (Fig. 1^ werden bis 0,^ mm lang, meist aber etwa <»,5 mm, Sie sind geråde oder gebogen, etwas unregelmiissig spindelformig und mil kraftig entwickelten aber nicht zahlreichen Dornen be- wehrt. Zu diesen spindelformigen Spicula gesellen sich in schwankender Menge auch kleinere, meist nur (),i — 0,2 mm lange dicke Walzen, Stabe oder Keulen. die mit kraliigen Warzen dicht bewehrt sind iFig. 2'. Dieselben Spicula sind auch in den Achsengeweben und im Polypenkelche massenhaft vorhanden. In den |)eripheren Teilen der Achse und der Kolonierinde wie auch in den basalen Teilen des Mauerblattes der Polypen sind die Spicula besonders dicht angestaut und liegen hier fast liickenlos kreuz und cpier angeordnet; das ist auch die Ursache, weshalb die Kolonie auch im Leben sehr hart und rauh ist. 8 H.IALMAH BROCH. 1912 Die olxMT (Iren/t' des Kclclics isl wrni^ (Iciillich. lin Mauer- ))lalle (ief zuiiicUzicliharcMi IN)I\ pcnparlie licgen die Spiciila unleii kreuz und (|ner, ordnen sicli ahi'i- hahl in S nacli ohen immer steller Uonvergieiende, kriillii^e Doppelreihen an. In dem auf (iiese Weise enlslehenden Polypenkiiplchen ITdll ein eharaUleri slisches Aullieten der heiden IVnlier erwjihnlen Spiculalypen auf. Die gro.sseren s|)indeirormigen Sj)icula, die hier milunler eine Liinge von 0,7 mm erreielien und die meisl stjirker und unregel- miissiger wie sonsl gebogen sind, dominieren in den unieren und millleien Teilen des Polypenk()|)fViiens, wiiiirend die kleinen Spicula der Kolonierinde und dei- Kelche (Fig. 2) hier lasl gan/.Hch verschwunden sind. Im oberen Teile des PolyjienkoptVhens aber, \vo die Doppelreihen sehr sleil konvergieren, fangen die kleineren. a. b. Fig. ."5. Anlholhcld (inuuUjloi-d. rc'n(:ikcls|)icul:i. n: von der Mitte] linje der nhonilon Seitc des i'ciitiikelstaniiiu's. b: von der Basis (lci- l'innuliic. N'erur. -, 100. stark bedornten Si)ieula wiederum entlangder Miltellinieder Doppel- reihen an auf/.utreten; sie werden dislahvarts immer zahlreicher bis sie an der Tenlakelbasis vollslJindig dominieren und jede Spur einer Doppelieihigkeil verbergen. — Dieser Zug von kleinen, dicht bedornlen Spicula setzt sich aucli enllang der aboralen Seile des Tentakelstammes foil; die Spieula gehen aber sehr bald in langgeslreekle, schlanke Stachelkeiden iiber. l'nter ihnen treten schlanke, stab oder sj)indelformige bis 0,i;.- mm lange Spicula < Fig. ■> a aul', die entlang der Achse dominieren. Die Spicula sind nach dev Tenlakelspitze zu divergierend angeordnet und liegen in oder an der liasis der Pinnulae (juer zur Tentakel- achse. An der Basis der Pinnulae sind die S|)icula kleiner und oli scliwach geknickl i^'ig. :'. b . Die Spicula nehmen nach der Nr. 2J DIK ALCYONARIEN DKS TKONDHJEMSFJORDES. 5) Tenlakelspilze zu an Grosse ab. — Die Piiinulae sind spiculalos; iiur an der Basis derselben konnen hier und da Spicula in sie ein klein wenig hineinragen. Vergleiclien wir nunmehr die Spicula voiiiegender Art mit solchen verschiedener Alcyonaceen, so sehen wir zwar, dass sie den Spicula der Cornulariiden ziemlieh rdinlich sind; indessen sind auch tiefgreilende Unterschiede zu verzeichnen, indeni sich bei Anthothela (jrdndifloni auch kleinere Spicula finden (Fig. 2), was bei Cornulariiden nienials der Fall ist. Andrerseits leiten eben diese kleinen Spicula unsere Gedanken in die Richt ung zu den Alcyoniiden, und ein niiheres Studium dieser Familie zeigl uns bald, dass samlliche Spicula der Anthothela (/rdndiflora in der Tat mil denen gewisser EriithropodimnAi ien siidlicherer Mere wie z. H. Alcyoniiim memhranaceum KC kenthal oder Alcijonium reptans Kukexthal fast bis Verwechslung iiber- einstimmen. Die vorliegende Art liefert somit eine weitere Stiitze zur Annahme Kikknthals i 1906 p. 90 und 9St, dass die Seler axonier mit den kriechenden Alcyoniiden nahe verwandt sind. Die ersl*^ Heschreibung der sehi" interessanten Art verdanken wir Michael Saks (1856 p. (io, tab. 10, F^ig. 10 — 12), der sie liriareum (jrdudiflorum nannte. Sein Originalexemplar, das mir zur Xachuntersuchung vorliegt, stimnit mit den zahlreichen vorlie- genden Kolonien aus dem Trondhjemsf jorde vollkommen iiberein. nur ist es ein wenig feiner gebaut; das stimnit mit den iibrigen Kolonien iiberein, die ausserhalb des Fjordes erbeutet wurden. — Der nåchste, der die Art behandell, ist \'ehrill. Iiii Jahre 1879 gibt er in seiner (>heck-List Anthothcld insignis n. sp. als nackter Xame an, zieht es aber bald wiederum als Synonym zu Hrici- reum (jrandifloriim: gleichzeitig trennl er die Art von Bridvcum ab, und stellt t'iir sie eine iieue Gattung Anthothela auf (1879 p. 199). Verrill erwålint die Art spater nochmals U88o p. 40) und zeigt, dass sie eine grosse Verbreitung an den Banken Neu- Fundlands hat. Inzwischen hal Storm i 1879 p. 2:)) die Art in erheblichen Mengeii und in sehr kraftig entwickellen Kolonien in dem Trondhjemsfjorde erbeutet. Endlich hal auch Grieg (1891 p. 11 und 1894 p. o^ zweimal die Art untersuchl. (iattunt^ PAl^ACiOHC.IA Milxk Kdwahd.s. Diagnose: Scleraxonier mit Dimorphismus. Die grossen baumformigen Kolonien liabeii eine dicke Rinde, die gegen die schwammige Achse nieist nur wenig deullich abgegrenzt ist. Die Polypen (Aulozooide konnen sich in das Goenenchym vollståndig hineinziehen und zeigen nur undeutliche Spuren eines Kelches. Die Zooide iSiphonozooide sind olme Tentakel und Kelche. Die 1(» H.IA1.M.\I5 HMOCll. [li)l"2 (leschlechlsprodukle wenien luir \()ii den Xooiden crzeui^l. Die Spicula sind l)()|)|)clslorn{', IxMlornlc Spindclii und Sliilxv Die (iallung wiirde von Mii.nk-Kdwahds {1>>'^~ \). l'.Hi l'iir Alciioniinn (irhoreum Lin. enichlel. Die Irennenden MerUniaie zNvischen PdVdijorijui und der aileien (iidlung Briarcuni sind bei Mii.nh-Edwahds i. c. p. 188^ folgenderweise zusaniniengefassl: Briarac'ées dont l'nxe du polypiéroVdf est oec-u|)é |)ar unc lige roniiée / de spieules naviculaires réunies vi\ laisceaux . liridrciiiu 1 par un tissu lisluleux Pdiuufonjia Andere Unteischiede lauelien zuersl bei \\'HiGHr und Stidkh (1889 p. XXXIir^ auf, \vo l)ei Paraqorqin Polypen mil »Nvaii like calyces« vorkomnien sollen, wiibiend liridrcnm Folyjien wilhoul calyces and enlirely reliaelile wilhin llie subslance ol" Ibe coenen eliynia liaben soli. Wie weiler unlen auseinandergeselzl \vii-d, niiissen die Poly penkelche der einzigen bisjelzt sicher bekannten Paragorffia als rudimenlar l)is giinzlicb veischwindend bezeicbnel werden. Die Unlerscbiede zwischen Bviareiim und Parcujonjia werden soniit sebr geringliigig, und \vir konnen kauui dariiber slaunen, dass KonKN und Damklsskn (188;*) p. 17) einen Zweig von Pitrayorgia arhorea als ein Brucbsliick eines Briareum aufgefassl baben. Andieiseils aber kann ihre Beobachlung (1. c. p. 17 \ dass die Sipho nozooide die Geschlecblsprodukte bei Briareum ebenso wie bei Paragorf/id erzeugen, nicbl olme weileres verallgenieinert werden. Es ist mir in der mir zuganglicben Lilleralur niebl gelungen, nahere Angaben iibei' die Zooide und die Entslebung der (ie- schlechtsprodukte bei Briareum zu linden. \\'enn sicb bier Si- phonozooide finden, so konnen wir doch nicht die Moglichkeil ablehnen, dass die Geschlecblsprodukle bei Briareum von den Aulozooiden erzeugt werden, und dass Briareum und Paragorgia in dieser Heziebung eine Parallele zu Sarcoj)hijtum und Aiitho- mastus bilden. Jedenlalls miissen wir die Gallungen gelrennl halten, bis erneute Unlersuchungen an Briareum Klarheil in diese Fragen gebracbt baben. Parac.oiigia amhohka (Lin.) Milnk-Edwahds. 1758 Aleijonium (irhorcuiu. Lixnk, Systema naturac, ed. lU, 1. 1, p. 803. 17()8 CiLXXKHLS, Om GrundWMldcn eller Hav-Gra- nen, Alcyonio arboreo Linn., |). 87, 'l'ab. XI. 1834 LobuUiria arhorea. Ehrknbkrc;, Gorallenthicre des IU)llien Mee res, ]). 59. 184(3 Briareum arborcnm, Daxa, Zoophytcs, U. S. Explor. Exped., p. (U4. 185(j Alcifoninm arhoreum, M. Saks, Fauna llltoralis Norvegiæ, H. 2, j). (i5. Nr. 2] DIE ALCYONARII-.N UES TRONDHJ liMSFJORDKS. 11 1857 Pavaqorqia arborca. Mii.xi: Edwakds, Historie naturelles des C.o ralliaires, p. IW.i 187ii Paritniortiia arboira. Storm, Aarsberetniny, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 187G— 1S77 ])]). U.") und 387. 187it — »— Storm, Bidrag til Kundskab om Trondhjenis Fjordens Fauna, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1878 p. l>l\ 1882 Panujoniia arborea. Storm, Bidrag til Kundskab om Trondhjenis fjordens Fauna, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. IS.SO p. 4. • 1883 liriairiun l'riclci — Paragonjia nodosd. Kori:x og Daniei.sskx, Xve Alcvonider, Gorgonider og Pennatulider p. 17 und 18, Tab. VIII, Fig. 10-~-2G, Tab. IX. 188.S Pnriuioniia (trborcci. Stor.m, Aarsberetning, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1887 p. stj. 1888 — )-— Griec, Dyrelivet i de vestlandske fjorde, Berg. Mus. Aarsberetn. 1887 p. 12. 1892 — — Storm, Aarsberetning, Det kgl. norske Vidi-nsk. Selsk. Skr. 1.S90 p. XXVIII. 1901 — Storm, Oversigt over Trondiijemsfjordens Fauna, |). 11. ?19()S Pdrdi/orfiid iiodosd. Nuttixc, Descriptions of Hawaiian Ak'vona ria j). r)(j9. 1912 Pdrdiionjid (trborcd. Xorixiaaro, Faunistiske og biologiske iakt tageiser p. (J. Diagnose: »Die baumformigen, hauplsachlich in einer Ebene verzweigten Kolonien werden iiber 2 ni hocb. Die kleineren Zweigenden haben einen Querscbitl von 1") — 'M) mm. Die Po- lypen werden ausgeslreckl mil 5 mm Breile bis 3 mm lang; ihre Tentakel sind bis :> mm lang mit S — lo Paare gegeniiber- gestellter Pinnnlae, von denen die miltieren die grosseren sind. Der Polypenkelch isl bis Verschwinden rudimenlår; die Polyjien konnen sich in die dicke Kolonierinde gånzlich zuriickzieben. Zwischen den Polypen silzen dicht gedrångl die Zooide, die weder Kelche noch Tentakel baben; sie erzeugen die Gescblecbls- prodnkle. Die åussere, diinne Scbichl der Rinde enlhåll liicken los angeslaule 0,04 — 0,o'> mm lange Doppelslerne mil komplizierl gebanlen Warzen, die in allernierend gestelllen Wirteln silzen. Zwischen ibnen Irelen schlankere, bis 0,(it mm lange Doppel sierne mil einfacberen Warzen auf. Dieselben Spiculaformen finden sich auch im Manerl)lalte der Polypen vor nnd geben auch in die Tenlakeln ein; hier Ireten sie aber gegeniiber stark bedornlen, bis 0,i7 mm langen, dicken Spindeln an Zahl zuriick. Die liefere Schichl der Rinde enlhalt bis 0,3(i mm lange, mil wenigen, aber krjifligen Dornen ansgestatlele, schlanke Stiibe; derselbe Ty[uis Iritl nns auch in dem scbwammigen Achsengewebe massenhaft enigegen, wird aber hier bis (),4n mm lang. ^ Wegen der ausfuhrlicheren alteren Synonymik wird auf diese Ar beit liingewisen. 12 II.IAI.MAK MliOCII li>12 l*\ui)e: (limla-l /icgcliol oder hkiulich rol mil i^rll)lic'li weisseii PolvptMi. odel- lolscliimiiUTiKl weis mil losiigeriirhlen Polypen. l^iiulorl: nonlliciu' ;ili;inlisi'h(> Kiisleii von Knropa und Ame- rika, in dem unlcrcn I/illonil und dem obcirn Ahyssal. Panujonjiia (trhorca isl die grossle Koralle, die in unseien Meeren zu Hause isl, und sie eneiehl eine iippigere KnlwieUe lung in dem Trondhjemsrjorde, \vie es sonsl von iigendwo her bekannl isl. Die Kolonien sind niclil sellen holier als ein er waehsener Menseli. Sie besilzen einen (leulliehen llauptslamm, der dieke Haupl/weige enlsendel, die sieh ihrerseils wiederum wiederholl leilen un(i verzweigen. In dieser Weise enlslehl ein prachtvoller Baum. dessen Zweige meisl in einer Breitenebene verlaulen, jedoch in der Weise, dass sie sieh olt elwas gegen eine die vordere' Seile liin umbiegen. Die l^iiume oder Zweige hallen oli an den l-'isehg(M iilen und sind seil Allers her den I-"ischern gul bekannl; sehon der alle Clusiiis hat sie ini Jahre 1 (>(;•") besehriei)en und abgei)ildel. Von den norwegisehen Fisehern wird PdriKjonjid gewohnlieh grund ved^^ genannl. — Dei- Hau|)lslamm wohl enlwiekelter Kolonien erreiehl eine ansehnliche Dieke \o\\ mehr als 10 em; die klein- sten Zweige soleher miiehligen Kolonien messen im Leben ge- wohnlieh 1,: bis ;'. cm bei vollsliindig eingezogenen Polyjjen. .lugendliehe Kolonien sind selbslverslandlieh verbåltnismassig graziler gebaut; jedoeh sind aurh hii- die kleinslen Zweige ziem- lich dick und messen nur sellen unier 1 em in Durelimesser. Es ei-seheinl zweirelhali, ob man bei Norliegender Arl in der Tat von Poly|)enkelehen spreehen darf. Wenn die Polypen voll- slåndig eingezogen sind, deulen keine iiusserlieh siehtbare Er- hebungen ihren Plalz an Kig. A a ; nur ein winziges Grubehen, das meisl das Zenlrum eines deullieii wahrnehmbaren aelil- strahHgen Siernes bildel, zeigl, wo sieh die Polyj)en verborgen halten. Eine njihere rnlersuehung zeigl, dass die aehl zahnailigen Vorspriinge, die sieh iiber dem hineingezogenen l\)lypen zusam- mengel)ogen hal)en, und die nur hier deullieher vorlrelen, etwas verdiekle Teile des Mauerblalles der Polyi)en sinti und somil als rudinienliire Kelehe angesehen werden konnen. Diese rudimen- liire Kelehe sind zu winzig um (iie Trennung von Iiri(ircnn\ und P(ir(i(/(>r(/i(i zu verleidigen, wenn niehl andere ul)erzeugendere Merkmale zu finden sind. Die Polypen lAulozooide sind sehr gross iFig. 4 c); ihre Lange iiber der Rinde belriigl ohne Tentakel bei 5 mm Breite '■) mm, ihre dieken Tentakel erreiehen eine Liinge von 8 mm. Die Tentakel tragen S — !<• Paare gegeniibergeslellle Pinnulae, die sowohl naeh der Spilze wie naeh i\v\- Basis des Tentakels zu Nr. 21 DIE ALCYO.NARIKN DKS I I'.ONDHJEMSFJOK DES. l:'. an Grosse abnehmen. Wahrend die niiltleren Pinnulae etwa 0,5 min lang \verden, sind (iie proximalen und die distalen Pin- nulae nur sehr klein. — Zwischen den Polypen finden sich ubeiall dicht gediångl silzende Zooide ^Siphonozooide), die ^vede^ Ten takel noch Kelche haben. Die Zooide sind gewohnlich fast vollig unsic'htbar, konnen aber al) und zu als kleine Punkte oder sel- tener als winzige Kiigelcben selbsl mil dem biossen Auge beob achlet Averden. An Schnitlen beobachtel man, dass die Ge- schlechts|)rodukte in den Zooiden erzeugt werden, wiihrend die Polypen steril sind. a. b. c. Fig. 4. Paragorgid arhorea. a: Zweig einer v611i<> koiitrahierten Kolonic. b: Teil einer Kolonic mit teihveise eingezogenen Polypen (Original exeniplar von Parcujorgia nodosa Kokhx und Damelssen 1883). C: Zweig einer Kolonie mit vollig ausgestrecktcn Polypen. Ungetahr natiuiichi.' Orosse . Die Art liegt mir in zablreicben Kolonien von den verschie densten Grossen vor. Sie tritt in zvvei deutlicli trennbaren Farbenvarietiiten auf; die Kolonien sind entweder dunkel rot, oft mit einem Stich ins blåuliche, mit gelblich weissen Polypen, oder sie sind etwas schmutzig oder rotlichweiss mit leuchtend rosenroten Polypen. Die Frage dringt sicli auf, ob diese Farben- varietiiten nur Formen einer Art sind, oder ob wir sie als 14 H.IAI.MAl? IJMOCH. 1912 grossert' lOiiihciUMi, ;ils Arlt'u aiiscluMi miissen. Den Anlwort konnen nur die Spicula geheii, da allf aiuiien Meikinale iiber- einstiinmen. In i\vv Tal isl eine genaue l'ntersuchung der Spi- cula bei l'(tr(i(/(>r(/i(i auch des\vegen wiinschenswerl und not- wendig, da genaue Unlersucliungen derselhen in dei- Lilleratur hisjelzt tVhlen. Die iiussere, diinne Schiclil der Kinde der roten Kolonien enllnill unzahlige, dunkel rotgetarhle Spicula, deren Lange meist nur etwa 0, 04 — 0,05 mm isl. Die kleineren (Fig. o a) sind den Kindenspicula bei Alcijoniiim difjitdtiim sehr ahnlich; das glatte Millelsliick Iriigl an beiden Enden drei komplizierle aber fein- gebaule Warzen, die derart alternierend gestelll sind, dass bei einer Belracblung des Spiculunis von einem Ende aus die un- teren drei zwischen den oberen drei Megen. Bei den ein klein wenig grosseren (Fig. 5 b) haben sicb aucb terminale Warzen entwickell, so dass deullicbe Doppelslerne ausgebildel sind; die Warzen der beiden Dornenaiirtel sind in derselben Weise wie Fig. .5. PanK/oiyid (irborni foniia lijpicd. Hindenspicula. a: kleine Spicula oline teniiinale Warzen. b: mit terminalen Warzen. c: grossere Spicula mit cinfaclier gebauten Warzen. Vergr. X 320 . bei den kleinslen Spicula alternierend angeordnet. Unter diesen kleinen Spicula treten schlankere Spicula iFig. 5 c') obschon weniger zablreicb auf, die meist etwa 0,07 mm lang sind. Diese schlankeren Spicula sind regelmiissige Doppelsterne mit kraftigen Warzen; die Warzen sind weniger komplizierl \vie an den klei- iieren Spicula, aber doch noch deutlich zusammengesetzt gebaut. Auch hier enthalten die Dornengiirlel je drei Dornen, die wie- derum in derselben Weise alternieren wie bei den friiher er- wåhnten Kindenspicula. — Diese drei Typen von Hindenspicula verursachen die dunkle Rotfiirbung dei' lypischen Paragorgia (trhorea-Kolonie . Sie liegen in der iiusseren, diinnen Schichl der Rinde wie auch in den Kelchrudimenten der Polypen, liickenlos angestaut, und sind auch in dem einstiilpbaren Teil des Polypen- korpers massenhaft vorhanden. Im Mauerblatt des Polj^pen sammeln sicb die Spicula in S Liingsstreifen starker an, die sich Nr. 2j DIE ALC YOXAHIEN DES TRONDH.IEMSF.IOHDES. 15 in die al)oralen Spiculaziige des Tentakelstammes fortsetzen, wahrend die Zwishenraume iiur spiirlich mil Spicula inkrustiert sind. Im oberen Teile des Polypen trelen nun in kleinerer Zahl Spicula (Fig. 6) auf, die in ihrem Aufhau Zwischenslufen zwi- schen den weniger zahlreichen, schlankeren Doppelsternen der Rinde und den lypischen Tentakelspicula bilden. Wir beobachten hier, wie sich die Warzen mehr gegen das nåchste Ende des Spiculums neigen und wie sie sich allmåhhch in grosse, einfach slachelige Dornen aullosen. Wtihrend nun diese aberranten Doppelslerne im Mauerblalte des Polypens nur vereinzell auftreten, werden sie in den Ten- lakeln zahlreicher und wandeln sich hier in die typischen Ten- lakelspicula (Fig. 7) um, die dick spindelformig und unregelmåssig Fig. li. Paragorgid cirboiTd Ibrnia Fig. 7. Paragorgid arborea ronii;i hjpica. Polypenspiculuni; Uber- U/pira. Tentakelspicula. gangsi'orm zu den Tentakelspicula. Vcrgr. X '{-O . .Vergr. x 320. und dichl mit grossen Dornen besetzt sind. Die Lange der Tentakelspicula geht bis 0,17 mm, liegt aber meist um 0,11 mm. Unter den typischen Tentakelspicula treten iibrigens auch die friiher erwåhnten Typen der Rindenspicula in ganz geringer Zahl auf. — Die Spicula sind in den Tentakeln nur an der dorsalen Seile der Tentakelachse vorhanden. Auch im Schlundrohr der Polypen linden sich einige rotge- lårbte Spicula; ihre Form ist gewohnlich dieselbe wie die der typischen Tentakelspicula; ihre Lange betragt meist nur 0, 09 mm. Die roten Kolonien enthalten indessen auch farblose Spicula. Diese sind auf die tieferen Schichten der Rinde und auf die unscharf begrenzte Achse beschrankt. Die farbiosen Spicula (,Fig. 8) sind schlank stabformig und mit grossen Dornen stårker oder schwåcher bewehrt. Wahrend nun die schwåcher bedornten Spicula in den tieferen Rindenschichten ebenso zahlreich oder zahlreicher als die kråftiger bedornten auftreten, sind die letzteren 16 II.IAl.MAU MKOCH. li>12 in (k'ii At'hseiige\vel)C'M iii weil ulx'iwii's^ciulci- Mcliizulil vor haiulcii. Die faihlosen Spicula (ler Kiiuic eneicheii nur sellen eiiie Lange von (),2s min; sie Megen kieuz und (juer in den Ge- wehen dichl angeslaul. Aueli die hornigen Aelisenge\vel)e sind sehr dichl mit krenz und (|uei" liegenden Spicula inUruslieii; wiilirend ai)er liier die Uleineien, sehr slark he(U)rnlen S|)icuh» anscheinend or(huingsh)s hegen, orchien sich die grosseren, ein wenig sparsamer l)ed()rnlen um die grossen Liingskaniile der Achse langenlial an. Die grosseren Achsenspicuhi konnen eine Liinge von 0,r;s mm erreichen. — Die Unlersuchung einer weissen Kolonie, die zum N'ergleich mil (U'r hisjelzl heschiiebenen rolen herangezogen wuide, zeigle nehen einer ganzen Keihe von l'hereinslimmungen auch einige Fii*. s. Parcu/oi-fiid (irborea fonua Ifipicd. Spicula von der tiefereii Hinde und den Achscngcweben. a. Fig. !t. Pavafionjid arhorca l'orma (db(t. a: Rindcnspiculuni. h . Spi- cukun aus dem oberen Teil des Maucrblattes. WM-gr. X ;520 . sehr inleressanle ahweichende Geslaltungen der Spicida. Die Spicula der åusseren Hindenschichl und der Folypenbasis slellen in ihrer Ausbildung dieselben (Irundlypen dai-, die wir bei der roten Kolonie kennen gelernt haben; ihre Warzen aber (Fig. 9 a) sind wesentlich grober gel)aul als bei den roten Kolonien. Isl dieser Unterschied gering, so sind andrerseils die Ab\veiciuingen in der Bewehrung des Mauerblalles am einsliilpbaren Teil des Polypen viel grosser. Hier Irilt an der weissen Kolonie ein ge- drungen gebauter Doppelslern (Fig. 9 b) in dominierender Zahl aui", dessen grosse Warzen sich in grosse Dornen aufteilen. Der Grundly[)us ist der gewohnliche mit drei Warzen in dem Giirtel, Nr. .2; niK ALCYONAFUKN I)i:S IHONDH.I KMSF.IOHDKS. 17 die mil denen des andereii (iiirlels allernieren. Die lloinirhung der Spicula der rolen Kolonie felilt sell)slverslandlich der weissen. — Weilere Unlerschiede wurden in den Si)icnlaverhallnissen der heiden zuerst nnlersnchlen Kolonien niclit gefunden. Um nunmehr zu untersuchen, inwieweit die gel'undenen Unterschiede zn einer arllichen Trennnng berechligen, mussien zuersl mehrere Kolonien herangezogen und aul" ihre Sj)icula liin unlersuchl und verglichen werden. Diese Unlersuchung zeigle mir selir bald, dass die oben erwahnlen Spiculaunlerseliiede a. b. Fi«. 10. Parufiorgia arborca. Entwickelungsstadien. a: cin Polyj), h: Stadium von 2, c: von vier und (1: von S Polypen. Xat. (Irosse . keineswegs konslanl sind. Die Ausbildung der Warzen isl baid wie in Fig. o, bald wie in Fig. 9 a, und gedrungen gebaule Spicula wie Fig. ") b Irelen in grosseren oder kleineren Mengen im Mauerblatl der Poly|)en auf, gleiehviel ob die Kolonien weiss oder rol getarbt sind. Es bleibl uns somil nur die Farbe der Kolonie ais Irennendes Merknial iibrig. Wir sleben bier einem inleressanlen Falle vikariierender Farben gegeniiber, dessen l'rsachen wir aber zur Zeil nocb nichl kennen. Damil wir aber mit der Zeit die be- slimmenden Faktoren kennen lernen, ist es not\vendig die rot- gefarl)le formå tijpica von der weissgefiirbten formå alba Storm faunisliscb gelrennt zu balten. Unter den zahlreichen Kolonien, die mir zur Unlersuchung vorliegen, finden sich auch einige sehr interessante Jugendsladien. Das jungste Stadium (Fig. 10 a) besteht aus einem vollig ent- vvickellen Polypen, der nahe an der Basis die junge Knospe 18 II.IAI.MAU UHOCll. [1912 eines zweilen Polypen Iriigl. Wenn es durch eine ikisserliche Betrachlung auch nichl leichl zu beol)ac'hUMi isl, so siehl man doc'h unlcr der Luj)(\ dass an den hasalcn 'rcilcn des Polypens sehon Zooide aullielen. Der Annahnie liei^l nahe, (iass der primiire Polyj) in der weileren Knlwiekelung der Kolonie eine Zeil lang doniiniere. Das isl indessen nicht der Fall. Schon an dem Sladinm mit zwei enlwic'keltcn Polypen (Fig. 10 b) lasst sich nichl mehr anssagen, welcher von den heiden Polypen der primiire isl. Man wird mil voUein Reelile Iragen konnen, ob nichl die gefnndene Kolonie mil zwei gleichgrossen Polypen eine Ausnahme bilde, so dass der eine Polyp normaler Weise doch doniiniere. Es wåre auch moglich, dass wir hier einem Zwillinggebilde gegen- uber sleben. Die folgenden Entwickelungsslufen zeigen uns indessen, dass keiner dieser Annahmen znlrilTl. l^^in Sladinm mit drei vollig enlwickellen Polypen zeigl keinen (iiossenUnler- schied zwischen den Polypen, und wenn vier Polypen voll aus- gebildel sind (Fig. 10 c), so linden wir wiederum dieselbe Gleich- werligkeil aller Poh'pen. An dem lelzlen Sladinm waren die Zooide viel leichler unier der Lupe zu beobachlen wie an den jungeren Kolonien, dass kann aber wohl nur einem Zutalle zu- geschrieben werden. Wir sehen somil, wie sich die Pai'df/orgia-KoknVw schon vom Anfang an von gleichwertigen Polypen (Autozooiden) aufbaut, an denen die Zooide (Siponozooide) schon von erslem Anfang an auftreten. Die weileren Einzelheiten in der Enlwickelung niiissen einer spiileren l^nlersuchung vorbehalten werden. — Die erste Beschreibung und Al)bildung dieser sehr inleres- santen Gorgonacee verdanken wir (Llusius, der ihr schon im Jahre 1605 in seinen »Exolicorum libri decem« auf Seile 119 einen Abschnilt gewidmel hal. Die veraslelten oft måchtigen Octokorallen sind den Fischern schon seit Allers her nur zu gul bekannt, da grossere oder kleinere Bruchsliicke der Bjiume an ihren Geriilen nichl selten haften und ans Tageslicbt gebracht werden. Wir finden sie deswegen in den Zeilen von Clusius bis LiNNÉ fasl in jedem Buche behandelt, das sich mit marinen Tieren nordiscber Gewiisser eingehender beschafligl. — Linnk (1758 p. 808) ziehl die Art zu seiner Galtung Alciioniiim. Nach- dem nun die Art eine Zeil lang zuersl in dei- (iallung Ålciioniiim, dann in der Galtung Lobiilaria und endlich auch in der Galtung Briareum verweilt liatle, schuf Milne-Edwards (1857 p. 190) fiir sie eine neue Gattung, die er Paragorgia nannte. — In dieser Galtung stand Paragorgia arhorea als einzige Art da, bis Koken und Damelssen im Jahre 1883 (1. c. p. 19^ die neue Avl Para- gorgia nodosa aufstelllen. Die Abbildungen der Spicula und Nr. 2] DIE ALCYQ XARIEN DES TRONDHJE.MSFJOR DES. 19 ihrer Aiiordnung bei dieser neuen Art vi. c. Tab. IX, Fig. 7 — 16) zeigen indessen .so grosse Ubeiein.stmmungen mit Parcujorgia ar- borea, dass ihie artlicbe Berechtigung iieben dieser zweifelhaft ersc'heint. Indessen wird bei Koren und Danielssen von eineni Kelche gesprochen, der indessen in den beigefiigten Figuren nicht deutlicb hervortritt. Die Nachunlersuehung des Originalexem- plares (vergl. Seile 13, Fig. 4 b) zeigle mir solort, dass der Kelcb in der Tat bei Paragorgia iiodosci ebenso rudimentiir wie bei Paragorgia arbovea ist, und dass sich in der Tat Ivein einziges Merkmal lindet, das eine artliche Trennung rechtfertigen kann. — Der rudimentåre Zustand der Polypenkelche bei Paragorgia arborea erbellt, wie schon oben erwahnt, ans einer anderen der von Koren und Danielssen il8$3 p. 18) aufgestellten Arten, Briareum Frielei. Die Habituszeichnung (1. c. Tal). VIII, Fig. 10) gibt in der Tat eine Paragorgia arborea sehr naturgetreu wieder, wenn die Polypen vollstandig eingezogen und die Kolonie stark kontrahiert ist. Die Beschreibung Korens und Danielssens zeigt auch sonst keine Unterscliiede zwiscben Briareum Frielei und Paragorgia arborea, und die Nacliuntersucbung des Original- exemplares ergab sofort, dass auch Briareum Frielei ebenso wie Paragorgia nodosa nur ein Synonym zur formå alba der Para- gorgia arborea darstellt. Ob auch die von Xutting U^08 p. 569) neuerdings zu Para- gorgia m)dosa gezogene Kolonie von den Hawaii Inseln zu Para- gorgia arborea zu ziehen ist, liisst sich zur Zeil nicht sicher beurteilen ist aber wenig wahrscheinlich. HOLAXOXIER. Fam. MURICEIDAE (Verrill) Kikenthal. Die Familie der Muriceiden i)ildet, nachdem KCkenthal (1908 p. 37) die Familie der Acanthogorgiidae abgetrennt hat, der von allen friiheren Verfassern in den Muriceiden mit ein- befasst wurde, eine sehr gut umschriebene Gruppe, die durch ihre kelchtragenden Polypen und durch ihr Pseudooperculum«^ sehr gut gekennzeichnet ist. Innerhalb der Familie aber tritt uns eine ganze Reihe von Gattungen entgegen. die sicherlich durch eine an grosserem Material gestiitzte Revision erheblich veråndert und wohl auch an Zahl reduziert werden wurden. Das erhellt auch sehr deutlich aus den weiter unten bei Para- maricea Kiikenthali gemachten Ausfiihrungen. Wir finden in der Litteratur angegeben, dass die Familie der Muriceiden an den norwegischen Kiisten durch drei Arten re- 1 NCTTING 1910 p. 3. 20 ll.lAI.MAl! I5K()( II. liirj priiscnlierl wird, die zii /wci (imIUiiii^cmi ifehoreii soIIimi. Die Xaeluinlersucluing der Orii^inalexeniplare zeii^le mir, dass alle drei in der allen Arl Pardimiriccd /)l a und 3 1). 1887 Miiricca j)ldc<)inns, v. Koch, Die (lorgoniden des (iolfes von Nea- pel p. 43, Textfig.'47, Taf. 1 Fig. 6, Taf. 3 Fig. 1—3. 15, Taf. 5 Fig. 4, Taf. 6 Fig. 17. Taf. 7 Fig. 20— 2(i, 1887 Pardimiriccd f)ldconms. v. Koch, 1. e. Xachtrag |). 99. 1887 Pdrdmiiriccd clciidiis, Ghikg, Bidrag til de noi'ske Aievonarier, Berg. Mus. Aarsberetn. 1SS(; p. 10, Tab. V, Tab. VII Fig. 1—18. 1888 MnriciVd pldcomiis. Stor.m, Aarsberetning, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1S87 p. .s6. 1891 Pdrdimiriccd hoivdlis. Hkdiand, Bihang svenska Vet. Akad. Handl. Bd. 16 p. 15, Taf. Il Fig. 2,s. 1892 Miiiicu'd jjldcomiis. Storm, Aarsberetning, Del kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1S!I0 p. XXVIII. 1894 Miiriccidcs ramosus - Pdrdiniiriccd ijldcomiia. (iRn-:(;, Bi(h-ag til kjendskaben om de nordiske Aievonarier, Berg. Mus. Aarb. 1893 p. (1 und S, tab. I Fig. 3— 2*(i, tab. II Fig. 27—41 und 45 47. 1894 Miiriccidcs rdinosiis Pdrdiniiriccd pldcomiis. Storm, Aarsberetning, Del kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1893 p. VIII. ^ Wegen der ausfuiiiliehen, alteren Synonymik wird auf diese Arbeit hingewiesen 22 HJALMAR BROCH. 1W)8 Pnidiuuricca phicoiniis. ("iKIICC, Skr;il)niiiii;ci' i \;i;i,i;srj()i(lfii oi* L'lvc- siind, Hcry;. Mus. Aarh. I.SUT p. (i. litOo — XoHDC.AAi'ii), I ly(lr()iira|)liic'al and Hiolonical Iiivc'sli,i*ati()ns in Xorwcj^ian Fidrds p. MtH. im-i NoKDC.AAiii), Kauiiisliskc oij; bioloj^iske iaklla- jjiclscr p. ti. Diagno.se: Der kurze, wciiig liervorlrckMidc Shmiin leill sicli in viele, sicli unregelniiissig vcrzweigeiule Asie, die mci.sl in dvr- selben Eheno liegen. Die P()lyj)eii sitzen (iureli veisehiedeii weile Zwischenraunie getrennl an allen Seilen der Zweige und ordnen sic'h an den kleinslen Zweigen grosserer Kolonien besonders dicht an. bie Polypen werden bei einer Breite von elwa 1 mm bis o mm lang, \v()rin der ungelabr 0,8 mm liobe Kelcli mit ein- belassl isl. Die Hinde nnd die Polypenkeicbe enlballen liicken los gclagerle, slark bedornle Spindeln oder Stiibe, die sehr ofl so slark abgeplallet oder mit abgeplatleten Auslaulein versehen sind, dass die urspriingliche Spindelform verschwindet; die Rindenspieula haben fast nie eine grossere Liinge wie 0,55 mm, wfilirend die Kelehspicula 0,75 mm lang werden. Die grosseren Keii'bspicnla sammeln sieb oben in 8 undeutlicben Doppelreiben an; das aussere etwas vorragende Ende der grosseren Spicula ist fast glatl zugespitzt; die grosseren S])icuhi Ireten an dem Kelcbrande in S undeutlicben, scbwacb ausgesprocbenen Ziibn eben zusammen. Der Polypensliel ist spiculalos. Im Polypen- kojjfc'ben bilden die unteren, borizontalen Spicula ein dicbtes Band; von diesen (|uer liegenden Spicula erbel)en sicb S immer steiler konvergierende Doppelreiben verkitteter Sjiicula, die das Pseudooperculum bilden. I)ie Spicula des Polypenkopfcbens sind his 0,5 mm lange bedornte gebogene oder fast geråde S])indeln oder Stabe. Die Tentakel baben entlang der aboralen Seite ibrer Hau|)lacbse einen kriifligen Zug nacb der Tentakels[)itze zu divergierendei- Spicula, die nabe der Tentakelbasis O, is mm lang sind, die al)er nach der Tentakelspitze zu kleiner werden. Die Pinnulae sind spiculalos. Farbe: im Leben leucblend orange geli). F'undort: nordlicbe atlantiscbe Kiisten von Euiopa und Ame- rika in dem unteren Littoral und dem oberen Abyssal. Da die \'erz\veigung bei Pdraninricea jAdcomus meist nur in einer Ebene vor sicb gebt, so seben die lebbaft orangegefarblen bis iiber 1 Meter bohen Kolonien wie i)rachtvolle Fåcber aus. Die wiederbolt sicb verzweigende Åste anastomosieren nur seilen untereinandei-, und die Kolonie ist deswegen elastischer als es bei vielen anderen, facberformigen Gorgonaceen der Fall ist. — Die abslerbende Kolonie nimml eine braunlicb sclnvarze Farbe Nr. 2] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 23 an, und an konservierten Exemplaren ist nichts niehr von der iippigen Farbenpracht der lebenden Kolonie iil)iig geblieben. Die Polypen sind an den Zweigen verschieden dicht gesteilt. Oft sind sie an den diinnen Z^veigen und besonders dann an ganz jugendlichen Kolonien durch 2 — 3 mm weite Zwischen- råume getrennt, bald sitzen sie wiederum dicht gedriingt. Man kann daher leicht geneigt sein, wenn nur wenig Material zur Untersuchung vorliegt, darin gesonderte Varietåten oder Formen zu sehen; an reichlichem Material erkennt man aber bald, dass das nicht der Fall ist, umsomehr da man an besonders grossen Kolonien oft Zweige beider Wachstumsarten nebeneinander fnidet. Fig. 11. Paramnriccd j)l(ic<)iniis. Spirula a: der l>indc. h: der l^olv|)en kclchc. VeriJr. X »JO). Die Kolonien sind mit Sj)icula sehr reichlich inkrustiert. Die Rinde enthalt gebogene oder fast geråde Stabe und Spindel n (Fig. 11 a) neben grosseren, abgeplatleten und mit grosseren oder kleineren Auslåufern versehenen Spicula, deren ursprungliche Spindelform nicht immer zu erkennen ist. Die Spiculalange iiberschreitet in der Rinde fast nie (>,55 mm. — Die Polypen (Fig. 12) haben niedrige Kelche, deren von liickenlos angestauten Spicula strotzende Wiinde oben in s mehr oder weniger deut- liche, unregelmiissige Zahnchen auslaufen. Die Spicula der Kelchwand iFig. 11 b) stellen dieselben Typen dar wie die der Rinde; jedoch sind hier kraftigere Ausliiufer oft auch an den kleineren Spicula vorhanden. An den grosseren Kelchspicula ist das eine Ende gewohnlich in eine långere oder kiirzere, ziemlich glatte Spitze ausgezogen, wåhrend das andere Ende mit grossen platten, oft handfcirmig verbreiteten Auslåufern versehen ist. In den oberen Teilen des Kelches (Fig. 12) ordnen sich die grosseren Spicula in S mehr oder weniger deullichen Doppelreihen an, die nach oben konvergieren; die glatten, meist etwas uber die 24 II.IAI.MAU liUOCII. 1912 Kelcliohcilhiclu' voi r:ii*CMulen Spilzcn der I^iulspicula »licscM- I)()|)|)el- reiluMi hildcii daiin dio Kckhziiliiu'. Oli siclil man, dass iinler (liescn Zahns|)iiiila eiii oiIim- fin |)aar viol grusser als die ubrii^ien sind; chenso oli aber isl das nielil der Fali. Die Kelch- spieula sind duichgehends grosser als die der Hinde und konnen milunler eine Lange von O,::, mm, sellen sogar ein Nvenig mehr erreichen. Oherliall) des Kelehes verjiingl sicli iler Polyp in einen spieulalosen Polypensliel, der ohen wiedernm in ein deuliieh hervorlrelendes Polypenkopfehen ansehwilll. Die uniere (irenze des Poly[)enkopreliens (,Fig. 12i wird dureli ein kriiiiiges Band (|ner veilaulender Sj)icula deuliieh markieii. Xnn den unieren, Fig. 12. l'(ii-(imiiricc(i pldconuis. Polyp. Vergr. 20). hoiizontal liegenden Spieula erhehen sieii alsdann S immer steller konvergierende Doppelreihen, die an der Tenlakelbasis ziemlich sj)ilz endigen. Die Spieula jeder Doppelreihe sind mit- einander dureh eine deulliehe Bindesuhslanz verbunden und deswegen gegenseilig nur wenig beweglieh. An dem zusammen- gezogenen Polypen konnen die Doppelreihen als aehl Spilzen vorragen, meisl sind sie aber iiber (lem Polypen eingebogen und deeken die OITnung des Kelehes fasl vollig zu. Nutting (1910 p. o) wendel wegen dieser lelzleren Eigensehalt fur die Dojijiel- reihen des Polypenkopfchens der Murieeiden den Namen »Pseudoopereulum« an, um sie von dem wahren Opereulum zu unlerscheiden, das von dem Kelehe selbsl gebildel wird. — Die einzelnen Spieula des Polypenk6i)fehens (Fig. 13) slellen mehr oder weniger gebogene, seltener lasl geråde Sljibe oder Spindeln Nr. 2; Dli: ALCVONAHIKN DKS TKONDH.I KMSK.IORDKS. 25 dar, deren eine Knde selir ofl elwas scliait'ei- zugespil/.l isl als das andeie. Die Lange l)elragt bis 0,:^o mm. Knllaiig der aboralen Seite der Tentakelachse zieht sich ein kriifliger Zug von Spicula, die nahe der Tenlakelbasis O, is mm erreicben kunnen, die aber nach der Tentakelspitze zu kleiner werden. Sie bilden eine nach der Tentakelspitze zu divergierende Doppelreibe nnd liegen in den iiusseren Teilen des Tentakels nichl selten last ({uer zur Tentakelachse. Einzelne Spicula liegen auch an der Basis der Pinnulae quer zur Tentakelachse; die Pinnulae selbst aber sind ohne Spicula. Die Tentakelspicula (Fig. 14 > sind sehr unregelmassig geformt; sie sind bald mehr, bald weniger gebogen oder geknickt, stab oder keulenformig, Fig. 13. Parctmuricea placomiis. Spicula (les Polypcnkopfchens. Verj^r. X (iO ■ Fig. 14. Paramurkea placoiuus. Tentakelspicula. (Vergr. X 2001 oft an den Enden etwas verzNveigl und s|)arlich mil Dornen besetzt. Die Art wurde von Linnk (IToS p. S02) Gonjonia placoiuus genannt. Wenige Jahre spater beschreibt Gu^nnerus (1765 p. 1) eine vermeintlich neue, aber sehr nahestehende Art Gon/ouia flahelliformis, die er indessen l)ald nachher il7(iS j). 55) als Sy- nonym zur Gorgouia j)lac<)mus ziehl. Ehhknhkrg (18o4 p. 184) reihl die Art in seiner (iattung Muricea ein. Endlich errichtet KoLLiKER (1865 p. 136) eine neue Gattung Paramuricea, deren typische Art Purumuricea placomus isl. Dann hat Vkhhill mehrere neue Arten dieser Galtung von der amerikanischeu Seite des nordatlantischen Ozeanes beschrieben, die wohl kaum immer von Paramurued placomus zu trennen sind; seine Beschreibungen und Zeichnungen erlauben indessen keine sichere Beurteilung. Ghihg (1887 p. 10) stellte als neue Art der norwegischen Kiisle Paramuricea elcgaus anf, und macht in seiner Arbeit auf die nahe Verwandtschari mit Paramuricea horealis Verrill auf 26 II.IAI.MAU IJUOCII. [1912 nierksam. Diese Verwandtschaft ist in der Tal so eng, dass IIkdli'ND (1891 p. In) beide Arien mil volleni Hechle als Syno iiyma audassl. In einer hriellicluMi Milleiluni^ leill mir (iiukg mil, dass er P(tr(in\iiricc(t clcf/dns nunmelir nur als ein .lugend- sladinm von Pdi'dinuricca placonius ansielil, nnd eine von mir vorgenommene Nachunlersuclumg des ()riginaiexem|)lares hat seine Annahme vollauf l)eslaligl. l)assell)e gill anch inr eine andcre Arl, die (iiui-.c. einige Jalire spaler ilS9-l j). (>> ;uis dem 'riondhjemsrjorde hesehrieben hal, namlicli Miiriccidcs rdiuosus. Der ein/.ige Unlersohied von Panimurkcd phtcoiuus, der aus seiner Beschreibung zu enlnehmen isl, isl das Fehlen von Kelchen bel Miiriceides rdiuosus: dem widersprichl indessen seine Zeich- nung (1. c. Tal". I, I'^ig. n), anl" der ein Kelch mil jeder wi'in- schenswerlen Deulliohkeil al)gebildel worden ist. Die Naebunler- suehiing des ()riginalexem|)hires zeigl denn aucli, dass Muriccides fduiosiis nichls weileres als eine jngendhche Parauiuriced placo- luus isl. P.\r,.\Mll',I(.i:.\ KlKKNTH.M.l n. sp.^ Diagnose: Der knrze, wenig liervorlrelende Slamm leill sich in unregelmiissig verzweigte Asie, die meisl in derselben Kbene verlanlen. Die Polypen silzen an allen Seilen der Zweige durch verschieden weile Zwisehenriiume gelrennl nnd sammeln sich besonders an den Zweigspilzen elwas dichter an. Die ansge- slrecklen Polypen sind mil einer Breite von 1,5 mm elwa 4,.'. mm lang, den 1,.". mm hoben Kelch mil einljegriffen. Die Kolonie- rinde isl liickenlos mil S])icula inkrnslierl. Unier den Binden- spicnla sind stark bedornle, nnregelmiissig gebogene Spindeln vorhanden, die aber weniger aufTallen als abgeflachle, oft ver- zweigle bis o,.-, mm lange slark bedornle Spicnla, die einen last (jner geslelllen, miichlig enlwlckellen, elwas zerschlilzlen und iiber die Bindenoberfliiche vorragenden Fortsatz tragen. Ahnliche Spicnla Ireten auch in den Polypenkelchen auf, werden al)er am Kelchrande meisl durch Formen erselzl, die den hier meisl schief geslelllen Forlsalz an dem einen Fnde Iragen und die bis (),ii5 mm lang sind. Der Polypensliel enlhiill zablreiche, unregel miissig angeordnele, bis (»,: mm lange, unregelmassig gebogene, bedornle Spindeln, die sich oben in dem Polyj)enkoj)rchen dichler ansammeln. Von den unieren, (juer und (lichl gelagerlen Spi- cnla des Polypenkopfchens erheben sich S Doppelreihen ver- killeler Spicula, die das Pseudooj)erculum bilden. Die Tenlakel sind mil Spicula prall errulll; im Stamme sind sie nach der Ten- lakelspilze zu immer sliirker divergierend angeordnel, und er- ' Nach (Icni l)ahnl)rechenden .\k yoiiariiMirorscluT Professor i)r. W. KiKKXTH.M. in Breshui l)cn:mnt. Nr. 2] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 27 reichen hier eine Lange von 0,3 mni; sie werden nach der Ten- takelspitze zii wie auch in den Pinnulae immer kleiner. In den åusseren Teilen liegen die Spicula ([uer, in die Pinnulae aber parallel zur Liingsachse des Tentakels. Farbe: Im Leben heil rosa. Fundort: Der Trondhjemsfjord im unieren Liltoral und dem oberen Abyssal. Die lebenden Kolonien Yorliegender Art sind schon auf den ersten Blick von P. placomiis zu unterscheiden durch ihre heil weisslich role F'arbe; auch sind die Polypen meist grosser und die Zweige dicker als bei Paramiiricea placomiis. Die Kolonien sind hauplsachlich in einer Pibene verzweigt und werden nur sellen einen Fuss hoch; die Koloniebreite isl ungefåhr ebenso gross wie die Hobe. Die grossen Polypen sitzen nicht besonders Fig. 15. Zweii^ von Ihintmuricca Kiikciilhuli. X;it. ("irosse. dicht (¥'\%. 15), fast immer aber viel dichler niiher den Zweig- spitzen als an den iibrigen Teilen der Kolonie. Unter der Lupe betrachlet zeichnet sich Paramiiricea Kiikenthali sofort durch ihr fein bestacheltes Aussehen aus und trennt sich auch hierin sehr deutlich von Paramiiricea placomiis, mit der sie fast immer ver- gesellschaltet vorkommt. Die ziemlich diinne Rinde der Kolonie ist liickenlos mit Spi- cula inkrustiert. Neben den kleineren, mehr oder weniger spindel- formigen Spicula. die stark bedornt sind, und die wir auch bei Paramiiricea placomiis vorlinden, trelen bei Paramiiricea Ki'iken- Ihali zahlreiclie, eigenliimlich geslallele Spicula (Fig. 1(5) auf, die •2 s ll.rAI.MAU IJKOCII. 1912 in ihrcMii Aiirhau /wisclieii dem Ac(tni})l() slelu-n. In der Rinde eini>el)ellel liegl ein muleullicli spindelformii^es Spiculum (HasalsliicU , das ahgellachl isl oder in der Miiehenehene i^rossere Ausliiufer enlsendet, bis die S|)indeUbrm unkennllieh wird; die Liinge dieser slark bedornien HasalsUieke belragl milunler (),r, mm. ^'()n diesem Basalsliiek erhebl sieh nu'hr oder wenigei- senkreeht /ur I'laclu'nebeiu' desselben slebend ein Uralliger l'oilsalz, dessen Knde ziemlieli slark zerseblilzl isl. Dieser Foilsalz ragl iiber die iiindenoberllaehe ziemlicb Nveil vor und gibl zur slaeheligen Oberllacbe der Kolonie Anlass. — An mehreren Hindenspicula riickl der Forlsatz dem einen Ende des Basalsliickes niilier, und maehl oft den Eindruck, das ehvas umgeslallele lOnde des Spi- culums zu sein. Wtilirend nun diese Abiinderung unier den Fig. K). Pdnimiin'ccd Kiikrnlhdli. S])icul;i. h: (les Kelclu's. V(.'ri»r. (id (Ut iiiiuk'. Spicula der Kolonierinde nur eine unlergeordnele Holle spiell, isl sie l)esonders in den oberen Teilen der Kelche an Zahl weilaus iiberwiegend und erreichl bier eine Lange Yon 0,65 mm. In den unteren Teilen der Kelche siiul die verschiedenen Spicula- Formen fast in demselben Verhaltnis unlereinander gemischt wie in der Kolonierinde. Der Polyj)ensliel, der bei Pdramuriccd pldcomus spiculalos isl, isl bei vorliegender Art mit zahlreieben si)indellormigen Spicula bewebrl Fig. 17 . Oben .sammeln sie sich in einem melir oder weniger deutlich abgegrenzten Polypenkopfchen an. Die unteren Spicula des Polypenkopfchens liegen horizontal und liickenlos dichl aneinander; von ihnen erheben sich S kriiflige Doppelreihen nacb oben immer sleiler konvergierender Spicula; die Doppel- reihigkeil wird durch die zulelzt j)arallele Anordnung der Spicula wiederum verwischt, so dass schliesslich nur S Biindel parallel liegender S|)icula die oberen Enden der Doppelreihen bilden. Die Nr. 2^ ALCYONARIEN UES TIIONDH.I ILMSh MOKDHS. 29 Spicula (les l^)lypenkr)[)fcliens nnd besoiulers die der l)()j)j)elreihe sind durch eine Bindesuhslanz verkitlet, und die Doppelreiheii hiegen sich als ein FseudoopercLdum iiber die eingezogenen Po- lypen zusammen. Die einzelnen Spicula des Polypenkopfchens (Fig. IS) slellen unregelmassig gehogene Spindeln dar, die nichl besonders kraftig bedornt sind; meisl ist die konvexe Seile des Sj)icuhinis die stiirker bedonile. Die Lange der Sj)indeln gebl bis 0,7 mm. Die Tentakel stiitzen sich mit ibrer Basis auf die Doppel- reihen des Polypenkopfcbens, und der kraftige Spiculazug der aboralen Seite der Tentakelacbse Fig. U)) bildel die direkte Fig. 17. Pardimiiiccd luikcullutli. I^oly]). Vergr. X 15) Fortsetzung derselben. Die Spicula der Tentakelacbse sind nach der Tentakelspitze zu divergierend angeordnel; sie divergieren um so stårker, je niiher sie der Si)itze zu liegen, bis sie im iiusseren Drittel des Tentakels fast (|uer zur Tentakelacbse liegen. \\'ab- rend die Lange der Spicula an der Tentakelbasis mitunter (»,:!s mm betragen kann, \vird sie nach der Tentakelspitze zu allmahlich kleiner und betragt zuletzt ofl nur O,07 mm. Die kleineren Spicula treten auch in den Pinnulae in grosser Zahl auf; sie liegen hier meist (|uer zur Achse der Pinnulae und parallel zur Tentakelacbse. Die Gestalt der Tentakelspicula (Fig. 20) ist grossen Variationen unterworfen ; unter ihnen her- schen unregelmassig gehogene Stabe, Keulen und Spindeln vor, deren Oberflåche mit kriiftigen Dornen oder Warzen reichlich ausgestatlet ist. Die Stellung vorliegender Art in der Gattung. Paramuricea kann zweifelhaft erscheinen. Die sehr charakteristischen Spicula 30 ll.l. M.MAI! HKOC.II. 1912 der Rinde und der PolypenUelelie nidiern sie in der Tat, wie schon ohen gesagl, dem V///(H/(>/v//a Tvpus Nuttings (1910 p. 8, plate XXII ligs. 1, 2.) sehr slark, und man muss zugeben, dass eine Angehorigkeit zur Galtung Villocforf/ia nicht ausgeschlossen isl. Es ist deswegen notwendig, die neuerdings eischienene Zu- sammenfassung Nuttings iiber die Muriceiden. inshesondere Seinen Sehliissel wegen dieser Frage elwas naiier anzusehen. Schon lolgende Einleilung maclil grosse Sehwieiigkeilen: S|)ind- les en chevron on i)olh calyx wails and lenlacie bases« oder »Spindles en chevron on lentacle bases, but not on calyx walls.« Wie aus Fig. 17 bervorzugehen scheint, miisste man Fii«. IS. Parainiiricea Kiikcnthali. Fig. 19. Paramiiricca Kiikvnthidi. Spicula (les Polypenk6pfchen.s. Tentakel die Spitze ist etwas nach ^Vergr. X GO). unten ungebogen. A'ergr. X 20). sagen, dass die Spicula des Kelches durchaus nicht en chevron« angeordnet sind, und man miisste an Nuttings zweite Abteilung denken. Das Studium zahlreicher Polypenkelche zeigt indessen, dass eine Anordnung der Spicula in acht nach oben konvergie- rende Doppelreihen bei vorliegender Art nicht selten zu ersehen ist, die ab und zu auch acht undeutliche Kelchzahne hervor- rufen; die Entscheidung wird demnach ganz unsicher. — Treten uns schon hier Schwierigkeiten entgegen, so werden sie noch grosser, wenn Avir seine dritte Abteilung ins Auge fassen: »Ca- lyces with certain forms of characteristic spicules of > Generic types«.« Die Art hat ebenso wie Pardinuriccd pUicomus sehr charakteristische Kelchspicula; andrerseits aber sind die Spicula des Polypenkopfchens zweifellos »en chevron« angeordnet. Soli der Spiculatypus vorgezogen werden, so muss die vorliegende Nr. 2] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. oi Art sehr wahrscheinlich zu Villoqorgia gezogen werden, nach der Anordnung der Spicula am Polypen aber ist sie ent^veder eine Paramuriceu oder ein Miiriceicles. Unter diesen Umstanden håbe ich es vorgezogen, die Diagnose von Paramiiricea gegen- wårtig so zu modifizieren, dass die vorliegende Art in dieser Gattung jedenfalls vorlaufig eingereiht werden kann, zumal da mein Material nur zwei Arten von Muriceiden enthalt und somit fiir eine Revision der Gattungen durchaus nicht hin- reichend ist. Paramiiricea Ki'ikenthali trilt in dem Trondhjemsfjorde ebenso zahlreich wie Paramiiricea placomiis auf und hat wahrscheinlich eine grossere Verbreitung an den norwegischen Kiisten als man Fig. 20. Paramiiricea Kakenthali. Tentakelspicula. a: von der Basis des Hauptstammes. b: von den Pinnidac. Vergr, X 200. aus den jetzigen Daten ersehen kann. Jedocli ist es nicht ge- lungen, eine Art in der mir zuganglichen Litteratur zu finden, mit der sie identitizierl werden konnte. Fam. PRIMXOIDAE (Milne-Edwards) Yerrill. Nur eine Gattung dieser Familie ist in der norwegischen Fauna nachgewiesen worden, njimlich die typische Gattung Primnoa. Gattuni^ PlUMNOA (LAMOURorx) Studer. Diagnose: »Die aufrechten Kolonien sind strauchåhnlich oder in einer Ebene verzweigt. Die einzeln stehenden Poh^pen sitzen •>- ll.lAl.MAli HUOCII. 11112 mclir oder wenii^cr diclil und sind niclil in Wiileln o(ier Spi ralen ungeordnel. Die eine uidaxiak" Seile des Polypen isl zum gmsseren Teil naekl und die Polypen konnen sich mil dieser naeklen Seile den Zweigen anschmiegen. \ur 2 abaxiale Heihen plallenroiiniger Spienla des Kelelies sind gul enlwiekell. Am oheren Kelehrande liegen 8 [jlallenfoiinige Spienla, welelie je eine l)eekelselui|)|)e Iragen, und wovon die dem Zweige zuge- kehrlen die kleineren sind. rnregelmiissig gelormle, hedornte Si)ieula Irelen in den Tenlakeln auF. « Die gegehene Diagnose weiolil nur insoi'ern von der hei Vkhsh'ys (lUOC) p. S4 gegehenen ab, als sie el\vas ausruhrlicher isl. Vkrsuvs, der eine zusammenfassende Darslellung der Primnoiden ril)erliaupl gibl, konnle seine (iallungsdiagnose deswegen elwas kiirzer abfassen, da er nur die von anderen (lallungen Irennenden (>baraklere hervorlieben \vill. Die (iallung wurde bisjelzl nur in dem nordlieben allanli selien Ozean naehgewiesen, und isl hier nur durch die eine Arl verlrelen, die aueh in dem Trondhjemsfjorde sehr allgemein verbreitet isl. PU1MN().\ Ui;SKI).\EFOKMIS ((iUNNKRl'S) LAMOinOlX. 17(;.'] (ioiyonid irscddcfomiis, Ginnkhls, Om en Søcvext, allevegne lige- som besat med Frochusc, p. o21. Tal). IV. 17<)(i (ionionid ivscdd. Pallas, Elenchus Zoophytoruni, p. -204. 17(17 (ion/onid Ic/HdUfcrd. Lixnk, Svstema naturae, ed. 12, Tom I, Pars II p. 128it. isn; Primnod Icpddifcrd. Lamoup.oux, Histoire des polvpiers llexib- les p. 442. 1H47 — » — JoHNSTOX, llistorv ol" the British Zoophv- tes, p. 171. " l''^')7 — » — Mn.xi; Edwahos, Histoh-e naturelle des Co ralliaircs, Tom I p. l.'W.^ lS(;i Lilhopriinnod dirlicd. (Iiuhk, Abh. Schles. Gesellseli. vaterland. Gultur, Abt. Xaturwiss. und Medizin, p. l(j5. 18tj() Primiiod rc.scdd, Vkhhu-l, Memoirs of the Boston Societv of Xatural History, Vol. 1 p. 9. 1H78 — — Vkhhu-l, ,\meriean Journal of Seienee XVI. 1879 Prijmnod IcfHulifera. Stoh>l .Varsberetning, Det kgl. norske Vi- densk. Selsk. Skr. Lsfli— 1877 p. UC und 337. 1879 — » — STOH>r, Bidrag til Kundskab om Trond- hjcmstjordens Fauna, Det kijjl. norske Vi- densk. Selsk. Skr. 1878 p. 23." 9882 — >' — Storm, Bidrag til Kundskab om Trond- hjemsfjordens Fauna, Det kgl. noiske Vi- densk. Selsk. Skr. 1880 ]>. 4. ' 1885 Primnod irscdd. Verru.l, Results of the k^xplorations Made by the Albatross p. r)33. ^ Wegen der auslubrlicheren Synonynuk wird auf diese Arbeilen hin- iiewiesen. Nr. 2] DIE ALCYOXARIEN DES TROxNDHJEMSFJORDES. 33 1888 Primnoa Icpadifcni. Storm, Aarsberetning, Det kgl. norske Vi- densk. Selsk. Skr. 1887 p. 8(>. 1892 — »— Storm, Aarsberetning, Det kgl. norske Vi- densk. Selsk. Skr. 1890 p. XXVIII. 1901 Primnoa irsidtr/ormis. Storm, Oversigt over Trondhjenisfjordens Fauna p. 10. 190<) Prrmnod reseda, Vkbsliys, Die (iorgoniden der Siboga-Ex- pedition, II Die Primnoidae p. 85. ^ 1912 Primnoa lepndifera. >sordg.\.\rd, Faunistiske og biologiske iakt- tagelser p. (>. Diagnose: Die iippig enhvickellen Kolonien huben einen meist wenig hervortrelenden Hauptstamm und sind strauchahn- lich verzweigt; oft liegt die Verzweigung in einer Ebene. Die Zweige teilen sich gewohnlich dichotomisch. Die Kolonierinde ist mit mosaikeniihnlich dicht aneinander gereiliten, nnregel- måssig geformlen, bis 1,5 mm langen plallenformigen Spicula inkrustiert. Die Polypen sitzen einzeln, an allen Seiten der Zweige mebr oder weniger dicht gedrångt, sich meist mit der fast vollig nackten adaxialen Seite dem Zweige anschmiegend. Die Bewehrung der Polypen wird unlen von zwei Reihen grosser, unregelmåssig plaltenformiger, bis 1,.5 mm langer Schuppen ge- bildet; zuerst in der oberen Reihe treten auch weilere Schuppen hinzu, so dass hier einen geschlossenen Panzerring von 8 Plalten gebildet wird; diese s Platten tragen je eine Deckelschuppe. Die . -!-2. Primium irscdd'fonnis. Spicuhi. ;i : i)t'ckc'l|)iallf, I): Spicuhi (les P()ly|)fnk'ibc's. VtTifp. . -iO . kommen vorlausihl. Wenn aber die Deckelplalten auseinander- weichen Fig. 21 ', so kann man die acht Arme der kontrahierten Polyi)en ganz gut be{)i)achten. \'ollig ausgestreekte Polypen sind ausserordenllich sellen zu beobachlen. Die gegen den Zweig eingekriimmte Schulzstellung des kon- trahierten Polypen ist \vegen der S|)iculabewehrung sehr leicht verstandlich. Die basalen Teile des Polypenk6rj)ers sind nur auf der einen Seile durch zwei Pieihen kraftig entwickelter Platten geschiitzt; erst weiter oben treten Platten allseitig auf, einen starren Kelch bildend, der oben 8 Deckelplatten unier der Basis der Tentakel triigt. — Die Deckelplatten (Fig. 22 a) sind in der Flåchenansicht langgestreckt und an ihrem freien Ende breil abgerundet, wahrend das basale Ende fast (|uer abgeschnitten ist. Die Lange betragt an ausgewachsenen Polypen etwa l,r> mm. In der Seitenansicht ist die Deckelplatte nach der Polypenseite schwach eingekriimml. Die Deckeljilatten m (issen als umge- 8() IMALMAK IlliOCII. 11)12- waiulelle Kclch/iihiu' aiii^rselicn werdcn, (iic das waliic Oper ciiluin hildeii. Die unleren Tcilc des Polypcnkcirpcrs sind, ^vic' sclioii cr- wiilinl, mil frossen Plallen bewelirl. Die Form dieser Plalleii isl selii- uniei^elmassig J^'ig. 22 b), wenn aiicli eine Anniilieriing zur Form eines sj)harisehen Hhoml)us hesonders hei den klei neren Plallen unverkennbar isl. Die Plalleii sind nacb dem Polypenkorper gel'orml und somil in Seilenansichl slets elwas gekriimmi. Der grossere Durchmesser \vohlent\viekeller Phillen l)elragl l,r> mm. Der Tenlakelslamm Iriigl an der aboralen Seile zaiilreielie luid regellos angeordnele Spiciila. Ilire (ieslall isl gan/ nnregel- Fig. 23. Priinn()(t irscihcformis. Tcntakclspicuhi. Vergr. x 40 . Fig. 24. Priinitod ivsciUvforiuis. Rindenspicula. N'crgr. X 20;. miissig (Fig. 23); ihre Struktur scbeinl krislaUiniscli zu sein,, und ihre Lange kann l)is 0,3 mm gehen. Hegl al)ei- gewobnlicb um 0,2 mm. Die Kolonierinde ist zwiscben den Polypenbasen liickenlos. mit grossen, p'.altenrormigen Spicula (Fig. 24i inkrusliert, die mosaikiibnlich aneinander gereilit sind. Die Form dieser lUnden- spicula ist ganz und gar unregelmassig, und ihre Liinge seiiwanlvt sehr stark; es ist mir indessen nicht gelungen, Rindenspicula zu finden, deren Lange 1,.5 mm iiberschreitet. — Die grossen, plattenformigen Spicula sind bei vorliegender Art wie von \vin- zigeu Kristiillchen zusammengeselzt (Fig. 22 und 24) und machen bei miltieren Vergrosserungen einen eigentumlichen, tein be- stachelten Eindruck. l'nter stiirkerer Vergrosserung beobachtet man in der Tal auch, dass die Oberllåche sehr fein bestachelt ist. Die Art ist schon von sehr alten Zeiten her bekannl, und eine leidliche Beschreibung und Zeichnung wurde schon im IMr. 2] DIE ALCYONARIEN DES TRONDH.IEMSFJORDES. 37 Jahre 1605 voii (æusius in seineii »Exoticoium libri decem < auf Seite 123 gegeben. Die erste wissenschaftliche Darstellung aber, die die Art mit eiiiem binåren Namen nach Linnés Syslem ver sieht, verdankeii wir Glnnerls ITOo p. 321V seine Zeicbniingeu (1. c. Tab. IX die bier in Fig. 2i teilweise wiedergegeben werden, sind sebr charaklerisfisch, und da ausserdem ancb seine Origi- nalexemplare in dem hiesigen Museum aufbewahrt sind, und von mir nachuntersucht werden konnten, trage icli ivein Bedenken den A'on ihm gegebenen Namen zu verwenden, zumal das mit den neuen Nomenklaturresebi ul)ereinstimml. Es miissen also Fig. 25. Primnoa rfscddc/hrinis. Ph()t(),<*ra|)hisrlie Wieder^abc von GuxxKHi's's Abbihkm^on ITtt.j, 'l'al). IX, Fig. 2. pars . auch die Namen Gorgonia reseda und (lorgonia lepadifera als Synonyma der Art bezeicbnet werden. Cionjonia reseda taucbt zuersl im .labre 17()(i bei Pai.l.vs auf il. c. p. 204) und der LiNNÉscbe Name (jorgonia lepadifera wurde erst im Jahre 17G7, in der zwolften Ausgabe der Sysienia nalurae p. 12Si)' gel)rauchl. Fani. ISIIDAK ((ii'.Avi W'hh.hi and Stidkh. Die Famibe der Isiiden enlball eine Heihe nur sebr scliwierig voneinander trennbarer (ialtungen, und es ware zu wiinschen, dass eine Revision der Familie aul" umfangreicbem Malerial ba- siert bald vorgenommen wird, denn nacb unserem jelzigen Wissen miissen wir die Gallungen dieser Familie meisl als rein provi- ;*)S iiJAi.MAi; ur.ocii. liMi! sorisch aiiselieii. Den lelzleii Aiifrriunuiiii^svcMsiich vcMdankcii Nvir NiTTiNC. U'*l"\ 'ItT die Familie in drei riilerlaiiiilieii leiil. Der eiiizige \'erlreler der b'aniilie an nnseren Kiislen nuiss zweilel- sohne zu NririNC.s niodili/ieiler rnlerl'aniilie C.era loisid i nae (Wnicni and Sii i)i:iO gezogen \vei(len. (lalliiiii; ACANI-.LI.A (CiKAv) Xi itinc. Diagnose: Die anlVechlslelienden Kolonien sind veizweigl oder sellener unverzweigl; die Verzweignng kann in einei- l'^i)ene vor sieh gelien oder die Zweige enlspringen in Wirleln. Die Aehse zeigl ahweehseinde hornige nnd kalkige (ilieder. Die Zweige enlspringen von den hornigen Aehsengli(>dern. Die Kolonie i'inde isl diinn. Die Koloniehasis isl zn eineni Hliizoni enlwiekell, das von rundliehen oder al)gei)iat[elen kalkigen Auslanl'eiii ge- hildet \vird, die die Kolonie an dem weieiien Boden hefesligen. Die Polypen, die mehr oder weniger sehief enlwiekelt sind, sitzen an allen oder sellener nur an zwei enlgegengeselzten Seilen der Zweige. Sie hahen einen Kelch, der oben S mehr oder weniger deullieh, mil Spienla inkruslierle Ztihnehen hal. Die Tenlakel enlspringen immerV' in den Zwisehenriinmen zwischen i\en Keleh zåhnchen und sind mil S[)ieula inkrnslieil. Die Spieula sind Slåbe oder Spindeln, die ab und zu abgeplallel sind; sie sind mil zahlreiehen ai)er winzigen Dornchen bewehrl. NuTTixG (li)l(> p. ol gibl in seiner \or kurzem ersehienenen Zusammenlassung einen Sehliissel zu den (iallungen der Isiiden, dessen uns inleressierender Teil lolgendeiweise laulel: »Calyces not uniserial, and with a erown of poinls for- med by large, needle-like spicules. Colony branehed, branches arising Trom horny nodes ÅainclUi Calyces sometimes uniserial, wilhoul a crown ol' points Colony branehed Branches from horny nodes Isidclht. Der ersle Cegensalz — Polypenkelche nichl einreihig gegen ab und zu einreihig — spiichl insofern gegen die Zugehoiigkeit unserer nordischen Arl zur (iallung Isidclht, als sie niemals eine einreihige Anordnung der Polypenkelche zeigl. Jedoch geht aus den hier weggelassenen Teilen des Schliissels mil jeder wiin- schenswerlen Klarheil hervor, dass die Einieihigkeil nur in einer (iallung (B(ilhii(/()r. -s. lU'c Id'iT Isis liippiiris, Linxk, Svslcnia iialurac, ed. 12. Tom I Pars II p. lL>.S7. ]SC)S Isidilld lofoli'iisis. M. Saks, Kristiania Videnskabs-Selskabs Forhånd linder l.S()7 p. '22. IHii!) Mopsen boivalis, Si. Sars, Kristiania Videnskabs-Selskabs Forliand linger ISliS p. •>-a). 1S72 — — (i. O. Sahs, ()n Some Iicmarkable Forms ot Aninial Life from the Great Dejiths off the Xorwcgian Goast, vol. I p. ;")(), Tab. V, Fii^. 1—23. l.s!»l IsidcUd lupj)iiiis. Griec, Tre nordiske alcvonarier. Heri*. .Mus. Aar- bog 1S90 p. 3, Taf. is;)4 — » — GiUKc, Bidrag til kjcndskaben om de nordiske Alcvo- narier, Berg. Mus. Aarbog JSIKj p. 7^. 1.S94 Stoh.m, Aarsberetning, Det ki*I. norske Vidcnsk. Selsk. Skr. 1.S93 p. VII. 19(J1 — ' — Storm, Oversigt over Trondhjemsfjordens Fauna p. Iti. 190") — — NoROc.AARO, Hydrographical and Biological bivcsti gations in Norwegian I^'jords p. 158. Diagnose: Die wenig verzweigten Kolonien sind meisl in einer Ebene verbreiterl. Die bis 4 mm langen Polypen sitzen an den Zweigen unregeimåssig angeordnet, und haben einen Yvenig vorlretenden Kelch, der in 8 zwischen den Tentakel- 40 ii.iAi.MAi5 nnoc.ii. [19/2 iirspriingoM liogciule, weniif vorlreUMulc /{ihiu'lu'n ausliiull. Der Kc'Ic'li isl ri'iclilicli mil S|)ic'ula iiikiiislicil, dio iii ilircr Anord nuiig eine (leiilliclu' Bilaleralilal zeii^cn ; voii uiileii ahaxial ver- laufen sie iiac'li ()l)en adaxial und slelltMi sich ersl in den fius- seren Teilen des Kelches melir parallel zui- Liingsachse des J*()lyj)en ein. Die grtisseren Kelehsj)icula sanimeln sich in ,4ri mm, wiihrend die grosseren, (lislalen Spieula eine Lange von (i,igr6sserimg aulTalll. Die Ali nimml deswegen eine inleiessanle SlelUmg ein, weil die 'renlaliii-is. Kelch- spicula. a : (ler Kfkiizahiie. Vergr. X 40), I); der Kelehbasis. Vergr. X 40\ C: Teil eincs S])ieuluni von (ler Kelehhasis. Vergr. -iOO . Fig. 2«. AcnncUd hif>])uris. Tentakel von der Seite geschen. Vergr. 20. zabnelien an. Der Tentakel ist .sehr reichlieh mit Spicula in- kruslierl. Knllang der aboralen Seite des Tenlakelstammes zieht sich in den unieren zwei Drittel desselben ein kråfliger Zug kurzer und breiler Sj)icnla (Fig. 28), der Zug wird naeh oben elwas sehwiieher und bort etwas ausserhalb der Mitte des Ten- takelslammes |)16lzlich anf. Die einzelnen Spieula dieses abo- ralen Streilen Fig. 29 a , die longitudinal angeordnet liegen, sind kurz und derb stabformig und bis ().2h mm lang; sie sind naeh demselben Typys wie die Kelchspicula gebaut. Die Finnulae strotzen voll kleinerer Spicula iFig. 28\ Die Spicula liegen hier i)arallel der Achse der Finnulae und sleben somil senkrechl zur Tentakelacbse. W'ahrend diese kleinereii Ni DIK ALCVONAUIION DHS THONDHJ EMSFJOHDES. 43 Spicula die eine Liinge von <),i:, mm miliinter erreichen, aii der Basis der Tentakel nur in den Pinnulae voihanden sind, so gehen sie nach der Tenlakelspitze zu immer weiter in den Hanpt- slamm iiber, bis sie von dem Abschlnss des schon friiher er- wåhnten aboralen Langszuges des Tenlakelstammes an in dem Tentakel iiberall und fast liickenlos angestanl anftreten. Die Liingsachse dieser kleinen S|)icula steht immer qner znr Tenta kelachse, wodnrch der Abschluss des aboralen Tentakelstreifens noch schiirfer hervorgehoben wird. Die kleinen Tentakelspicula sind ånders gestaltet wie die sonstigen Spicula der Kolonie; sie sind fast immer ziemlich stark abgeplatlet und meist in der Mitte schwach verjiuigt Fig. 21) b ; ibre Obertliicbe ist mit klei- nen aber deullicb \()rtretenden Dornen ziemlicb reichlicii bewebrt. a. b. Fis^. '2[}. Acctiu'Uii hippnris. Tentakelspicula. ii ; von dem lon^itunak-n Dorsalzui'e. b: von den l^innulae. Verser. X :^00 . Die bier gegebene Bescbreibung wurde nacb wobl enlwickelten Exemplaren aus dem Trondbjemsf jorde entworfen. Vergleicben wir nunmehr die gegebenen Daten mit dem, was sich aus Griegs Auseinandersetzungen und Zeicbnungen (1890 p. 3, Tafel) schopfen låssl, so ergeben sich in der Tat so grosse Unterschiede. dass wir uns fragen miissen. ob dieselbe Art auch wirklich in beiden Fiillen vorliegt. Die schwache Verzweigung, die gegenseitigen Verhåltnisse der (ilieder und die Bewehrung der Kolonierinde slimmen in beiden Beschreibungen iiberein. Grieg hat aber keine Andeutung eines Kelches gefunden und beschreibt und hildet eine ganz ab\veicbende Spiculaanordnung der Polypen ab (1. c. Fig. 2 . An Exemplaren aus dem Trondhjemsfjorde tritl 44 II.IAI..MAI5 HUOCII. 1U12 eine deulliclie HilaloialiliU iii der S|)i('iilal)e\veliriini; dos Kelclies hervoi-, die von (iiuivc. iiheiliaupl iiiclil l)e()))iiehlel wiirde. Xiin liei^en mir aiicii eiiiiij;e r]\einj)Iare not, die von der norweifiseheii Nordiiieer Expedilion Slalion 255) herslanimen, wie sie aiicli (iiui;c.s UnlersiK'huiigen zu (irunde lagen. Sie sind insol'erii ein wenig aberranl, als sie starker als gewohiilich verzweigl sind; s(misI aber slininien sie mil den l^xemplaren aus dem Trondlijems (jorde in jeder He/.ielumg so voilig (iherein, dass an einer Zn gehorigkeil znr selhen Arl absolut nichl gezweilell werden Uann. Das \'()rliandensein eines obselion wenig auflalligen Kelebes und die Bilaleraliliit der Kelchbewebrung lassl sieb leiebl lestslellen, muss aber von (iM1i:c. iibersclien worden sein. Aucb die S|)icula veiballnisse der Tentakel slimmen mil den Exemplaren aus dem 'riondbjemsrjorde iiberein. — Xacli unserem jelzigen Wissen Irill also nur diese eine Arl an unseren Kiislen aul"; sie muss aber, wie oben dargelan wurde, zu Acdnclla und nicbl zu Isi- della gezogen werden. Die ersle Erwåhnung vorliegender Arl linden wir bei (iix N'ERL'S (17()8 j). 7(>); die Achsen Hrucbsliicke, die nabe Sm(51en Aon Fiscbern erbeulet und ibm zur Unlersuchung iiberlielerl wurden, konnen keiner anderen Arl angehorig gewesen sein. GuNNERUS siebl die nordische Arl irrliimlich als idenliscb mil his hippuris Lin. an, und wendel deswegen diesen Namen an. — Krst bundert Jahre spåter wurde die Arl bei Skroven in Lolblen und zwar von SIichael Sars wiedergel'unden ; er bal sie zweimal erwåbnl. zuerst 18(58 p. '22} als Isidclhi lo/htciisis und spåter (1869 p. 250 unlei- dem Namen Mopsen horealis. Eine eingehende Bescbreibung wurde endlieb von G. O. Sars (1872 p. 50, Tab. V, Fig. 1 — 23' gegeben, der uns interessante Beob- acbtungen iiber die Polypenentslebung milleill. Neue Polypen sprossen bauplsåcblicb in den unieren Teilen der Kolonie bervor; jedocb lindet man aucb sonsl in der Kolonie bier und dort Knospen oder jugendlicbe, kleine Polypen zwiscben den voilig entwickelten sitzend, die andeulen, dass die basale Polypenent- stehung zwar vorberscbt, aber docb nicbl die einzige ist. .1. Grieg (1891) der nåcbsle Auloi-, der sicb mil der Arl bescbårtigl, zeigt in seiner Figur 2 eine vermeinllicbe Polypenknosj)e terminal an der Zweigspitze. Soicbe terminale Polypenknospen oder junge Polypen wurden im vorliegenden, ziemlich reicblicben Malerial nie angetroilen; vielmebr wurden fast ausnabmslos ein paar wohlentwickelte, gegeniibergeslellle oder scbwacb suballernierende Polypen an den Zweigs|)itzen gelunden, und nur in einem ein- zigen Falle wurde beobacblel, dass der eine Polyp des Paares kleiner als der andeie war. Griegs Beobacblung, die in dem Nr. 21 DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 45 Text iibrigens nichl eiwnhnl wird, bedarf daher der niilieien liestatigLiiig. Spiitere Angaben beziiglich voiliegender Art liegen niir sehr spiirlich vor. Gelegentlicli Normans (1870 p. 210) Erwahniing einer hidelUi (irlniscuUi bemerkt Grieg (1894 p. 5\ dass diese Art wahrscbeinlicb mit der vorliegenden identisch sei. Nach den wenigen Ijeilåuligen Bemerkungen Normans lassl sich jedoch hieriiber nichts Bestimmtes sagen. — Inzwischen hat Storm (1894 p. VII) die Art in dem Trondhjemsfjorde nachgewiesen. Kndlich finden wir sie wiederum l)ei Nohdgaard 1905 p. 158) erwåhnt, der sie an den klassischen Lokaliliiten l)ei Lofoten er- beutet hat. Es ist augenbHckhch noch nicht mogheh zu sagen, in wel- chem VerhaUnis die vorhegende nordische Art zu hidella elon- (jata (Esper) steht. Nach v. Kochs Erorterungen (1887) ist eine Identitåt der Arten durchaus nicht unmoghch; jedoch ist es mir nicht gehingen. so eingehende Auseinandersetzungen iiber die Spicuhiverhallnisse der Mittelmeerart in der mir zugangHchen Litteratur zu tinden, dass das gegenseitige VerhaUnis beider Arten studiert werden komite. In BetrelT des Artnainens halie ich Griegs Beisjiiel gefolgt und lielialte dem Artnanien hippuris bei, welcher der Art in Folge eines Irrtumes von Glnnerus beigelegt wurde. Nach nomenklatorischen (iesetzen miisste moghcherweise Michael Sars's Name lofotensis tur unsere Art verwendet werden. In der Litteratur ist aber der Xame Isidella hippuris nach Grieg allgemein anerkannt worden, und ich behaUe (hiher diesen Art namen auch jetzt bei, wenn die Art auch nunnichr zur Galtung Acanella gezogen werden muss. 20— VIII— 1912. Verzeiehnis der zitierten Litteratur uber Gorg'onaeeen : 1. I^axa : 1846, Zo()])hvtes. United States I-lxploring Expedilion. Pliihidclpliia. 2. Ehrexbkrci, C; 1834, Die (k)raltcntliiere des Rotlien Meeres. Ab handhingen der Akademie der Wissenscliaften, I^erlin a". d. J. 18o-J. Berlin. ?). Gi',AV, J. M: 1S70, Catalogue of the Litliophytes or Stony Corals in tlie Collections of tlie Britisli ^luseum. London. 4. Grikg, .1. A.: 1887, Bidrag til de norske alcyonarier, Bergens Mu- seum.s Aarsberetning ISSi;. Bergen, o. — " — 1888, l^yrelivet i de vestlandskc fjorde, Bergens Mu- seums Aarsberetning 1887. Bergen. 6. — » — 1891, Tre nordiske alcyonarier, Bergens Museums^ Aarsberetning 1890. Bergen. 46 II.IAI.MAI! KliOCII. [1912 1.'). Ki. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 2(5. 27. 28. 29. 10. ('.iNM-ius. .1. 1-; 11. 12. — ) — 171 ;s. 13. — .— i7t;s. 14. IIkui.i M). 1 ".: is;»i. 7. (iiiiicd, .1. .\.: is'.il. I'>i(li:i.i* lil kJciKlsUiibcn om de nordiske .\k\vo luirier, lier^ens Museums Aarboff lM9.'i. lieriien. 8. IMts, Skrahniii^er i Vaai^sljorden oi* L'Ivesund, lier- i^ens Museums .Varlx).^ 1S!I7. lierneu. 9. Ciiii i!i;. I-".. isr.i, i.ithoprimnoa arelic-a. .\bhaii(llun,L(en der sehle siseheii Ciesellselialt lur vateilaiKliselie C.uHur, Abt. Xalurwiss. und Med., \U\. 1. 17(v!, Om en .Soe-Vext, allevej'ne li.^esoui besal med Froe Huse. (ionioiiia rcscdo'foriijis. Del 'rroudliiemske Selskabs Skrifter, .\ndeii Deel. Kiobenhavn. 17t;."), Om et Soe 'J"i;e. henhoiende til (ionioiiids Lin iKci. oijf som kan kaldes (ioriionia Fldhclli/ormis. Det Trondlijemske Selskabs Ski-iller, Tiedie Deel. Kiobenhaxn. Om nogle Norske Coraller. Det k.^l. norski- N'idensk. Selsk. Skr., Fierde Deel. Kiobenhavn. Om (Irund-Vedden eller Hav (iranen, (Alciioiiio (irborco Linn. . Det ki»l. norske Vidensk. Selsk. Skr., Fierde Deel. Kiobenhavn. l-^inige Murieeiden der (iattun<^en .Vclianlho .norgia, Paramurieea und Eehinomurieea. Hi hang til Kongl. Svenska Vetenskai)s Akademiens Handlingar, Hd. Hi, Aid. IV. Stoekholm. : 1S4(, .\ Mistory of the British Zoophytes. London. 1SS7. Die Gorgoniden des (iolfes von Neapel. Fauna und Flora des Golfcs von Neapel, XV. Monogr. lierlin. D.wiHi.ssKN, D. G.: ISSH, Nye Aleyonider, (iorgonider og Pennatulider tilhorende Norges fauna. I^ergen. KCkknth.vi., W.; l'.iOC, .Mcyonacea. Wissenschaftliche Krgebnisse dei- deutschen Tiefse KxiH'dition auf dem Dampfer Valdivia 1«9S, Bd. XIIL .lena. — » — und Goi'.z.^wsKY, H.: 190S, Japanisehe (iorgoniden I. Abhandlungen Math.-Pliys. Klasse der konigl. Bayerisehen Akadcmie der Wisscnsehaften, 1. Supi)l. Bd. Miinchen. l.S(;."). Icones histiologicae I .\bl. II. Leipzig. iNlt), Mistoire des Polypiers eoralligenes ilexibles. Gåen. Systema naturae. ed. X, tom. 1. Systema naturae. ed. XII, tom. 1. l.'>.')7, Ilistoire Naturelledes Goralliaires, Tom. I. Paris. NoKi)(;.\.\i!i), ().: 190.'(, Ilydrographieal and liiologieal Invesligalions in Norwegian Fjords. Bergen. — »— 1912, Faunistiske og biologiske iakttagelser. Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1911. 'rrondhjem. NuTTiNo, G. G.: 190.S, Description of the Aleyonaria in the Vicinitv of the Hawaiian Islands. Proceedings of the' U. S. National Museum, Vol. XXX IV. Washington. — »— 1910, The Gorgonacea of the Siboga Expedition. 111 The Murieeidae. Siboga Fxj^editie XIII b. Leiden. — » — 1910, The (iorgonacea of the Siboga Kxpedition. \' The Isidae. Siboga F^xpeditie XIII b-. Leiden. .loiiNsroN. ( Koen. G. V. K()P,i:n, .1. oi. KoLLIKICli. A. L.AMoiKorx : LiNXÉ, G. V.: 175«, — >'— 17(;7, Mii.m: F>i)\v.\ni)s, IL: Nr. 21 DIE ALCYOXARIEX DES TRONDHJEMSFJORDES. Elenchiis Z()()i)h\ torum. Flaag. Xve Polyi)er. Fauna liltoralis Norvegiæ. 2. ITette. Bergen. Bidrag til Kundskaben om Middelhavets Litto- ralfauna, Xvt Magazin for Naturvidenskaberne, Bd. }). Christiania. Om nogle Kchinodermer og Coelenteraler fra Lofoten. Chria. Videnskabs Selskabs Forband linger ISDT. Christiania. Fortsatte Bemierkninger over det dyriske Livs Udbredning i Havets Dybder. (Hiria. Videnskabs- Selskabs I'orhandlinger ISiiS. Christiania. Bidrag til Kundskaben om Dyrelivet paa vore Havbanker. C>iiria. Videnskabs Selskabs For handlinger 1871. Christiania. On Some Remarkable Forms of Aninial I>ife from the (ireat I)e])ths otf the Xorwegian Coast, vol. I. (>hristiania. 30. PaLL.VS: 17(iii, 31. S.Xl'.S. M.: 18.5(;, 3-2. — v - 1857. 33. — .- isds. 34. — > — is(;;i. 35. S.M'.S. C. ().: 1S72, 36. — — 1S72, 37. Sroii.M. V.: ls7'.i. 38. — ,,— is7:t. 39. :, 1S7!I. 40. 41. 42. 43. 44. 45. 4(;. 47. 48. 49. 50. norske Vidensk. Selsk. norske Vidensk. Selsk. Stl Vi:h DKU, r.ii.i-, 18S2, 18SS, 1892, 1894. I!t01. Th.: 18S7, A. F.: 187 1S79. 1S79, 1883, 1S,S5, norske norske norske Vidensk. Selsk. Vidensk. Selsk. N'idensk. Selsk. Aarsberetning, Det kgl. Skr. I.s7t). Trondhjem. .\arsberetning. Det kgl. Skr. 1S77. Trondhjem. Bidrag til Kundskab om Trondhjemsfjordens Fauna. Det kgl. norske \'idensk. Selsk. Skr. 1S7S. Trondhjem. Bidrag til Kundskab om Trondhjemsfjordens Fauna. Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. ISSO. Trondhjem. Aarsberetning. Det kgl. Skr. 1S87. Trondhjem. .\arsberetning. Det kgl. Skr. ISDO. Trondhjem. .Aarsberetning Det kgl. Skr. 1.S93 Trondhjem. Oversigt over Trondhjemsfjordens Fauna. Trondhjems biologiske station. Meddelelser fra stationsanUeggets arbeidskomite. Tro ml hjem. .\ls Manuseript gedruekt . Versuch eiiies Syslernes der .\Icyonaria. .\r- chiv fiir Naturgesehichte. 1. Band. Berlin. s, Notiee on Recent .\dditions to the Marine Fauna of the Kastern Coast of Xorth .\merika, No. 2. American .lournal of Sciense and Arts, ser .'1 vol. Ki. Preliminary Check List of the Marine Invertc- brata of the Atlantic C>oast, From (^ape Cod to the (iulf of St. Lawrence. New Haven, Conn. Notiee of Recent Additions to the Marine In vertebrates. Part I. Proceedings of the U. S. National Museum. II. Washington. Reports on the Results of Dretlging, Blake and Fish Hawk . Bulletin of the Mu seum of Comparative Zoology, Vol. XI. Cam- bridge, Mass. Results of the Exjjlorations Made by the Stea- nier Albatross. Annual Report of the Commis- 48 H.I. HRO CH. DIK ALCYONARIEN DES T.H.IHMSF.I. [1912 Nr. 2j sioncr of Fish ;iii(l Fishcrics lor ].ss;>. Wa- shington. 51. WiiK.iiT, P. F. and SiiDKn, Tii.: ISWI, Report on thc Ali-yonaria. Report on tlie Seientific Results of tlie Vovage of H. U. S. Challengcr, Zoology, vol. XXXI. London. ET GAMMELT LOPHifHELIA-WS I TRONDHJEMSFJORDEN BESKREVET AV 0. NORDGAARD DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1912. NR. 3 AKTIETRYKKERIET 1 TRONDH-IEM 1912 Paa Sandvaagen, som ligger siraks iiulenlbr Slroinmeii i Borgent'jorden (mellem Sparbuen og Inderøen ), saaes i juli 1909 en mengde brudstykker av Lophohelia prolifeni liggende i fjæren. E^nkelle stykker var sterkl slitt av bølgeslagel, fordi de hadde liggel i Tjæren i længere lid. mens andre var lilsyneladende nylig skyllel O]) av leret. Det laldl mig ind, al her iorelaa rester av el gammell rev av Lophohelui svarende til det, som er beskrevet av M. Sahs fra nærheten av Drøbak.^ Denne forekomst er like ledes behandlet a\ prof. BROOdKH i hans store arlieide om de senglaciale og postglaciale nivaaforandiingei' i Kiislianiafeltel (s. 1S2 . Lophohi'lids oplra'den \ed Sandvaagen var forresten heller ikke ukjendl av stedels beboere, ti en gut fortalte mig, at han sel\ hadde samlet bru! meter ovenfor tangranden ble\ der saaledes lal el hul av 'u centimeters dybde. Øversl var el sten- og sandlag ca. 25 cm. og under sandlagel blaaler med enkelte stykkei" av Lophohelia. Nedenfor tangranden tokes liere huller, og i et dyp av 20 — 40 cm. fandtes Loplrohi'Uu lillikemed diverse an(he faunarester i ler. I'oral man kan danne sig en mening om dyrelivet paa den lid, da Lophohelid forekom levende i Borgenfjorden, skal neden ' Om (k' i Norge forekom iiu'iide fossile dyrelevninger Ira kvartær l)erioden. s. 71 — 74. o. NOlilKiAAlU). :i912 for anløres alle de Ioiiiut, som laiullcs i Icicl saninuMi med den nievnle koral. I.ophohclid-iAUWAVw \c(l Saiuhaagen. Lophohfiui proli/cid Pai.i.. Se lii^. 1 . lAhiniis rsiiilrnliis Li.\., kun hrudslykker. Poiudloccrus lri/)li()hcli(t prolifvrd 1*ali.. Ira Saiidvaai^i'ii. Horncra liclwiioidcs Lin., mange kolonier. Didstopora ohclid .Iohnst., paa Linui c.vcdiuild og Lophohclid. Lichcnopora hispidd Flkm., paa Lopholwlia. Cdllopova flemingi Busk, paa Lophohelin og Anoniid c})hippiiim. Cribriliiid punctdta var. watersi K. Andfrssox, |)aa Lophohclid. EschdreUd (dnissicoki Norman, paa Lophohclid. Porelld pdlnld M. Sars, paa Limd cvcdiuda. Smiitind rcticiihdd Macgill., paa Lophohclid og Pcclcn inlrcus. Retcpoi'd heaniana King, et brudstykke. Terebrcdulimt capul-scrpentis Lin., ganske almindelig. Wcddhcimid cidniiini Mull., liere ekseinj)larer. Anomia cphippium Lin., flere eksemplarer. » dculcdld Lin., kun el eksemplar. » pdtelliformis Lin. Nr. 3] ET GAMMELT LOPHOHELIA-REV I T.HJEMSFJORDEN. Pcvten isUindicus Mii.L. 2 skaller, længde henholdsvis ol og :)7 mm. » aratiis (imkl., almindelig. » scptemradialiis MCli.., brndstykke. vilreiis C.hemn., ganske almindelig. sfridfiis Mi'LL., 3 skaller. Liiud ('.vcl((dis Lin., ganske alin. (trcticd Lin., ikke sjeklen. Dentdlinm entdlis Lin., el eksemj)Iar. Tectuni virijined MCll., liere eksemplarer. fuliHi Mull., 3 eksemplarer. Puncturelld uodchiud Lin., tiere eksemplarer. Emdnjinuld jissuva Lin., ikke sjelden. Gihhuld tiimidd Mont., sjelden. cinerdrid Lin., ikke sjelden. Trocluis (>ccideid(dis Mcin.. et individ. Cdpiilns luinf/diiciis Lin., :'> stykker. Velutiiid Uvin(j(dd Pknn., liere eksemplarer. Limatia montdf/ui Fouh., enkelte eksemplarer. Xatica affinis G mel., el eksemplar. Trichotropis borealis Brod. & Sow., liere eksemjjlarer. Held hdrpiildrid C.outh, el eksemplar. l'rophon chdhrcdiis Lin , ikke sjelden. Xdssa incrdssdta Sthom, enkelte eksemplarer. Biiccinum iindatum Lin., tre stykker. Balaniis sj). Da det kan vjere av interesse at se, hvilke arter av mollu sker del er, som Ibrekommer sammen med Lo})h<)helid i vore dage, har jeg sammenstillet endel former fra Skarnsundet, som forbinder Beitsladfjorden med Trondhjemsfjorden og saaledes ikke er langt boil fra det fossile rev i)aa Sandvaagen. () o. NOHDGAAHO. [1912 Skamsundel. 1910. Koralhiiiid, ca. l')(> in. l.opliohclid prolifcra I*.\i,i,. Liclu'ijopoid his[)i(l(i Fi.em., jjaa cii i^amincl gi-en av l.ophohciut. bliistru hiirlcii Hi:sk, Ibrekom aliniiuielig paa koialhiiiid. Eschara polild Nokman, paa gammel gren a\ Lophohclia. Tcri'brdliilind cdpiil-scrjx-nlis Lix. \\'(tl(lh('iiuid crdiiiiint Mi'i.i.. Aiioinid (•phij)piiiin Lin., paa levende Lophohclid. Pecteii isldiuliciis MCll., torekoni Unn so\u skal, 1. 1") nmi. » vilreiis (^hemx., ganske almindelig. » li(jrinus Mull., skal. » iinhrifcr Lav., skal. Miltilns cd (I lis Lix., skal. Modiold j)hds('()lind Lim.., ganske almindelig. Leda miniild Mull., el litet eksem |)lar. Aren nodidosd Mull., liere stykker, 1. oj)lil 1 1 mm. » pcctiincnloides Scacciii, eli^ar stykker. ÅsUtrtc hanksi Lkacii. cllipticd Brown, skal, I. '.\'2 mm. sulcdla »A (>osTA, liere eksem|)larer. Venus oindd Penn., skal. Macoma calcaria Chemx., skal. Mipi truncdld Lix., skal. Sdxicdvd (irctica Lix., liere smaa eksemj)larer. (Ihiton S]). Techira fidna Mull. Piinctiirelld ixxahiiui Lix., 2 stykker. Kmarf/imild crassd Sowh., et eksemplar, hasislengde 2(1 nnn. Troehiis ()ccideid(dis Mkiil, en skal. (j)nidus inille(/ramis Lix., en skal. Capuliis lninhemn. » imhrifer Lov., el eksemplar. Modiola phaseoliud Phii,., almindelig |)aa koralhund. Niicula sp., skal. Arca nodulosa Mull., j)aa døde Lophohclid-gvenc. pectiiiiiuloidcs Sc.vcchi. Cdrdium mimmiim Phil. Astdiic sukdtd DA C.osTA, flere eksein|)larer. Venus ovatd Penn. Dosinid linctd Pulten, en skal. Ahrd dlhd Wood. Mdcti'd cllipticd 15ro\vn, skaller. Mdcoma cdlcdria Chemn., skaller. Psdminohia ferrøensis Chemn., skal. Psolen ensis Lin., skalhrudstykke. Sdxicdvd di'cticd Lin., smaa individer. Zirphd'd crispdtd Lin., skal. Pdtelld vuUfdta Lin., skaller. Emdrginiild crdssd Sowb. Conuliis millegraims Phil., skaller. Trophon cldfhrntiis Lin., lomme hus. Xcptuncd despcctd Lin. I mårs 1899 fandt jeg i Tysfjoiden el Lophohi'lid-vk'y i el dyp av ca. oOO m.^ Sammen med korallen forekom her 1)1. a. følgende skaldyr: ^ Hvdr()i>T;iphicjil and Hioloi^ical Iiivt'sti<>ations in Norwci^ian Fiords, p. 1^40. 8 o. NOHOGAAIU). KT GAMMF.I.T I.f)l>II01li;i.IA MKV. [lUl'i Xr. :> Tercbralulinn ((tpnl-scrpi'iilis Lin. Wdldhcimid critiiiiiin Slii.i.. Lima cxcarata Fa nu. Pectcn vUrciis ('mkmn. I sil store vcrk om scnghicialc oi* |)osli^l;u'i;il(' iiiNcnuloinii- (Iringer i Kii.sliniiial'cllol omtaler proi". \\\ ("-. Hiu)c.c.i:u Lopho- /j<'//r/-raiinaen som lian lior daterer sii; fra eii lid, der lalder sammen med iandels største sænkning. Blandl Ibrmer tilhørende denne fauna ()|)rører Brocgfr ' : IJiud e.vc(iv(il<(, Pcctcn nilrciis. Pecten antlns, Arca nodiilosd. (Uirdiiiiu minimiini. likesom han anlar, al WdhUwiiuid cr((iuiun. rcrehrdlclla spilshcri/nisis Davids., Terchrdtiiliud cdpnt-scrpcntis o. 11. ogsaa kan regnes med til nævnte i'auna. Ay del l'oregaaende sees, al Linid cvcdimtd. Pecten vilreiis, P. drdlus. Wdltlhriinid crduium. rerebrdtulina cdpul-serpentis ogsaa fandtes paa I.ophohclid-veyei ved Sliommen. Desnlen vel man, at disse arter jevnlig forekommer paa koralhunden i Trondhjems fjorden i vore dage lillikemed Arca luxlnlosd. som jeg har tat baade i Skarnsundel og ved Røberg. Og endskjønt sidstnæ^vnte art ikke forekom i materialet fra Sandvaagen, er del dog sand- sjmlig, al den levede der sammen med Lophohelid. Lophohelid-l\\uivden viser saaledes el ensartet privg haade i fortid og nutid. Der synes at ha vaMet lilen forandring i den faunistiske sammensætning paa og ved />o/;/jo/u^//a-forekomsterne fra den tid, (ia landet laa mindst llo m. høiere end i nutiden, og til vore dage. Denne omslændighel skulde igjen tyde paa, at de fysikalske forhold i fjordenes dyp har været temmelig ensartet gjennem lange tider. 1 I., c. ]). Ulf). DIE PLATTENENTWICKELUNG BEI S' CA LFELL UM S TB O MII M. Sars I MIT 7 THXIIK.l l'.i;Xi DR. HJALMAR BROCH DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1912. NO. 4 AKTIETRYKKERIET I TRONDH.IEM 1912 Die Entwickelung der Scalpellum-M\iien ist hisher nur wenig sludierl worden. Ans Darwins^ Beschreihungen koniien wir ersehen, dass er in der Tat die Ent\vickehingsvorgange der Platten eingehend l)eohachtel hat, al)er die einzehien Details fehlen, und nur hier und dort denten mehr heilåufige Bemerk- ungen seine Resultate an. Die gelegenthchen Studien iiber die Embryonalentwickelung von Scalpclhim Strømii, die Hoek- im Jahre 1883 verofFentlichte, fiihren nicht iiher das Cypris-Stadiuni hinaus und teilen uns daher nichls iiher die Plattenentstehung mit. Das jiingste Stadium von Scalpelliiin Stearnsi, das spåter Ton HoEK"^. abgebildet wird, ist schon so weit vorgeschritten, dass såmtHche Teile des Panzers am Capitulum entwickelt sind, und die wenigen beilåuligen Bemerkungen (\. c. p. 73) gel)en uns keine weitere Erlåuterungen iiber die friiheren Entwickekings stufen. Sonst ist in der mir zuganglichen Litteratur nichts iiber die Plattenentstehung und Plattenentwickelung bei Scalpellum zu finden. Es scheint mir somil nicht ohne Interesse, die Entstehung und Entwickelung der Platten eines Scalpellum nåher auseinander- zusetzen. Mehrere Fragen betrelTs der verwandtschafllichen Be- ziehungen der Arten sowohl innerhalb der (iattung wie auch zu iinderen Lepadiden Gattungen werden hochst wahrscheinlich durch solche Studien gelost werden konnen. Nun ist in dem Trond- hjemsfjorde Scalpellum Strømii M. S.\rs* an Hydroidkolonien aus grosserer Tiefe fast immer vorhanden, und da ausserdem andere Lepadiden-Arten an den Hydroiden des Fjordes nur åusserst selten und ganz vereinzelt auftreten, konnte ein reichliches und reines Material von dieser Art ziemlich leicht beschafft werden. ^ A Monograph on the Sub Class Cirripcdia. The Lepadidae or Pe- dunculated Cirripedes. Ray Society I^ondon 1851, p. 217\ - Rejjort on the Cirripedia. I Systematic Part. Rep. Scient. Res. Cliallcnger, Zoology vol. VIII, London 1888, p. 75. ^ The Cirripedia of the Siboga-Expedition. A. Cirripedia pedunculata. Sihoga-Expeditie Monogr. XXXI a, Leiden 1907. Plate VI, Fig. 11—12. * Oversigt over de i den norsk-arktiske Region forekommende Krebs- dyr. Chria. Vidensk. Selsk. Forhandl, for 185.S, Christiania 1S5H. 1 HJALMAR BROCH. 11912 Eine eingehende lieschreihimg des ciwmc-Iisciumi Tieres isl von (i. O. Saks' gegeben woiden. Das 'IMer isl eiliel)liciien Varialionen imleiwoireii, indem die Plalleii eiiie /ieinlieh giosse Variahiiilal ilirer gegeiiseiligen \'eilialliiisse /eigeii. Die Art liissl sieh al)er wegen ilirer eckig gehogeneii (>ariiia nichl mil irgend eineni anderen Scdlpclliiin der norwegischen Kiisle i ni erwacli- senen Znslande verwechseln. Dagegen hallen die iihrigen von G. O, Sars (1. c. p. 244^ liervoigehohenen Irennenden Merkniale zwisclien dei- vorlicgenden Art und Scdlpclliiii) (tnapiluluni. Fig. 2. Entwickelung des Stieles und des Hostruni. n : Stielanlage gleicli nach Abwerten der (-ypris Seluile, b: Erste Anlage von Rostruni, c: Individuuni nul wold entwickeltem Rostrnm. Veryr. X 40. Die nachslfolgenden SluCen in der P>ntwiekelung (Fig. 8) zeigen uns nun, dass die beiden unieren, paarigen Platten, die schon wiederholt erwåhnt wurden, nicht als Anlagen der unteren Nr. 4] DIE PLATTENENTW. BEI SCALPELLUM STRØMII. Reihe von Latera gedeutet werden koniien. Vielmehr sehen wir jetzt, wie neue Plattenanlagen zwischen ihnen vind Scutnm und Latus superius auflauchen. In der Ecke zwischen der Carina und dem Latus sujjerius kommt das Latus carinale zuni Vor- schein, und von unten her zwischen dem Latus superius und dem Scutum eingekeilt entwickelt sich das Latus infra-medium. Zuletzt erscheint endlich auch das Latus rostrale (Fig. 3, b) zwischen dem jugendHchen Latus infra-medium und dem Rostrum an der unteren Seite des Scutum. — Wiilirend der Entstehung der unteren Lateren Reihe wachsen die Terga starker heran; die Fig. ;}. Rntwickelung der unteren Laterenreihc. a: Latus carinale und Latus infra medium tauclien auf, b: Latus rostrale in seinem ersten Stadium. ,Vergr. X 40j. Einbuchtung der ventralen Seite geråde unier dem Apex l)Ieibt auch jetzt bestehen, filllt aber wegen des Wachstums der unteren Partien des Tergum weniger auf. Das Tergum nimmt jetzt seine lypische dreieckige Gestalt an, und an der unteren und ventralen Ecke ragl nun auch die apikale Spilze des Scutum etwas iiber die Kante des Tergum hervor. Wegen der Entwickelung der unteren Latera nimmt das Latus superius nun immer deutlicher seine charakteristische fiinfeckige Form an. Wåhrend des folgenden Wachstums, in dem das Capitulum seine endgiiltige Form annimmt, bekommen wir auch eine Ant- HJALMAR BROCH. [1912 worl auf die Frage, zu was sich die l)eiden ralselharieii unleien Plallen entwickeln, die sehon ini Cypris Sladiuin angelegl wurdeii ; sie sind nach und nach aus dem r.apiluhun herausgeriickl. Zwi schen ihnen und der Laleien Heihe lauelien immer neue Plallen auf iFig. 4^ und die beiden PlaUen|)aare liieken immer weiler den Sliel herah und enlfernen sieh gleiehzeilig aueh voneinander. Sie bilden in der Tal die unterslen vier kleinen Sebup|)en des Stieles und bussen ibr Wachslum ein, sobald weilere Sliel schuppen nach dei- Ausbildung der unieren Laleren Heibe zum Vorschein kommen. Am erwacbsenen Tier (Fig. 5) sind sie als a b Fig. 4. Enhvickelung der vStielschuppen. a: die ersten Anhigen iieuer Stielschuppen tauchen unterhalb der unteren C.ai)itiilunbReihe auf. iVergr. X 40). b: weilere .Stielschuppen tauclien wahrend des Waclis- tanis des Stieles aui' nachdcni das Capiluluni seine endgultige Form fast ganz ausgebildet hat. Vergr. X '^0\ die unterslen Stielschuppen dorsal am Sliele vorbanden und haben auch hier dieselbe Form wie an den friibeien Enlwickei- ungsstufen. Frsl die nacbsten Stielschuppen, die oberbalb der genannten vier auftreten, haben die typische, llach dreieckige Gestalt aufzuweisen, die die Stielschuppen des Scalpclliim Strømii kennzeichnet. Wiilirend der Entwickelung der wenigen ersten Slielsclui|)pen, nehmen die Platten des Capitulum ibre endgiiltige l^)rm an. Die Terga wachsen dreieekig in die Hobe, und der kleine Hocker Nr. 4] DIE PLATTENENTW. BEI SCALPELLUM STRØMII. 9 des Apex, der in den tViihen Entwickelungsstadien sehr auffållig war, låssl sich iiunmehr fast nur unler staikerer Vergrosserung wahrnehmeii. Die apicale Spitze des Scutum deckt an der Aussen- seite die ventrale Partie der untereii Kanle des Terguni und ragt hier ein wenig hervor. Lalus superius und Latus infra- medium sind funfeckig geworden, die Zwischenråume zwischen den Platlen des Capitukim werden enger und die Carina wåchst dorsal oben buckelig hervor. Fig. .'). Scdipcllum SIrømii, ausgewachsenes Individiium mit ausgestrektem Stic'lc, Vergr. ^\ fi . C: Carina, T; Tcrguni, S: Scutum, Ls: I.atus superius. Le: Latus carinale. Li; Latus int'ra medium, I>r: Latus rostrale, H. Rostruui. Die rnlersuchungen zeigen uns soinit, dass neue Platlen wåhrend der ganzen Entwickelung immer nur an der unteren Partie des (>apitulum, oder richtiger an dem Ubergang zwischen Sliel und Cajutulum entstehen. An allen anderen Stellen scheint eine Xeubildung von Kalkplalten ausgeschlossen zu sein. Es wird nun von Interesse sein festzustellen, wie das Wachs- lum der einzelnen Platten vor sich geht, um zu sehen, ob auch die Ablagerung neuer kalkigen Partien an gewisse Regionen ge bunden ist. Das Wachslum der einzelnen Platten liissl sich sehr 10 HJALMAR BROCH. [1912 gut an dem Paiizer eiNvachseiier Iiulividueii beohaohlcii, wenn wir alle organischeii lieslantUeile enlleriil Iiahen. Das Waclislum schreilel nichl ^^•ah^en(^ des Lebens gleichinassig forl, sondern es \vei(leii dichlere und weniger diohle Zonen gebildel, die eine peiiodiseii nut'lrelende, j)eiirere (Irossenzunahnie der Plallen dureli nngleioli slarUe Ablagerung anorganiselier Subslanz an deulen. Wir wissen nichl, dureh welche plivsiologische I^'akloreu das Wachstuni geiegell wird. Xur so viel konnen wir bei vor- liegendei- Arl aussagen. dass die i-egelniassig wiederkehrenden. PMg. re enestaaende. Noget helt tilsvarende har jeg ialfald ikke kunnet finde i den lilteralur som jeg har hat adgang til. Nær- mest i slil og anvendelse kommer de to bekjendle dyreformele sverdknapper fra Finland, som vi her avbilder som fig. o — (5.^ Likheten er ganske iøinefaldende. Kroppens, benenes og ho- dets slilling er saaledes i store Iræk den samme. Vi gjen- ^ Finska I^'ornminnestoreningcns lidskr. 1\, lig. 4.'). .1. l\. Aspklin: Antiqiutés du Nord Finno Ougrien, fig. 12.')"). Finskt >hiseum is^f), s. 1 og o. HACKM-VX-tlEn-CKL: Pliotograpliischc Tal'cln (54, lig. 4— o. Antikv. Tidskr. t. Svoriye 18: 1, s. i:y2. Nr. ET MAGISK DYREBILLEDE I T. HJEMS MUSEUM. linder de samme nakkens og hodets konlmiinier og de kraftig markerte klør. Vendelbjørnenes baand rundt nakken og frem- staaende øienbryn har sit motstykke paa det linske dyr lig. 6. Der er dog ogsaa en betydelig for- skjel. Ved de finske ligurer er del ornamentale traadt helt i for- grunden. Dyrene har ikke faat utvikle sig frit, men er tvunget ind under sit dekorative formaal. Deres form er saaledes betinget av sverdk nappens. Derfor er krojipen unaturlig opskutl. hodet har ikke den fremadvendte. hvilende stil- ling, men er mere nedadvendt. Stilistisk og kronologisk er de lin- ske dyrefigurer paa det nøieste knyttet til en vis klasse dyrefor mete si)iender\ som synes oprin- delig at høre hjemme jKia et øst ligere kulturomraade i Norden. Til sit dekorative øiemed har det aaljenbart ikke været kunstneren om at gjøre at fremstille et be stemt dyr, men dyreformen ei fremgaat av tidens herskende smak. Faa den anden side er dyrene samtidig sterkt realistisk og kan ikke ha fjernet sig langt fra sin levende model. At en saa dan oprindelig ligger til grund og er det samme dyr som vi gjen linder paa spydspidsene fra Stod og Vendel, tør der vel neppe være tvil om. De fremtrædende likheler synes vanskelig at kunne forklares kun som konventionelle fælles stil træk uten indbyrdes forbindelse. Hvordan dette forhold turde op- fattes, vil jeg nedenfor næM-mere berøre. De finske dyrefigurer til hører Vendeltid. De kan vel likesom de skandinaviske dateres til 1. halvdel av 7. aarhundrede. Fig. (i maa va-re noget yngre €nd fig. o. Fisv. 4. i K. St.iki'.na i Sv. .\iil. 'lidskr. 1^: 1, s. I.')!) IV. III. i'i:i i;hsi;.n. 1912 Mens (le linskc (1\ irli.min'r føier s\(f, luilmlig ind som led i el dekoralivl hele, shuir de skandinaviske lilsyneladende helt umoliverel. Ved en overlladisk helrag'ning knude man nok anta al de er hlil anhragl i dekoralivl oiemed. Hvis spy- dene C. eks. har v;eiel henyllel ved hjornejai^l, knnde jo en saadau nlsmykniiii^ va-ie noksaa na'iiiij;i:,en(le, ulen al man for- handl noi^en dypere lanke dermed, l^n na-iniere helia.glnini* vil dog gjøre delle mindre rimelig, omend el dekoralivl hensyn niaaske sekundærl kan ha spillel med ind. En ulsmykning av spyds|)idsens fal vilde nemlig vislnok ha gil sig ullryk i andre lormei-. Der foreligger saaledes el ganske helydelig anlal orna- menlerle s|)ydspi(lser fra vikingeliden og den mermesl foriil- gaaende i)eriode. Oniamenleine er paa disse omlrenl allid an- hragl rundl faleii og heslaar eksempelvis av ellijjliske fordyp- ninger i falens længderelning (R. -"ilT), omgaaende rihber og haand iH. ■)'_>!) 1, indhegning med sølv i geomelriskc mønslre ofle av slor dekoraliv skjonhel (R. ool — 5;>2i; paa en spydspids fra Vh Fia. (1. Xomeland, Hvlleslad, Xedenes aml, sees el snuikl ornamenl av solvindlagle haandslyngninger av zoomor[)hisk o|)rindelse.^ En- kelle s|)ydspidser er omlrenl midi jiaa falen forsynel med 2 dekoralive hronzeknopper, som oi)rindelig er anbragt for al dække de nagler hvormed falen har været fæstet lil spydslaken (cfr. (Irairiillet vid Vendel , i)l. XLIII, lig. 4; pi. VI, lig. 1; pk XLII, lig. 1: S. Muller: Jernalderen, lig. 494). Andre er prydet med '2 rader fremslaaende nagler langs falen i^R. 521). Som dekoration vilde disse dyrefignrer derfor mig hekjendl være ganske enestaaende for den tid hvorom der her kan v;ere tale. ' Del kfln derfor vaM-e grnnd lil al opkaste del spørsmaal: I hvilken hensigl er da disse hjørnelignrer hlil anhragt paa de to spydspidser fra Slod og N'endelV Likeovenfor el enkell isoleret fund kunde man nok lil nod aula, al de kun skyldes el capri- eiøsl indfald. Men naar nu lo i'oiskjellige'- sjiydspidser er ut- 1 (i. (k'ST.VFSON: Xorges oldtid, lii^. o^yJ. - Jeg tør ikke hegge for meget væi>l |);ia at disse stykker er iVem- (iraget |)aa '2 geografisk saa adskille lokaliteter som Vendel i Uppland oi^ hy i Stod. dadel jo ikke er udelukket at (let trondlijemske eksem- |)lar er el importstyUke. Det ligger do.ii; uteiilor rammen av denne lille Nr. 5] i:t mac.isk dviu.uii.i.kdk i t.ii.ikms misiim. 7 slyiel j)aa saiimu' eiendomiiu'ligc inaaU', ligi^cr drl mvv al slulle al vi slaar ovenlbr el ullryk for cu lælles og særegen idé. Jeg skal derfor i del følgende fremlægge den forklaring som jeg selv er l)lit staaende ved som den sandsynlige, ulen al jeg dog hver- ken har hal lid eller anledning lil al Irænge dypere ind i emnel. Del vil saaledes niermesl hii anlydninger og s|)redle benierk- ninger; de kan dog maaske ogsaa gjore sin nylle, selvom for falleren derved uls;eller sig for dilellanlismens risiko. Det forekommer mig ikke Ivilsoml at svaret paa del sj)ors maal vi har slillel os, maa søkes ul fra oldlidens magiske fore- slillinger om dyi" og hilleder av dyr. Til grund for en række av disse foreslillinger, som har spillel og ])landl nulidens [)rinii- tive folkeslag fremdeles s|)iller en slor rolle, er Iroen i)aa el magisk forhold mellem hilledel og del avhildede: Billedel av el va'sen eller a\ en gjensland gir magi over eller del i delle viesen eller denne gjensland, og den som eier el saadanl hillede, kan øve indllydelse paa del som hilledel foiesliller,' Der eksi- sterer et nel av usynlige Iraade mellem lingene ellei' \;esnerne og deres avhildninger< .- Denne Iro gii- os en nøkkel lil forslaaelse av vivsenllige sider av primili\ kunsl og forklarer en nekke magiske ceremonier hos lavere slaaende lolkeslag.' Den ylier sig i mange foiskjel lige former og spoies inden vor kulluikieds langl ned i liden (cfr. hegrepel in efligie .' Den kan efter al sandsynlighel paa vises i Kuro|)a allerede i |)ala'olilisk lid. S. Heinaeh har saa- ledes gjorl den inleiTssanle iagllagelse, al de dyr som Tindes avhildede paa \;eggene i X'esleuropas paheoliliske huler fra i"ens- dyrliden, alle hai' repra'senlerel arier, som el folk av jægere og liskere ' har luerel sig av animaux désiiahles ; derimot linder man ikke hilleder a\ dyr som lover, ligre, hyaMiei", ul\e ele. Sa-lter man nu delle i lorhindelse med del merkelige laklum al opsats al i»aa luiMinerc ind paa de osUiife lorbiiKJclsei', som ni;ia ha gjort siif sierkt uja-ldende i Troiidelai^en oy de iiordeiilor liii;ij;ende landsdele i aarhundi-eiu' na-rmcsl l'or vikiiii>eli(k'ii ; Ina-om ;ivii;h' iU'lo|) si)idsen fra Stod el sikkert vidm-sljvrd. ' S.xi.oMoN HiciNAC.ii: L ;ut et la ma^ie a propos des jjeintures et des "ravures de la^e du reiine. i, .\iitliro|)olo.i:i\A(ai i r.'Aiithropolosfie XIV, -i.')? 11. 014 den dei' eiterle lille ralur. .1. Dkcuki.ktti:: Manuel d arehé()lo_*:dl()roniaine. Paris 190.S. I, s. 2(;s IV. ' Honioopallsk iuaij;i . Se M.\I!T1\ P. Nilsson: Priniilix reliL^ion. Sloekh. l!tl-i. S. l!i. •' .Iaf*ten har tor disse l'olk siUkerlJLi; Na'i'el i\vn viitlinsle n;eiin<*skil(le. Men nyere underso^elser synes at \ ise, al Veslenropas paheoliliske folk oiisaa har dvrkel korn hxcle . 8 TII. PKTKMSKN. [1912 (lissf hillc'dci' nu-slcn allid lorckoininiM- i luilcnics moikcsle |)Mrlit'r og olie |)na \;iiisUc'lii* lilgi;i'ni*t'lii4c' steder, koininer Hei- iiacli lil rolii;eii(le skilning: De d\ i-el)illeder som IVenislilles paa de ])ahuoliliske hulemalerier, kan ikke skyldes lili';eldig lek eller udelukkende kunstnerisk trang, men de maa ha en religiøs eller magisk hetydning. Del parti a\ hulen hvor hillederne fandtes, har været hellig og ikke lilgja'ngelig Tor profane. \'ed hiliederne selv har man villet sikre sig godt uthytle |)aa jaglen, hvorav menneskenes hele eksislence for en viesenllig del dengang avhang. Delte opnaadde man enten simpelthen ved al ha disse hilieder i sin nærhel eller, hvad der er limeligere, \ed for jaglen at foreta magiske eeiemonier foran dem. Den forklaring av disse merkelige dyrehilleder, som jeg her kun antydningsvis har kunnet referere', idet jeg forøvrig maa henvise lil S. Reinaehs avhandling i L'Anlhropologie XIV, 2o7 ff.,- sløttes av etnologiske parallellei'. Den forekommer mig, saavidt jeg tor dømme derom, overhe\ isende, og del er vel ikke helt udelukket, at en lignende mystik tildels ligger til grund for dyrehillederne paa vore nordskandinaviske helleristninger. De ileste palæolitiske dyrehilleder lindes imidlertid som he- kjendl indridsede paa løse gjenslande, fordetmeste av hen, hvorav adskillige er jagtvaahen eller hrudslykker av saadanne. Vi fra den forestilling al hilledet av et dyi- over en mystisk indflydelse paa den levende model, vilde den naturligste maate al sikre sig en god jagt |)aa være al anhringe et hillede av vildtet paa sit jagtvaahen. I liere av disse hilleder lør man derfor ha lov til al kvgge en magisk hetydning. hlermed være del imidlertid langt fra sagt al al zoomorphisk kunst i paUeolilisk lid skulde være magisk. Sommeren litKt fandtes der i Alunda sogn i Tpi^land en merkelig økslignende gjenstand av sien endende i el elghode (lig. 7). vStykkel slod paa skraa o\erst i el lerlag under en ca. ^/2 m. høi tuelignende dannelse i en myr. Fundet er alsidig utiedet i Fornvannen 1U11'\ s. 152 ff.. hvor slykkel er avhildel s. 154, lig. 1. Del er enestaaende i Sverige og maa ifølge dr. Almgren væ're indført fra linsk eller russisk Kaielen, hvorfra der kjendes lig- nende gjenslande forsynet med elghode. Et eksemplai' fra rus- sisk Kaielen ender i el hjornehode. Del eiendommelige ved ' Jeg hiuiix'r senere at koiiinie tilhake tiertil i en omtale av de nylig opdagede malerier i Solsemliulen pan Leka, Xoi'dre Ti-ondhjems amt. Disse lindes ogsaa i hulens inderste (),l> morkeste parti. Her er det dog ikke dyrebilleder, men menneskeligurer. - Jvt". ogsaa (i.vsroN I).\(;km.\x: Manniskans i^'oi-Jusloria. Sloekiiolm i;tll. I. s. -271 tr. •' OsK.va .\i,m(;hi:\, luxi.vn 1>i;iti:hski(')I.i), lUT(ii:H Si;iiNAM)ia'> oeli .1. V. Eriksson: Kit karelsk stenvapen med algtuifvud l'unnet i l|)plan(L Nr. ET iMAGISK DYRKBILLKDK I T.HJKMS MISKIM. g slykkel Ira Alunda er iiiiidlerlid at del som dr. Aliiigren påa- viser (anf. arb. s. 154 — 1'^'^\ neppe nogensinde har været æslet til vaaben. Dertil har del ikke været skikket. 1 hvilken hen- sigt har det da været forarbeidet og som det synes ned stukket paa det sled hvor det landtesV Dr. Reulerskiold vier dette spørsmaal en kengere betragtning anf. arb. s. 1()4 — 171 . Ifølge hans opfatning har dette elgbillede fundet sin anvendelse ved jaglen. Forfatteren minder om al den almindelige maate at jage elg paa dengang var at fange den i grave. ?2fterpaa blev dyret ia'lmindelighel sikkerlig dræpl med skaftøkser. Del vilde derfor være i fuld overensstemmelse med disse tiders opfatning, om man ved elggraven nedgrov et saadanl elgbillede som el paata- gelig utlryk for ønsket om en lykkelig jagt . Dr. Reulerskiold ser saaledes i Alundabilledets nedlægning en magisk ytring. Den samme magiske ytring utslradckes ogsaa til nedlægning av vaa- ben idelhelelal. Derfor blir ønsket at faa dra'pe el stykke vildt bii*. (. paa en besleml i)lads ullrykl ved al man paa denne plads heg ger ned et vaaben <. I et vaaben, som ogsaa samlidig er prydet med et billede av det atlraadde vildt, maa den nuigiske kraft være særlig virkningsfuld. Vi tror med dr. Reulerskiold al del er urgamle forestillinger, som har formet elgbilledel fra Alunda. Vi vover ogsaa al anla. al del er de samme forestillinger, som har formet de palæolitiske magiske dyrebilleder. Saadanne forestillinger kan opslaa spontant hos ethvert primitivt jaeger- og liskerfolk og behøver ikke betegne etnisk eller kulturel sammenhanig. I Trondhjems Museum opbevares en skiferkniv fra Teksdal i Aafjorden, Søndre Trondhjems amt dig. S). Den er eiendom- melig derved at der paa begge sider av bladet er indridset bil leder av fiske. ^ Konservator O. Nordg.\ard antar, al Teksdals- kniven har været benvllet under tilberedelsen av lisk og kalder 1 Ab. lysi, li. K. Hvdii: 'rn)ii(k'hil If. Ira Tu S. !>.-). il Oli 12 lu. im:ti:ksi:n. 15)12" W'iulcr \i lui lilhukc lil spydspidseiie Ira Slod oi^ X'eiuiel med de eiendomiiielii^e d\ religiirer, som vi har lydet som hjorne, er del frisleiide al laMike ogsaa disse ligiirer li! den kjiede, iivis første led er de inauiske d\ rel)illeder Ira ieiis(i\i liden, ou anl;' Fiu. 10. al vi ogsaa lier slaar ovenfor el ullrvk for eller ialfald en u t- lø])er fra den samme ældgamle forestilling. Den skilning frem- byder sig derfor, al disse figurer er an brag le i magisk øiemed. Skulde vi vove al præeisere svarel |)aa del sporsmaal,, a. l-'i,u. II. vi har slillel os, nieimere, maalle del bli følgende: Spydene har værel anvendl ved bjornejaglen \ og ved bjørnens billede har ogsaa on. jofiirr til sanuuc kategori .^ On. jofinr betyder eifcntlig vild- svin lat. aper, ags. eofor, t. Eber, men bruUes i den on. isl. litteratur kun i iK'tydning fyrste . Kr det oijrindelii^ (\vu i \ ildsviiu'liani klædde kriger ? Se do.i^ benu'rkningcn ndf. s. is. ^ Som foran n;evnt fandtes Vendelspidsen ved det ene hundeskeiet — den sees efter grundphuu'n i det oftere eiterte verk om Vendelfundene at lia lig.uet noget avsides fra det ovri^e uravgods — . og i sanune i>rav blev (ler oi^saa fundet nuui.^e ])ilcspidser, hvorav tiere sees at ha ligget i nærheten av spydspidsen. Dette synes at bestyrke den fornuxlninii;, at. de to spyd er jagtsijjd. Nr. ol ET MAGISK DYREBILLEDE I T. HJEMS MUSEUM. 13 man magisk villet sikre sig en heldig jagl. Kn dypere og mere konkret tanke tør jeg ikke lægge i disse hilleder, idet man maa anta at de oprindelige lorestillinger var hleknet i en lorholdsvis saa sen tid som den, hvortil disse spydspidser maa dateres. At veide hjørn med" spyd eller pile var i oldtiden som ogsaa langt ned i nyere tid ikke ualmindelige skjønt den vel som oftest hiev fanget i grav eller indhegning on. hiarn})ass!. Men hjørnen har altid været en frygtet motslander, som der kra^vdes mands mot og kraft at vinde bugt med, og det hændte vel ikke saa sjelden, at bjørnen blev den seirende. Derfor kunde det nok tæMikes, at man, hvor det gjaldt en saa farlig jagt, tok sin tiltlugt til magiske midler. Det er bekjendl nok al blandt mange folkeslag saavel paa primitivt som paa mere fremskredent standpunkt, har nedlæg- ningen av visse slags større vildt va'ret forbundet med religiøse ceremonier. Ogsaa hos Nordens germanske befolkning tor vi forutsa'tte, at det samme engang har været tilfa'ldet. Direkte vidneshyid fra den gamle litteratur kan jeg dog ikke anføre, men bjørnens fremtrædende plads i de folkelige forestillinger gjør det dog sandsynlig at jagten paa dette dyr hos nordboerne har været omgit av en vis overnaturlig nimbus. \'ender vi os derimot til vort gamle nabofolk lajiperne, foreligger der fra de gamle lappiske missionærer og andre skildrere av lappisk folkeliv sam- stemmige vidnesbyi'd om al bjørnen hos dette folk har vårret et hellig dyr, og at der til dens nedkegning og fortæring har været knyttet et saMlig rituel.- Det er unødig her at gi en de- tailleret skildring av disse eiendommelige ceremonier; vi henviser til den i noten citerte, let lilgja'ngelige litteratiu". Senest har dr. Heuterskiold behandlet dette spørsmaal i sine bemerkninger til Alundaøksen fornvånnen U)ll, KU tY. . Et ' K. ^Vl:l^H()l.l): Altnordischcs Leben. IUmIIii is.")!;. S. (U. Et eget navn ])a:i bjonu'spyd var on. Ijja rnsvi (5a. - Av (le kildeskriller jeg liar hat adgang til. og hvori disse ceremonier omtales, kan her nævnes følgende: S.kmihl I\hkhx: l^n kort Relation om LapjKU'ncs I>et\varne och Sedlier, wijd Skiepellsser. sampl i manga Stycken Grofwe wildl'arcllser utg. i Svenska Landsmalen< XVII, 1, s. 48 fV. Avfattet ](i71 . — .Io.\nnis Scheffkp.i La])ponia. Francof. 1673. S. 23] ff. Kildeskrifter til den la|)piske Mvthologi ved .1. Qviosiad. Det kgl. n. Vidensk. Selsk. Skr. U>U3. Xo. 1 . S. 27, lu. Avfattet 1723.— Kallskrifter till lapparnes mvtologi utg. af Kdc.ah Ria"Ti:HSKi(')Li). Bidr. t. var odlings hafder utg. af' Xonliska Museet. .Stockh. i;»l(). S. 22, 27. .\vfattet 172r), 1727. — Jacob Fhi,i..maxx: Anteckningar under min visteise i l>a))pmarken. D. 1 — 4. Helsingf. ll»0p i haanden, hvorlil der var iæslel en messingring. Den som l'orsl skulde an- gripe bjørnen, hadde el spyd hvorlil var l)undel en messing- ring. Likeledes læsler de el slykke messing til bøssen, naar bjørn skal skytes. En messingring læstet til en rem, som hindes om den høire tirm, gjor lai)pen sterk og frimodig mol hjørnen og sikrer ham mol skade. Til huen læsles ogsaa el slykke messing — . Del fremgaar med lydelighel av de an- førte eksempler al lapperne tillægger messing^ en magisk betyd- ning ved bjørnejagten. - Messing var idelhele hos lapperne el hellig metal. Del synes at ha spillet samme rolle i den la|)piske folketro som slaal og sølv i den nordiske. Der lilhegges messing styrkende evne, likesom det ogsaa har beskyllende kraft. Av interesse er navnlig oplysningen om at lapperne fæstet messing til sine spyd og bøsser, naar de gik mol bjørnen. Tanken ledes herved uvil- kaarlig hen |)aa spydsj)idsene fra Stod og Vendel, som vi har tolket som bjørnesj)yd. Det er maaske ikke udehikkel, al der her kan være en sammenhænig. Vistnok maa vi anla, al ved de 2 spyd er den magiske kraft sænlig knyttet lil bjørnens billede, men sammenligningen med lappiske l'oreslillinger sy- nes at antyde, al en lignende kraft ogsaa kan væM-e tillagt del metal hvorav ligurene er stopt. Imidlertid er del jo altid be- tænkelig al (hage paralleller mellem forestillinger, som er saa 1 I et enkelt tili'a'hle iKeviies ogsaa lin. .1. Qvk.siad: Kihleskriller etc. s. ()7. - 1 sin lappisUe niythologi meddeler i*'riis s. ].">(; (]'. etter en a'ldre forfatter et sagn fra l.yeksele I.appnuirk, soni i eventyrets t'orni forklarer oprindelsen til liere av de lapi)iske ceremonier ved bjoinejagten. navnlire teni melig sent og ()i)st;ial ])aa en tid, da betydnini^en av disse ceremonier var fordunklet, o.n tolkel'antiisien derfor l)eskj;el'li.L(et siti; med deres forklaring. Xr. Oj ET MAGISK DYREBILLEDE I T. HJEMS MUSEUM. 15 vidt adskilte i tid som de, der træder os imøte ved de skandi- naviske bjørnefigurer og fra den lappiske folketro, som er over- leveret os i en forholdsvis sen tid. Dog er der jo intet i veien for at de lap|)iske forestillinger kan være æ^ldgamle, og det er vel ogsaa del sandsynligste. Saaledes tør messingets hellighet i sin oprindelse være en religiøs levning fra en tid. da messing (bronze) var det vigtigste metal. Vi har sandsynligvis her at gjøre med en forestilling som er gaaet over i lappisk folketro ved lappernes berøring med nordisk bronzealder eller den umid- delbart paafølgende periode. Et saadant træk vilde i tilfadde ikke staa isoleret. Som Axel Olrik har paavist i sin avhandling om Nordisk og lappisk Gudsdyrkelse ^ har den lappiske mytho- logi og folketro i ikke ringe utstrækning optat laan fra den nordiske, og disse synes at v;vre meget gamle, idet de henviser til mylhologiske lag, som er a^ldi"e end dem som vi møler i vikingetiden. Flere trivk har sine paralleller saa langt lilbake som i nordisk bronzealder. Jeg har ved ovenstaaende bemerk- ninger kun villet peke paa muligheten av al der med hensyn til disse bjørneiigurer, som jeg tror bør tillægges magisk betyd- ning, kan spores sammenhæng med lappiske forestillinger. Selv kan jeg naturligvis ingen begrundel mening ha om hvordan denne sammenha^ng nærmere skal forklares. Da imidlertid de magiske forestillinger, som jeg tror har skapt disse figurer, særlig synes at høre hjemme inden det ikke-germanske kulturomraade i Norden, skulde jeg være lilbøielig til her al se lappisk eller maaske iinsk indflj^delse.- Det er vel derfor ingen lilfældighet, ^ Danske .Studier 1905. s. JW— o7; om messing se s. 4(). - 1 ilenne torbhidelse vil vi ogsaa nævne 2 pilespidser av bronze eller kobber, som efter formen nærmest maa henfores til yngre jern- alder. Den ene av disse skriver sig fra Gjeite ved I. evanger og indkom til Trondhjems Museum IIKIT. Den blev fundet ved ulvidelse av en kjelder, livorved man slotte paa el mandslangt gravkammer, som var dannet dels av reisle heller, dels muret av kuppelslene. Rummet var fyldt av jord og grus, hvori fandtes benstykker av kul samt endel slykker av skaaler av ler. Del fremgaar ikke av »len usakkyndige fundberelning, hvorvidt spidsen fandtes i selve gravkannneret, men det har vel sandsynligvis været tilfældet. Spidsen er beskrevet og avbildet av K. Rygh i fortegnelsen over Museets oldsaksamlings tilvækst 1907, s. -ti T. 8390 . Efter en approximativ anah'se indeholder metallet i) — 10 ])ct. zink og hoisl 1 pet. lin. Den anden spids indkom 1909 til Universitetets oldsaksamling i Christiania. Den er fundet i Senjen, er av kobber, 11,7 cm. lang og væsentlig av almindelig yngre jernalders form. Efter katalogen. C. 20948;. Disse enkeltstaaende pilespidser av bronze eller kobber fra yngre jernalder er ganske merkelige. Jeg kan ikke forstaa andet end at de kun kan forklares ut fra den iorulsætning at der har været tillagt det metal h v o r a v de er s t ø p t, magisk kraft. Ellers vilde man neppe ha valgt et forholdsvis saa kostbart metal til et redskap, der som en pilespids let er utsat for at mistes. Del synes som om en pilespids av bronze eller kobber i jernalderea Kl Tii. peti-.rsi:n. [11)12 al (it'l er i l'iiilaiul, vi linder del narinesle sideslykke lil disse dyrebilleder. Del liirde saaledes ikke være usaiulsynlii^ al vi i de eieiidoinineliij; ulslyrle s|)yds|)idser Ira Slod og N'endel, som vi her har hehaiidlel, kan se Iræk der skyldesen osllii^ kullur- indllydelse, som har gjorl sig gjældende i Norden i aarhundre- dene før vikingeliden.' Tilhcg I. Del er l'iislende i denne lorhindelse ogsaa al onilale de hekjendle vildsvineprydede hjelme, som Kniil Sljerna har hehandlel i sin avhandling Hjiilmar och svtird i Heovnll' (Studier lillagnade Oscar Monlelius, Sloekh. 19()o).- Saavidl viles kjendes der kun él eksemplar i original av en saadan hjelm. Del skri\er sig Ira Henly (irange, I)eri)yshire, og daleres lil ea. 50(1 e. (Aw. Desnlen Ibreligger der i Hiilish Museum '_! smaa vildsvinefiguier av bronze, som loi- va're kommen Ira hjelme.'' I det skandinaviske Norden optræder de første gang paa Gunde- strupkarret (ca. 200 e. Chr.).^ Man ser her to krigere, den ene tilhest, den anden tilfods, begge forsynet med hjelme, paa hvis kam troner l)illedet av el vilds^in i hel figur (hg. 12 og lo). besiul siiniiiic li-()l(l(i()mskraf'l som en s;Hnnu'nlyj>t>et solvknap i nyere tid. Hvorvidt vi (),<>saa her tør se lap])isk indllydelse, er jo endnu vanskelig at ha nogen t'orniocbiing om ; det er iall'ald ingen nodven dii^liet. Det er vel tvertiniot sandsynlig at troen paa kolitjerels og messingets helligliet i Skandinavien ()i)rin(ielig er oj^staaet paa ,Li;ermaiisi< omraade og i till'adde forst paa et senere ti(ls|)unkt overfort lil lap- perne. Denne tro tor hos os ha holdt si<4 lant^t n(ji\ i middelalderen vjvf. nai»lerne jjaa det bekjendte gande i^ildeboid |)aa Medjaa i (IronLi. Inndlertid skriver disse jjilespidser si«* fra lokaliteter, hvor befolkningen allerede i oldtiden maa antages at ha hat sandvvem med lajjper eller linner, som de alt dengang maa være kaldt her nordenfjelds. Vi konnner her uvilkaarlig til at tænke paa beretningen i I.andnamabok s. IK) Jfr. s. 222, Jonssons ntg. , om (lunstein berserkjabane, at han blev skutt med en tinsk i)il om finzkri fra skogen av paa sit skib nord i Hevne. Jeg er cn'iii, med K. Hygh i at der her maa menes en virkelig i)il K. Hygh: Om ijaardnavne i Nordland, s. 42 . liygb tænker nærmest paa en skifer- pil, og det er vel maaske det sandsynligste. Der maa her, som l^ygh h-endiivver, idethele menes en |)il som var forskjellig fra de abninde liffe oi^ ble\- tillagt en viss trolddomskraft. Men da kan det nniaske lif^.^e likesaa næv at ta-nke paa en av disse pile med bronze- eller kobberodd. (Korrekturnote tildels efter meddelelser av stud. J.\x Pktkhsfn . ' (>fr. Haakon Sc.mictki.k;: Vestlandske ijraver fra jernalderen. Beri>en 1912. S. 104. ^ Til den engelske utgave av denne avhandlini^, som er ti\vkt i den av Vikingeklubben foranstaltede sanding av Stjernas skritler vedi'orende Beowulf Essays on questions eonneeted wilh the old english |)oem of Beowulf, Coventry ]it]2 har uti^iveren dv. .lon\ li. (".l.vp.k Hai.i. knyttet endel korrigerende noter. ■^ I^KGiXALO S>nTH: Museum (luide to the Anliquities of the f-arly h'on Age, pp. i;5o, l'i(). Cfr. den engelske utgave av Stjernas avhandl. s. 12. * S. Mii.i.KH. Det store Sølvkar fra (iundestrup i Jvlland. Nordiske Fortidsndnder uti>. av Det k<'\. nord. Oldskr. selsk. Hefte 2. ]Vr. 5] ET MAGISK DYHliBILLKUE I T. HJEMS xMUSEUM. 17 Mesl kjendt er de dog fra del merkelige og bevægede tidsrum, som gaar forut for vikingetiden og indeholder forutsætningerne for denne, og som man efter de rike fund fra Vendel i Uppland benævner Vendeltid. De foreligger endnu kun fra Sverige og tiii. 1-j. Fil-, i; ^ees avbildet paa flere av de likl forsirede l)r()nze|)hiler, hvor med den tids hjelme var prydet (i. og 7. aarh. e. (>hr. .' 1 lig. 14 har vi efter en av Vendelhjelmene gjengit en saadan hjelmprydet kriger fra denne tid: (Graltaltet vid Vendel pi. \'. Hg. 2 . Hjelme prydet med vildsvinebilleder nævnes endvidere liere gange i det angelsaksiske heltedigl l^eowulf, som er bygget ovei- æ'Idgamle svenske og danske sagn, og hvis arkæologiske motstykker Stjerna ^ K. St.jkux.x. HialnuH- och svard i I^cowulf, s. 10.'!. — (iraftaltct vid Vendel, ])1. V, fig. 1 -2. 18 TH. petj:msi;n. [1912 har [)aavisl iielop er al soke i den a'ldic N'eiulcllid. I den is- landske poeliske lilleraUir Ibrekoninier lo meikelige ord liildi- svi'n oi* liildigollr, som er poeliske benævnelser |)aa hjel- men. Deres betydning ilUislreres ved disse hjelme, og ordene maa gaa lilbake til en lid, da erindringen om saadanne hjelme endnu var levende.^ Ogsaa del foran s. TJ na-vnle on. joliirr, som egenllig be- lyr vildsvin dat. aper), men som i den gamle lilleralur kun brukes i betydning fyrste, har man villel oi)falle som en fossil reminiseens med samme kullurindhold; ordet forklares almin- delig som den med vildsvinehjelm prydede høvding . At disse eiendommelige hjelm|)rydelser oprinvielig I!;!-(' bar værel udelukkende dekorative, synes mig paa foiliaand al være klart. De maa være ullryk for en til vildsvinet knytlel bestemt forestilling, mulig av magisk nalui.- Del kan dog være tvilsomt, hvorvidt denne er oprindelig germansk. Der bør saaledes vist- nok lægges adskillig vægt paa at disse hjelmprydelser som foran nævnt første gang optræder paa Gundestrupkarret, som ulvilsomt avspeiler en gallo romersk forestillingskreds. Likesom hos ro- merne'' benyttedes vildsvinels billede av gallerne som felttegn. I denne egenskap sees del saaledes paa galliske mynter.* I mu- seet i Prag opbevares et vildsvin av bronze, som er fundet i landsbyen Vokovie, Bohmen. Del antages at være et oldkeltisk felttegn.'' Gjennem de sj)arsomme arkæologiske kjendsgjerninger 1 I\. Stjerxa anf. arb. s. 110. - Oplysende i denne henseende tor Beowidf vv. 1449, 1451 il", være; de citeres av Stjerna anf. arb. s. 100: se livita helm .... sin CC geveorSad, befongen freavrasnum, swa hine fyrndaguiii worhte wæpna smi6. wundrum tcode, besette swinlicum. Sæt hine sy66an no brogdnc beadoniécas bitan ne nieahton. Hrogdne svungne ; er C.osijns konjektur for brond ne, hvor i lillælde brond maatte betyde ild og ikke sverd clr. on. brand r; i den sidste betydning vilde ncndig brond — beadoniécas l'rendjN^de en tautologi. .1. H. C. Hall opfatter det anderledes cfr. Stjerna's Essays s. 3, note 1 . Hvis nu sætningen 3æt hine sy 5 San . . . refcrerte sig kun til besette swinlikum — og ved gjcnnenda^sningen synes dette mig at være naturligst — vilde disse dyrcijillcdcrs magiske betydning med rene ord være bevidnet Jeg selv tor Miiidlerlid ikke avgjore, om en saadan tolkning lar sig forsvare ut fra l^eowulfs sprogbruk. Jeg tillater mig imidlertid at lienlede fagmænds opmerksomhet paa stedet. 3 Plixius: Nat. hist. X, 4. * R. Forrer: Reallexikon der prahislorischen, klassischen und fruh- christlichen Altertiimcr. Stuttg. 1907. S. 194. ■'' li. \ lucnow i Zeitschr. f. Ethnologie, Bd. 7 :1875), .g. (97). — Om vild- svinet som emblem hos gallerne se forøvrig S. Reix.\ch: Les survi- vances du totémisme chez les anciens Celles Cultes, mj'thes et religions. I, p. <;7 . Nr. Oj ET MAGISK DYKKHII.I.KDK I T. HJEMS MUSKl'M. W synes vi at skimle al vi her har al gjøre med sydUgere fore- stillinger, som gjennem keltisk indflydelse er træiigl ind paa nordgermansk kultuioniraade/' Tillæg II. Jo dypere vi trænger ind i oldtidens liv og henkesæt, med desto større klarhet fremgaar del, hvilken over ordentlig betydning der maa lilkegges de magiske knefter og troen paa deres evne til at beskytte og øve indflydelse.- I en række arbeider har saaledes professor Magnus Olsen paavist den store rolle runerne i denne henseende har spillet.-' De har viende og beskyttende magt og hegger magisk kraft ind i den gjensland, hvorpaa de er ridset. Om den bekjendte runeindskrift paa spydstaken fra Kragehid skriver Magnus Olsen anf. arb. s. 2S : »Den er ristet i magisk hensigt, for ved tryllekraftige, med runer skrevne ord al vie spydet, det vil si: meddele delte en sænegen kraft ved al stille del under overnaturlige magters beskyttelse. Der turde saaledes væM-e en interessant ])arallel- lisme tilstede mellem Kragelui Ispydet^ og Spydsj)idsene fra Stod og \'endel. Likheten ev dog kun begra^nset lil del ene |)unkl, at der i dem alle er nedlagt magisk kraft. De forestillinger som her gir sig uttryk, har sine røtler i forskjellige Uulturlag. Runerne og de dertil knyttede forestillinger har sin grænse opad i de første aarhundreder efter CJir. og er udelukkende german- ske; med dyreligurene møter vi forestillinger, som er sUutl op fra el dypere kulturlag. De hører hjemme j)aa jaegerens og tiskerens kullurlrin. Maaske kan vi som foran antydet spore indflydelse fra el ikke germansk, nordligere eller østligere kulluromraade. \'i har tidligere na-vnt Fordesokket s. 11 lig. 11 og antydet, al de indridsede streker paa den ene side maaske kan opfattes som en klodset fremstilling av en lisk. Faa den anden side er en runeindskrift, som er tolket som kvindenavnet Aluko og an ^ Ilos JLst u ernc, cl folk som idenliliceres med I^iUiucrne lli;r,.M.\.\ Hu^t: Die Indogernumen. I, 127. K. Millexhoif; Dcutsclu' Altertuiiis- kuiide. IV. Berlin l'.too. S. .")!».") , luulde ifølge TAcrrus vildsvinels billede beskyttende kraft. \'i heser i (ierniania XLV: Mntreni (leuni \eiie- rantur. Insi<*ne sujjerstitionis ibrnias tiprorum Restant: id pro aruus lioniinunique tutehi seeurum deae eultoreni etiani inter hostes praestal.'' Hos d^slucrne har allsaa svinet vaTct helliiiet den chtlioniske gudinde (cfr. Froias galt. 2 M.xivrix W Nilsson: Primitiv religion. Stoekh. VJ\'2. ^ Se navnlig M.vc.Nas Olskn : Kn indskrift med a-ldre runer Ira Hiiglen i Søndhordland. Bergens Museums aarbok Uill, no. 11, s. -iS— -29. — F. Jonsson i Aarb. f. liord. Oldk. 1!)10, ■_>:*,(; fl". * Om runerne paa Kovel og Miinebebergspydet se Linv. i". .\. \Vimmi;i>. : De lyske Ruiiemindesmerker s. 21 11". i .\arb. 1'. nortl. Oidkx ndighed og Historie lsi»4. 20 III. i'i:ri:Hsi:N. i;r ma<;. DVHKHii.i.i.ni:. l'.M •.! \r, 5] lai^es ;il helcijiu' sokkels cieriiuie. ' Al ogsiui disse runer er anbriii^l i inagisU hensigl, lor vel ikke v;ere ganske lulelukkel. SaiulsN nliglielen lierfor vilde være slørre, hvis man kunde op- lalle indskririen som en IjesvaM-gelseslormel l)egynden(ie med tiel mysliske Alu.'- El kvindenavn |)aa cl liskesokk er jo i og lor sig noksaa eiendommelig. ^ S. Hi'ddi:: Norges Indskririer med de uldrc iiiuici-. I, '!1l' 11'., r)t;2. O. NoRDG.x AI5I) anf. arb. s. 7S. - Jog har iieslel nng ved al sidste rune \ cd sin sfiliiiii^ synes al va-re løsere knvttel til de foi-euaaende. MEDDELELSE FRA TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION NR. 5 ENKELTE lAKTTAGELSER OVER TEMPERATUR OG SALTGEHÅLT I TRONDHJEMSFJORDEN VED 0. NORDGAARD DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1912. NR. 6 AKTIETRYKKERIET 1 TRONDHJEM 1913 Forord. F'ra 19(M) har jeg foretat endel maalinger av vandels tempe- ratur i forskjellig dyp i Trondhjemsfjorden. Samtidig er tat vandprøver til senere bestemmelse av sallholdigheten ved titrering. Resultatet av disse maalinger og bestemmelser offentliggjøres nu, fordi jeg har trodd, det vilde være av interesse, blandt andet for de zoologiske undersøkeiser, at der meddeles en oversikt i grove træk over de to nævnte faktorer i vandets fysiske forhold. Titre- ringerne er gjort av ingeniørkemiker B. ScHMinTNiKi.siiN. 1. HKMKUKXIXGKH OM i H()XDHJKMS1M()1\1)KX 1 TOPOGRAFISK HENSEEXDF. Den allerstørste del av fjorden ligger mellem den ()o. og 64. breddegrad. Kun en strimmel av den inderste del saml en smal bugt, som gaar ind i IJeitstaden, ligger nordenfor 04^' X. B. Fra Beian gaar fjorden i oslnordostlig retning og avsivtter Skjørn- fjorden, der trænger ind i landet som en direkte fortsjettelse av Trondhjemsleden mellem fastlandet paa den ene side og øerne Hittra og Leksa paa den anden. Ved Agdenes gjør fjorden en bøining paa 90'^ og strækker sig i sydøstlig retning til Boberg, hvor den alter dreier sig om en vinkel paa omtrent i)(l". Den nye retning holdes saa til Væ^rdalen og Inderøen. Paa samme maate som strekningen Agdenes — Beian under en ret vinkel dan- ner forbindelsesleddet mellem den ytre og den mellemste del, som er omtrent parallelt løpende, saa er Skarnsundet en orto- gonal forbindelse mellem den mellemste og den indre del, hvis længderetninger li keledes er omtrent parallelle. Det kan derfor være en naturlig inddeling av Trondhjemsfjorden al sondre mellem den ytre del, Agdenes — Boberg avsnittet, den midtre del, Skarnsundel, og den inderste del. a. Den ytre del. Under denne betegnelse indgaar fjordstykket Beian — Agdenes sanit Skjørnfjorden. Tvers av Beian er der en kulp, som er o. RORDGAARD. [1912 400 meler dyp og derover, inen ellers er fjordens dyprende fra Beian og indover mellem 3 og 400 m. Kurven for oOO meler gaar ikke ind i Skjornfjorden, ja selv 200 meler kurven bøier av og loper ind i Agdenes — Høbeig avsnillel, men der er ogsaa i Skjornfjorden en knlj) paa '200 meler og derover. Der er faa oer og liolmei- i den ylre del af fjorden. b. Agdenes — Røberg-avsnitlet. Delle fjordparli er en dyprende paa 500 meler og nogel over^ som paa begge sider bar en megel sleil stigning mol land. Da bele den indenfor liggende del av fjorden gjennemgaaende er megel bredere end Agdenes — Røberg renden, er der i sidslnævnle avsnil en slerk strøm baade i overflaten og i dypel. Der er faa l)ugter og viker. Den bugt, som gaar ind i Rissen, slaar ved en grund slrøm i forbindelse med et indelukket basin, Holnen i Rissen. c. Den midire del. Hertil regnes ogsaa Orkedalsfjorden og Gulosen, saml Stjør- dalsfjorden, fjordene i Aasen, lillikemed de lo indelukkede ba- siner Eidsboln ved I^evanger og Borgenfjorden mellem Sparbuen og Inderøen. Fjorden bar sin største bredde, ca. 30 km., mellem Leksviken og Stjørdalen. Omtrent midt imellem Trondbjem og Taulra er der en grund paa ca. 15 — 40 m., søndenfor denne gaar en dyprende ind til Stjørdalen og nordenfor en dyprende til henimot Taulra. Ylterst i denne rende overskrider dybden 400 m. Øen Taulra ligger paa et undersøisk flak, som strekker sig mellem balvøen Frosta og Leksviken. Dette Hak smalner sterkt av benimol Leksviken og anlar karakteren av en rj^gg, som dog er gjennembrutt av en ca. 100 m. dyp rende. Sidst- nævnte danner forbindelsen mellem dyp paa 2, 3 og 400 meter indenfor og utenfor Tautrahævningen (fig. 1). d. Skarnsundel. Maksimaldj'bden i delle sund, som danner forbindelsesleddet med det inderste fjordparti (Beilstadfjorden), er 240 m., og mini- mumsdybden 134 m. Paa begge sider av dyprenden er der bratte koralbakker. Likesom i Agdene.s — Røberg-avsniltel er der ogsaa i Skarnslindet slerk strøm baade i overflaten og i dypet. e. Den inderste del (Beitstadfjorden). Beistadfjorden har to større utløpere, nemlig Verrasundel og Beilstadsundel. I den ytre del av Verrasundel er maksimums- dybden 102 m. I den indre del bar sundet en indknipning, ^ Det største dyp, 578 m., er observcrt i øst for Selven. Nr. 61 TEMPERATUR OG SALTGEHALT I T.HJEMSFJORDEX. Fio. 1. o. NOUDGAARD. 1912 Tiaiii^suiuiol olier Slroninieii, som forer ind lil l'iiiesl)()lii, Inor (iylxlcMi ikke overskrider oli meler. Heilsladsuiidel har oi^saa indersl inde en uh ideise kaldt Mjelleholn, hvor dyhden varierer mellem 12 og 17 m. Sundels dybde ellers er 2S — .").") ui. lU'il sladfjordens slørste dyb er 270 m. Del bør bemerkes, al i denne kursoriske oversigl ei' kun meddell endel grove Irivk i fjordens loj)ograli. Kn ulforlig fjor(li)eskrivelse har A. Helland levert i »'ro|)ogralisk-slalislisk beskrivelse over Nordre Trondhjems amt, 1. del, s. 216 — 22o. 2. TKMPKIlA'rrH OG SALTGKHALT I TUOXDH.IEMS- FJOIU)i:X, a Hambaaratlypet. Haml)aaradypet ligger i den ylre del av Agdenes — Røberg- avsnitlet ijig. 1, Hl Dybden er her ca. 500 m. Paa dette steder forelat observationer til følgende tider: 1 12 1906, Ve 1907, Vs 1907, -•^10 1910. Foral man kan danne sig el billede av variationerne i de forskjellige dyp hilsættes en oversiklslabel. Hambaaradypet. Dyp ■' 12 190(i •''G 1907 ^/8 1907 -■"' 10 1910 in. t. C.o s. °/oo t. C.o s. "/oo t. C.o s. ^/oo t. C.o s. ^loo 4,4 30,39 9,75 23,77 12,25 25.32 8,25 30.53 50 <,85 32,59 6,5 34,09 6,7 34,04 8,5 33,93 100 7,2 33,89 6,65 34,70 6,8 34,58 <,65 34.67 150 (j,9 34,45 6,6 34,70 6,8 34,83 7,45 34,83 200 6,8 34,74 6,6 34,70 ■ 6,8 34,83 7,4 34,88 300 (5,7 6,7 34,70 6,8 34,83 7,3.-> 34,96 400 •;,G 34,78 6,7 34,79 6, s ;)4,s:! 7,;{ 34.ii.i De fuldstændige labeller. observationer vil lindes i eflerl'ølgende Nr. 6] TEMPERATUR OG SALTGEHALT I T.HJEMSFJORDEN. Lod skud Dvb de Teiiipe ril tur Saltgehalt Cl. Salt pro mille pro mille 5/12 1 m. m. (■..» 1906 Hambaaradypet 4,4 10 4,0 20 5,2 30 7,25 40 7,7 50 7,85 60 7,65 70 7,65 80 7,6 100 7,2 ir)0 6,9 200 6,8 300 6,7 400 (;,6 5/6 1907 Hambaaradypet 480 9,75 5 8,5 10 6.95 15 6,7 20 (1,5 25 (i, 45 30 6,5 40 6,5 50 b,o 60 6,6 70 6,7 80 6,7 100 6,65 150 6,6 200 6,6 250 6,65 300 6,7 400 6,7 480 6,7 in 1907 Hambaaradypet 5 10 15 20 25 30 40 50 12,25 10,75 9,10 8,5 8,05 7,65 7,3 7,0 6,7 60 70 80 100 6,7 6,7 6,75 6,8 6,82 30,39 6,79 30,34 6,92 30,.57 7,71 32,00 8,00 32,52 8,04 32,.59 8,.si 33,08 8,31 33,08 8,40 33,24 8,76 33,89 9,07 34,45 9,23 34,74 9,25 34,78 3,15 23,77 4,27 25,79 7,49 31,60 7,89 32,32 8,28 33,03 8,58 33,57 8,70 33,78 8,81 33,98 8,87 34,09 8,87 34,09 8,95 34,23 9,07 34,45 9,21 34,70 9,21 34,70 9,21 34,70 9,26 34,79 9,21 34,70 9,26 34,79 9,26 34,79 4,01 25,32 6,68 30,14 8,40 33,24 8,45 33,33 8,50 33,42 8,60 33,60 8,69 33,77 8,79 33,95 8,84 34,04 8,89 34,13 8,99 34,31 9,12 34,54 9,14 34,58 o. NORDGAARD. 191:^ Station */8 1907 25/10 1910 Hainbaaradyiiel Hainbaaradypct Lod- skud Dyb- de m. 150 200 250 300 400 O 5 10 15 20 30 40 50 60 70 80 100 150 200 300 400 Tempe- ratur Saltiieball Cl. pro mil j Salt le pro mille .S,:i5 8,4 8,80 9,6 10,2 10,15 9,5 8,5 8,15 8,05 7,85 7,65 7,45 7, -i 7,35 7, .-i 7,L'5 C.o B,8 19,28 (i,8 19,28 (i, s 19,28 (;,8 19,28 (;,s 19,28 lt),90 1(5,97 17,16 17,88 17,75 18,09 18,59 18,78 18,93 18,97 19,04 19,19 19,28 19,31 19,35 19,35 19,85 34,83 34,83 84,83 34,83 34,83 30,53 30,66 31,00 31,40 32,07 32,68 33,58 33,93 34.20 34,27 34,40 34,67 34,83 34,88 34,96 34,96 34,96 1). Digermulsdypet. Se n.i^. 1, 1) . Digermulsdypet er beliggende et stykke utenfor Trondhjein, omtrent tvers av Digermulen, en fremsj)ringende fjeldknaus utenfor Trolla. Dybden er her ca. 4(H) m. Paa dette sled er der foretat observationer til følgende tider: V12 1906, *^/6 1907, 3/8 1907, 13/12 1907, 26/10 1910. Av nedenstaaende tabel vil man kunne danne sig en mening om temperaturens og saltgehaltens variation i de forskjellige dyp. Nr. 6] TEMPERATUR OG SALTGEHALT I T.HJEMSFJORDEN. Digermulsdypet. '\i2 l'JOG ^0 li)07 % 19Q7 \-A^., ujo- L'ti^^y l^Jl^J 1 m. t. C.o S. o/oo t.C.o s. ^loo t. C.o s. "/oo t. C.o s. ^' 00 t. c.» s. " 00 3,2 29,00 9,95 22,23 13,8 20,77 6,1 32,27 7,65 30.66 50 7,85 32,61 6.7 34,52 6,9 34,05 7.45 32.75 8,05 34,14 100 i 6,8 6,6 34,61 6,7 34,65 7,2 34,11 7,2 34,70 150 6,85 34,31 6,65 34,74 6.7 34.87 6,9 34,40 7,3 34.78 200 6,7 6,65 34,74 6,75 34,85 6,8 34,52 7,2 34.87 300 6,65 34,70 6,7 34,85 6,7 34,87 6.8 34,69 7.15 34,87 400 1 6,6 34,74 6,7 34.85 6,8 34,87 6.8 34.69 7.05 34.87 De fuldstændige observationer er angit paa de efterfølgende sider. Station Lod- Dvb Tempe- Saltg ehalt S 1 t^ skud ("le ratur Cl. Salt " 1 1 pro mille pro mille 6/12 ' m. m. C.o 1906 Diu;enmils(Ivpet 10 3,2 4.S5 16,0'. 29,00 20 6,65 17,5;{ .•51,67 30 7,3 17.81 32,18 40 7.7 17,95 32,43 50 7,85 18,05 32.61 60 7.8 18,20 32.88 HO 7,6 18.24 32.95 100 ().S 150 (;,85 18,99 34.31 200 6.7 300 (5.65 19,21 34.70 400 6.6 19,23 34,74 8/6 1907 Digermulsdypet 9.95 12,30 22.23 5 9.85 12,37 22.36 10 6,8 18.01 32..54 ^ 15 6.45 18,49 33,40 20 6.4 18,62 33,64 25 6,4 18.72 33,82 30 6,5 18,82 34,00 40 6,6 18,93 34,20 50 6,7 19,11 34.52 60 6,8 19,11 34.52 70 6,75 19,11 34,52 80 6,7 19.14 34.5» 100 6,6 19,16 34,61 150 6,65 19,23 34,74 200 6,65 19,23 34.74 250 6,7 19.26 34.79 300 6,7 19.29 34,85 400 6,7 19.29 34, s5 10 o. NOHDC.AAMI). iH'i S:ill!4('li:ill niyormiilsdyix't 1907 Digermulsdypct 1907 l)ii>(.'nmils(i\ pt't .od Dvb- TCMIIDC' Kild ("U- r;iUir Cl. |M() mille Sall l)i() mille III. m. C.o 13,s 11,49 20,77 .") 13,0 12,81 23,15 ]() 10,15 17,54 31,69 1.') ,S,.S5 18,21 32.90 ■20 o <),!! 18,85 34.05 i;i) '!,7 18,91 34,16 70 (;,i;5 18,96 34,25 .so 'i, 7 19,16 34,61 100 l),7 19,18 34.65 150 5 i(;.fi7 30,66 5 .S,o 17,02 30.75 10 S,3 17,08 30,86 15 9,8 17,66 30,91 20 10,.-i 17,90 32,34 25 10.3 18,02 32,56 30 10,05 18,26 32,99 40 9.25 18,56 33,53 50 S, or. 18,90 34,14 60 7,7 18,90 34,14 70 7.55 19,01 34,34 S(J 7,4 19,02 34,36 100 1.-2 19.21 34,70 150 7.3 19.25 34,78 200 7.2 19,30 34,87 300 7.15 19,30 34.87 400 7.05 19,30 34.87 Nr. 6] TEMPERATUR OG SALTGEHALT I T.HJEMSFJORDEN. 11 C. Frostadypet. Sc fig. 1, F. Frostadypet, som ligger mellem Aasholmen paa Frosta og Hjellopeii i Leksviken, er delvis avstængt ved tærskelen over øen Tautra, men der er dog en smal rende mellem Tautra og Leksviken, hvor dybden er ca. 100 meter, og som følge derav maa vandfornj'^elsen være ganske effektiv. Fra denne stalion har jeg kun en observationsrække, som blev tat den 1. august 1907, og sammenlignes den med observationerne fra Digermuls- dvpet d. ^ s s. a., vil man finde en forholdsvis liten forskjel i saltgehalt og endda mindre i temperatur. Saltgelialt ^,, .. Lod Dvb Tempe- ^^'^"^^" "'-•-■ "'■ ratur Cl. Snit I ipro mille pro mille m. 1907 Frostadypet 4-2:) 111. C." ]o,85 13,03 23..55 .") 11.7 14,92 2(j.96 10 9,55 17,76 32,09 15 1 8,75 18,15 32,79 20 i 8,4 18,32 33,10 25 8,0 18,46 33,35 30 7,8 18,.50 33,42 40 7,6 18,64 33,68 50 7,3 18,72 33,82 (JO 7,T5 18,79 33,95 70 7,05 18,84 34,04 80 190G ' 6 lllOT '/s 1!»07 1%2 li»07 -'/lO 1!)10 m. t.C.o S. o/oo t. C.o s. o/oo t.C.o s. ''/oo t.C.o s. *'/06 t.C.o s. O'oo 4,35 28,40 10,1 22,92 14,7 20,35 3,3 '30,23 Y,05 27,85 50 6,9 32,61 ,9 G, 55 0,5 (i. 11, 2(; 12,io ii;,L« 17,08 18,14 18,33 18,38 18,58 18,68 18,68 18,86 20,35 22,05 29,31 80,86 82,77 83,12 33,21 33,57 33,75 33,75 34.07 80 (),5 18,85 34,05 1 100 (;,5 18,85 34,05 150 (;,(! 18.87 84,09 1 200 »;,6 18,90 84,14 235 6,55 18,90 34,14 1^'/12 1907 Tiindypc't 1) 8,3 n;,73 30,23 10 8,3 1(;,86 30,46 20 5.5 17.17 81,02 80 17,42 81.47 50 <;,9 17,92 32,38 MO 7,0 18,41 33,26 100 <).H 18..^8 33,57 150 <),5 18.77 33,91 2^/10 1910 Tundypc't 7 ,05 15,41 27,85 5 8,5 l(j,86 30,46 10 .S,75 17,08 30,86 15 8,9 17,31 81,27 20 8,9 17,47 81,56 25 8,9 17,70 31,9« 80 8,9 17,70 31,98 40 8,85 18,02 32,56 50 8,8 18,24 32.95 (50 8.4 18,43 33,30 70 8,05 18,58 33,57 80 7,6 18,72 33,82 100 7,05 18,92 84,18 150 (i ,95 19,16 34,61 200 (5,95 19,09 84,49 240 7.0 19,06 84.43 Da observationsserierne paa de tre slationer Hambaara, Digermulen, Tun) er tal med faa dages mellemrum, maa resul- taterne i det store og hele være kompa rable. For at faa et indtryk av paa hvilken maate temperatur og saltgehalt til de 14 o. NOKUGAAKD. 1912 rorskjelligf lider er lordell indover ijorden, skal derfor de oin- Irent samtidige observalioner sainiiienslilles. December 1906. Hanibaarad. Digcrniulsd. Tundvpct ^/i2 1!»0G *^i2 1900 i -'/ig U>0() m. t.C.0 s. %0 t. C.o S. ^/oo t.C.0 S. ^/oo 4,4 30,39 3,2 29,00 4,35 28,40 oO 7,85 32,59 7,85 32,61 6,9 32,62 100 7,3 33,89 6,8 (),65 38,69 150 <;,9 34,45 6,85 34,31 6,4 34,14 200 (5,8 34,74 6,7 6,4 34,14 800 <;,7 6,65 34,70 400 (;,(i 34.78 6,(5 34,74 Juni 190^ Hambaarad. 5/6 1907 Digermulsd.! 8/6 1907 I Tundypet '/6 1907 m. t C.o s. ^loo t. C.o s. ^/oo t. C.o s. %0 9,75 28,77 9,95 22,23 10,4 22,92 50 6,5 34,09 6,7 34,52 6,4 83,91 100 6,65 84,70 6,6 84,61 (i, 45 34,09 150 6,6 84,70 6,65 34,74 6,5 34,09 200 6,6 34,70 6,65 34,74 6,5 84,09 300 6,7 31,70 6,7 34,85 400 6,7 84,79 6,7 34,85 August 190" Hamh) aarad. Digermulsd. Tuiidvpet % 1907 3/8 1907 1/8 1907 m. t. C.o s. *^/oo t. C.o s. "/oo t. C.o s. 'Voo 12,25 25,32 13,8 20,77 14,7 20,35 50 6,7 34,04 6,9 34,05 6,55 38,75 100 6,8 34,58 6,7 34,65 6,5 84,05 150 6,8 34,83 6,7 34,87 6,6 84,09 200 6,8 34,83 6,75 34,85 (5,6 34,14 300 6,8 34,83 6,7 34.87 400 6,8 34,83 6,8 84.87 Nr. 6] TEMPERATUR OG SALTGEHALT I T.HJEMSFJORDEN. December 1907. DijJermulsd. Tundvpet 13 12 1907 12/12 1907 t. C.o s. o/oo t. C.o s. o/oo (J (j,i 32,27 oO 7,45 32,7.'i 100 ';- 34,11 150 i 6,9 34,40 200 ! 6,8 84,52 300 ' 6,8 34,69 400 ' 6,8 34,69 3,3 6,9 6,8 6,5 30,23 32,38 33,57 33,91 Oktober 1910. Hambaarad. Digeniiulsd. Tundvpel -■^10 IHIO -«io 1910 2'/io i91() m. O 50 100 150 200 300 400 .C.O S. %0 t. c.o s. o/oo t. c.o 8,25 30,53 7,65 30.66 7,05 8,5 33,93 8,05 34,14 8,8 7,65 34,67 ',2 34,70 7,05 7,45 34,83 i, s 34,78 t),95 7,4 34,88 7,2 34,87 7,35 34.96 7,15 34,87 7,:! .■>4.'.Mi 7,o.-> 34.K7 s. o/oo 27,85 32,95 33,82 34.61 studerer man foranstaaeiide snit, faaes som resultat, at i re- gelen falder baade temperatur og saltgehalt i alle dybder indover fjorden, om sommeren er der dog i overflatevandet en temperatur- stigning ulenfra indover. Delle resultat kan ikke sies at være overraskende. Man maatte vente, at opblandingen med fersk- vand blev større, jo længere man kom ind i fjorden, likeledes er det naturlig, at den kontinentale indflydelse gjør sig sterkere gjeldende, des længer man skrider indover, med slørre opvarm ning av overflatevandet om sommeren og sterkere avkjøling av samme om vinteren. Overllalevandels amplituder baade i tempe- ratur og saltholdighet er saaledes større i den indre end i den ytre del af fjorden,' og dette er muligens en av aarsakerne til, at de arktiske reliktformer fortrinsvis holder sig i de indre fjord- partier. Som eksempel paa, hvor høit overflatevandets tempe ratur kan stige i Beitstadfjorden, skal anføres etpar observationer: ^78 1906. Mellem Stenviken og Rauskjeret ved Stenkjær. O m. — 18'' C. 5 » — 12,8 » 10 » — 10,8 » 15 » — 7,1 » Ki O. NOUDUAAIU). [1912 '"s I'.mh;. Mellc'in (lalgiies og Folden i IV'ilshuirjoidcn. (I m. - ^li)'» C. .') - lii,>; 10 >' — 10,2 15 ■ » — 8,8 ■ Liki'k'dcs skal anføres et|)ai- obseivalioner Ira \'enasiin(lel. '•' 7 litoC). rienlbr Svean, \'enasim(l. O ni. ~ 14,1 " C. 5 » — - 13,0 » 10 » — 9,2 » 15 » — 8,3 » 'Vs 190(). rienlbr Svean, Verrasund. O m. ~ h),-*^ C. 5 » — 15,6 » 10 » — lO.o » 15 » — 8,0 » Hvad bnndlemperaturen i Beitstadfjorden angaar, viser de foreliggende observationer, at den varierer mellem 6,4 og 7, o C. Da aarets middeltemperatur ifølge jNIohxs klimalabeller forTrond- hjem er 4,7*^, for Ytterøen 4,7° og for Stenkjær 4,2" C, er det en selvfølge, at der maa være tilført adskillig varme utenfra. Del samme gjelder ogsaa dyprenderne og kulperne i den øvrige del av fjorden. I Digermnlsdypet og Hambaaradypet har f. eks. temperaturen variert mellem 6,6 og 7,3° C. Overflatetemperaturen blev i aarene 1894 — 1897 hver morgen omkring kl. 8 fm. observert ved TroUa, ca. 5 km. i nordvest for Trondhjem. Overlærer Haakonsen Hansen har publicert de viktigste resultater^ og angir 7,9 C. som aarsgjennemsnit for havvandels overllatetemperatur ved Trolla i nævnte tidsrum. Den mindste temperatur observertes den 8. januar 1895 med 1,3° C, den høieste 24. juli 1897 med 17,3° C, hvorved ampli tuden for det nævnte lidsrum blev 16°. Ifølge Haakonsen- Hansex var aarsamplituderne: J^9;^ 1895 1896 1897 15,2° C. 14,4° C. 14,50 c. 14,2° C. Den gjennemsnillige aarsamplitude for overflatevandets tempe- ratur ved Trolla blev saaledes 14,6° C. Medens i kysthavet det laveste og det høieste maanedsmedium falder i februar — mårs og august, var der i overflatevandet ved Trolla den laveste temjieratur i februar og den høieste i juli, hvilket paa det nær- meste er i overensstemmelse med luftens temperaturbevægelser. 1 Naturen 1898, s. 323—330. Nr. 6] TEMPNRATUR OG SALTGEHALT I T.HJEMSFJORDEN. 1 < Ved al beregne gjemienisnillet av en længere observalions- række er del vel sandsynlig, al aarsmediel for Trolla vilde redu ceres noget, siden overtlaleleniperalurens gjennenisnil henførl til en 30-aarig periode for kyslslalionerne Ona (ii, nr. 12. - Fortsatte praktisk viilensle undersogelser av Trondhjenis- t'jordon. Kristiania, 1S!)-J. •) 18 o. NOHDC.AAIU). 1 *.) lli bevirket rorniulringer i vandiilhylningen mellem holneii og fjor- den. Kn lisker, som i længere li(i hadde dievel liske i holnen, paaslod, al der var mindre fisk der, el'leral jelléen hyggedes. For den lid hadde han saaledes laal sloi- hyse og gnidllyndre (Ph'uroiu'ctcs pldfcssd), nii fiskedes isa'r skrnh (l\ /Icsiis) og sand- flyndre (P. Umitndd). saml endel lorsk og sei, som jevnlig fore kom i Holnen, naar der var segel sild ind. I hegyndeisen av oklober 1911 gjorde jeg endel undersøkeiser i Holnen. Dybden fandles inlelsleds slørre end (> melei", hunden bestod av ler og muddei", saMlig i den inderste del var der en nuengde aalegries (Zoslcrd). som naadde en hengde av optil 1,7 m. Der var ingen numgel j)aa dyrelormer, som kunde tjene til liskemat. Saaledss tandles ra'ker (Crantjon og Mijsis), isopoder (Idothea), slange- stjerner, asierider og smaa kraakeboller, snegler, muslinger, osv. Forulen skrapninger gjordes ogsaa kast med aalevad. Av fisk forekom skrub, hvis maveindhold værenllig bestod av mol lu sker, sandflyndre med et maveindhold av ophiuiider. Endvidere oiret, i hvis mave fandtes amfipoder, Mi/sis, Idothcd. Diptcrd og Colv- optera. Av fisk forekom desulen Gobiiis, (jasterosieus, osv. Der blev ogsaa optal endel rester av en svunden lids dyreliv i Hotnen og Strømmen. I fjæren paa vestre side forekom saaledes ad- skillige skaller av østers (Ostrea) sammen med skaller av (^ir- diiiin ednlc. Cijpriud ishmdica og Astdiie clliplicd. Desulen fandles under skraj)ninger i Strømmen ovenfor jel- téen paa 4 m. vand adskillige skaller av Pholas candida Lin., samt etpar skaller av Zirphæa crispdfd Lin. Skaller av sidst- nævnte har jeg lal hist og her i Trondhjemsf jorden, og præ'k- lige levende individer av arten har jeg set i Heisundel ulenfor fjordens munding. Pliohis cdiididd derimol lever ikke henger i vore farvand. Arten er i nutiden ulbredt fra Danmark til Middel- havet og maa regnes for en lusilanisk art. 1 fossil tilstand er den i vort land funden paa forskjellige steder. M. Sars lok den i tapesbanken ved Aamdalsslrand, Nord.sjø, ri.iouLVKKH ' ftmdt arten i ler ved Grorud, 120 — loO m. o. h. Huoggkk- omtaler den fra poslglaciale skjelbanker i Sande, fra Harholmen ved Drøbak, oO m. o. h., og fra en banke ved Hrevik, 24 m. o. h. P. A. ØYEN nævner den fra en skjel forekomst ved Grorudvand i nærheten av Tønsberg, ca. S.") ni. o. h. ', og fra gaarden Grønset i Hof, ca. 65 m. o. h.^ ' Naturen, U»()0, p. 41. ^ Om (le sen<»laciale og postgiaoialc nive;uif'()r;in(hingi'r i l\risli;inia- feltet, p. 5.S-2. ^ Nve bidrag til besteninielsc av /Vjo/a.s-nivcauet. I\ra. Vid. .SelsU. Forh.'l907, nr. -2. ^ Et par nve fund i /^/?o/a.s-niveauet. Xvt Mag. 1'. Mat. og Xaturv. \h\. 47, s. lUt;." Nr. 6] TEMPERATUR OG SALTGEHALT I T.HJEMSFJORDEN. 19 I Tiondhjemsfellet er Pholas canclida tat av M. Sars^ i ler ved Baklandets teglverk, Trondhjem, og P. A, Øven- angir som findesledei- Haar})erg paa Ørlandet, ca. 10 m. o. h. (I. c. s. 18), Reppe teglverk i Stjørdalen, ca. 10 m. o. h. (1. c. s. 118), Nes- vandskanalen, ca. 60 m. o. h. (1. c. s. 155), Værdalsskredet 1893 (1. c. s. 105j. I det sydlige Norge er saaledes Pholas candida funden i høider fra ca. 65 — 125 m., og i Trondhjemsfeltet ligger de hittil kjendte findesteder i høider 10 — 60 m. Brogger'^ sier om den: I Kristianiafeltet er den ikke paavisl i yngre forekom- ster end de øvre tapesbanker; da den heller ikke nogensteds er funden nulevende ved vor kyst, er den antagelig forsvundet fra Kristianiaf jorden længe før slutten av den postglaciale tid. « Ar- tens forekomst i Levangerstrømmen, altsaa under den nuværende strandlinje, synes saaledes være av ikke ringe interesse. FJiev de hittil gjorte fund at dømme maa arten være senere indvandret i Trondhjemsfjorden end i Kristianiafjorden, men medens den i Kristianiafjorden er forsvundet allerede i den midlere tapestid, maa den efter ovennævnte fund ha holdt sig i Trondhjemsfjorden til den recente tid. — Vandets saltindhold i Eidsbotn er vistnok gjennemgaaende ganske høi. Vandprøver er kun tat en gang, nemlig d. * lo 1911. Da var: Eidsbotn, ytre del. Eidsbotn, indre del. t. C." s. o/oo O m. 9,o.T 26,96 3 » 9,1 27,11 5 » 9,15 27,16 Borgenfjorden (fig. 2> staar ved Strømmen eller Borgstrømmen i forbindelse med den øvrige fjord. Strømmen er 800 m. lang og ca. 100 m. bred, dybden ca. 2 m. Den indenfor liggende fjord gaar i nordnordostlig retning med en længde av 10 km. Bredden er ca. 2,.=. km., ved Bosnes kniper den sig sammen til 1 kilometers bredde, derpaa utvider den sig igjen, saa bredden mellem Humledal og Vaagselmark er ca. 3 km. Dybden sees paa fig. 2, hvor det fremgaar, at der ved Fagernes er en forhøining, som adskiller det indenforliggende dypere parti unaksimumsdyp 27 m.) fra det utenforliggende, hvor dybderne er 20 — 37 m. Hver vinter pleier isen lægge sig i den indre del av Borgenfjorden. 1 Geol. og zool. reise sommeren 18()2. - Kvartærstudier i Trondhjemst'cltet, II. I), kgl. n. vid. selsk. skr. 1910, nr. 9. ^ Om de sengl. og postgl. niveauforandr., s. 583. 9* t. C.o s. o/o, m. 8,5 26,80 2,5 » 8,6 26,80 20 o. NOlinCiAAHO. IDl-J efi&r officielle kilder l<)/3 ved Koraen , djojv. •Zifniiem. :iD idistamt lOm. maaleilok — ! — r nl.oy-n^i yyooo J^u UOT gt^l Bartnei » BrakiiuJ Bumledal , • L o r- p i /> \ Grandall* 20-^ I tSundSoen H Klokker skjaret Rohoen N KlelteholmerL V Ojd rush olm ene Fig. 2. Borgenf jorden. Nr. 6] TEMPERATUR OG SALTGEHALT I T.HJEMSFJORDEN. 21 Det har liaMult, at isen har hgget helt til Saudvaagen, men det er yderst sjelden. Derimot ligger saagodtsoni hver vinler jjartiet fra Bolungsnes og Humledal til Korsen. Da Borgenfjorden er et av vore viktigste forsøksfelter for utsætning av guldtlyndreyngel, er det hensigten ved en senere leilighet at levere en noget utførlig heskrivelse av samme. Her skal dog anføres de ohservationer av temperatur og saltgehalt, som er gjort. Det bemerkes, at \'aagen er den inderste del av fjorden. Ved Sandvaagen, som ligger like ved Strømmen, er der rester av et gammelt Lophohelia-Yey } Saltaehalt Station I. od- D^'b- Tempe j sliud I de ratur C\. Salt pro mille pro mille 15/6 I I m. ! m. C.o ' ' 1910 i Vaayen, Bor^enfj. 12 | O 15,6 13,ii 23,69 i 5 15,7 13,ii 23,71 I 10 U,8 13,18 23.82 15/6 ' 1910 Fagernes, Borgenfj. Ki O 13,6 12,86 23,i'4 13,5 ; 12,83 23,19 10 13,35 12,91 23,33 15 11,8 13,31 24,05 1!)10 Ved Pioisoon. P.orycnt'i. 37 1910 I Iluiiik'dal, Boriicntj. 27 1910 Vaa^t-n, Bori^cnl'j. 12 1 D. ki>l. n. vid. selsk. skr. 1912, nr. 3. 13,4.^ 12,85 23,22 5 13,45 12,85 23,22 10 12,95 13,03 23,55 15 12,20 13.38 24,18 20 12,05 13,67 24,70 25 12,0 13,66 24,69 30 11,9 13.73 24,81 35 11,6 13.94 25,19 13, so 12,S7 23,26 2 13,8 - 12,91 23,33 5 13,9 12,94 23,39 7 14,2 13,06 23,60 10 14,0 13.16 23.78 12 13,7 13,21 23,87 15 11.5 13,36 24,14 17 9.7 14,43 26,08 20 4,9 17,.^4 31,69 25 3,7 17,K3 32,21 (3.7 16,10 29.09 5 8,25 16,58 29,96 10 8,.S5 16,.58 29,96 22 o. NORDGAARD. 11)12 Sliilion Lod skud )vl) I i'iiipf i;itm- Sall.i^fhnlt Cl. S;dl |)i°() mille |)i'(i iiiilk* 28/10 m. m. C.o 1910 Huinledal, Borgcnrj. ■27 (),75 i(;,is 29,2.-! ") 7,15 n;,:w ■29.51 10 . "iS o. UOKIXiAAHl). ri'.MPEH. OG SAL'IGKH. I T.H.I I-:MSK.I . 11912 Nc. () I \;nul 014 Linu( cxcdvdla paa større (lyl)der i fjordene. Noj^eii lillVedsslillende rorUhiiing paa denne onisUendigliel har jeg endnu ikke va'i-el island lil al (inde. Det er ialfald .sikkert, at hverken i Agdenes — lU^herg avsnillel eller i Skaiiisundel, hvor en slerk slroni slryker langs j)ralte berghakkei-, naar l\ islairdicns paa langt nær den størrelse som arien har ved Tanlra. Av del loranslaaende vil der ogsaa være Iremgaael, al l'ore- komsten av skaller, Huer og flak, smaaøer, holmer og skjer øker en fjords dyrepi'oduklionsevne, fordi de gunstige hundllaler der- ved stiger i an la I og størrelse. En nærmere behandling av de her herorie eninei' vil jeg vente med, lil bearbeidelsen av det indsamlede materiale er mere fremskreden, men jeg vil her tilsidst understreke det, som synes at være et hovedtræk i Trondhjemsfjordens biologi, nemlig fjor- dens rikdom paa koraller med den dertil knyttede dyreverden.' Fjorden er saaledes formet, al der paa de slørre dyji tindes fast bund lil iæsle for korallerne, og tidevandsforskjellen er saa stor. at den foraarsaker en sterk strøm, som i dy])et tilfører havvand av en temperatur O — 7° C. og med en saltholdighet av ca. oo '^ oo. Vandets beva'gelser er idetheletat av overordentlig stor biologisk betydning. I enkelte foregaaende arbeider har jeg søkt at an lyde vindslrømmens rolle i liskeriernes avkaslning, jeg vil her henlede opmerksomheten paa tidevandsforskjellens betydning for dvreli^et. TRONDHJEMSFJORDENS PLÅNKTON-COPEPODER VKI) B. LYSHOL DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1912. NR. 7 AKTIETRYKKERIET 1 TRONDHJEM 1913 Kjendskapen lil Trondhjemsfjordens planklon copepoder har bitlil været meget liten. Der foreligger ingen ulredning over hvilke arter som lindes i fjorden eller deres ulhredelse. Trondhjems biologiske station er i besiddelse av et stort plankton-materiale, indsamlet gjennem flere år av stationens forskjellige bestyrere. — Ved den nuværende bestyrer konser- vator O. Nordgaards velvilje har jeg fåt anledning til at under- søke dette materiale på plankton-copepoder. — Planktonprøverne er tat gjennem hele fjorden til forskjellige årstider og pa for- skjellige dyp. Undersøkelsen av dette materiale bør derfor kunne gi et nogenlunde korrekt billede av Trondhjemsfjordens planktoniske copepod-fauna. F'ortsatte undersøkeiser i fjorden vil sandsynligvis kunne bringe andre arter for dagen og øke vort kjendskap til de alle rede fundne arters utbredelse og forekomst, men jeg har dog troet at denne foreløbige meddelelse kunde ha sin interesse. — På medfølgende kartskisse belyr H Haml)aradypet, I) Digermuls dypei, F Frostadypet, T Tundypel. De almindelige betegnelser for ariernes forekomst er benyttet, nemlig rr meget sjelden, r sjelden, -|- temmelig almindelig, c al- mindelig, CC meget almindelig. B. LYSHOLM. [1912 Nr. 6] TRONDHJEMSFJORDENS PLANKTON-COPEPODER. 5 Caianus finmarchicus Gunn. Dene vor almindeligste plankton-copepod oplrær gjennem hele fjorden savel pa større dyp som i overflaten. Synes at forekomme i størst mængde i august — oktober. Caianus hyperboreus Krøyer. Uenne art forekommer særlig i de dypere lag i fjorden ind til Beistadfjorden og Verrafjorden. oftest kun enkeltvis. De fleste exemplarer av arten er juniores. I Verrafjorden er den ^Vs 1905 fundet etpar juniores i en dybde av kun 5 m. Pseudocalanus elongatus Boeck. Forekommer meget almindelig gjennem hele fjorden, bade i overflaten og i de dypere vandlag og til alle årstider. Hanner observeret i august i Digermulsdypet og i december i Hambara- dypet. Microcalanus ])usillns G. O. Sars. Denne art er ikke sjelden her i fjorden. Den forekommer særlig paa større dyp mellem 100 — 400 m.: Hambåradypet, Frostadypet, Digermulsdypet og Tundypet. I Tundypet er den også fundet fra O — 50 m., likesom etpar exemplarer er tat i Gulosen i en dybde av kun 10 m. i/* 6 1904). Ætideus armatus Boeck. Kun etpar exemplarer av denne art er fundet her i fjorden: Garten, 24/5 1905, 10 m., 2 ex. (1 jun.). Digermulsdypet, ^/e 1912, 450 m., 1 ex. Pseudætideus (Chiridius) armcdus Boeck. Forekommer enkeltvis fra Hambåra til Beistadfjorden. Det er en utpræget dypvandsform, som er almindeligst på 200 — 400 m. Etpar exemplarer er fundet i Hambåradypet på 50 — 100 m., december 1906. Hannen er fundet i Hambaradypet,100 — 300 m., •5 12 1906 og i Tundypet, 100— 200 m., ' s 1907, begge steder kun et enkelt exemplar. Euchæta noruegica Boeck. Denne art forekommer temmelig almindelig, dog aldrig i mængde, indtil Beistadfjorden. Længere ind i fjorden er den hitlil ikke iakltat. Den forekommer væsentlig i større dyp fra 100 — 400 m., dog er enkelte juniores fundet i Skarnsund, mai og juni 1905, i en dybde av kun 20 m. I størst antal er den tat i august og september; hunnerne har da tildels hat ægsæk. Hannerne er meget sjeldnere; de er fundet i juni, august og oktober på en dybde av 300 — 400 m. B. LYSHOLM. ri912 Scolecithricella minor Brady. Forekommer gjennem hele fjorden, oftest kun enkeltvis. Den synes hyppigst at holde sig pa oO — 2 m Dog gar den undertiden op i overflaten; i Verrasund er den fundet i en dybde av kun •') m Den synes at forekomme omtrent like hyppig til alle årstider. Hannen er fundet i juni i en dybde på ca. 100 m. Digermulsdypet . Centropages hamatus Lilljeborg. Denne art forekommer gjennem hele fjorden, men synes at være almindeligere i de indre dele. Det er væsentlig en over- tlateform, som kun sjelden findes pa større dybder. I de indre dele av fjorden danner denne art en væsentlig del av dyre- planktonet på dybder fra »> — 23 m. Centropages tijpicus Kroyer. Kr her i fjorden kun fundet enkelt\is: Hambårad>-pet '-* » 1912, 100—200 m., 1 $ . 0—100 m. 2 a', li,' VI n6, •> — 50 m.. 1 ? . Tundypet ^/lo 19lo. i>— 50 m i . Temora longicornis Muller. Denne art. som er en av vore almindeligste plankton cope- poder, forekommer og.så her almindelig i hele fjorden. Den er væsentlig en overflateform, som undertiden optrær i storre mængder. I de inderste dele av fjorden danner den sammen med Centropages hamatus og Acartia longiremis den overveiende del av dyreplanktonet. Metridia longa Lubbock. Forekommer temmelig almindelig gjennem hele fjorden ind til Borgenfjord. Den findes hyppigst pa storre dybder fra l'>«> — 4tX> m. I Borgenfjord er den i mai 19<>4 fundet almindelig i en dybde pa kun 1V» m.. og i Værrafjorden mårs 1905 el exem- plar i 5 m. dybde. Hannen er fundet i Digermulsdypet, ' ^ 07, 1»X) — 4«M> m. og sammesteds ^ « 1912. ca. IW m. Heterorhnbdas norvegicus Boeck. Deniic .111. >om udelukkende forekommer pa storre dyp. . ■ her i fjorden knn fundet i den viterste del, i Hambåradypet i 2 exemplarer: *8 1907, 100— 400 m.. 1 e\ 1912." ca. 400 ra.. 1 ex. Candacia norvegica Boeck. Et exemplar. o', er fundet i Norviksund ^'^3 1906, O — 3W m. Nr. 7] TRONDHJEMSFJORDEXS PLAN'KTOX-COPEPO DER. Candficia armata boeck. p]t exeinplar. ;'. er fundet i Digermulsdypet ^ 12 1906, 100 — ■?}(> m. Anomalocera Pattersoni Templeton. Arten tilhorer egentlig det åpne hav og er kun etpar gange fundet her i fjorden: Garten, ^4 5 1905, 15 m. Etpar juniores. Strindfjorden. 207 1908. O m J ' 1 junA Acfirtia lonrjiremis Lii.ljeborg. Almindelig gjennem hele fjorden, særlig i de ovre vandlag fra (} — 15 m. og til alle årstider. Fra mai — september er den fundet 1 større mængder likefra Garten til Hjelbotn. Enkeltvis er den fundet i Digermulsdypet ca. 400 m. juni 1912. Acartia Clausi Giesbrecht. Meget sjeldnere end foregående art. Synes særlig at fore komme i fle ytre dele av fjorden. Den er tat på følgende stationer: Bjørnevåg Hitra . -^ n 03, O m. r;. Garten. ^^ ^ 1905, 10 m. 'r). Hambåradvpet, * 8 1907, 0—50 m. (-f); 24/9 1912, 100—200 m. c- : -12 1906, 100—300 m. ^-f \ Digermulsdypet, 2-^9 1912, O— 10r> m. c ; ^ 12 1906, 0—50 m. Y); 12 1906, 100—300 m. r . Oncæa conifera Giesbrecht. Arten er observert i de fleste av årets måneder gjennem hele fjorden. Den synes især at optræ i stor mængde i de øverste vandlag, men har også vist sig at være talrig mellem 1<'0 og 200 m. pa forskjellige stationer, såsom Tundypet. Digermuls dypet og Hambåradypet. Mellem 300 og 400 m. forekom den dog kun enkeltvis i Digermulsdypet d. " o 1912. C)itlwna aimilis Cl.a.us. Forekommer almindelig gjennem hele fjorden til alle ars lider. Synes væsentlig al holde sig i de øverste vandlag, hvor den isæ-r i sommer- og høstmånederne kan optræ i større mængder. I Hambåradypet og Digermulsdypet er den også lunflet almindelig i en dybde pa ca. 4 stationer: 8 li. LYSHOLM. T.HJEMSFJ. PLANKTONCOPKPODKR. |1VH2 Nr. 7] Hanil):ii-;i(ly|)el, '' .; 19(i7, 50— 100 m., (c); " i« 1012. o -4()0 m. (i\ Digenmilsdypel. ' .; 11)12, 0—100 m. (r); "-3/9 1912. 0—200 m. {r\ Tundypel. "s 190(5, 0—200 m. (c); •' ii; UtOC, 100— ir,o m. i + \ Microsetella norveyicu Boeck. Observerl gjennem liele fjorden, somoftest nær overllalen; i december er den dog også fundet pa dypere vand i størie antal: Hambaradyi)et 19O0, 50 — 100 m. (cc). Digermulsdypet 1906, 100— oOO m. (cc). OVERSIGT OVER VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLINGS TILVÆKST I 1912 AF SAGER ÆLDRE END REFORMATIONEN AF K. RYGH DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1912. NR. 8 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1913 1. Dolk af lysgraa, hvidspettet flint af formen R. 64, 14,0 cm. lang, hvoraf omtr. 5,5 cm. kommer paa skaftet. F. paa Øvre Tornes (gnr. 12) i Frænen paa det øverste af gaarden under gravning efler vand, paa bunden af en torvmyr, 1 m. dybt, 20 — 30 m. o. h., 6—700 m. fra sjøen (9967). 2. Halvdelen af et »bryne« af k vartsitskifer, afbrækket omtr. paa midten, 13 cm. 1., 1,2 cm. i kvadratisk tverm. ved bruddet. Tykkelsen tiltager paa sædvanlig maade udover indtil 1,.5 cm., hvorefter stykket yderst igjen smalner ind til en spids. — Et i begge ender afbrækket »bryne« af kvart sit skifer, nu 14 cm. langt med omtr. kvadratisk tversnit, omtr. 1 cm. i tverm. Synes at have været brugt som bryne i nyere tid. — Bryne af kvart sit, 14 cm. langt, ved den ene ende 5X2 cm. i tverm., har mulig opr. været længere. Delvis slerkt glatslidt. Fundne paa i\as i Frænen under pløining i9968 1T.\ 3. Hein med bærehul eller søkkC?) af skifer, 18,5 cm. 1. med rektangulært tversnit, 3,7 X 1,8 cm. i tverm. paa midten, men lidt indsmalnende mod begge ender. Meget omhyggelig formet, enderne tvert afslebne med facetter. Nær den ene ende et gjennemgaaende hul, hvorfra gaar en bred, indhakkel fure op til enden. Paa den ene bredside er en smal fure som efter slibning af spidse redskaber. F. for nogle aar siden i en sten- røs paa Tornes i Frænen (9972). Nr. 1 — 3 er indsendt af hr. lensmandsfuldmægtig A. L. Kringstad. 4. Haand tenshj u 1 af grøtsten, cylinderformet. 2 cm. høit, 2,7 cm. i tverm. Har paa den øvre ende en fordybet ring omkring hullet og er paa siden orneret med fire høie buer. Maaske f. i Trondhjem, men findestedet ikke sikkert. Givet af hr. konservator O. Nordgaard (9975). 5. Økse af sten med skafthul af formen R. 37, ikke som sædvanlig ved denne type af en porfyrart, men af ensartet graa, skifrig stenart. Fint og omhyggelig formet og vel bevaret; som almindelig ved denne økseform tvert afsleben i eggen. 17 cm. lang, 5 cm. bred ved eggen. F. paa Røvik paa Stor- 4 K. RYGH. [191 2 landet, Gjemnes i Nordmøre, i en nordøslliclding, omlr. loo m. fra sjøen og 80 cm. dyhl i jorden (997G). G. Økse af haard skifer med hulegg. Har reklangulærl tversnit med plane smalsider, svagt livælvet forside, medens hag siden er hnlsleben efter sin hele hredde hge op til nakken, men dog med aflagende dyhde opover. 9 cm. lang, 4,7 cm. hred ved eggen, 4 cm. ved nakken, 1,8 cm. tyk paa midlen og 1,.t cm. ved nakken. Et i form ligesom slenart ligt stykke er samlingens nr. 7748 fra Sakshang paa Inderøen. F. paa S lokke paa Slor landet i Gjemnes i en mindre slenrøs i en nordøslskraaning, 4 — 500 m. fra sjøen (9977). Nr. 5 og () er indhragt ved hr. lærer K. Grønselh. 7. Dolk af sorlaglig flint, nærmest af formen K. (>4, dog med smalere blad. Sandsynligvis omhnggen. Omlr. lo cm. lang. F. paa Mien i Akerø, 30 — 40 cm. dybt i jorden (9979). 8. Spydspids (eller dolk) af sorlgraa flint, nærmest af formen R. 69, 12, .5 cm. lang, indli! 8 cm. bred over bladet. — Skiveskraber af flint, lidet omhyggelig arbeidet. Knn paa endel af eggen er der spor af retouche. F. »næsten sammen« paa Mien i Akerø, c. 600 m. fra sjøen, c. 40 m. o. h. og 30 cm. dybt i jorden (9980 f.). 9. Pilespids af graa skifer af megel slank form; den bagre del mangler, men har udenlvil været formel med agnorer og tange som R. 8S. Nu 10, .5 cm. lang, indtil 1,3 cm. bred. Udpnæget midiryg. Fint formet med skarp spids. — Pilespids af skifer af formen R. SS. Afbrækkel od, midtr^'g, smaa ag- norer og megel kort tange. Nu 6,5 cm. lang, nedenlil 1,3 cm. bred. Viser i bruddel grønlig lysgraa farve, men er i overfladen hvidgraa forvitret. — Hulmeisel af en haard, grønlig graa bergart, temmelig flad og næsten jevnbred fra eggen til nakken, omlr. 13 cm. lang, 3,5 — 8 cm. bred, paa midlen 2 cm. tyk, sterkt aflyndel mod nakken. Hulslibningen naar omlr. til stykkets midte. Forsiden hvælvet, smalsiderne slebne i facetler. Har vist været helt sleben, men overfladen nu delvis afvitret og ru. F. »noget fra hverandre« paa Mien i Akerø, omtr. 30 m. o. h., 3 — 400 m. fra sjøen og 30 cm. dvbt under torven paa sandgrund (9982 fi".). Nr. 7 — 9 er indsendt ved hr. sognepresl H. Saxlund. 10. Økse lignende redskab af gulaglig sandsten (lig den i nutidens slibestenel Har rektangulært Iversnit, paa midlen 4,5 X ^,5 cin. i Iverm., hvorfra del aflyndes med uformindsket bredde mod den ene ende, hvor del danner en svagt buet egg; mod den anden ende indsmalner del sterkt og aflyndes ogsaa, dog ikke til en egg. 14 cm. langt. Kan neppe opfattes som et Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. bryne; men den bløde stenart er ogsaa paafaldende ved en økse. F. paa østre Tornes i Frænen (9985). 11. Bryne af kvart s i ti sk skifer, firesidet, 19 cm. langt, 3 X 2,5 cm. i tverm. Sees at være brugt paa alle fire sider. F. paa Tornes i Frænen under grøftegravning. Sammen med det skal være fundet en oO cm. lang hein, et jernbaand, som lignede et stevnbeslag paa en baad samt et 1 m. langt stykke træ med nogle hul (9986). 12. Omtr. 30 stkr. flint, næsten altsammen afTald. En liden skiveskraber, 4 X -^,^ ^'m- i tverm. Et stk. mulig at anse som en enegget pilespids. — Firesidet hein af blaaskifer, 21 cm. lang, kun slidt paa den ene side, og en liden, flad, sterkt afslidt hein af samme stenart. — En kvartsitisk rullesten med afrundet rhombisk Iversnit, indsmalnende mod den ene ende, 6,5 cm. lang. Viser delvis en glatsleben eller glatslidt overflade, men ikke stødmerker. F. paa Farslad i Bud i Romsdalen i en liden forhøining eller sandbanke i en ager, hvori der tidligere skal være fundet tiere heiner (9987 IT, 10064). Nr. 10 — 12 er indsendt ved hr. A. L. Kringstad. 13. Økse af sten, nu 21 cm. lang, men afbrjekket oventil; næsten kvadratisk tversnit, 4,5 cm. i tverm. nedenfor bruddet, 3,5 cm. bred ved eggen. >hia regnes for tverøkse. idet den ene side er sterkere hvælvet mod eggen end den anden. Et stykke nedenfor bruddet er der indhugninger, som vist er fremkommet ved, at øksen efter fundet er bleven brugt som hammer. — En flintklump med tiere afspaltningsllader, indtil 13 X ^ cm. i tverm. F. nogenlunde samlet paa Tornes i Frænen (9990 f.). 14. Celt af bronce af samme type som den R. 98 afbil- dede fra Farstad i Bud. Ved siden af den nævnte og en fra Bjørgan i Børseskogn (nr. 3809) er dette det tredie nordenfjeldske eksemplar af denne type. Den er 12 cm. lang, 4,5 cm. bred ved eggen, talens aabning svagt oval, 2,8 X 2,5 cm. i tverm. Afb. her som fig. 1 og ved siden af den til sammenligning som lig. 2 den nævnte fra Bjørgan. F. under pløining paa Vaalan i Stadsbygden (9995)'). 15. Tverøkse af sten, beslægtet med R. 12, i den øvre del med næ^sten rundt tversnit, 1(i cm. lang, 4 cm. bred over 1 Om denne celtty])e, som især synes at hore hjemme i Miilarland- skaberne Monteliiis, Sv. P\)rns. loH og i Trondelagen, jtr. A. W. Brøgger, Festskrift til i)rof. Dietriclison, Gunnar Ekliolm, L'pplands I^ronsalder (Upplands I^\)rnm. Tidskr. XXVII s. -229 iL\ A. Hackman, Ett markligt bronsalderstynd fran Norra Finland. Til samme tyjic horer sandsynlig også et brudstk. af en celt fra Vemestad i Lyngdal med en usædvanlig langt nede siddende hempe og 8 parallele ophoiecie striber i hoide med denne Ab. 1S71 s. 9(; og 1875 s. 185 . En yngre form af samme tyi)e er den i Thj. VSS. 1911 nr. 5 s. 25 omtalte celt fra Kasset i Stadsbygden. 6 K. RYGH. [1912 den buede egg. som dog nu er afslodl i del ene hjørne. Den har været slel)en over det hele med kun nogle smaa gjenslaa- ende ar. Den særlige eggslihning gaar o]) lil omlr. Vs af stykkets længde. F. paa Tornes i Frænen (lOOOOi. 1(). Bryne al" k vartsi tsk i fe r, tiresidet, 15,5 cm. langt, slidl over det hele paa tre sider, delvis paa den fjerde. — Ufuid slaMidigt bryne af k vartsi t ski fer, nu 9 cm. langt, ogsaa slidt paa tre sider. Trekantet stykke flint med nogen tilhug- ning i den ene kant, mulig bestemt lil skraber. P". paa Levran i Frænen under grøftegravning, c. 1 m. dybl, (iO m. fra sjøen og 20 m. o. h. Indsendt ved hr. A. L. Kringslad aO()27 f.). Fit*. 1. Fis. '2. 17. Bryne af kvart sit, Ki cm. langt, 4, .5 — 5 cm. bredt, eggformel tyndl lil den ene kant, tykt og afrundet i den anden, hvor del er sadelformel slidt. F. paa Flaa i Ul vundeidel i Nordmøre, c. 20 cm. dybt og c. K) m. fra fundpladsen for den i forrige aar fundne tverøkse af sten nr. 9932, se Thj. VSS. 1911, 5 s. 64 (10030). IS. Bryne af sandsten, 24 cm. langt med tiresidet Iver- snit, i den ene halvdel slidl paa alle sider, skraanende mod den sterkt indsmalnende ende. I den anden halvdel har den ene Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 7 bredside to lidt skraa, småle slidningsfurer, den største 6 cm. lang, som maa være fremkommen ved bryning af spidse red- skaber. F. paa Aas i Frænen, c. 40 cm. dybt i jorden. Ind- sendt ved hr. A. L. Kringstad (10031). 19. Omtr. 100 stkr. flint fra en flintplads. Deriblandt er liere gode flekker, indtil 7 cm. lange. Flere af dem kan være brugt som knive; en er en sikker flekkekniv med indsmalning mod odden og tilhugning bagtil for skjeftning, en og maaske to er s age, en har retoucherede sidekanter, lig skraberegge, et par er sandsynlig f lek keskra bere, omend ikke med retoucherede egge. 2 bladformede pilespidser. Nogle tykke bor, en tynd skive med fremspringende bor spids. Et stykke med tveregg ligner sterkt en mindre regulært formet ski ve spalter. lalfald er der i fundet flere stykker, som hen- viser til ældre stenalder. Opsamlet paa Baatnes i Bratvær sogn paa vestsiden af Smølen. Findestedet ligger ved bygde veien i et grustag imellem to berghamre (9994. 10039 f. 10138) 20. Omtr. 90 stkr. flint. Deraf er flere gode flekker, den længste 9 cm. Flere af dem har været brugt som s age eller knive, tildels med indhak i den bagre del for skjeftningen; en flekkekniv har tilhuggen ryg og tilspidsning mod odden. Et par flekkebor. En skiveskraber, 7 X 5 cm. i tverm., med retoucheret egg i den ene kant; en tyk, mindre skive med til- huggen, indbuet egg. Flere stkr. viser paavirkning af ild. Op- samlet i udmarken paa Skarpnes j)aa vestsiden af Smølen, væsentlig i et bækkeleie paa sydsiden af en bergskraaning ikke langt fra Voldvaagen. F'undpladsen har ly mod N. og NØ., ligger omtr. 50 m. fra sjøen og antagelig 15 — 20 m. o. h. (10037. 10061. 10137). 21. Over 100 stkr. flint, hvoraf det meste er aifald, mest af opak, forvitret flint. Deriblandt er der dog nogle flekkebor, nogle pilespidser, en mindre skive med skraberegg og nogle smaa kjerner. Flere stkr. er sterkt ildskj ørnede. F. ved M i d d a g s v a r d e n paa sydsiden af Dyrnesvaagen paa vestsiden af Smølen, ant. c. 20 m. o. h., 200 — 300 m. fra sjøen. Flin terne findes i en mod syd heldende skraaning, beskyttet mod nord af en haug, dels liggende i dagen, dels dækket af et tvndt jordlag (10038. 10062. 10139). 22. Skive spalter af flint, 5,5 cm. lang, 4, .5 cm. bred ved eggen, indsmalnende mod nakken ; forsiden er ovenfor eggtladen dækket af kalkskorpe; eggen maaske opskjærpet. — En over 7 cm. lang flekke med god egg og bagtil tilhuggen for skjeft ning. F. i et bækkeleie i Dyrnesvaagen paa vestsiden af Smølen (10135). myrpæler« (10083). 41. Ældre jernalders gravfund fra Barnian paa Hilteren. a. Bøileformet sj)a'nde af bronce af typen R. 24o; bøllen smal og glat med en indskjæring i kanterne mellem to ])ar linjer ved begge ender. Den småle fod paa oversiden orneret med skraa linjer. Naaleskeden næsten ligesaa lang som foden. Spæn dens hele hiMigde onitr. 5, .5 cm. Afb. her, seet fra to sider som fig. o a og b. Jfr. en lignende fra Løken i Sundalen, Ab. 1871 s. 92 (10084). b. Rem spænde af bronce, rektangulær- med fast beslag- plade, de tre sider dannet af et smalt facetteret baand; naalens ombøiede del gaar gjennem et hul i den levnede del af bag pladen. Spændens indre bredde 0,4 cm. (10085). Fie. 4 a. Vi. c. Remløber af bronce, dannet af et 0,6 cm. bredt baand, som ved begge ender er bøiet retvinklet ned og derpaa gaar over i runde stifter, som har været fæstet i noget. Den indre hungde 3,5 cm.; remmen har ikke været over O, .3 cm. tyk. Over- siden har været orneret med en linje langs hver kant og 3 i midten og i mellemrummene med rader af lukte buer. Afb. seet fra 2 sider som fig. 4 a og b (10086). d. 4 remendebeslag af bronce, af omrids lig Thorsbjerg pi. 15 lig. 34. Et af dem afb. fig. 5. Er i den ene ende kløftet til indsætning af remmen, som har været fastholdt med to nagler og ikke vædret over 0,2 cm. tyk. Nu tildels afbrækkede og noget defekte. De har havt lidt forskjellig lærigde, 7,2 — 7, .5 cm. Det runde parti i midten 1,3 cm. i tverm., orneret med et par furer omkring hullet og to ved yderkanten og en rad fordybede halv- niaaner mellem disse. De lirkantede partier har en fin linje langs kanterne (100871 e. Ufuldstæmdigt remendebeslag af bronce, som har havt lighed med R. 323 fra Vøienfundet og endnu mere med Thors- bjerg pi. 15 fig. 33. Kanterne af det vifteformede parti med naglhullene mangler. Halsen ikke buet, men liggende i plan med det øvrige, orneret med et tverbaand af furer. Af det runde, Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 11 W^ m hvælvede parli nederst er kun lidet levnet; af ornamenter sees en cirkel om en grube (10088). f. 4 smaa ringe af bronce, 1,." — l,.i cm. i ydre tverm. Ved tre af dem er bevaret vedhængende rembcslag, deraf dog kun det ene omtr. fuldstændigt med en nagl og et stykke af en læderrem; de har været 1,.^ cm. lange og har i bøilen en bred hulning efter midten med 2 fine furer ved hver side. — 2 brudstkr. af bronce, det ene af et smalt baand. det andet af en bredere, flad gjenstand (10089 f.). g. F]n hel del smaa brudstkr. af mindst to urner af brændt ler. Den ene, hvoraf endel af randen har kunnet sættes sam- men, har havt spandform og er af en med fliser blandet masse, har havt et baand af 3 furer under den svagt udbøiede rand; længere nede har lignende baand gaaet skraat nedover, tildels løbende sammen. Det andet kar har været af en med sand blandet masse og synes at have havt buget form (1()09()\ Dette fund er gjort i en haug paa Barman i Barmfjorden paa Hitteren. Om fundforholdene haves ikke anden oplysning, end at hangen skal have været 5 alen i tverm., og at de fundne sager laa midt i hangen med smaa stene og lidt jord over. Der kan ialfald ikke have været nogen gravkisle. Graven maa skrive sig fra yngre ro- mersk tid eller næM'mere fra det 4de aarh. 42. Smaa brudstkr. af et tyndvægget kar af grøtsten, som har havt en svagt fortykket rand og har været orneret med indgravne temmelig store ringe om en midtgrube. — En hel del brudstkr. af jern, hvoriblandt en samling smaa klinksøm og stykker af en skjold bu le. Er fundet i en haug paa Barmneset under samme gaard Bar- man, hvori de laa spredt omkring overalt < (10092 f.). 43. Nogle stkr. af jern i meget mislig forfat ning, deriblandt af et økseblad. Skal være fun- det liggende spredt i en anden haug paa Barm- neset (10094\ 44. Brudstkr. af to bryn er af kvartsitisk skifer med rektangulært tversnil og skarpe hjørner. Ogsaa det største, nu 13 cm. langt, er afbræ'kket i begge ender, men det kan sees at have havt den almindelige udvidelse i den ene ende. F. i Molde by ved udgravning af en bakke (bag Hotel Alexan- dra). Her var der under muldlaget et lag af l,.^o m. dvbt grus, blandet med kuppelstene, derunder l,.5o m. dybt lag fin sand og 12 K. RYGH. [1U12 eiideliif l,r>n in. dybl lag blaalei'. Efler arbeidereiis opfaliiing laa slykUei-iu> ()V{Mi[)aa sandlagel i]()()i)5X 4'). S|)ydspids al" jern, iiærniesl lig R. 529. Den lorresle del af bladel mangler; nu 87 cm. lang, bvoraf IS cm. kommer paa falen, bladel indlil 5 cm. bredt og lemmelig lladl. — Smede- lang af jern som R. 891, men mindie krum i nebbel; nu 46 cm. lang, men armene lidl ufuldslændige bagtil. — Smede- bammer af jern, omlr. lig R. 395; i hullet .sidder en rest af træskaftet; 11 cm. lang, hammerfladen 8,5 cm. i tverm. — Am- bolt af jern, nærmest lig R. 892, 10 cm. høi, den øvre Hade 6,5 X ''^ ^''1^- i tverm. Har to hul, som gaar ind paa den øvre flade og kommer ud paa hver sin side. — Stor avlsten af grøtslen, lignende R. 396. Flad paa undersiden, men forøvrigl nogenlunde afrundet. Omlr. 16 X 1'^ X IS cm. i tverm. Hullet i den indre del rundt, i den ydre tragtformet, sterkl forbræ^idt paa den indre side. Disse sager blev f. for et par aar siden paa Hen i Grytten i Romsdalen i en røs lidt søndenfor gaardene tæt ved hovedveien. Der skal ogsaa have været el stykke ben, som faldt sammen, da det loges op. Sagerne laa tæ't sammen uden noget særligt rum (10096 iT.). 46. Ufuldsl. spydspids af jern; det bevarede er bladet, 19 cm. langt, 6 cm. bredt, med en svag rygning efler midlen, jfr. R. 531, og en liden slump af falen. — Cell af jern, lig R. 401, men med mere sammenslullende fal, 11 cm. lang, 6 cm. bred ved eggen, i falen sidder resier af træskaftet. — Dobbelt- ledet bidselmundbid af jern, jfr. R. 571, ringene 8 cm. i tverm., biddet sammenruslet, 11 — 12 cm. langt. — Smedetang af jern, sterkl medtaget af rust og ufuldstændig, jfr. R. 890. — Smedehammer af jern, omlr. som R. 895, 10 cm. lang, 3,5 X 3 cm. i hammerfladen. — En liden samling klink søm og spiger af jern, brudslk. af bøilen af en saks og et andet brudstk. af jern. — Disse sager blev fundne i den ene af 8 i en trekant liggende hauger paa vestsiden af Hen kirkegaard, da de forrige vinler l)lev udjevnede til udvidelse af kirkegaarden (10101 ff.l 47. 8 stykker af el meget forrustet væv spyd af jern som R. 440, tilsammen 62 cm. lange. — Et par stykker af klingen af et enegget sverd af jern. — 2 sammenhørende stykker af et sigdblad af jern, ufuldstændigt i begge ender. — Bladet af en tveegget pilespids af jern med en liden slump af tangen. — En krog af jern. — Nogle brudslki\ af jern, det ene mulig af et kniv blad. — Disse sager blev opsamlet, efterat arbeidel med udjevning af de tre under nr. 46 omtalte røser var fuldføil; de var blevet liggende upaaaglet af arbeiderne. Gave fra hr. gaardbr. Anton Hen. C. 50 m. i vest for denne gruppe ligger ogsaa 3 røser nær sammen i en lignende trekant (10107 If.). Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 13 48. (iravfund fra folkevandringstiden fra Hen i Grylten, Romsdalen. a. Spån (i formet urne af brændt ler, i formen meget lig Schetelig, Spandformede Lerkar fig. 21.^ Den har under randen et 1 cm. bredt jernbaand, hvoraf halvdelen med endel af det ene øre for hadden er bevaret. Derunder ;> furer med skraa- riflede ribber imellem. Hele den øvrige del er afdelt i felter ved baand af lodrette furer i for.skjelligt antal, tre med 4, fire med 5, et med 6 og et med 8 furer. Af ribberne mellem furerne er dels alle, dels kun de midterste dybt skraariflede. I mellem- partierne mellem disse baand er afvekslende den øvre og den nedre halvdel fyldt med horizontale eller lodrette furer, et enkelt parti bare med horizontale. Høiden 12 cm., 15,5 cm. i tverm. over randen, næsten helt bevaret (10113). b. Korsformet spænde af bronce. Den øvre knop rund og støbt sammen med spænden, medens de to sideknopper, som mangler, maa have været anbragt paa naalsjiirallangen, hvoraf der nu kun er noget jernrust tilbage. Bøilen jevnbred, kort og høi. Paa dyrehovedet er øinene her betegnet ved lykke knop- per, videst opad og flade paa oversiden. Lang naaleholder, som dog ikke gaar ned til snuden. Et gjennemgaaende ornament er rader af tætte, line ])rikker, navnlig langs alle kanter. 11,.''> cm. lang (10114). c. Korsformet spænde af bronce af typen R. 252 (Sche- telig, Cruciform Brooches fig. 91).'- Dog er den slankere, og isledetfor det nederste dyrehoved er her nedentil kun en rund- agtig udvidelse. Knop])erne oventil støbt sammen med spa'nden, den øverste paa bagsi(len hul, sideknopi)erne, hvoraf den ene er afbrækket, flade. Lang naaleholder, som naar næ'slen ned til enden. 12,5 cm. lang (101151 d. Den øvre del af en liden korsformet spænde af l.Monce, afbrækket i bøilen, meget lig fig. i) i Schetelig, Smaa Spænder fra Folkevandringstiden"; men bøilen har havt en fordybet rende langs hver sidekant. Alle knopper flade paa bagsiden; bredden over sideknopperne knap 3,5 cm. (10116). e. 2 sammenhørende stykker af et knivblad af jern. Halv- delen af en flad ring af jern, 5 cm. i tverm. Nogle andre brudstkr. af jern (10117). Fundet er gjort i en haug paa Hen i Grytten, i syd for gaardnekken og nær ved elven Isa. Ved bortkjorsel af sten fra haugen var her et gravkammer blevet afdækket. Da samlingens bestyrer kom til stedet i slutningen af mai, var gravkammeret 1 Ab. 1!)04 s. G8. - H. M. Aarb. 190(j, 8, 76. =* Oldtiden I s. 56. 14 K. RYGH. [1912 loinl og de ovf. ikoviiIc oldsager optagne. Hangen var danncl af ren grov sand lil hoide med gravkaninieiels overkant, og der over var lagt en stenros al" onitr. 1 ni. hoide og S — 9 m. i Ivei-ni. Kammeret liavde retningen X. — S. og var dannet af reisle skil'ei- heller, 1 gavlhelle i N., 6 heller paa østsiden og 5 paa vestsiden, medens der manglede gavlhelle i S. I)a>khellerne var småle, lagt paa Ivers, skoret ind paa hverandre fra X. af, og var af en haardere stenart, som ikke skal findes i egnen, l'rnen skal have ligget paa siden knn lidet fra den søndre ende, spuMiderne omtr. ^/2 m. længere mod nord og nær sammen, nden at deres indbyrdes stilling nærmere kunde oplyses. Rester af skelettet saaes ikke. Bagefter blev sanden omkring kammeret gjennem- gravet nden noget resultat. Fundet skriver sig fra 5te aarh. e. Chr. 49. Vævsten af grøtsten af flad pæreform med hullet mod sædvane næ^rmere den bredere ende, 12,5 cm. lang. F. j)aa Hen i Grytten og gave fra hr. gaardbr. Anton Hen (10118). 50. Pilespids af skifer af formen R. 88, med spidse ag- norer, skarp midtryg og særdeles fint formet, (i,t cm. lang, men et ubetydeligt stykke af spidsen mangler. Stenarten grøn med lysere grønne flekker. F. paa Smevaagen ved Bremsnes i Nordmøre. Gave fra hr. Jakob Istad (10125). 51. Et noget tvilsoml brudstk. af en økse af rødbrun sand- sten med slebne sider. — Et stykke af et bryne af kvart- sitisk skifer, tykkere ved den hele ende, smekker ved den brudte, rhombisk tversnit og helt sleben. F. jiaa Hemre i Hegre under jordarbeide i nogen afstand fra det sted, hvor der tidligere er fundet stensager (jfr. nr. 7446. 8099). Gave fra hr. gaardbr. Einar Hermstad (10126 f.). 52. 2 klumper flint med hvid kridtskorpe, men sortagtig ren masse i bruddet, den ene f. i fjæren, den anden længere oppe, paa Rød i Akerø. Gave fra hr. gaardbr. Xils X. Rød (10128). 53. En større og en mindre klump af flint, begge med gamle afkløvningsflader, som nu er dæ'kket af kalkskorpe. F'. paa Ugl vi k paa Otterøen i Akerø nær det sted, hvor tidligere en ganske liden skiferspids (nr. 8208) blev funden. Gave fra hr. Lars K. Uglvik (10129). 54. Et afkløvet stykke af gul olivinsten, som ved nogen af- hugning er blevet tilspidset til den ene kant og der er forsynet med et hul. Maa være brugt som fiskesøkk. Den sjeldne olivin- sten findes i mæmgde omkring Uglvik. Nr. 52 — 54 er indsendt ved hr. sogneprest Saxlund. 55. Diminutiv økse eller meisel af sten, bare 8,7 cm. lang, 1,8 cm. bred ved eggen, 1,2 cm. ved den skraa og flade Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆLST I 1912. 15 nakke. Den ene bredside flad, den anden hvælvet, smalsiderne afrundede. Svag tveregg. Vel formet og helt sleben. Afb. seet fra to sider som fig. 6 a og b. — 5 smaa stykker flint, hvoraf to maaske har gjort tjeneste som skrabere. Er tilligemed en firesidet hein af blaaskifer indsendt som fundet paa den be kjendte fundplads paa Hegdalstrand under søndre Hegdal paa Otterøen i Akerø. Fra samme gaard er tidligere indkommet flere smaa økser af sten (se Thj. VSS. 19()G nr. o fig. 6, 1909 nr. 10 fig. 6 og 7, 1910 nr. 10 s. 24); men den mindste af disse er dog o cm. lang. I B. M. Aarb. 1910, 11, 35 nævnes en paa Reknes i Daviken funden, 4,9 cm. lang økse UOlol fl".\ Via. (i a. 1 1. Fiii. t> b. Vi. 5G. Oval søkk af sten af den almindelige form med bred og dyb, omgaaende fure efter længden, 11 X 9.5 X 7 cm. i tverm. F. paa Misund i Akerø i fjæren blandt didkjørt smaa- sten (10134). 57. Kølle af kvartsitisk skifer af den flade form, 21 cm. lang, 11 cm. bred ved skafthullet, i den midtre del 3 cm. tyk. Hullet boret fra begge sider, ved mundingen omtr. 4, i midten knap o cm. i tverm. Flad paa begge sider, tilspidset mod begge ender, dog noget buttere i nakken. F. paa Selnes i Le ns- vi ken noget ovenfor husene. Fra samme gaard er tidligere indkommet en kølle nr. 2249\ som baade i form og størrelse ligner denne; kun har den spidsere hjørner paa siderne af hullet, medens sidekanterne her er mere afrundede. Fra Indergaarden i samme bygd Lensviken har samlingen desuden en ufuldstændig, i skafthullet afbrækket kølle af skifer af samme type ( 10140 1. 58. Hammer eller kølle af brunlig sandsten med skafthul. Har en noget afrundet trekantet form med neb til den ene kant, 7,5 cm. lang, 5 cm. bred og 2,5 cm. tyk. Hullet boret ligemeget fra begge sider. F. paa Selnes i Lensviken nede mod sjøen (10141). 16 K. RYGH. [191 2 59. Haaiullensh j ul al' sten, skjødesløsl lildaniiel og ikke fuldt regelmæssigt. F. paa samme gaard Selnes nær rjæien (10142). ()(). 2 fiskesøkk (eller vævsteneV> af grøtsten, det ene fladt og afrundet trekantet med hul omtr. paa midten, det andel klumpet og tilsj)idsel mod den ene ende. F. paa samme gaard Selnes (1014:^1 61. Stort, tyndt økseblad af jern, antagelig fra middel alderen. 22 cm. langt, 36 cm. bredt i eggen, med lang, forholdsvis smal hals, 16 cm. lang skaftfal. F. ved grundgravning i et gaardsrum paa hjørnet af Munkegaden og Olaf Trygvesøns gade i Trondhjem (10150). 62. Væv sten af grøtsten af almindelig form og et duppe- formel søkk af grøtsten med hul nær den spidse ende og en fure over denne. F. nær Sk at val jernbanestation i Stjør dalen (10151). 63. En stor flintkjerne med afkløvningsflader paa alle sider, 15 X H X 8 C"i. i tverm. Tilligemed el lidet tilhugget stykke flint f. paa Oksaal paa In der øen, som ligger midt paa halvøen, omtr. 140 m. o. h., c. 1 alen dybt i myrjord (10156). 64. Ufuldendt økse af haard skifer af tyknakket form. Begge bredsider slebne, men dog med uafslebne huggear, plane i tversnit, den ene noget mere hvælvet i lamgderetning end den anden. Eggslibningen ikke fuldendt. Stykket er navnlig merke- ligt ved, at medens den ene smalside viser en flad brudflade, har den anden en glat poleret flade nærmest begge kanter og en brudflade i midten. Det kan skjønnes, at man for at dele et bredere stykke har saget en dyb fure ind fra begge sider og derpaa brækket det gjenstaaende over. Man har imidlertid ikke anlagt furerne nøiagtigt imod hinanden, hvorfor sagfladerne ikke ligger i samme plan. Dette er maaske grunden til, at stykket ikke er blevet fuldendt. Endel af furernes bund er bleven staa ende igjen som en skarp kant. 18 cm. lang, 4,5 cm. bred og i nakken 3, .5 cm. tyk. Jfr. stenøksen fra Sekkingstad i Fjeld, B. M. Aarb. 1910, 11, 31 og fig. 20 med den indslebne fure paa begge sider. F. mellem stenene i en røs paa Hol paa Inder- øen, hvori der ikke fandtes oldsager eller gravrum, men som formodentlig skrev sig fra Folkevandringstiden. Den maa være indkommen tilfældig ved røsens opkastning (10158). 65. Stort gravfund fra Folkevandringstiden paa Hol paa Inderøen. a. Tveegget sverd af jern med en 75 cm. lang, 5 cm. bred klinge. Af tangen er levnet (),.5 cm. i to stykker. Klingen er helt dækket af fastrustede dele af en træskede. Oventil lev- ning af et hjalt af træ; intet spor af dopsko (10159). Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 17 b. Tveegget spydspids af jern, noget lig R. 205, men ikke saa jevnt afrundet i bladets kanter. Firesidet fal og skarp midtryg paa bladets ene side, medens den paa den anden maa være afrustet. Den forreste del af bladet mangler; nu 84 cm. lang (10160). c. En samling pilespidser af jern, sammenrustet i to bundter paa 4 og 6 stykker, men deraf ingen fuldstændig, de bedst bevarede nu 14,5 cm. lange. De har fal og treegget blad som R. -213 (101611 Fig. 7 a. -Is. d. Skjoldbule af jern med pig, jfr. R. 217 og Muller, Ordning II 350. 351. Bremmen er skraa og den nederste del af bulen ikke lodret, men skraat nedgaaende. Af piggen kun 3,5 cm. bevaret. 15,5 cm. i tverm. over randen, nu 10 cm. høi. Saavidt det kan sees, har den været fæstet til skjoldet med 4 par nagler, hvis hoveder ikke er bevaret (10162). e. En klink søm af jern. Flere ufuldstændige beslag- stykker af jern (10163). f. Forrustede stykker af en gjenstand af jern, som har havt en buet form, bredere og tyndere paa midten og trind i de ydre dele. RimeHgvis en hadde af et større kar af træ; herfor taler ogsaa stykkets plads i graven ved den nordre ende mellem grav- karrene (10164). g. Et lidet stykke betalingsguld, baandformet med ham- rede sider, afhugget i begge ender, 2,i cm. langt, 0,5 cm. bredt, omtr. 0,1 cm. tykt, veier 1,6 gr. Det fandtes tæt ved resterne af 2 18 K. RYGH. [1912 kraniet og har utvilsomt været stukket i den dødes mund. Det er et nyt eksempel paa brug af færgepenge (Charonspenge) i grave fra denne tid^ (101651 h. Vævskyttelformet sten af kvartsit med broncebe- slag (Fig. 7 a og b). Den øvre halvdel som ofte lidt kortere end den nedre, 10,2 og 10,7 cm., knap 8 cm. bred paa midten og 2,2 cm. tyk, svagt buet efter længden. Baade den øvre og den nedre del gaar i hver ende over i smekre tapper. I furerne paa smalsiderne ligger paa hver side en stang af bronce af Fig. 8 a. C. %. kvadratisk tversnit, som ved enderne er hamret sammen og gaar ind i to firkantede søiler og er fæstet der ved gjennemgaaende nagler (uden hoveder). I disse søiler stikker ogsaa de fire tapper af stenen ind. Disse søiler er støbt i ét med den første plade af endebeslaget ved hver ende; denne plade er indad kløftet, saa at den omfatter stenens nedre halvdel og har ved hver kant Fia. 8 b. C. 2/3. o nagler af sølv med smaa hoveder (nitpladerne paa undersiden synes dog at være af bronce). Beltets læderrem kan af dem sees knap at have været 0,2 cm. tyk. Ved et gjænge er denne plade forbundet med en anden, som har 3 nagler af sølv og for største- delen er dækket af et dyrehoved i relief. Det ene af disse be- slag er dog nu opløst af ir (10166). i. En baadformet æske af bronce (afb. fig. 8 a og b, seet fra siden og fra bunden). Den har form af en fladbundet baad, 11 cm. lang, paa midten 2 cm. bred, lidt over 1,.5 cm. dyb. Den er nu sterkt medtaget af ir, og formen blevet uklar ved ^ Jfr. H. Schetelig i Mindeskrift tilegnet Sophus Bugge. Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 19 V fastrustede levninger af tøi, som er fuldstændig gjennemtrukket af bronceir. Fra kanterne har gaaet ud en horizontal plade, hvoraf der dog kun er nogen slørre levning ved enderne, hvor der er bevaret to nagler, antagelig af sølv, ved hver ende. Om denne plade ikke har været længere, eller om den har været fortsat med et beslag ligesom ved stenen, lader sig neppe sik- kert afgjøre. Æsken har været naglet til heltet med aabningen indad og bunden vendende ud; denne kan ogsaa sees at være orneret med 3 nu meget utydelige linjer langs kanten. Baade i størrelse og form har den lignet den ved siden af anbragte ild- sten. Den har utvilsomt været brugt til opbevaring af flint og knusk. Jfr. æskerne af træ i Mosefundene.^ Levninger af lignende æsker af bronce, fundne sammen med ild- stene i bronceindfatning, haves i o fund i Bergens Museum, fra Hove i Vik i Sogn-, fra Evebø i Gloppen"^ og Uteide i Hammerø.* Disse er dog i fundbeskrivel- serne ikke opfattede som æ^sker for fyrtøi (10167). k. Pincet af sølv, lidt ufuldsta^idig nedentil, navnlig i den ene arm. Orneringen sees af hosfoiede afb. (fig. 9\ Den er 7 cm. lang, største bredde nedentil 0,8 cm. Hele den øvre del er forgyldt, af den nedre kun de facetterede kanter (10108). 1. Remendebeslag af bronce ifig. 10\ væsentlig lig Nydam XIV O, med en rund udvidelse nedentil. 5 cm. langt, oventil 1,7 cm. bredt. Oventil 2 nagler med smaa runde hoveder, som med den anden ende er fæstet i en smal plade; mellemrummel er fyldt med levninger af læder (10169). m. Rektangulært rembeslag af bronce, 2,3 X -,^ cm. i tverm., sterkl gjennemirrel. Orneringen sees af fig. 11. De fire nagler stikker knap 2 mm. frem paa Fig. 9. Vi. bagsiden og fastholder der resier af en læderrem (10170). n. Rem løber af bronce, 8 sidet med de fire kanter sterkt indbuede (se fig. 12). Ved de lo bredeste rette kanter er |)laden bøiet lodret ned og gaar tilsidst over i runde lapper, som vel har gaaet ned i en læderrem eller lignende. Mellemrummet mellem pladien og tapperne er 0,5 cm., som altsaa har været den største tykkelse af den rem, som har kunnet trækkes igjennem (10171). o. Dele af en eller to hægte spæn der af bronce som R. 268. Bedst bevaret er et slvkke, som til den ene side har en i'.'i >'i: m ^ En<*elliardt, Vimose I, 31, Thonsbjerg XVII, <;, Nydam XIV, 15 — 17. S. Midler, Ordning II 460. -461 og s. 51. Vor Oldtid s. 546. - Lorange, Oldsager i B. M. s. 99, hvor afb. dog ikke er korrekt. 3 B. M. Aarb. 1889 nr. 1. * Lorange, anf. st. s. 115. 20 K. RYGH. 1912 bred spalte, hvori en hage fra el andel slykke har grel)el ind, 4 cm. Uingt, med hnl for 3 knaj)per, som nu mangler. Derna'sl er der en knn o,t; cm. lang, smal j)lade med :> knaj)per, hvoraf den ene kun delvis er hevarel, Hade uden orna- menter; smaa levninger af løi er i)evarel. Nogen hage paa den ene side er ikke nu bevaret; men der maa dog sandsynlig have været en saadan. Dertil kommer et lidet brudslk. af samme bredde med en ganske lig knap og hul for en anden, som viser, al knapj^erne her hai" slaael tællere sammen; sandsynlig rest af en anden spa-nde. Disse stykker fandtes tæt sammen (1U172). p. Hank af bronce til et skrin (fig. 13), dan- net af en flad firkantet stang, paa begge sider bøiel S formet ned og enderne rullet op i spiraler, som er bøiet ind til stangen, hvorved der dannes løkker; i disse hænger kramper, som har været drevet gjennem skrinlaaget. Hankens største længde 8 cm. (10173). q. Holk af bronce af eiendommelig form (fig. 14). Den er dannet af et tyndt, 2,.^ cm. bredt baand, som først er bøiet til omtr. Vt af en cirkel, hvorpaa begge ender er bøiet ind i en bue, i hvis bund de støder sammen. Mellem- rummet mellem de to buer, som paa midten er 0,8 cm. bredt, er fyldt med levninger af træ, som efter velvillig undersøgelse af hr. prof. H. Gran utvilsomt er af løvtræ, men træsorten kan ikke sikkert bestemmes, da cellernes struktur ikke længer er synlig. I den ene ende er dette mellemrum lukket med en plade, som har været fæstet i træet med tre lange nagler. Stykkets Iverm. er 2,5 cm. (10174). Fis. 10 Fi2. 11. Vi. Pia. 12. l/l. r. Holk af bronce af et tyndt, glat, 2 — 2,2 cm. bredt baand, som er bøiet ringformet og med den ene ende lidt ind over den anden; over sammenføiningen er der paa indsiden paaloddet en smal plade. Den er 2, .5 cm. i tverm. og for den ene ende lukket med en plade af bronce, som ved 3 broncestifter af over Nr. 8J OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 21 1 cm. længde har været fæstet til det skaft, som holken har omsluttet (10175). s. Kjedel af bronce af den vestlandske form, R. 353, 12 cm. høi, omtr. 30 cm. i tverm. over randen. Bunden er skilt fra det øvrige og i flere stykker. Det meste af hadden af jern er bevaret, med krogene mangler. Var ved fundet fuld af den samme fugtige, mørke muld. som opfyldte kammeret, men ellers uden indhold U<*1"6). Fio-. 14. l/l. t. Del af en liden urne af brændt ler. Har lighed med R. 368, men med sterkere indbøiede sider i halsen og jevnere overgang fra denne til bugen. Ornamenterne er øverst parvis staaende vertikale furer, derunder flere omgaaende ophøiede vulster med skraahak, og paa bugen atter ret nedgaaende furer. Den har været 6, .5 cm. over randen, høiden neppe over 11 cm. Sortagtig blank paa overfladen, brunlig graa i bruddet (10177). u. Ufuldstændig urne af brændt ler, som i form har ad- skillig lighed med R. 369. Ligesom denne er halsen orneret med et zikzakbaand, her af tredobbelte linjer, og over og under dette med baand af rette linjer. Lidt over 14 cm. høi, 9 cm. i tverm. over mundingen, c. 17 cm. ved det videste af bugen. Begge urner laa paa siden paa fjeldbunden, omgivet af og fvldt med fugtig jord, som havde virket oplø.sende paa dem (10178). Disse gjenstande er tilligemed endel menneskeben (10179) fundne i et stort gravkammer i en røs paa Hol paa Inderøen, som laa omtr. 15 m. lavere end den, hvori fundet nr. 9822 fif. (se Thj. VSS. 1911, 5, 49) gjordes. Røsen var omtr. 10 m. i tverm. og paa midten 2 m. dyb til bunden, som var fjeldgrund. Lidt indenfor randen var en riekke svære kuppelstene, derefter nogle m. sten blandet med jord og saa en ny rad svære stene. Af stenene var en hel del brudsten. I SSV. fandtes paa bunden 22 K. RYGH. [1912 el kranium af en hesl (lOlSO) tilligemed endel andre dyreben (nepj)e alle al" liesl\ som laa omkring og tildels inde i kraniet. Henene synes derfor at maatte være nedlagt, elteral kjødel var afspist. Noget over 1 m. øst derfor var en liden grube med kul og stykker af brændt ler, og ellers hist og her lidt kul og for- bnendte stene i det nedre lag. Mellem midten og den nordøstre kant fandtes en stor gravkiste med retning SSØ. — NNV., hygget af svæ're kuppelstene med en noget Hadere side vendende indad, den søndre gavlva'g dannet af en eneste væ'ldig sten. Kislen var 5,25 m. lang, 1 m. bred ved enderne og l,2o m. ved midten og var 0,70 m. dyb, dækket af 2 svære skiferheller uden tilhug- ning og af temmelig uregelmæssig form, den ene 2,f.r) X l^-'O m-, den anden 2,25 X l-3o m. i Iverm.; paa østsiden var desuden lagt (skoret) ind paa den første et par mindre skiferheller og paa den anden en helle af kalksten. Bunden dannedes af herggrunden, og kisten var halvfyldt med fin, mørk, stenfri muldjord af andel udseende end jorden i hangen forøvrigt (det samme var tilfælde med del i 1911 aabnede gravkammer })aa gaarden). Alle de fundne gjenstande laa paa bunden. El stykke fra den søndre ende fandtes na^rmere den vestre va\g spydspidsen (b) med spidsen mod S., lidt laMigere frem og nærmere den østre væg en hoved- skalle, hvis nedre parti med begge kjæver var oplæret, med hul iiingen vendende ned; den døde har antagelig liggel paa venstre side. Af dette skelet fandtes intet mere. Tæt ind til hoved skallen paa vestsiden laa helalingsguldet (g\ Videre fandtes paa den vestre side sverdet (,a), hvis haandtag har naaet nær op til den begravedes skulder, og nær østvæggen skjoldbulen (d^ og længere frem pilespidsene (c). Skjoldet har mulig været stillet op mod kistens va^g. Omtr. 70 cm. fra kraniet laa bellestenen og den baadformede bronceæske (h og i) med et lidet mellem rum tverl paa kislens retning og nærved pincetten (k); disse o ting har været anbragt i heltet, hvoraf ellers intet var levnet. Ved kistens midte fandtes nærmere den vestre væg to laarben jevnsides med laarhovederne mod NV. ; de maa følgelig have hørt lil et andet lig, som har vendt hovedet mod NV. Lidt indenfor dem fandtes temmelig nær sammen rembeslagene 1 — n, som maa have hørt til den anden begravede ligesom hægle- spa^iderne (o), som laa i samme strøg. Omtrent 4 m. fra den sydøstre ende laa i en række den mindre urne, derpaa skrm hanken (p) og holken q, saa kjedelen, derpaa den slørre urne og endelig nær den nordvestre gavl hadden CP^ f og holken r. Disse kar af ler, bronce og træ har allsaa staael i en ra^kke i kislens længderetning i dens nordvestlige del. — Det kan være sandsynligst, at de to i denne kiste begravne er nedlagt sam- tidig; men det er ogsaa vel muligt, al der kan være gaaet en Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 23 kortere tid mellem begge begravelser. Kistens størrelse er da vel allerede beregnet paa to, og mulden er isaafald vel først skudt ind efter den sidste begravelse. 66. To stkr. af et tveegget sverd af jern, det ene bestaa ende af haandtaget og en stump af klingen, det andet af et stykke af den sidste. Hjalterne har nærmest form som R. 508. F. paa Olsenget under vestre Auskin i Værdalen. Her bryder elven i en høi mæl, og sverdet fandtes i den nedskredne sand. Resten af klingen er vel bortført af elven. Lidt læ^ngere nede paa den samme slette umder Lundskin) er tidligere gjort fund baade fra ældre og yngre jernalder (10181). 67. Beslagslykker af bronce til et bidsel. Det ene be- staar af en ring med ovalt tversnit, 3, .5 cm. i ydre tverm., hvorfra til to sider udgaar 3,8 cm. lange stænger, noget flade og endende i runde knopper. Imellem disse hænger i ringen paa den ene side et dobbeltpladet rembeslag, som udvider sig i bredde udad og omslutter el dobbelt lag læder, som fastholdes med tre nagler med runde hoveder paa oversiden. Denne side af beslaget har et hvidt belæg. Paa den modsatte side er ringen slidt tynd og belagt med jernrust af mundbiddet. Det andet stykke er halv- delen af den anden ring med merke efter en afbra^kket stang og ligeledes paa et sted tyndslidt og belagt med jernrust. F. i den nedskredne sand i en grusgrav paa Huseby i Aasen, noget længere inde paa aasryggen end de i 1S71 undersøgte ha uger. ^ Der sees indenfor grusvæggen endel af omridsene af en haug. Gave fra hr. gaardbr. John Wold (10183). 68. En blok af lysgraa klar flint, 5 cm. lang, indsmalnende til en egg ved den ene ende, mulig brugt som skraber. F. paa Gjeita (bruget Sandgrova^ paa Gjeitestranden (10209). 69. Søkk af sten, firkantet og noget klumpet, 8 cm. langt, med hul nær den ene ende. — Firesidet hein af blaaskifer, 21 cm. lang. F. liggende nær sammen omlr. én alen dybt paa Kringstad i Bolsø, Romsdalen (10211 ff.). 70. Søkk af skifer, afbrækket i den ene ende, tilspidset i den anden og der forsynet med et hul. — ?]n større klump af hvidgraa flint med afspaltningstlader. — En 8 cm. lang ryg- flekke af flint med en tilhuggen side; kan være brugt som kniv. — Et skraberlignende stykke af sort flint. F. nogen lunde paa samme sted paa Malme i Frænen, Romsdalen, mel lem denne gaard og Revshol 1^10213 f.\ 71. Et stykke brunlig flint med hel spalteflade paa den ene side og tilhuggen tveregg paa den anden og noget tilspidset mod nakken. Eggen temmelig skjev mod længdeaksen. 8 cm. 1 Ab. 1871 s. 12 ff. 24 K. RYGH. [1912 1., 4,5 cm. I)re(l ved eggen. Ulvilsonil bestemt til økse og kan opfattes som en skivespalter. Har som saadan stor interesse som den eneste hidlii kjendle fra bygderne i det indre af Trond hjemsfjorden. F. paa Alsladnesel, en parcel af sondre Aislad, Skalval s. i Stjørdalen il()'21S>. 72. 2 smaa tynde skiver af gjennemskinnende flinl med retouche i en del af kanlerne. Yderligere gjenfundne levninger af del gamle tlintfund paa vestre Al stad, Skatval s. i Sljør dalen. 1 Gave fra hr. gaardbr. Oliver Aislad 10215)'. 73. 30 perler af glas, hvoraf endel ufuldslændige og andre delvis smeltede. Deriblandt er en treledel, som merkelig nok har to led af grønt og et af blaat glas. En mosaikperle i to stkr., grøn, rød, sort og gul. De fleste er af blaat glas, nogle faa af grønt, en af hvidt og en af sort glas, kagaformede eller mere kugleformede, idethele temmelig smaa. — To smaa sikr. ben med ringe om et punkt, formodentlig af en kam; en tinde af en kam; et lladt stk. ben med jernrusl. — Nogle brudstki'. af nagler af jern. — V. med en liden samling brændte ben paa Fasteraunet, Skatval s. i Stjørdalen. Ved planering af berggrunden paa gaardspladsen, viste det sig, at der var en liden, med muld fyldt kløft i berget, og deri gjordes fundet. Gamle folk erindrer, at der her var en haug, som kjørles bort, da gaardens huse blev opført. Stedet ligger omtr. 100 m. fra linde- stedet for det i 1911 gjorte gravfund fra vikingetiden- og omtr. 10 m. lavere. Dette tilhører vel ældre jernalder (10220 ff.). 74. Endestykke af en kam af ben med to tinder, hvoraf den ene hele er 3 cm. lang. Overstykket kun 0,7 cm. bredt, uden ornamenter. — Nogle stkr. ubrændte ben, deriblandt af et ribben. — Endel skjæl, deriblandt cardium og to arter af patella. F. under en af hr. adjunkt Petersen foretagen prøve gravning i en hule Svarthullet paa Leka (10223). 75. Liden skiveskraber af flint, indtil 4 cm. i tverm., med en sterkt udbuet retoucheret skraberegg og bagtil noget til- hugget for skjeftning. F. i Au re paa veien mellem Vaag og kirken søndenfor Tingstadbakken ikke langt fra en grusgrube. Gave fra hr. adjunkt Ryssdal (10234). 76. Økse af sten med skafthul, beslægtet med R. 29, men sterkere og jevnere buet og noget tyndere; nærmer sig til de baadformede. 20 cm. lang, 4 cm. bred ved eggen. F. paa 0de- gaarden paa Nordlandet ved Kristian sund, vistnok uden for- bindelse med tlintpladsene. Erhvervet ved hr. adjunkt Num medal (10235). 77. En liden samling mest smaa stykker flint, deriblandt 1 Jfr. nr. 8675, 9127 og 9B75. Ttij. VSS. 1908, 14, 31. 1910, 10, 4. 1911, 5, ±1. - Se Tlij. VSS. 1911, o, (j tf. Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 25 en kjerne, et par knuder og en liden skraber. Opsamlet mel- lem Ljøvik og Oterhalsen vestlig paa Gossa i Akerø. Indsendt af hr. lensmandsfuldmægtig A. L. Kringstad (10263). 78. Dobbeltskaalet oval spænde af bronce som R. (i52; charnieret er af bronce, men naalebøilen af jern og fæstet med jernstifter gjennem begge skaaler, altsaa senere paasat. Smaa brudstkr. af en anden spænde af samme form. Løst bevaret er naalen af jern med den almindelige ombøining ved roden. — Ildstaal af jern, hvis ender er bøiet tilbage paa almindelig maade, men uden oprulning, 6 cm. langt. — Kniv blad af jern som R. 407, men med helt ret ryglinje, 18,5 cm. lang, hvoraf 10 cm. paa tangen. Opsleben efter fundet. Jernsagerne har sterk glødeskal og er godt bevaret. — F. i sæUerdalen Drøi- dalen i Holtaalen nær Moen sæter paa en aasryg mellem Drøia og en l)ækkedal. Der fandtes meget kul paa stedet. Det har været en bræmdt kvindegrav fra første del af det 10de aarh. Der har vistnok her engang gaaet en færdselsvei mellem Holt- aalen og Aalen (10277 og 10294 ff.). 79. Spidsen af et harpunlignende redskab af ben med skarpt tilspidset od og et spidst ovalt tversnit, afbra^kket bagtil, nu 9 cm. langt. Nær bruddet er indskaaret en 2 cm. lang modhage. Viser tverstriber, som vel er merker efter tiljevning med en skraber. — Pren af ben med en fin spids, dannet af et afspaltet stykke af et større rørben, som har vaM-et temmelig tyndvægget; omtr. 8 cm. lang. — Firkantet stykke af ben, 2,5 cm. langt, 2,5—^2,8 cm. bredt, afskaarel eller afsaget i begge ender, den ene side er ru, den anden afglattet. Paa den sidste er der et bredere fordybet midtparti og høiere kanter ved hver side. Man kan tydelig se, hvorledes indsagningen her er foregaaet. MidtHaden er derpaa bleven afglattet. Hvis det er et helt og færdigt arbeide, kunde det være bestemt til ojjnøstning af sene- traad. — Et 9 cm. langt led ben med forskjellige indskjæringer, dels rundtomgaaende furer, dels indhak i kanten. — F. med en mængde dyreben og skjæl i et affaldslag i en berghule paa Sol se m paa Leka. Laget maa vistnok skrive sig fra stenal- deren. Undersøgelsen blev foretaget af hr. adjunkt Th. Petersen, som kommer til at levere en nærmere beskrivelse af den. Hidtil er bare omtr. en trediedel af bundlaget undersøgt (10278 ff.). 80. Økse af sten med skafthul, nærmest lig R. 28, men flad baade i for- og bagsiden, 16 cm. lang, 4 cm. bred ved eggen, tykkelsen over skafthullet 7,5 cm. Har vist oprindelig været helt sleben, men overfladen nu delvis forvitret og paa den ene side noget afflaget oventil. Hullet boret fra begge sider. F. paa Søraune ved Storvandet indenfor Strømfjorden paa Hitteren. 26 K. RYGH. [1912 Den laa i overtladen i en krealurvei onitr. 20(» ni. fra vandets bred og 25 m. o. h. (1029B). 81. Pilespids af skifer, graahvid forvitret, af typen R. 8S med svag midlrvg og smaa agnorer. Nu sammenlimet af o stykker, men odden mangler, nu 5,8 cm. lang og 1,2 cm. bred over agnorerne. — Pilespids af graa skifer, bvis bagre del mangler, nu 7, .5 cm. lang, 1,4 cm. bred nedentil, af den samme slanke form og med svag midtryg; har sikkert havt agnorer. — Pilespids af skifer med hvidagtig forvitring, njcrmere formen R. 86. Lidt af kløvet paa siderne, men ellers fuldstændig, 7 cm. lang, 1,5 cm. bred over agnorerne, med kort og bred tange. — Et 2 cm. langt brudstk. af en pilespids af hvidlig forvitret skifer, som har været af den slanke form R. 88. — 4 stkr. flint, deraf to ganske tynde skiver af brunlig gjennemskinnende masse med skarpe kanter, egnede til skja'rende redskaber. Ligner i form og flintens art stykkerne i depotfundene fra Herfjord og Alstad.^ — Et stk. flint, tilhugget af en blok med dennes af- rundede overflade i den ene ende, men dannet til en temmelig skarp egg til den anden kant, vel et redskab til hug eller stød. — Alt dette er indl)ragt som fundet under lyngtorven paa aur- grunden paa Mien i Akerø »paa samme sted som før«. Med det sidste maa vel navnlig sigtes til de to før indkomne skifer- spidser nr. 8828 f.2 (10298 IL). 82. En 5 cm. lang flekke af god flint med tilhugning i begge længdekanter, maa snarest opfattes som en sag. F. paa Uglvik paa Otlerøen i Akerø (10o04). 83. 16 stkr. flint, hvoraf to smaa skrabere, en liden bor- spids og nogle knuder. F. i indmarken paa Hole paa Otter- øen i Akerø under jordbrydning, ^/i m. dvbt, 20 — 25 m. o. h. og c. 100 m. fra sjøen (10305). Nr. 81 — 83 er indbragt ved hr. sogneprest Saxlund. 84. Gryde af bronce af den kjendte form fra den senere middelalder med skraat udstaaende rand, 3 tresidede fødder, trekantede ører, hvoraf det ene er afslaaet og erstattet med en paaloddet plade med hul, en enkelt oi)høiel ribbe om bugen. Firesidet hadde af jern. Fra H om stad i Overhallen. Gave fra hr. Kristen E. tetlie (103421 85. Urne af bramdt ler af en noget buget spandform, hvoraf kun den øvre del er bevaret i brudstykker. Den er af tyndt gods, udvendig brunlig graa, i bruddet sortagtig, af en med asbestfliser blandet masse. Randen ikke udbrettet, paa de be- varede dele er ingen ornamenter. Indbragt som eneste fund i en gravkiste, som fandtes i en 20 — 25 m. lang langhaug af sten 1 Tlij. VSS. 1910, 10 s. 3 o«^ 4 og ovf. nr. 72. 2 Thj. VSS. 1909, 10 s. 9 f. Jfr. ovf. nr. 9. Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 27 paa Strand, Osen s. i Bjørnor. Kisten var noget over 2 m. lang, i den ene ende over 0,6o m. bred, men indsmalnende mod den anden, langsiderne og den ene endevæg dannet af o tynde heller, den anden endevæg af en reist, lladagtig kuppelsten. I kisten var et c. 15 cm. dybt lag sand, som maa viere hidbragt andenstedsfra, og dens hele dybde omtr. 40 cm. Gave fra hr. gaardbr. Henrik Pedersen Strand (1()343\ 86. Økse af skifer, svagt tveregget, 12 cm. lang, 4,.t cm. bred ved eggen, 4 cm. ved nakken, i hele den øvre del omtr. 2 cm. tyk. Den ene bredside svagt hvivlvet, smalsiderne flade; disse tre sider dannede ved prikhugning uden nogen slibning. Den anden bredside viser ogsaa samme hugning naM-mest eggen, men forøvrigt er den glatsleben med lidt hul Hade. Dette er dog vist, ialfald i det væsentlige, først skeet efter fundet. F. c. 1 m. dybt i jorden paa nedre Tornes i Frænen (10352). 87. Bryne af kvartsit med bredt ovalt tversnit, 12 cm. langt, overalt glat slebet eller afslidt. F. for længe siden under grøftegravning paa Siutaas i Frænen (10353). Nr. 86 og 87 er indsendt ved hr. A. L. Kringstad. 88. Tveegget spydspids af jern med lal, hvori sidder re- ster af tra\skaftet. Lidt af falen mangler, nu 22 cm. lang, hvoraf 15,5 cm. paa bladet. Dette er indtil 4 cm. bredt med udbuede kanter uden hjørner og har i den nedre del en svag kjøl efter midten. F. i et sandlag i nedre Rolsmarken paa Rol i Inder- øen. Gave fra hr. Johan Vibe (10388). 89. Halvdelen af et bryne« af kvarlsilisk skifer, af- brækket paa midten, af sanlvanlig form, rektangulært tversnit, c. 1 cm. i tverm. paa midten, udvider sig mod enden til 3X2 cm. og af tyndes derpaa til en lidt hul egg. Synes at være sle- ben. F. paa Tautra i Romsdalen oversl paa øen i vest for Knut T.'s huse (1()3S9\ 90. Tverøkse af haardskifer med brunlig graal forvit- ringsbelæg. Trekantet tversnit; tvereggen sleben i to afsatser. 7 cm. lang, 3 cm. bred ved eggen. Den Hade bagside synes sleben, medens de smalere sider kun er tilhugne. Den maa henføres til den tresidede øksetype, hvoraf samlingen tidligere har 3 eksemplarer, deraf to ligesom denne fra ytre Romsdalen ^ men er mindre og ikke saa omhyggelig arbeidet. Afb. fig. 15 a og b. — IS stykker flint. Deraf 2 blokke, som ofte formede til etslags egg til den ene kant; disse egge ba^-er merker efter stød. Flere spa aner, tildels med afslidte kanter, som maa have været brugt som skrabere. Et fladt bor. Et tresidet stykke, tilhugget paa to sider indtil .spidsen, maaske ogsaa et bor. — 1 Ab. 1885, 13-2. 1887, 97. 1889, 85. Jfr. A. W. Brøf^gcr i II M. Aarb. 1907 nr. 1, s. 50. 28 K. RYGH. [1912 F. |)aa Tniilra i Hoin sda len sydlii; |)aa »en iuit del sled, hvor de slore skelorinede llinlskial)eie landles i U)()7.^ Det fandles lige nnder Ivnglorven, men vislnok ikke ganske samlet (10390 f.).' Fia. 15 a. Vi. Fis', lo b. Vi. Nr. 89 og 90 er indbragt ved hr. sognej)resl Saxlund. 91. Odstykket af en stor spydspids af mørkgraa skifer, 8 cm. langt, nær 4 cm. bredt og paa midten 1 cm. tykt ved bruddet. F. for længere tid siden paa Kjørsvik i FraMien under grøftegravning, omtr. SO m. fra sjøen og 1") m. o. h. (103981 92. En sjelden vakker spydspids af graa skifer, afb. fig. IG. Den udmerker sig ved, at sidekanterne er retlinjede undtagen na'rmest odden, ved de lange udsprikende agnorer, og ved at kløfterne mellem dem og tangen forlsa^ttes i furer, der ender i to hul, som har tjent til yderligere støtte for skjeftnin- gen. Lignende hul tindes ogsaa paa en sj)yds])ids i samlingen fra Tingvold (nr. 6G40), men da den er sterkt afbra^kket bagtil, træder de her ikke saa sterkt frem. Stykkets længde er 16 cm., bredden over agnorernes spidser 3,5 cm.; men baade disse og tangen har vistnok været noget længere. F. for flere aar siden under gjennemskjæring af en jordbanke ovenfor Bud 1 Thj. V.S.S. 1907 nr. 9 s. 1 f. ol^ flo-. 1-3. Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 29 kirke i Rom s da len, vel 1,5 m. dybt, c. 25 m. o. h. og 400 m. fra sjøen (10394). Nr. 91 og 92 er indsendt ved hr. lensmandsfuldm. Kringstad. 93. Tveegget spydspids af jern, nærmest af formen R. 530. Falen er 13 cm., bladet 15 cm. langt og 3 cm. bredt, men noget ufuld- stændig i odden og eggene. F. paa Leksaas i Grong ude paa bakkekanten nedenfor gaar- den, hvor der na'rved i en haug under grus- kjøring blev fundet et lignende spyd og et sverd. Gave fra hr. Mathias.!. Leksaas (104011 94. Oval skaalformet spænde af bronce af formen R. 647 med mindre afvi- gelser i ornamenternes detailler. I de fordy- bede partier sterk forgylding. I de fordybede rammer har der været baand af 4 tvundne sølvtraade, som delvis er bevaret. Stifterne, som har holdt de nu forsvundne knopper, har været af jern. Naalen og naalefestet mangler nu. F. sidste vaar paa Føinem i Grong under pløining paa en jordegg, hvor en sti gaar ned fra Føinem til hovedveien. Gave fra hr. fanejunker H. Seem (10402'. 95. Økseblad af jern af middelaldersk form med bredt og tyndt blad og lang skaftfal. Bladet 19 cm. langt og lCij> cm. bredt ved eg gen, falen med skafthullet 17 cm. lang. F. for 50 aar siden paa Valdskraa i Grong. Gave fra hr. Iver K. Valdskraa (10403\ 96. Levninger fra en hustomt. 2 væv- stene, den ene plumpt formet af grøtsten, Fig. IG. -3. den anden duppeformet af marmor. — Styk- ker af antagelig tre forskjellige kar af grøtsten, kantstykker, dels med udspring, dels med huller for haddebeslaget. — For- vitret perle af rav, fladtrykt, 1,5 cm. i tverm. — 31 cm. lang, firesidet hein af blaaskifer. — 5 stkr. af bryner« af kvart- sitisk skifer, deraf tre endestykker med eggformet afslutning. — Et par stkr. af tynde skiferplader med riflet overflade (bagstehellerV). Fundet er gjort paa Leksaas i Grong (et andet brug end nr. 93) ved oprydning af et sterkt stensat jordstykke nær husene. Gave fra hr. Johannes K. Leksaas (10404). Nr. 93 — 96 er indsendt af hr. fanejunker H. Seem. 97. Liden skjerve af brunlig flint, trapezformet, 2 X 2,5 cm. i tverm. med retoucheret skraberegg i den ene kant. F. 30 K. RYGH. [1912 ved Hellaiidsjøen i Hevne. Gave Ira hr. Johannes Helland- sjøen ved hr. O. A. Svanem U'*4()oy 98. '2 kluni|)er al' llinl, den ene tilhugget, saa at den dan- ner en stump spids til den ene kant; alstodl i de fremspringende kanter. F. paa oen Ona udenfor Romsdalen U(»4ir). 99. Klump af flint, 11 X -^ i'»i- i tverm. med flere afspalt- ningsflader, af en blaasort masse med delvis kridtskorpe. F. paa Stavik i Frænen (10412). Nr. 9S og 99 er indsendt ved hr. A. L. Kringstad. 100. Fint formel pilespids af graa skifer af slank form som R. 88; skarp midtryg og flad lange. Del yderste af odden og spidsen af den ene agnor afbrækket, nu 7,5 cm. lang, største bredde 1,7 cm. F. paa Eikrem paa Gossa i Akerø i en bakke- helding høit oppe i udmarken vesl for husene, c. o5 om. dybt paa lergrund U()41o). 101. En mindre samling af flintstykker, deriblandt en tyk flekkkeskraber, el bor og nogle knuder. Et stykke er for- brændt. F. c. 30 cm. dybt i sandjord paa Uglvik paa Otlerøen i Akerø,, c. 10 m. o. h. og 50 m. fra .sjøen (10419). 102. En mindre samling af flinlsly kker. Deriblandt en kjerne med egg til den ene kant, en blok, et stykke, som lig- ner en daarlig formel s kivespa I ler med afstødt egg, et aflangt stykke med but, afstødt spids i den ene ende og en tvilsom tveregget pilespids. F. paa Rakvaag (et andet brug end nr. 31 ovf.) paa Otterøen i Akerø i indmarken mellem husene og Rakvaagvandet, c. 50 cm. dybt i jorden og 30 m. o. h. (10420). Nr. 100 — 102 er indsendt af hr. sogneprest H. Saxlund. Fund paa flintpladse i Frænen og Bud i Romsdalen. De i del sidste aar opdagede flintpladse ligger hovedsagelig paa gaardene nedre og øvre Tornes paa nordsiden af Franien- Ijorden, hvortil kommer nogle paa nabogaardene. Desuden er der tre saadanne pladse paa sydsiden af fjorden og tre længere nord i Bud. Fundene paa Tornes kan tildels indordnes under en række forskjellige pladse, som dog ofte ligger nan- sammen og kanske tildels gaar over i hverandre. Endel af de indkomne samlinger, som er beskrevne nedenfor, er indsamlede af gutter paa det hele strøg. Forekomsterne er først opdagede af hr. lensmandsfuldma^gtig A. L. Kringstad, som selv har indsamlet de først fremkomne fund, og ved hvem ogsaa de øvrige er indsendt. Klo. Omtr. 900 sikr. flint, hvoraf som sædvanlig den aldeles overveiende del er affald. Endel kjerner og blokke af god Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 31 flint. En enegget pilespids af typisk form, en bladformet og nogle, mulig usikre tvereggede. Nogle flekkeskrabere med udbuet retouceret egg og en med skraa egg, tildels tilhugne bagtil for skjeftning. Flere flekkeknive, tildels med tilhugning for skjeftning. Nogle flekkebor og afbrækkede bor spid ser. Flere stykker viser sig sterkt forbrændte. Dertil kommer en oval rullesten, 13 X 8 cm. i tverm., med sterke stødmerker i en derne. F. paa nedre Tornes 30 — 40 cm. under lyng- eller mosetorven. Pladsen ligger paa den vestlige pynt af en lang mod vest fremskydende aas med affald mod nord og syd, og den vilde under forudsætning af en c. 25 m. høiere strandlinje have ligget paa enden af et i sjøen fremstikkende nes. De øvrige fund fra denne gaard er fra nærliggende pladse, enkelte lidt la- vere (9993. 10026. 10123). 104. Omtr. 300 stkr. flint. Deriblandt en skivespaller af regulær form, 5,oo cm. lang og ligesaa bred ved eggen. — Mindst 4 flekkeskrabere med udbuede, retoucherede egge for uden nogle tvilsomme. — Nogle spaanskrabere eller smaa skiveskrabere. — Et par flekkebor og et tykt bor. — 3 ud prægede knive, den ene med tilhuggen indsmalning mod odden, 6,5 cm. lang. — Nhmge flekker, hvoraf nogle vist har van-et brugt som knive eller sage; en 9 cm. lang flekke har en god sagegg. — 2 eneggede pilespidse, 2,-5^ — 3 cm. lange, en tre- sidet med tange; dertil en afbrækket og nogle mindre sikre. — Flere blokke, kjerner og større skiver. — F. paa nedre Tornes paa et areal af omtr. 4 m.-, c. 14 m. fjernet fra den foreg, og i omtr. samme høide som denne i,9997). 105. Omtr. 130 sikr. flint. Deriblandt en kjerneøkse med tilspaltninger paalangs paa den ene side og paatvers paa den anden, tveregg, som er noget skjev i forhold til længdeaksen, begge sidekanter skarpe, 6, .5 cm. lang, 3 cm. bred ved eggen. — Enegget pilespids med tilhugning oventil og nedentil paa den ene kant, og nogle bladformede pilespidser. — 3 flekkeknive med indsmalning mod odden paa rygsiden. En fin flekke, 8 cm. lang, har vist været brugt som kniv; en afbrækket flekke har tandet sagegg i begge kanter. 3 brudstkr. af flekker er bagstykker af skrabere, knive eller sage med tilhugning for skjeftningen. — Nogle kjerner og knuder. — F. paa en tredie plads paa nedre Tornes, c. 50 m. tilside for de to foreg., spredt paa et areal af omtr. 5 m.- (9999). 106. Henimod 400 stkr. flint. Deriblandt en skivespalter, 7,.5 cm. lang, 4,5 cm. bred ved eggen, sterkt indsmalnende mod nakken ved tilhugning af sidekanterne. En anden, daarlig formet ski ve s pal ter og en tredie, som dog maa ansees som tvilsom. — En kjerneøkse med tveregg, 7,7 cm. lang, 4 cm. bred nær 32 K. RYGH. [ 1912 eggen, 2 cm. ved nakken, med skarpe sidekanter. En firesidet flekkeblok med en tilhuggen tveregg ved den ene ende maa vistnok ogsaa regnes for en økse. — 7 flekkeskrabere me(i letouc'heret udbuet egg i den ene ende. Dertil nogle mindre velformede. 2 rundagtige spaanskrabere med retoucheret egg i endel af kanten. — Flere pilespidser. Endel flekkepile, tilhugne i begge kanter over det hele eller bare nærmest odden, med tange eller indhak for skjeftningen; et par lancetformede med tange eller indhak; to tvereggede; nogle bladformede. Kn kan regnes som enegget, men bredere bagtil end almindelig. — 5 flekkebor. — En hel del, tildels line flekker. En enkelt, bred rygflekke er 15 cm. lang. Mindst 4 er sage med tandet egg, den ene 10 cm. lang. Nogle har vist været brugt som knive. Dertil kommer større og mindre kjerner. De tildan- nede redskaber er gjennemgaaende af god. klar Hint, og der er forholdsvis mindre af den graa opake. F. paa en fjerde plads paa nedre Tornes i samme strøg som de foregaaende, alt lig- gende næsten i en dynge paa et areal af bare 1^'2 m.^ (10011 ff.). 107. Omtr. 150 stkr. flint. 9 flekkeskrabere foruden nogle mindre sikre, de Heste med udbuet retoucheret egg, et par med skraa egg, de fleste med tilhugning bagtil for skjeftning. Et par smaa spaanskrabere. Nogle flekkeknive og sage, indtil 7 cm. lange, tildannede for skjeftning. Der er desuden adskillig flere flekker med gode egge. — 2 tvereggede og en bladformet pilespids. Et usikkert bor. — Et stykke kunde nok opfattes som en liden, mindre godt formet skivespalter. Desuden tiere kjerner. — Dertil 8 stkr. bergkrystal, som viser nogen tildannelse af kanterne. — Dette er opsamlet paa et femte sted paa nedre Tornes, ligesom de na^rmest følgende fund i den nordlige helding af det samme fremspringende høide- drag, paa hvis fremspring og sydlige helding nr. 103 — 106 fandtes. Flinterne laa her mere spredt og helt opi)e i dagen, 15 — 20 m. o. h. (10017 fl). 108. Omtr. 100 stkr. flint, deriblandt faa tildannede red- skaber. E]t stykke har adskillig lighed med en skivespalter, men tør dog ikke sikkert opfattes som saadan. — Et par bor. — p]n flekke kan ansees som en sag, en anden som en kniv. — Et par spaanskrabere. — 4 bladformede pilespidser. — Nogle kjerner. — F. paa et sjette sted paa nedre Tornes ved en liden sten, hvorom der havde dannet sig en tue af jord; de fleste af flinterne fandtes inde i tuen. 1 jorden nærmest omkring fandtes intet. C. 25 m. o. h. (10025). 109. Omtr. 750 stkr. flint. Deriblandt er: Skivespalter, 6 cm. lang, 5 cm. bred ved eggen, som er noget skjev paa længdeaksen, indsmalnende mod nakken. Skivespalter, 6 cm. Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 33 lang og ligesaa bred ved eggen, tilspidset mod nakken. Skive- spalter med noget afstødt egg og skarpt tilhugne sidekanter, 4,5 cm. lang og ligesaa bred ved eggen. Liden skivespalter, omtr. o cm. lang, o,^. cm. bred ved eggen; nakken danner ogsaa en 1,5 cm. bred egg. To tvilsomme skivespaltere. — K jerne- økse, 7,5 cm. lang, 5 cm. bred ved eggen, næsten spids i nak- ken, paa den ene side afspaltninger paalangs, paa den anden paaskraa med en ved et enkelt hug dannet tveregg. Afb. fig. 17. Et andet stykke maa være den øvre del af en lignende, afbrækket kjerneøkse. — 8 flekkeskrabere, 4,5 til 3 cm. lange, med re- toucheret egg, paa de tleste udbuet, paa et par skraa; nogle af dem viser tilhugning for skjeft- ning; en har sagegg i den ene sidekant. Et par smaa skive- skrabere, den ene trekantet med en indbuet skraberegg i den ene kant. — 7 flekkebor, 4,5 til 2,5 cm. lange, af tykkere eller tyndere flekker, med spid- ser, som er tilhugne fra to si- der. — Af pilespidser er en tveregget, et par småle flekke spidser med tilhugning for skjeft- ning, nogle tvilsomme bkidfor mede, bagtil brede spidser. — Af de temmelig mange flekker i fundet er endel sikkert dan- nede til redskaber. 4 maa an- sees som knive med tilhugning for skjeftning, deraf kun én med indsmalning mod odden, den længste 6 cm.; en af dem synes ogsaa at have været brugt som flekkeskraber. Nogle bag- stykker af flekker med tilhugning for skjeftning. En 5 cm. lang flekkesag. — Flere andre stykker har vist ogsaa været brugt som redskaber. Der er flere k jerner og større skiver. Meget er af god, klar flint. — F. paa en syvende plads paa nedre Tornes, omtr. 200 m. i NV. for den første. Stykkerne laa paa undergrunden under et 40 cm. dybt torvlag. Et par store stene, som med sine indre sider dannede en aaben vinkel, viste tyde- lige spor af at være berørt af varme. Omkring disse stene var mulden aldeles sort, medens den bare 1 m. derfra bestod af rødaur. Her maa derfor have været et ildsted (10041 ff.). 110. Omtr. 2oO stkr. flint og nogle stkr. bergkrystal. Af flinterne er kun faa bearbeidede stvkker. Et stvkke er vel en 3 ¥ia. 17. %. 34 K. RYGH. [1912 skivespaller med noget afstødt egg, tilspidset mod nakken, 6 cm. 1., 5,5 cm. bred ved eggen. p]n liden l'lekke skraber med fint retoucheret udbuet egg. Et stk. af en smal llekke med fin retouche langs den ene kant, mulig af en pilespids. Et krumt bor og et par andre bor. — Opsamlet paa en ottende ])lads paa nedre Tornes (10250). 111. Omtr. 250 stkr. flint. Deriblandt er 4 ski vespal tere, 6 — 3,5 cm. lange, den ene tyk paa midten som »Affaldsdynger < IV, 18; en af dem er særlig godt formel. — K jerneøkse med tveregg, 5,5 cm. lang, paa den ene side tilhugget paalangs, paa den anden væsentlig paaskraa. — 2 flekke skrabere, 4,5 cm. lange, den ene med udbuet, den anden med skraa egg, begge tilhugget for skjeftning. — 3 spaanskrabere, indtil 3 cm. i tverm. Nogle større skiver har ogsaa delvis skraberegg i kan- terne. — Et flekke bor med noget krum spids. — 2 tykke bor med trekantet tversnit. Et lidet skivebor (»tyndt bor«). — Af flek kerne er der to med sagegg. Et par har vist tjent som knive. — En vakker flekkeblok, 8 cm. lang, med etslags økseegg i den ene ende. En mindre spaanblok. Flere større kjerner, indtil 11 cm. lange, og store skiver, som ogsaa maa regnes som kjerner. — Opsamlet af en gut paa hele fundstrøget paa nedre Tornes, uden at han har holdt fundpladsene ud fra hverandre (10346 11). 112. Omtr. 70 stkr. flint. Deriblandt en ski ve s pal ter, tynd til den ene, tyk til den anden sidekant, spids mod nakken, 6 cm. lang. Et tykt bor. En llekke med sagtandet egg. En lin flekkeblok, 5 cm. lang, tynd mod den ene ende. En min- dre flekkkeblok af sort flint. En skeformet skraber med skaftstykke, 8,5 cm. lang, med retoucheret skraberegg. Dette er opsamlet af gutter paa forskjellige steder paa nedre Tornes. Som skraberen viser, hidrører det delvis fra yngre stenalder (10407 f.). 113. Omtr. 450 stkr. flint og endel stkr. bergkrystal, hvori- blandt temmelig lidet af tildannede stykker. Deriblandt er 4 flekkeskrabere med skraa egge og et par med udbuede egge. Et stk. kunde opfattes som skivespalter med beskadiget egg, men har maaske snarere været en skraber. Nogle flekkebor. Et par tvereggede pilspidser foruden nogle usikre. En en- egget pilespids uden tange. 2 småle lancetformede og nogle bredere, bladformede pilespidser. Dertil kommer endel usikre redskaber og flere større blokke og kjerner med afspaltnings- flader. — F. i udmarken paa øvre Tornes i den nordøstlige helding af en isoleret høide, hvorpaa denne gaard ligger, og som ved en elvedal er adskilt fra den aasryg, hvorpaa fundene paa Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 35 nedre T. er gjort. Plinterne laa oppe i dagen paa en høide af c. 25 m. o. h. (10032 ff. 10122. 10249). 114. Omtr. 250 stkr. flint og nogle stkr. bergkrystal. Det allermeste af flinterne er affald. En skiveskraber med noget retoucheret egg. Nogle spaaner og flekker med finhugning i kanterne maa ogsaa regnes som skrabere. 3 bor eller borspidser. En liden blok af sort, god flint. Nogle stykker er sterkt for- brændte. F. paa en anden plads nær den foreg, paa øvre Tornes, c. 20 m. o. h., det meste oppe i dagen, hvor torveii var afflækket (10210). 115. Omtr. 120 stkr. flint, mest smaat affald. 2 stkr. kan ansees for tvereggede pilespidser. Nogle tvilsomme skra- bere. Et 8 cm. langt, tresidet stk., ved tilhugning aftyndet og noget tilspidset til den ene ende, sandsynlig et stødredskab. Opsamlet paa en tredie plads i samme strøg paa øvre Tornes (10249). 116. Over 700 stkr. flint og omtr. 100 stkr. bergkrystal. Blandt flinterne findes 6 flekkeskrabere, hvoraf en med skraa, en anden med lige, de øvrige med udbuet egg, de fleste tilhugne for skjeftning. En liden skiveskraber. 5 bor, det ene sterkt afskuret. En tresidet pilespids med tilhugget tange, 3 cm. lang. 2 stykker har ellers form som tvereggede pilespidser, men synes for tykke til at kunne regnes for saadanne. Nogle smaa knuder. Desuden adskillige tvilsomme stykker. Af bergkrystal- stykkerne er de fleste vandklare, men enkelte med et rødligt skjær. Nogle af dem kan have været pilespidser og bor. Op- samlet paa øvre Tornes paa en fjerde plads, som syntes at have en vidde af c. 10 X 6 m- Der var et gjennemsnitlig 0,5 m. dybt torvlag over den af aur og smaasten bestaaende undergrund. Flinterne fandtes paa undergrunden, kun faa inde i torven. Der saaes ildskjørnede stene, men intet formeligt ildsted. Ogsaa nogle af flinterne er gjennembræ'ndte (10287 ff.). 117. Omtr. 200 stkr. flint, det allermeste smaat affald. En 6 cm. lang flekke af god flint kan regnes for en kniv. Et par tresidede bor. En liden skiveskraber med retoucheret egg. Nogle flere stkr. bærer spor af bearbeidelse; et er sterkt brændt. Dertil endel stkr. bergkrystal. Opsamlet nordligst i øvre Tornes's udmark paa grænsen mod Kjørsvik (10393. 10410). 118. En t ver økse af sten af oventil tresidet, længere nede trapezoidisk t\^rsnit, 11 cm. lang, omtr. 2,.5 cm. bred ved den svagt buede egg, sterkt tilspidset mod nakken, beslægtet med den under nr. 89 beskrevne fra Tautra. Afb. fig. 18 a og b. Tre stykker flint, det ene med skraberegg i kanten. F. i en 56 K. RYGH. "1912 ager paa el brug aC ovre Tornes. Del er dog ganske nvisl, om oksen og llinlerne er samtidige (1028o f.). Fig. 18 a. C. 3,4. Fio-, 18 b. C. 3/4. 119. 7 sikr. flinl. Deraf et 6 cm. langt, tykt stykke, til- huggel til en slump egg i den ene ende, af god tlinl. En liden knude af sort Hint med afstødning i hjørnene. En liden, tyk skraber med hoi egg. F. paa et andet brug af øvre Tornes (10397). 120. Spredte flintfund fra Tornes i Frænen, som ikke kan henføres til nogen bestemt lokalitet: o eneggede pile- spidser, deraf 2 med tilhuggen tange. 2 afbrækkede lignende. 2 s age, den ene med sagegg i begge kanter. 2 flekkeknive, indrettet for skjeftning. Et tyndt bor med krum spids. En flekkeskraber med noget afslidt egg. Et par spaanskrabere. 4 lidt større skiver, den største 5 cm. i tverm. med delvis re- toucherede kanter. Et stykke maa udentvil opfattes som skive- spalter med lidt afstødt egg, 4,7 cm. lang med 3 cm. bred egg, tyk paa midten, indsmalnende mod nakken, hvor der er en smalere egg. Idethele indeholder disse fund omtr. 350 sikr. (10067 f.). 121. Stor f li nik jerne, 12 X 12 X 10 cm. i tverm., med Nr. 8] OLDSAGSAMLIXGENS TILVÆKST I 1912. 37 skiveafspaltninger. 2 mindre kjerner. Et stykke af en økse- form med steil tveregg; kunde dog ogsaa opfattes som en skraber. Nogle smaa skiver med afskuret skraberegg. — Et tilskaaret stykke af dy re tak, trekantet omrids, meget lig en sverdknap fra yngre jernalder, enten et emne eller brugt til glatning med den undre flade side. F. under brydning af ny- land paa Kjorsvik i Frænen, nabogaard til Tornes i nord, c. 20 m. o. h. og 150 m. fra sjøen U0399\ 122. 50 stkr. flint, væsentlig affald. En liden skivespalter med beskadiget egg, 4 cm. lang, 3,5 cm. bred ved eggen, spids i nakken, den ene sidekant tver og tyk, den anden skarp. Nogle bor spid ser. F. paa Havnnes i Frænen (nærmest vest for Tornes), c. 20 m. o. h. og 40 m.fra sjøen (10351). 123. 3 klumper af flint, den ene 11 X ~ cm. i tverm., de andre smaa. En blok med gamle spalteflader, 9 cm. lang, tyk i den ene, tynd i den anden ende og der med stødmerker. En 5 cm. lang, god flekke og nogle smaa stkr., hvoraf et er brændt. F. paa et andet sted paa Havnnes, 15 — 20 m. o. h. og c. 150 m. fra sjøen (10355). 124. Omtr. 70 stkr. flint, mest smaat affald. Et tresidet bor og et par smaa borspidser. El par spaanskrabere med retouche i den ene kant. Et s cm. langt, tresidet stykke, spidst til den ene ende, tykt i den anden, maaske et stød redskab, jfr. nr. 115 ovf. — F. paa Vaagøen paa sydsiden af Frænen- fj orden i en mod SO. heldende bakkeskraaning i udmarken, hvor torven var skyllet bort af et vandsig (10262). 125. Omtr. 50 stkr. flint, væsentlig affald. En liden skive- skraber, 3,5 cm. i tverm. med god, retoucheret skraberegg i den ene kant. En liden, smal flekke skraber. Nogle usikre borspidser og pilespidser. Opsamlet paa Vaagøen paa en plads lidt vestligere end foreg. (10286). 126. 35 stkr. flint. Deriblandt en 9 cm. lang, tynd flekke af sortgraa, klar flint, 4 cm. bred i den ene ende, spids i den anden, vel brugt som kniv. En liden kniv med skafttange. En tveregget pilespids. Et par smaa knuder. F. paa en flade ovenfor husene paa Jendemsvorpen under Jendem ved Julsundet i Frænen (10264). 127. En 8 cm. lang, bred flekke af flint med et indhak for skjeftningen nær den smalere ende, har mulig havt skraber- egg i den bredere, beskadigede ende, men kan ogsaa være brugt som kniv eller sag. Det samme gjelder en 7 cm. lang flekke, ogsaa beskadiget i den bredere ende. En trekantet skive med sagegg. En liden rygflekke. Opsamlet nær under fjeldet Skalten i Frænen (10354). 128. Omtr. 20 stkr. flint og et par stkr. bergkrystal. 38 K. RYGH. [1912 Blandt flinterne er B gode flekker med skarjie sidekanter, 4, o — 7 cm. lange. Ki tvilsomt bor og et par usikre pilespidser. Op- samlet i en veigrøft paa Hoemsnes i Frænen (lOoOG). 129. Omtr. 50 stkr. flint, deriblandt nogle knuder og ud- nyttede blokke. To smaa skiver med retoucheret skraberegg. Nogle flekker. Forøvrigt nogle usikre stykker. F. i Vestad- viken under Vest ad i Bud (10307). 130. 20 stkr. flint, deriblandt 2 — 3 usikre borspidser. Ellers affald. F. paa et andet sted i Vestadviken (10308). 131. Omtr. 40 stkr. flint, deriblandt en meget vakker ku- bisk blok af gulhvid flint, nogle knuder og 3 — 4 borspidser. F. paa et tredie sted i Vestadviken (10309). Nr. 128 — 131 er opsamlet og indsendt af hr. adjunkt X. Nummedal. Fund paa flintpladse paa Vikten i Namdalen. 132. Liden tverøkse af sten, o cm. 1., 2, .s cm. bred ved den udbuede egg, spids mod nakken, hvor den nu er noget af- kløvet paa den ene side. Har i den øvre del kun været ufuld- stændig slebet og har her tildels bevaret rullestenens opr. form. Afb. fig. 19 a og 1). — Et i begge ender afbrækket brudstk. af Fi«. 19 b. Vi. en pilespids af graa skifer af formen R. 88 med skarp midt- rj^g, 1,6 cm. bred, nu 6, ,5 cm. langt. — Odstykket af en bred, tynd pilespids af hvidgraa (forvitret) skifer, 4,5 cm. 1., ved bruddet 2,2 cm. bredt, næsten flad paa den ene side, har været Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 39 lidt hvælvet paa den anden, men er der afflaget. — Nogle smaa stkr. flint med skraberformet tilhugning, deraf en ganske kort, tyk flekkeskraber med udbuet egg. — t^n tveregget pile- spids, 2 cm. 1., med fin tveregg, spidst tilhuggen bagtil, og et par tvilsomme pilespidser. — Et par smaa bor. — En liden sterkt udnyttet flekkeblok af god flint. — Omtr. 200 stkr. flint, deriblandt nogle smaa udnyttede k jerner, men væsentlig smaat affald. — Et par stkr. bergkrystal. — En ægformet rullesten, 7,5 cm. lang, 5,5 cm. bred, med sterke merker af stød i begge ender. — Halvdelen af en opr. oval rullesten, som i den hele ende er sterkt afslidt ved stød, medens den anden ved nogle hug fra de to bredere sider er formet til etslags grov egg, som vist har været bestemt til ved prikhugning at tildannes finere som paa samlingens nr. 9520 og 9634.^ — Et af kløvet endestykke af en rullesten af hvid kvarts med stødmerker i enden. — Et par rundagtige skiver af skifer, som synes tilhugne i kan- terne. — Flere aabenbart noget tilhugne stkr. af kvartsitisk sten. F. i kulholdig jord paa Rørvik paa Viklen ved veien til R^em, hvor den har naaet høiden og bøier mod syd, under 30 m. o. h. Det saa ud til, at flinler forekommer i endnu større udstrækning (10190 tf.). 133. 130 stkr. flint. Deriblandt en bagtil afbrækket flekke- skraber med godt retoucheret, udbuet egg; en liden skiveskra- ber med etslags skaftstykke, 3,5 cm. lang; nogle usikre skrabere. 2 stkr. har en tveregg som skivespaltere, men maa paa grund af sin ringe størrelse (.knap 3 cm. 1.) vel snarere opfattes som skrabere. — Et flekkebor og et andet bor. — 2 flekkeknive med lidt indbuede egge og noget tilhugne i den konvekse rygkant. — En liden knude og nogle større blokke eller kjerner, til- dels med en ufuldkommen egg. — Et stk. af en haard bergart af omrids som en skeformet skraber med et tilhugget skaft, og- saa tilhugget i kanterne forøvrigt, 13 cm. langt, indtil 10 cm. bredt, antagelig et ufuldendt emne. — F. paa Rørvik i en dal omtr. i nord for den foreg, plads, 40 — 50 m. o. h. (10198 f.). 134. 12 stkr. flint, hvoraf el vistnok maa opfattes som en skivespalter, 5 cm. lang og over 4 cm. bred ved den udbuede tveregg, indsmalnende mod nakken. F. paa Rørvik i en myr noget høiere end foreg. nr. (10200). 135. 3 stkr. flint, det ene en tyk skive, 4,5 cm. i tverm., med tilhugning i kanterne. F. paa en fjerde plads paa Rørvik ved en stf syd for nr. 1 (10201). 136. En større klump af flint med nogle spalteflader og en liden spaan. F. paa Flerengstranden under Flereng paa østsiden af V ikten (10202). 1 Se Tlij. VSS. 1911, 5, 13. 40 K. RYGH. [1 912 lo7. 4 stkr. riint, hvoraf det ene har form som en paa midlen meget tyk skivespalter med Hdt afstødt egg, indsmal- nende mod nakken, 5,5 cm. lang, 5 cm. bred i eggen. En hden spa an sk råber med retoucheret egg. F. paa Ofslad paa Viklen paa bunden af en lorvmyr (l()20o). IHS. 12 sikr. flint, deraf to med retoucheret skraberegg i kanlen, og en borspids. F. paa Kvalfjord i el grustag ved veien, »hvor denne er paa det høieste«, efter kartet dog under 30 m. (10204). 139. 10 stkr. flint. Kl par nu sterkl afskurede stykker har været tilhugne. F. paa bunden af en myr paa Gravset j)aa Viklen (10205). 140. To store klumper flint med nogle spalleflader, den ene 14 X 10 cin. i Iverm., den anden en smule mindre. Omtr. 40 andre stkr., hvoraf nogle viser spor af bearbeidelse. Nogle skiver har gode egge, som dog maaske er tilfældig fremkomne. -^ Et ualmindelig stort slk. j)impsten, 11 X 9 cm. i tverm. F. paa Hundeslad paa vire Viklen meget spredt paa bunden af en lorvmyr (1020B). 141. Omtr. 130 stkr. flinl. Deraf nogle middelsslore klumper med spalleflader; en af dem, som falder godl i haanden, er noget spidsere til den ene kanl og der viser stødmerker, har vel været brugt til stødning eller knusning. Nogle skiver viser en finhug- ning i kanlen; en knude kunde opfattes som en skivespalter, skjønt med slagbulen ved nakken. El slk. er vel et bor, et andet en bladformel pilespids. Regelmæssige llekker mangler ganske. Alt af opak graa flint. F. paa el andet sled paa Hundeslad i sandgrunden under en mvr i N.V. for gaarden (10207). 142. Stor klump af sort, god flinl med spalteflader, men delvis med kridtskorpe, 16 X H ^^^^ i tverm. Nogle mindre klumper, tildels af samme gode flinl. Nogle smaa flinlstykker. F. paa Ulsund paa ytre Viklen i flere nær sammen liggende grustag. Disse flinlpladse paa Viklen (nr. 132 — 142) er opdagede og fundene opsamlede af hr. adjunkt A. Nlmmedal. Navnlig de to første fra Rørvik har interesse ved sit indhold, og de har alle særlig betydning ved den nordlige beliggenhed, henimod ()5 ^' N. B. Fllntpladse paa Frøien I Posen. 143. Omtr. 40 stkr. flint. Nogle blokformede stkr., mere eller mindre skarpt tilspidset til den ene ende og tykke i den anden, 9 til 4 cm. lange, vel al opfatte som stødredskaber. — Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 41 Nogle større og mindre skiver med skraberegg; en af dem med skarp, ikke retoucheret tveregg kan efter sin form godt opfattes som en skivespalter. En aflang, 8,5 cm. 1. skive maa regnes som en skiveskraber med skafttunge og retoucheret buet egg i den bredere ende. — Et lidet bor. Ogsaa nogle fiere stkr. kan være formet til bestemt brug. — F. paa Hammervik paa Frøien mellem gaarden og skolehuset omtr. 30 m. o. h. (10224). 144. Omtr. 90 stkr. flint. Deriblandt en skivespalter med svagt buet tveregg, ogsaa eggformet i nakken; den ene sidekant tyndt tilhuggen, den anden tyk, indsmalnende mod nakken, 5 cm. lang, 3,.5 cm. bred ved eggen. — En liden flekkeskraber med skraa egg. Et par stkr. af flekker med retouche i den ene sidekant. Nogle blokke og skiver. De allerfleste stkr. er af graa opak flint. Dertil kommer nogle smaa stkr. af berg- krystal, hvoraf to er tilhugget som bor, det ene med ret, det andet med krum spids. F. ved Hammervandet paa Frøien paa vestsiden nær dets sydende (10225). 145. Et stødredskab af graa opak flint, dannet af en tyk skive ved tilhugning af to smalsider, hvoraf navnlig den ene er meget fint tilhugget, hvorved der dannes en afrundet spids egg i den ene ende. 8,5 cm. langt. F. paa en sti paa vestsiden af H a m m e r v a n d e t (10226). 146. C. 70 stkr. flint, hovedsagelig alTald. Nogle storre flekker, hvoraf enkelte kan have tjent som kniver. En flekke- skraber med udbuet egg. En liden rundagtig skive med re- toucheret kant. Et ski ve bor med kort spids. En noget usikker tveregget pilespids. Flere blokke og kjerner. Meget er af klar ly.sgraa flint. F. paa vestsiden af Hammer van det næn- dets nordende (10227). 147. C. 70 smaa stkr. flint. Deriblandt 2 tynde bor og et tykt flekkebor. Et stykke af en flekke med retoucheret sidekant. En tveregget pilespids. Et stykke er forbrændt. F. paa østsiden af Hammervandet nær nordenden (10228). 148. En afbrækket flekkeskraber med udbuet egg. 2 hele flekkeskrabere med udbuet egg, bagtil indrettet for skjeftning. En rygflekke med borspids. En 5,5 cm. lang flekke med sagegg i den ene kant. En firkantet skive med etslags øksegg er vel at anse som en skraber. F. med nogle andre flintstykker paa Flat val paa Frøien paa en lav aasrvg nordenfor husene, over 30 m. o. h. (10229). 149. En vakker rygflekke af sortgraa flint, 8,5 cm. 1., udentvil brugt enten som kniv eller sag. F. paa Flatval paa et andet punkt af den samme aas, men lidt lavere (10230). 150. Omtr. 60 stkr. flint. Et kan opfattes som en skive- spalter med svagt indbuet tveregg, slagbule ved den ene side, 42 K. RYGH. [1912 en bred og en tynd sidekanl og indsmalnende mo(l nakken. 5,5 cm. lang, 4 cm. bred ved eggen. El andel slykke Ivilsomt. Nogle skiver med gode egge. Et tykt bor. Flere flekker med gode egge i kanterne. En 5 cm. lang flekke med god tveregg i den ene ende og sterkt indsmalnende i den l)agre del. En bred flekke med god egg i den ene ende. En god Ilekkeblok, som bar l'aaet elslags eggform i nogle kanler. El 12 cm. langt slykke ser ud til at være en ufuldlørt økse. — F. paa Flat val paa Frøien paa et tredie punkt ])aa den samme aas, lidt bøiere end frg. nr. (10231). 151. En tyk skive med en tveregg lil den ene kant, vistnok l)estemt til skraber. Flekke[)il, o,.t cm. lang, med fin tilhug- ning af den ene kant mod odden. En bred flekke med en god egg og brudstk. af en anden. F. paa Flat val i el udtørret bækkeleie paa den samme aas (10232). 152. En skive af flint med en god tveregg og indsmalnende mod nakken maa vistnok opfattes som en spalter, 5 cm. lang, vel 3 cm. bred ved eggen. En anden skive har ogsaa en god tveregg; men paa grund af dens uregelmæssige form oventil kan den ikke have været skjeftet som økse. Flekkeskraber med retoucheret udbuet egg og fin tilhugning i sidekanterne, 4 cm. lang. En liden, smal flekke. F. paa den samme aas paa Flatval. Der findes vist paa denne aas udstrakte flintpladse (10233). 153. Ski ve spa Iler af sortagtig klar flint med god, 5 cm. bred tveregg, gjennemhullet oventil af et kridtlag; hullet har vist tjent til støtte for skjeftningen, da de fremstaaende kanter ved det er omhyggelig afjevnede. Flekkeskraber med udbuet, re- toucheret egg. En liden skive med høi, tilhuggen skraberegg, 3,5 cm. lang. En 6 cm. lang flekkekniv med tilspidsning mod odden paa rygsiden. En anden lidt kortere flekkekniv. En tynd, aflang skive med sterkt fremspringende borspids i den ene ende. Et stk. er hvidbrændt. Fundet indeholder idethele 20 stkr. mest god flint. F. paa Storhaller en paa F'roien paa en plads paa nordsiden af Kvernvandet (10236). 154. En stor klump flint, 15X11 cm. i tverm., med for- vitret ru overflade, men gamle spalteflader i kanterne. En tyk skive med 2,5 cm. lang, indbuet skraberegg og indrettet for skjeftning. Et par tykke bor. Dertil nogle tvilsomme stkr., ialt 17 stkr. flint. Desuden et 4,5 cm. langt stk. bergkrystal, som kan være brugt som skraber. F. paa Storhalleren paa vest- siden af Kvernvandet (10237). 155. C. 90 stkr. flint, væsentlig af god, sortgraa masse, og mere end almindelig af større stykker, saaledes flere større flekker og skiver. Flere tynde spaaner af klar flint med Nr. 8] OLDSAGSAMLIXGENS TILVÆKST I 1912. 43 skarpe kanter. Af sikre redskaber kun lidet. Et par borspidser, en tveregget pilespids. Nogle llekker har vel tjent som skra- bere. Nogle mindre blokke. Et stykke er hvidbrændt og af andre er der afsprængt stykker, vistnok af ild. F. paa S tor- halleren paa vestsiden af Kvernvandet, c. 100 m. i N.V. for frg. nr. (10238). 156. 21 stkr. flint. Deriblandt er en række pilespidser: 3 eneggede, omtr. 3 cm. lange; den ene, som er kortere, er vist afbrækket bagtil; den ene kant helt tilhuggen, den anden bare bagtil. 2 længere stykker, 4 og 5,5 cm. lange, kun tilhugne i den ene kant mod odden og uden skafttange, maa ogsaa reg- nes som eneggede pilespidser. En kun 2 cm. lang spids er helt tilhuggen i begge kanter. En tveegget og tresidet, smekker flekkespids, 3 cm. lang, er kun tilhugget i begge kanter bagtil. En tveregget pilespids (flekkespalter), 2,5 cm. lang, 1,7 cm. bred i eggen. Et par usikre flekkespidser. — 2 flekke skra- bere, 5 cm. lange med 1 cm. bred, retoucheret egg, paa den ene lige, paa den anden svagt indbuet, den ene tilhugget for skjeft- ning. En ilekke med skraa, ikke retoucheret tveregg i den ene ende maa vist ogsaa regnes som skraber. En flekkekniv. — En 8 cm. lang rygflekke med borspids. — Et 10 cm. langt, tykt stk. af opak graa flint af trapezoisk tversnit, aftyndet mod enderne, kunde være en daarlig formet eller ufuldendt økse. En skive med en god tveregg i den ene ende, maaske at regne for en spalter, skjønt ikke indsmalnende, men kun aftyndet mod nakken. — Fundet er opsamlet paa et sted i det samme strøg paa Storhalleren i Frøien (10239 ff.). 157. Omtr. 300 stkr. flint. Deriblandt er en liden økse med tyndt bugne sidekanter, sterkt udbuet, temmelig but tver- egg, aftyndet og indsmalnende mod nakken, 6 cm. 1., indtil 2,5 cm. br. — Nogle flekkebor, deraf et med krum spids, et tre- sidet, tykt bor, et par ski ve bor, deraf et med skarpt frem- springende spids. — Én flekkeskraber, bred med udbuet egg, og nogle usikre. En større skive med 4,5 cm. bred, godt re- toucheret skraberegg og en liden lignende. — Flere rundagtige, i regelen tynde skiver med skarpe kanter, som kan være brugt som skjærende redskaber. — Nogle mindre kjerner og knuder. — Mange af stykkerne viser sig at have været udsat for sterk varme, som har sprengt fliser af dem. — F. paa en 5te plads paa Slorhallleren, i nord for husene paa svdsiden af det in- derste af Storfjorden a0242). 158. Omtr. 900 stkr. flint, hvoriblandt der er mindre end almindeligt af rent smaa affald sstykker. 3 eller 4 stykker kan betegnes som skives paltere med gode tveregge, skjønt de er lidet tilhugne i kanterne. Den bedst formede er kun 3 cm. lang 44 K. RYGH. [1912 Og 3,5 cm. bred i eggen. Desuden er der en økseform et skive med hel spallellade paa begge sider og en god egg. For- øvrigt er der i fundet adskillige skiver med skarpe kanler, som kan være brugt som skjærende redskaber. Et par, som viser nogen tilhugning i kanterne, er vel bestemt til skrabere. — En ualmindelig stor mængde flekker, hvoraf den storste er 13 cm. lang og indtil 5, .5 cm. bred, med skari)e egge til begge sider. En anden, i) cm. lang, 4,.=. cm. bred med buet tilhugning af ryg- gen og skarp egg er aabenbart bestemt til kniv. Som knive maa ogsaa 5 — 6 noget mindre flekker betragtes med tilhugning for skjeftning og gode egge. Flere andre flekker kan ogsaa have været brugt som knive. En enkelt maa nærmest ansees som en sag. — Af flekkeskrabere med retoucheret egg lindes kun et enkelt, bagtil afbrækket stykke af hvid flint. Men der er nogle ilekker med (mest skraa) spalteegge i den ene ende, som vel kan være skrabere. — p]n hel del flekkebor, større og mindre med mere eller mindre omhyggelig dannede spidser. — 3 tvereggede pilespidser og et par usikre bladformede. — Flere gode blok- ker, flekkeblokker og skiveblokker, simplere kjerner og mange større skiver, hvoraf endel vel kan ansees som udnyttede kjer- ner, og flere knuder. — Dette fund er opsamlet paa Skarpnes paa Frøien i nordvest for husene ved gjennemgravning af et kun lidet areal. Der maa her utvilsomt være en meget stor og rig llintplads (10243 II). Disse fund fra Frøien (nr. 143 — 158), som alle er fra øens sydside, er opdagede og samlede af hr. adjunkt A. Nummedal og indsendte af ham. En flerhed af dem tilhører aabenbart ældre stenalder, og det er sandsynlig tilfælde med alle, omend mulig tildels med indblanding af endel levninger fra yngre tid. Nye flintfunci fra pladse i Nordmøre. 159. Omtr. 90 stkr. flint, hovedsagelig smaa affaldsstykker. En ualmindelig liden skivespalter, 3,.^ cm. 1., 2,5 cm. bred ved eggen, men af fuldt regulær form. En enegget pilespids, 1,7 cm. 1. En smuk flekkespids af klar flint, som næM-mer sig til enegget, tilhugget i begge kanter i den bagre del og nan-mest odden i den ene kant. En bladformet pilespids med afrundet basis. Et par flekkebor og en liden borspids. FA stk. er vel den forreste del af en afbrækket kniv. F. paa Ødegaarden paa Nordlandet ved Kristiansund paa den samme plads, hvor- fra tidligere flere samlinger er indkommet. Jfr. Thj. VSS. 1910 nr. 10 s. 51 f. og 1911 nr. 5 s. 44 (10261). Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 45 160. Omtr. 200 stkr. flint. Af tilhugne redskaber er der: en kjerneøkse med noget bugtet egg, o cm. lang, 2, .5 cm. bred over eggen. En liden økse med noget uregelmæssig egg, den øvre del af den ene side med kalkskorpe og gruber, 4 cm. 1. Et stykke, som forøvrigt har form som en sk i ve s pal ter, men nakken er bredere end eggen og begge betydelig skraa i forhold til længdeaksen. — 2 smaa flekkeskrabere, omtr. 2 cm. lange, den ene med udbuet, den anden med indbuet egg; dertil et par mindre sikre. — Nogle flekker, tildels tilhugne og med gode egge, maa regnes som knive eller sage. En O cm. lang flekke med tilhuggen sagegg langs hele den ene kant. — Et velformel flekke bor, o, .5 cm. langt, og et par korte bor, det ene med krum spids. — Et par småle flekker maa vel være pilespidser. - — Flere knuder og mindre kjerner. — Opsamlet paa 0de- gaarden paa Nordlandet ved Kristiansund paa en ny plads nær ved en bæk, omtr. 100 m. østenfor den før kjendle, jfr. frg. nr. Plinterne kom for dagen ved pløining il()25;5!. 161. Økse form er af flint. En 4, .5 cm. lang ski ve spalter, 2,7 cm. bred ved eggen, spidst tilhugget mod nakken. 2 stykker har tveregge som ski vespa 1 tere, korte og brede, men mangler tilhugning mod nakken. En s k i ves pal ter m ei sel med god tveregg, . men forøvrig daarligt tilhuggen. — Velformet kjerne- økse af god flint med udbuet tveregg, med afspaltninger paa- langs paa den ene, paatvers paa den anden side, 0,5 cm. lang, 3 cm. bred ved eggen. Kjerneøkse af god flint af lignende form og størrelse, men mere tilsj)idset mod nakken. En usikker økse af kvartsitisk stenart med velformet tveregg, men ellers kun lidet tilhugget, bredere ved nakken end ved eggen, 7 cm. 1., 3 cm. bred ved eggen. — Liden økse af skifer af en med R. 14 beshegtet form, rektangulært tversnit, den ene bredside svagt hvælvet efter længden, den anden ret med en kort tveregg, begge ligesom smalsiderne svagt hvælvet i tversnittet, 5, .5 cm. lang, men noget afbnekket i nakken, 2, .3 cm. bred ved eggen, noget smalere ved nakken. Afb. fig. 20 a og b. — Flere smaa flekkeskrabere med retoucherede egge i enden, mest udbuede, en enkelt med skraa egg, nogle ogsaa med ikke retoucheret eller afslidt egg. Nogle af dem ogsaa fhit tilhugne i sidekanterne, tildels vel for skjefningens skyld. — C. 15 smaa og middelsstore skiver med tildels retoucheret skraberegg i endel af kanterne, nogle ogsaa noget tilhugne for skjeftningen. — Af de mange gode flekker, er der en hel del, som sikkert er bestemt til knive, og andre, som kan formodes at have været brugt dertil; nogle er tilhugne mod odden paa rygsiden, enkelte har bagtil indhak eller tilhugning for skjeftningen. Af flekkesage med tandet egg kan opføres mindst 5. — Omtr. 20 flekkebor, mere og 46 K. RYGH. [1912 iniiulre udprægede, enkelte med krum spids, 4 skivebor, 2 smaa lykke bor og el slørre, som dog mulig snarere kunde \æie nakkeslykkel af en økse. — 2 eneggede pilespidser med lange; G f lekkespidser lilbugne paa den ene side nær- mest odden, men uden tange, og et par uden tilhugning; 3 tver- eggede pilespidser. — Dertil kommer en hel del blokke, hvoraf tiere meget gode og nogle med et slags egg, saa at de nærmer sig til økser, k jerner og tykkere skiver. Hele fundet indeholder omtr. 900 sikr., hvoraf den overveiende del er ailald. Ogsaa dette er opsamlet paa Ødegaarden ved K r i s 1 i a n s u n d paa en tredie plads 2 — 300 m. østenfor husene (10254 ff.). Fiii. 20 a. Fik'. 20 h. l/l. 162. En liden flek keskraber af flint med skraa retou- cherede kanter fra spidsen ud til begge sider og med tilhugget tange. F. paa Rausand i B rem snes, vistnok paa den før bekjendte flintplads, se Thj. VSS. 1911 nr. 5 s. 37 (10310). 163. 2 flade sikr. bergkrystal, hvoraf ialfald det ene er en skraber; den har indbuet egg og skafttange. F. ved B rems- ne sh atten i B rem snes paa en af de der liggencie llintpladse (10311). 164. Omtr. 200 sikr. flint, deriblandt adskillige større ski- ver og kjerner, ogsaa nogle bedre formede blokke, 2 eller mulig 3 flek ke bor, nogle flek ker med gode skjæreegge, et par skiver med delvis retouche i kanten. Et stykke kunde nok gjælde for en skivespalter; men denne bestemmelse er dog usikker. F. paa en ny plads i Vor p bugten i Bremsnes (10312). Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 47 165. Onitr. 170 stkr flint, hovedsagelig smaat affald. Af tildannede er et vel tilhugget tresidet hor, 3 cm. langt, og en fint tilhuggen spids af et afhrækket flekkebor, et hagstykke af en flekkekniv eller flekkesk råber med indhak i den ene kant, 3 smaa spaaner med retouche i kanten, en flekke spids, 3,5 cm. lafig, og en meget tvilsom tveregget pilespids. Flere stkr. er sterkt forbrændte. — Dertil kommer 25 stkr. bergkrystal, hvoriblandt mulig nogle skrabere. F. paa Ørn- vik paa Frei noget nordenfor pladsen paa Kleiven (,nr. 9129, Thj. VSS. 1910 nr. 10 s. 69), men meget lavere end denne, omtr. 10 m. o. h. (10313). 166. Omtr. 70 stkr. flint; deriblandt endel klumper med afspaltninger, smaa blokke og knuder. Et stykke har en god økseegg, men er meget tykt i den anden ende, hvorfor bestem- melsen er tvilsom. Et flekkebor. Dertil nogle tvilsomme redskaber. — Et større stk. kvarts, uregelmæssig firkantet, 6 cm. langt, har en som det synes med forsæt tildannet tveregg, 4,5 cm. bred. F. paa Blom en ved Rensviken paa Frei, omtr. 30 m. o. h. (10314). 167. Omtr. 30 .stkr. flint. Deriblandt en flekkeskraber af god flint med retoucheret egg og en anden mindre udpræget, et bor med krum spids af en rygflekke og et andet flekke- bor, en liden rundagtig skive med tandet kant og nogle smaa blokke. Dertil nogle tvilsomme stykker. F. paa Kleiven paa Frei paa en ager noget søndenfor og noget høiere end den i 1910 (nr. 9129) fundne plads (10315). 168. Stykke af opak flint, grovt tilhugget, spidst til den ene ende, bredt i den anden, hvor det dog ikke har nogen god egg, 13 cm. 1. Mulig en ufuldendt økse. F. ved Sveggesundet i Bremsnes (10316). 169. C. 250 stkr. flint. Deriblandt er 2 eneggede pile- spidser, c. 2 cm. lange, eggen paa den ene til høire, paa den anden til venstre, og en tredie af mindre regulær form. En tveregget pilespids. Kniv af ældre form med tyk ryg, skraanende mod odden, 5 cm. lang. En smal rygflekke, som enten har været kniv eller bor. 2 korte flekke skrabe re, den ene med udbuet, den anden med indbuet egg. En liden spaan med fint retoucheret skraberegg. Nogle blokke og knuder. — 20 stkr. af graa kvart sit, hvoraf to noget større er tilspidset til etslags dolkform. Nogle smaa stkr. kan have været pilespidser. 8 stkr. hvid kvarts og bergkrystal, hvoraf nogle viser bear- beidelse. F. ved Om sund paa Nordlandet ved Kristian sund paa vestsiden af veien paa samme plads som nr. 9891 ff., se Thj. VSS. 1911, 5, 39 f. (10317 f.). 170. C. 150 stkr. flint, overveiende affald. 2 knive med 48 K. RYGH. [1912 indskraaning af ryggen mod odden og 2 andre, mindre sikre, 3,5 — 5 cm. lange, nden indretning for skjeflning. Nogle andre flekker med skarpe egge. En o cm. lang flekke med retou- cheret skraberegg langs hele den ene kant og en del af den anden. Et ski ve bor. En meget liden, tyk skiveskraber. Desuden nogle mindre sikre stkr. F. paa Gløsvaag paa Nord- landet ved K ristian SU nd, c. 200 m. vestenfor den plads, hvor fundene nr. 9122 og 9444 blev opsamlet, se Thj. VSS. 1910, 10, 53 (10320). 171. En tynd skive af hvidgraa gjennemskinnende flint, 3 cm. i tverm., hvis ene, sterkt indbøiede kant har en fint re- toucheret skraberegg. F. paa en ager ved Gløsvaag (10321). 172. C. 100 stkr. flint. En s kivesp alter af opak tlint, paa den ene side hel spaltellade med afhuggen slagbule, paa den anden huggen med smaa slag, dog tvereggen ved et enkelt; ind- smalnende mod den spidse nakke; 8 cm. lang, 3,5 cm. bred ved eggen. En hel del gode flekker, mest af god flint, med skarpe egge i sidekanlerne, navnlig 5 af dem, 5 — 7,5 cm. lange, har vist været brugt som knive. 2 kortere flekker med skraa egg i den ene ende kan maaske have været pilespidser. Nogle større og mindre skiver med skarpe kanter. Et par usikre bor og nogle mindre blokke. Opsamlet ved Øv revaage ns reber- bane ved Kristiansund, hvorfra vi tidligere har fundene nr. 9190, 9327 og 9486, se Thj. VSS. 1910, 10, 47 (10322). 173. C. 140 stkr. flint. En god flekkeskraber med udbuet retoucheret egg og en mindre sikker med indbuet egg uden retouche. Nogle gode flekker, indtil 6,5 cm. lange med skarpe sidekanter. Et lidet stykke med spalterform, kun 3 cm. langt med 1,5 cm. bred egg. Et 11 cm. langt, buet stykke med spids tilhugning i den ene ende, vel et bor. Flere blokke og k j e r n e r. F. ved V o 1 d v a n d e t paa Nordlandet ved Kristian- sund paa de gamle fundpladse. Jfr. nr. 9126, 9326, 9499 f. og 9548. Se Thj. VSS. 1910, 10, 49 ff. (10323). 174. Bopladsfund i en heller. Tverøkse af sten, hovedsagelig firkantet tversnit, men den ene smalside facetsleben. Jfr. R. 14 og Brøgger, Arkt. Sta. fig. 126. Den er skraat af- kløvet i den øvre halvdel af den ene bredside, hvorfor længden ikke er sikker, men har neppe været væsentlig over den nuvæ- rende, 6 cm. Ogsaa et hjørne af eggen af kløvet; denne har været over 4 cm. bred. Afb. fig. 21 a og b. — Brudstk. af flint, som ligner spidsen af en paa almindelig maade tilhuggen dolk eller spydspids, afbrækket med et skraat, indbuet brud, indtil 4,8 cm. langt. Paafaldende nok er den ene kant fra 3 cm. nedenfor odden sterkt udbuet, medens der nederst ved bruddet igjen er tegn til en indbøining, saa at det faar lighed med en Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 49 modhage; i den anden kant er intet tilsvarende. — Over 30 mindre stkr. flint, hvoriblandt en flekkeskraber med retou- cheret egg i den ene ende og nogle spaan skrabe re med re- toucherede skraberegge. — Et par smaa brudstkr. af skjæl (cyprina). — Fundet paa gaarden Dalens grund ved Kristian- sund i en heller med aabning mod syd, som dannes ved en skraa sprække i fjeldet, c. 30 m. o. h. Kulturlaget, som var 5 m. langt, indtil 1,.5 m. bredt, indeholdt forøvrigt en hel del kul. Nogle af flintstykkerne er sterkt forbrændte. Denne af hr. adjunkt Nummedal udgravne heller maa ikke forveksles med den i 1910 undersøgte heller paa samme gaards grund. Jfr. Thj. VSS. 1910, 11, 4 ff.' 1911, 5, 4 ff. (10324 ff.). Fi"-. 21 a. l/l. Fiu. -21 h. Vi. 175. Nye fund fra flintpladsen paa Christies Minde ved Kristiansund. 2 kjerneøkser med tveregg, 5 og 4, .5 cm. lange, den ene mindre godt tilhuggen. En grovt huggen s kiv espalt er, 3,7 cm. 1. med 3 cm. bred egg. — 7 eneggede pilespidser af den almindelige form med mere eller mindre udbuet tilhugning i hele den ene kant, men kun i den nedre del af den anden, 2 — 3 cm. lange, alle med spalteeggen til høire. En af dem har en saa sterkt udskraanende egg, at den nærmer sig til tveregget. En 8de, 4 cm. lang, har grovere, næsten sagtandet tilhugning, med egg til venstre. En 9de af en smal flekke har kun en kort tilhugning paa den ene side nærmest odden. Dertil kommer et odstykke af en enegget spids. En er tilhugget i begge kanter, fra odden til basis. En tveregget pilespids (flekkespalter), 4 50 K. RYGH. [1912 2,5 cm 1., 1 cm. l)rc(l i ei^gen. Al" encggcde spidser er der nu idelhele fundet henimod ?>() paa denne plads. — (i llekkeskra bere, 2 — 4 cm. lange, dels med indhuel, dels med lige, dels med skraa skraberegg i enden. En 9 cm. lang t'lekke, godt ind rellel for skjeflning, har udenlvil værel hrugl som kniv, men har ogsaa lilluiggen skraheiegg ved enden. Derlil kommer nogle usikre hrudslkr. og nogle spaaner med lilhugning i kanterne. — 8 flekkebor og et lidet skivehor foruden nogle usikre. — Af de mange gode og rene flekker i samlingen maa liere være hrugt, dels som knive, dels som sage; el j)ar har udprægede sagegge. Nogle .sees al væ^re tilhugne for skjellning, navidig [)aa endel afbrudte bagstykker. — Nogle blokke og knuder og store skiveformede kjerner. — Derlil en mæMigde mindie stykker, hvoraf megel er arbeidsalTald, dog ogsaa en hel del brudsikr. f. eks. af flekker, som kan væ^re dele af redskaber. Hele fundet udgjør c. 300 sikr. flinl. Om tidligere fund paa denne rige ældre stenalders plads se Thj. VSS. 1910, 10, 40 og 1911, 5, 84 (10827 ff.). 176. 80 — 90 sikr. flinl, deraf flere kjerner og større sikr. med afspaltningsflader og endel gode flekker med skjæreegge. En afbrækket ende af en flekke har indhugning i kanlerne for skjeflning, har allsaa været skaftenden af en kniv eller lign. F. j)aa Løkmvren i Bremsnes, hvorfra ogsaa tidligere er ind- kommet et 'stort flinlfund. Jfr. Thj. VSS. ^1911, o, 45 (10888). 177. C. 100 sikr. flinl, mest opak daarlig flint. Flere usæd- vanlig store sikr. med spallellader. Et slk. har nogen lighed med en skivespalter. 2 grovt tilhugne sikr., tilspidsede mod den ene ende, 12 og 8 cm. lange. F. paa Løk myren, omtr. 100 m. vestenfor foreg, plads U0884). 178. 3 pilespidser, nærmest eneggede, skjønl tilhugningen ikke strækker sig over hele den ene kant. En fjerde spids med retouche i begge kanter. — En 4,5 cm. lang flekkesk råber med retoucheret indbuet egg og indhak bagtil for skjeftningen samt en kortere lignende. El brudstk. af en bred flekke med retouche i den ene sidekant. Et brudstk. med en ind- og ud- buet skraberegg. Et par andre smaa sikr. med retouche i kan- terne. — En hel del gode flekker. To er sikkert sage, 6,5 og 4,5 cm. lange. Flere har gode skjæreegge og har vist været brugt som knive. Nogle tynde skiveformede sikr. med skarpe kanter har vel ogsaa væ'ret brugt som skja>rende redskaber. — Et bor med godt tilhuggen spids af form som S. Muller, Ordning 1 80. En flekkebor af en rygtlekke, 4,5 cm. lang, med god spids. — Et stk. er antagelig en sk i ve spalter, 4 cm. lang og ligesaa bred i eggen, indsmalnende mod nakken. — Flere gode blokke og større sikr. med spalteflader samt større skiver. Omtr. 800 Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 51 andre stkr. flint, hvoraf det meste maa regnes som affald, samt nogle stkr. bergkrvstal. F. paa Løkmvren, omtr. 300 m. østenfor nr. 176 (10335 ff.). 179. Omtr. 140 stkr. flint. Deraf er en paa begge sider tilhuggen tveregget økse, 7, .5 cm. lang, 3 cm. bred ved eggen med spids nakke. En liden spaan af sort flint med retouche i endel af kanlen. 2 tvereggede pilespidser. Nogle flekker med skarpe kanter. F. i en veigrøft paa Sandviken i Tusteren c. 600 m. øslenfor den plads, hvor nr. 9472 ff. blev fundet i 1910. Se Thj. VSS. 1910, 10, 56. Ogsaa dette fund maa skrive sig fra ældre stenalder (10339). 180. Over 700 stkr. flint, hvoraf kun faa sikkert tildannede redskaber, dog idethele større stykker end almindelig. En liden fin flekkeskraber med udbuet retoucheret egg. En spa an- sk råber med lignende egg. Et 8 cm. langt bor, tskt bagtil og der godt skikket til at holdes i haanden, med vel tilhuggen spids. Et trekantet flekkebor med noget afslidt spids. Et bredt bor med kort spids. Nogle flekker med gode egge, indtil 7 cm. lange. En er sikkert en kniv med kort indbuet egg. Flere store, meget tynde skiver. Tykkere skiveformede kjer ner. Nogle usikre flekkepilespidser. F. paa Sandviken i Tusteren paa den i 1910 opdagede plads, se Thj. VSS. 1910, 10, 56 (10340). 181. Omtr. 500 stkr. flint. Skivespalter, 6 cm. lang, 4, .5 cm. bred ved eggen, spids mod nakken, til den ene side skarp kant, til den anden en bredere smalside, slagbulen af huggen. Skivespalter med slagbulen ved nakken; af forsiden er tver eggfladen a^ldre og forkalket, medens den øvre del er tilhugget, 9 cm. lang. Skivespalterformet økse, egen ved, at bagsiden ikke er en spalteflade, men kjernens naturlige, afrundede flade; den anden side tilhugget med en god tveregg, spids mod nakken, 9 cm. ]., nær 5 cm. bred egg. En stor skive med tveregg synes at maatte regnes for en spalter, skjønt eggen er paafaldende bred, 9 cm.; ved nakken 5,.t cm., 6, .5 cm. lang, skarp i den ene sidekant, tyk i den anden, eggen lidt afstødt. En skive, 5,5 X ^ cm., med retoucheret udbuet skraberegg og en anden lidt mindre med lignende egg. En hel del store og gode flekker, den største nær 11 cm. lang og 4,5 cm. bred, flere mellem 10 og 7 cm. lange, de fleste med gode skjæreegge og vist brugt som knive. Flere skiver har ogsaa skarpe egge. 2 flekkepile, hvoraf den ene nærmer sig til enegget, og nogle usikre. Et par bor af rygflekker og et tyndt bor. En hel del k jerner, den største 10 X 8-5 X 8 cm. i tverm. med skiveafspaltninger paa alle sider. Større skiver, som kan regnes for kjerner. — En oval rullesten af grovkornet masse, 7,5 cm. i største tverm. 52 K. RYGH. [1912 med en plan flade, som kan være fremkommet ved slid. F. paa sondre Kolvik paa Nordlandet ved Krisliansnnd paa sam- me i)lads som nr. i)(il8, se Thj. VSS. Ji)ll, 5, 85. Begge sam- linger tilhorer ældre stenalder (l()o41). Alle disse flinlfund fra Nordmøre (nr. 159 — 181) er indsam- lede af hr. adj. A. Nummedal og indsendte af ham. 182. C. lOb stkr. flint, mest smaa allaldsslykker. Kn 9 cm. lang flekke, indsmalnende mod odden jiaa den ene side og tilhnggen for skjeflning i den anden ende, sikkert en kniv. En tarvelig formet s kives pal ter af daarlig flint, 4, .5 cm. lang, 2, .=5 cm. hred i eggen, spids mod nakken. Nogle skiver, kjerner og slørre klumper. Indsendt af hr. A. L. Kringstad som ind- samlet af ham i udmarken mellem wSporsem og Eikrem paa Gossa i Akerø, paa en tlek, hvor lorven var ført horl, ' omtr. 25 m. o. h. og IV2 km. fra sjøen (10356). Fund fra flintpladse paa den sydøstligste del af øen Gossa i Akerø. Disse fund er indsamlede langs kysten paa selve øens syd- østhge spids, Akerøtangen, og derfra paa sydkysten til Hjerl vik og paa østkysten indtil lidt nordenfor preslegaarden. Med undtagelse af nogle faa, om hvilke det nedenfor er hemerket, er fundene ikke gjort nærved stranden, men noget høiere, i re- gelen oppe paa det første plateau. a. Stor klump af flint, leXl-^XH ^mh. i Iverm. Tem- melig daarlig flint. F. i en veigrusgrube ligeved kjøreveien mel- lem Hukkelberg og Hjertviken øverst paa plateauet, omtr. 40 m. o. h. og IV2 km. fra sjøen (10358). b. Stor kjerne af god flint, men med nyt forvilringslag, omtr. pyramideformel, 14 cm. høi, 10 X -"^ t'"i- i basis, med af- spaltningsflader efter større og mindre skiver. F. i et tørl bække- leie ved veien mellem Hjertviken og Breivik veslenfor Har dingshaugene (10859). c. Over 500 sikr. flint. En ski ves |)a Iler, 6 cm. lang, med lidt afstødt egg, som er noget skjev paa længdeaksen. Et par noget tvilsomme spaliere. F^n tvereggel pilespids. En pile spids af gjennemskinnende flint, fint tilhuggen med parallele hug" i begge sidekanter og i den tverre basis, 3, .5 cm. lang og 1,5 cm. bred bagtil; jfr. Madsen I 89, 81. 2 smaa flekkeknive med indhak i kanterne bagtil, men uden tilspidsning mod odden. Flere bor, deraf et 9, .5 cm. langt, og smaa borsjjidser. Piere sterkt vandslidte spaaner viser spor af retouche i kanterne. En hel del større kjerner og skiver. F. paa Hjertviken (bruget Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 53 Kleiven) i grustag mellem nedre og øvre Hardingshaug, tildels ogsaa paa en vei, hvortil grus er kjørt herfra. Deraf kan del maaske ogsaa forklares, at der synes at være nogen blanding af ældre og yngre former (10360). d. Omtr. 225 stkr. flint, væsentlig smaat affald. Nogle større og mindre skiver, tildels med gode, skarpe kanter. En skive af trapezform, 6,5 X ^^ cm. i tverm., med retoucheret skraberegg i to modsatte kanter. En enkelt god flekke, mulig brugt som kniv. Nogle knuder, hvoraf en særlig velformet af god gul flint. F. paa en flade lige ved en større vandpyt mel lem Langneshaugen og Store Rundhaugen paa Akerøtangen, et godt stykke i øst for c, omtr. 2S m. o. h. og 1 km. fra .sjøen. Opsamlet paa et omraade af nogle faa m. i overfladen, hvor torven var bortkjørt (10361). e. Omtr. 70 stkr. flint, mest større stykker. Flere store kjerner med skiveafspaltninger og større skiver med skarpe kanter. Et økselignende stk. med tveregg, men uformelig og uden tilhugning i den anden ende. En skive med god spalter- egg, men uden formning af nakken. Nogle skiver kan være brugt som skrabere. Et eiendommeligt stk. med hel spalte- flade paa den ene side, 20 cm. langt, i den bagre del 13 cm. bredt og temmelig tykt, med en lang tresidet spids uden retouche i den anden ende; kan neppe være bestemt til bor. F. ved grav- ning i gruset paa samme sted, hvor samlingen d blev funden i overfladen (10362). f. 15 — 16 stkr. grov opak flint, mest i form af skiver. F. i nord for frg. og nordenfor Lille Rundhaugen i overfladen, hvor torven var bortskyllet, c. 34 m. o. h. (10363). g. Omtr. 35 stkr., tildels god flint, hvoraf et par kan have været spaan skrabere. F. i overfladen i udmarken nordenfor Breivik skolehus midt mellem pladsene for c og d, c. 28 m. o. h. (10364). h. Henimod 300 stkr. tildels god flint, men væsentlig afi\i Id og vandslidte klumper. En skivespalter, 4, .t cm. lang, 3 cm. bred ved eggen, tynd i den ene, tyk i den anden sidekant, jevnt indsmalnende mod nakken. Tynd flekke af klar flint, vist brugt som kniv. Et par spaan sk råbere, et smalt flekke- bor og et tvilsomt skivebor. Nogle større skiver. F. i over- fladen omkring Berghaugene i udmarken i øst for d, omtr. 30 m. o. h. (10365). i. 80 stkr. flint. En flekkespids af tresidet tversnit af klar flint, 4,7 cm. lang, 1,8 cm. bred ved midten, tilstødt i kan- terne paa lignende maade som llintdolkene, antagelig en pile- spids. En liden s p a a n s k r a b e r af klar flint med retoucheret skraberegg over halvdelen af kanten. 4 andre spaaner med 54 _ K^RYGH. . [1012 delvis reloiu'he i U;inl(Miu'. 2 lyiide hor. \\n •") cm. hmj* rvf^- flekke, skraal lilluiggen mod den ene ende, maa have væiel kniv eller sag. Bagstykke af en l'lekke med indhak for skjeflning. Et stk. er mulig al heslemme som en meisel. Fie 10 velformede smaa hiokke og knuder. F. ovenpaa giusel henimod spidsen af Akerolangen ved Torvslenene«, c. ;*>() m. o. h. ( io;>(i(;). j. Omlr. loO sikr. flinl. En 8, .'■i cm. lang flek kes U ra her med 2 cm. hred, lige egg, indrellet for skjeflning. Flere megel smaa sk i vesk rahere med reloucherede, men nogel vandsUu rede egge. El flekkehor med smal spids og nogle h()rsj)i(l ser. Endel korle flek ker, hiokke og slore skiver. Nogle sikr. er slerkl for hra* udle. F. ved Gjeraholel paa Akerø- langen, nordenfor frg. nr., under en hakke med ly mod nordvest, c. 80 m. o. h. og 300 m. fra sjøen. Flinterne findes ovenpaa aurgrunden, hvor et omtr. 1,5 m. dyht lorvlag er afført (l()o()7). k. YuXv oval skive af opak flint, 8 X "^.s cin. i tverm., med skarpe kanter. p]n klump flinl, sort i hruddet, med spalte flader. F. paa P. Tangens eiendom paa Akerølangen, c. 25 m. o. h., 200 m. fra sjøen (10368). 1. En aflang skiv^e af opak flint, lidt tilhuggen i den ene kant, har mulig været hrugt som sag. F. paa en anden eien dom lidt nordenfor frg. nr. (10369). m. El par smaa skiver af sorlaglig god flint med tilhug- ning i kanlerne, den ene vel et hor, den anden en skrå her. En knude af sort flint og et fjerde usikkert stykke af opak graa Hint. F. ])aa samme eiendom som frg. nr. i en sandmivl, c. 1(> m. o. h. og 120 m. fra sjøen (10370). n. 10 mest smaa sikr. flinl med mere eller mindre sj)()r af tilhugning, men noget afskurede. F. spredt langs den vei, som gaar gjennem skogplantningen fra Akerølangen til preste- gaarden; saaledes ikke noget samlet fund (10371). o. 5 smaa sikr. af forskjellige sorter flint, hvoraf ét slerkl forhrændl. F. jiaa øvre Akerøsand svd for preslegaarden (10372). p. 12 — 13 smaa sikr. flinl, alle sterkt afskurede, de Heste med spor af tilhugning. F. paa samme eiendom, men længere nede, c. 10 m. o. h. og oO m. fra sjøen (10373). q. En slørre flinlklump med gamle spaltefladei- og hen- imod 40 mindre sikr. flinl, alle slerkl afskurede. Mindst 3 sikr. maa have været smaa sk rahere og el vistnok et hor. Et j)ar har en vakker rødhrun farve. F. nede i tjæren paa samme eiendom (10374). r. 16 sterkt afskurede sikr. flinl. Deraf nogle kjerner og en god skive, 7 X •^>,5 cm. i tverm. med spor af skraheregg i Nr. 8] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1912. 55 endel af kanten. En liden flek kesk råber med indhak i kanten for skjeftningen. F. i fjæren paa Ankra (prestegaarden) nordenfor nøstet (10375). s. 2 spa aner af opak graa flint, f. paa den øvre vei gjennem skogplantningen fra prestegaarden til Breivik (10377). t. Liden fin s paan skraber af hvidlig klar flint med udbuet egg, nær 2 cm. i tverm. F. i ageren ovenfor stabburet paa j)restegaarden, c. 25 m. o. h. (10379). u. 5 stkr. flint, f. nedenfor Hukkelbergs huse, c. 10 m. o. h. og 100 m. fra sjøen. Det ene er en spalterformet skraber, omtr. 3 cm. lang, 2 cm. bred ved eggen, tilhugget bagtil for skjeftning. Et andet stk. er vist ogsaa en skraber, men sterkt afskuret ^10381). V. Stor klump flint med liere gamle spalteflader, llXlO X 10 cm. i tverm. F. paa Breiviken (10383). X. C) stkr. flint, hvoraf neppe noget emnet til redskab. F. i nord for Berghaugene; se under h (10384). y. F2t stk. af opak graa flint, 6,5 cm. langt, som synes at maatte være et brudstk. af en sleben flintøkse. F. i ageren ovenfor vaaningshuset paa øvre Akerøsand (10385). z. Et ski vespal terlignende stk. af flint, 6,5 cm. langt med tveregg i begge ender, den ene 5 cm., den anden vel 2 cm. bred. Den ene sidekant tyk, den anden ganske tynd. F. paa Akerøtangen noget nedenfor j, c. 20 m. o. h. (10386). æ. C. 120 stkr. flint, hvoraf nogle større klumper med af- spaltningsflader, sorte i bruddet, den største 15 X 15 X ''^ cm. i tverm. Resten maa regnes for affaldsstykker. F. ved Hellegata (har navn efter en tidligere hellelagt vei), egentlig en grusgrube ved det høieste af veien mellem Hjertvik og Horrem paa Gossa (10383. 10416). 0. 9 stkr. flint, deriblandt et større skivebor med sterkt fremspringende tilhuggen spids. Nogle andre har ogsaa spor af tilhugning i kanterne. F. ret op for pladsen Smedbakken under Hjertvik, c. 40 m. o. h. og 1 km. fra sjøen (10417). aa. 5 stkr. flint, deriblandt en fin, vel 5 cm. lang blok med skraa slagflade i den ene ende og i den anden en buet, adskillig afstødt egg. F. paa Akerøtangen i en sandmæl ovenfor Bendik A.'s huse, c. 1(5 m. o. h. og 300 m. fra sjøen (10418). Dertil kommer nogle fund af enkelte tlintstykker uden sær- ligt vænd fra forskjellige steder inden det samme strøg. Alle disse fund er indsamlede af skolebørn under kontrol af hr. sogneprest H. Saxlund og indsendte af ham. IAGTTAGELSER OVER VAARENS KOMME VED TRONDHJEM AF V. STORM DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1912. NR. 9 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1913 Der læses ikke sjelden i Dai^blade })esynderlige Noliser om Vaaiens Udvikling endog om Vinteren. Xaar f. Ex. ved Toveir i Februar Haver og Enge blolles for Sne og man der finder vintergrønne Blade eller en skinlevende Stedmorsblomst fra Høsten, da belegnes dette som liegyndelse til Vaar; ligesaa naar med de lysere Dage Træernes Knopjier og Rakler falder mere i Øinene. Saadanne Noliser kan give udenforstaaende og Fremtiden urigtige Begreber om vort Klima og l)ør derfor berigtiges. Det er umuligt, al en Stedmorsblomst (Viola tricolor), som har overjordisk, ))ladet Stengel, kan række at vokse op og sætte Blomst paa faa Mildveirsdage om Vinteren. Heller ikke er det muligt, at Knopper og Hakler kan vokse udaf tørt Tra*. Alt dette tilhører forrige Aars Vegetation; de kan ikke regnes til Vaaren, førend Bladknopperne aabne sig eller Raklerne faar Støvdragere. Men der kan i liere Tilfælde spores en Forbindelse mellem Høst og Vaar. Lerfivelen (Tiissihujo j'(trfara) har Blom ster færdige paa Rodstokken og de kan springe ud om Høsten lige til December for at fortsa'tte Blomstringen i Slutningen af Vinteren [\ Februar). Allerede Prof. Fries sen. skriver, at den typisk er en Høst- plante. Den var de gamles jiliiis ante patrem (Sønnen før Fa- deren), idet man antog, at Blomsterne kom før Bladene; dette er altsaa ikke ganske korrekt; den faar Blade fra den under- jordiske Stengel om Sommeren, altsaa før Høstblomsterne. Næ'rmest i denne Henseende kommer Blaaveisen (Anemone hepatica): den blomstrer vel ikke hos os om Høsten, men Knop- perne med alle Blomstens Dele ligger færdig og stræ^kker sig op med sine Stilke henimod Vaaren. Rødsilren (Saxifraga oppositifolia) blomstrer rigelig omkr. Isle April, men den kan ikke række at vokse op saa tidlig, da den har overjordisk Stengel med talrige Blade. Den er en Busk med træagtig Slengel, som modstaar Vinterkulden og har stedse grønne Blade; Blomsterknopperne ligger færdig hele Vinteren, beskyttet af de øverste Blade. Saaledes ogsaa med Kræ klyng 4 V. STORM. [1912 (Hmpelnim nif/rnm). Tyllohær. som bloinslrcr senere, o^ Blaa bier, som la'lder Blade som eii anden Husk og har Knoj)|)er om Vinleren. Seiwcio oi^ lildels Laininin piirpiireuiu kan ved l)live i milde Vintre al blomstre; Røslynij; (Cdlliina) beholder sine Blomster i vissen Tilstand til næste wSommer. Tranebær (O.viicocciis) l'aar modne Bær nnder Sneen ohinge Insekter ligger i Vinterdvale, 1". Ex. Neldesommer- luglen (Vanessa iirticw), som gjerne vaagner ved Solvarme ved .levndøgns Tider; men naar den tidligere j)aa Vintren vaagner ved kunstig Varme, har dette intet med Vaaren at gjore, som det har va^-et anført j)aa ovenna'vnte Sled. Vor almindelige Husflue (Miisca domestica) overvintrer mest som Puj)[)e og ud khekkes midtsommers; men der er andre Fluearier, som lever ved Huse og vaagner allerede i Marts, saasom Stald og Fj øs- fluer Ci/rtoneiira stahulans, Hclomijza kvta). almindelig Spyflue (Calliphora eriitliroccphalus, dog endnu ikke i Nhtmgde), Polknia riidis, Aadselfluer som Pijrclia cadaverimi og den smukke Grøn landsflue (ddliphora (jronlandica), som ofte sees paa Husvægge i Byens Gader |)arrende sig i Solskinnet; ogsaa Tangfluer (Fiicellia fiicoriim) er tidlig ude, og Vin lermyg (Trichocera hiemalis) danser i Sværm. Flere F'ugle, som normail er Tra'kfugle, kan underliden over- vintre, som \\evif,iink (Friiujilla inoidifriiKjilUt). Sort I rost (Tur- dus mer uld), Rugde (Sc()loj)ax ruslicola). Kaje (Connis monedula): Graa tros len (Turdus pilaris) forbliver, naar der er meget Rogn bær, undertiden til Slutningen af Januar og trækker da mod syd samtidig med al G ra si si ker (Linola linaria) kommer fra det søndenfjeldske, hvor den har været i den mørkeste Tid. Stæren er ikke helt Trækfugl; en Del holder til ude ved Ky- sten og nogle kommer af og til ind i Byens Næ'rhed. S kj ær- piplærken (Anthus rupestris), den eneste Sangfugl paa Hav- skjærene, kan vist paa somme Steder overvintre, da den lever af »Marfluer« (Amfipoder). Til Munkholmen og Tautra kommer den i Februar. Kjødmeisens (Pams major) Sang kan, skjønt den høres allerede i Januar eller Februar, siges at pege mod Vaaren, da den ikke har været hørt siden forrige Aars Sommer. Klimaet i det trondhjemske er, som bekjendt, meget varia belt og Aarstiderne er ikke skarpt begrændset; der kan i Januar Nr. 9] VAARENS KOMME VED TRONDHJEM, 5 være langvarig Regn og Varmegrader, Marts kan være koldere og mere snefuld end Fel)ruar, Maj kan være koldere end April; i den ene Maaned kan det se ud til en tidlig Vaar, i den næste til en sen. Det almindeligste Veir om Vaaren er skarp Norden- vindssno, om end Solen kan varme sterkt. Omslag til mildere Luit kommer gjerne sidst i Maj og virkelig Sommervarme se- nere, især ved Søndenvind; paa varme Sommerdage, naar Luften er bleven opvarmet, kommer ofte nordvestlig Vind om Pifter middagen, den saakaldte Havgule <; den er gjerne af middels Temperatur og uden Regn. Skog og Mark kan ofte være grøn og de Heste Trækfugle kan vane kommet uden at vi har faaet Vaar i Temperaturen; men dette kan variere meget, hvorom mere nedenfor. Selv om Vaaren er kold og snefuld, kommer dog gjerne Trækfuglene til temmelig bestemt Datum; størst Afvigelse er der for de tidligste; det har hendt, at Lærker ved stort Snefald i ^hengde har tyet ind i liyen og søgt sin Føde ved Sjøboderne. I indevæM-ende Aar il91o) kom Bogfinkerne d. 10. — 12. April ind i Byen og søgte paa Spurvenes Vis de ufordøjede Frø, som kom ud med Hestenes Excrementer; der var paa denne Tid en stor Mængde Boghnker omkring Byen, antagelig fordi den store Sne mængde hindrede dem i at sætte Bo i Skovene. Sumpfugle holder sig under saadanne OmstæMidigheder la^nge i FjaM-en, navnlig Åker lo (Charadrius apricanis). isde Mai 1871 faldt flere Tommers Sne og Thermometret gik ned til -^ o. Da samledes en stor Mængde Sangfugle i Byens Gader og Portrum, S I e n s k v e t (Siixicola oenanthv). B u s k s k v e t (Pratincola rnbetra), V 1 u e s n a p |) e r (Miiscicdjxi (ilricdpilla). H o r t u 1 a n e r (Emheriza hortulaim). Rødstjert (Riilicilla phociucnriis) og andre Syl vier. Uden Tvivl gik de tilgrunde. Snefonder fra Vinteren kan ofte ligge længe, selv i Lavlandet. Prof. Kro VER skriver i sin Dagbog 1838, at han undredes meget over de lyse Nætter i Trondhjem, men hvad der undrede ham mere, var at der ved Domkirken St. Hansdag laa en stor Sne fond, som ikke minkedes i den Tid, han opholdt sig her. I Regelen forsvinder de sidste Fonder paa Strandfjeldene de første Dage af Juli. Sneen hindrer ikke altid Vegetationen paa de bare Steder. I 1848 laa svære Fonder paa Nordsiden af 15y aasen Kide Juni, men ved Siden af dem blomstrede Potentiller og Violer m. m., og inde paa Lademoen stod Vaarsæden fodshøi, hvilket er sjelden paa den Tid. Som Exempler paa Variation i Veir og Temperatur kan endvidere opføres: I 1856 saaes næ- sten ikke Sol; der var uafladelig kold Regn og Aspeløvet blev ikke fuldt udviklet. I 1857 i odie Uge af Mai stod alle Løv- træer, endog Asken med fuldt Løv; i Juni s. A. frøs der Is, 6 V. STORM. [1912 ialfuld lidl i Hoideii. I 1875 var der 2ode lil 27do Mai -[- 2.■')^ |)aa den Ide Daj^ laldl Therinomelrel lil + ;>, iciet Nordenvinden overvandl Sydosten. Den vaMsle Vaar var ISfw; der frøs Is paa Solsiden hver Dag i hele Mai; i Begyndelsen al" Juni sprang X'aarhlonisler ud en Maaned senere en(l sædvanligt og Løvtræerne aahncde sine Knopi)er senere. Sangfugle horles na'sten ikke hele Sommeren. Nedenfor findes en Kalender over Tra>kfuglenes Ankomst og Planternes l^lomstringstid saadan som dette tidligst arter sig i ord in ivre Aar. Trækfuglene kommer hid som oftest 1 a 2 l^ger senere end ved Christiania; l'ndlagelse ei- liere Kystfugle, som kommer tid- ligere her. saasom den store Spo\ e (Xiuncniiis ((/(iiiatiis), KJ el- den (Hn'inalopiis ostraIe(/iis), Vi hen (Vniiclliis crislatns) o'^ Hug- el e n (Scolopa.v riisticola). Hlomslringstid er selvfølgelig meget afhæmgig af Stedets Be- liggenhed i Sol eller Skygge, lavt eller høit. Det Sted, hvor Floraen er tidligst udviklet, synes al \;ere den indre mod Syd lavtliggende Side af Bynesset. Her kan man i Midlen af Maj under sprettende Almetræer, som næ\sten danner Skog, linde alle vore Violer m. m. i Blomst og Vaarsæ'den kan undertiden være opkommet; reiser man saa rundt den nordlige Del, hvor Veien vistnok gaar op til 2 a oOO M. o. H., er der meget Is og Sne og Skøgen er svart . Ogsaa i Lierne paa Nordsiden af Fjorden er Vegetationen tidlig; ligesaa i Hommelviken, skjønt den vender mod nord men er indesluttet af høie Aaser; reiser man fra Byen derind, sees det, at det meste er tidligere udviklet der. Iste Halvdel af Marts, Lerfivel (Tussihifjo farfara) i Blomst. StaM'en (Sliirnns iHilgaris) kommer. 2(len Halvdel af Marts. Gul spurven (Kmberiza citrinclUt) hegynder at synge. Kom- mer i følgende Orden: Lærke (AUimUi (triwnsis). Vihe (Vn- ncllus cristatiis). Sort tros t (Tiirdiis meriila. underliden overvin trende), Rugde (Scoloprtx rnslicoht), Kjeld (Hivmdtopus ostrale- f/iis). Kaje (Connis moucdula. undertiden overvintrende), Blaa kraake (Connis fnigilcf/iis, ikke hvert Aar), S tor spove (Xii- meniiis (ir(jiiatiis). De første Graagjes trækker over Egnen, men Trækket kan vedblive i mer end 1 Maaned; dette kommer formodentlig deraf, at der er tiere Arter. Anser cinereiis og A. seqetum (ogsaa kaldet Sædgaas); den sidste har sin Sydgra'nse om Sommeren her i Trakten, den første reiser længer mod nord; Nr. 9] VAAftENS KOMME VED TRONDHJEM, 7 desuden er der et Par Arter, som sandsynligvis trækker over Egnen, men har Hækkeplads paa Spilsbergen og de nordlige Trakter. Blomstrer O Id er (Almis incdnci) og Blaaveis (Anemone he- patica), Kjer ringrok (Kquiselum pratcnse, med pollen). 1ste Uge af April. Kommer Bogfinken (Trimjilla coelehs; Hannen). Blomstrer Hassel (Conjhia avellana) og rød Silre (Saxi- fraga oppositifolia). 2den Uge af April. Kommer Rødkjelke (Erithaciis rubecida). Bogfinkens Hun, Ak er lo (Charadriiis apricarius), rødbenet Sneppe (Totanus cali(lris), E n g P i p 1 a? r k e (Anthus arboreus). Kommer i Blomst Skreklyng (Empctrum nUjvum), Arahis thaliana og Draba verna. Lidt Grønsver i SoU)akker og paa Grøftekanter, navnlig af Antlirisciis sylDestris, Rumex acetosa, Alchemilla, Kar ve (Carum carni), Haniinciilus repens og ficdrict, Taraxaciim, Gagea liitea, som underliden spirer gjennem haard Is. 3die Uge af April. Kommer Linerie (Mokicilla alba), Maallrost (Turdiis mii- sicus). G r a a t r o s I ( Turdiis pHaris), S i v s p u r v (Emberiza schoe- niclus, .sjekien), Snespurv (Plectrophanes nivalis paa (ijennem- reise, men ikke hvert Aar). Kommer i Blomst Kjelderhals (Daphne mezereum), Chrijso- splenium (dlerinfoliuni, Ranuncnlns jicaria, Corijdalis fabacea, Lii- zula pilosa. Gayea lidea, Alm (Ulmus montanaj. Asp (Popnlus tremala) og de første Hvidveis (Anemone nemorosaj, Poten- tilla verna. 4de Uge af April. B e r g f i n k (Fringilla montifringdla), G r a n s a n g e r (Ficedula abietina), R ø d v i n g e ( Tnrdus iliacusj. Strå n d r y 1 e ( Charadrhis hiaticula) og liere andre Snepper; den saakaldte Jernspurv« (Accentor modularis). Ringdue (Colnmba pahunbus), H e i r e (Ardea einereaj, S m a a s p o v e (Xumenins phaeopus). Blomstrer Caltha palnstris, Oxalis aeetosella, Stellaria media, Sidix eaprea, Carex digitata, Scirpus ca'S})itosus, Eriophorum va- ginatnm, Arbutus alpina, Capsella og Antennaria. Spretler Ribes, Rogn og Balsam pop pel. 1ste Uge af Maj. Kommer S t e n d u 1 p (Saxicole oenanthe), T a a r n fa 1 k (Falco tinunculus). 8 V. STORM. VAARÉNS KOMME VED TRONDHJEM. [1912 Nr. ^] Hlomslrer Vioht niirdhilis Oi^ Viola palnstris, Druhd hirta & l)r. iijcdiui. (j'rdsliiiiu dlpitumt. Pors. (Mijvicd (/dlcj. Lo ve I and (TdrdXdciim of/iciiidlc). lia I sani |)o p |)C' 1, Piinuild of/iciiidlis, Liiziild cdiiipcslris. (Icrdsliui)} vnhjdluDi. 2den Uge af Maj. Koininer U iiskskx ci (Prdlimold ruhclrdj, s o ri Fluesnaj)- per (Muscicdpa dlricdpilUi) og Rødsljerl (liiilicilla phociucurusj, K 1 V e s u e p p e {Aclitis hijpolcucos). lilomsli-er .loidhu'r fFrd(/((rid vcscd), Polriililld iiKuiildld. \'i()ld Irivolor iSlodmorshlomsl ', Alchcinilld vuUjdiis, Viohi bi /lord, Viola cpipsild. Viold vivinidUd, deum riixtlc, Mipiilhis imjrd, Canim curvi. Anlhoxdnthum odordlum, Riibiis chdiiuvniorus (Mul- ter). Spreller Birk, Alin. Sil jer, Sirener; hlonislier Ask (før Bladenel 3die Uge af Maj. Kommer Løvsanger ( Ficednld liocliilnsj, (iraasangei' (Si/lnid cinerea). Træpip lærke (Anthus årbarens), Vendehals fli/nx tor(]nilIa. sjelden), H or I u 1 a n spu r v (Enibcriza hortnlaiia, nu sjelden ), graa F I u e s n a p ]) e r (Muscicapa (/risolaj, (1 u 1 e r 1 e (Molaci'lla flava), Ladesvale (llirnnilo rnslica), Hussvale (Chclidoii iirbica). Strand svale (Colijle rijxuiaj, Akerrixe (Crex pratensis, nu næ'sten udryddet). Kommer i Blomst Miiosolis stricia, SlcUaria iieinoruiu. Orobus veriuis, Melandrium diurnum (Si. Hans Xellik), Vaccinum nilis idæa (TyllehaM"\ Mijrtillus uli(/i]}osns, Vicia sefjiuin, Cercfolinin syl- vestre, Barbarea indgaris, Ranuiiculiis auricoinus, Turrilis yldbrd. Arabis hirsutd. Acta'a spicata, Melica niitans, Poa anniia, Alope- ciirns pratensis & (/cnicnlatns, Veronica chanuedrys &. V. serpijUi- f'olia, Cochlearia officinalis: Birk (Betnla odorata), S(dix nit/ricans & pentandra. Arbnins nva nrsi: spreller O Id er. 4de Uge af Maj. Kommer Ha ve sanger (Sijlnia hortensis), Baslardnaltergal (Hippolids icterina), Gjøg (Cncnins canorns, oftest 2.")de), Tenne (Sterna hirnndo), Taarnsvale (Cijpselns a})ns, ofle forsi i JuniX Kommer i Blomsl Ajmja pijramidalis. Menijanthes trifoliata (»(ijelklover ), Vicia cracca. Poa pratensis. Lotns cornicniatus, Talictrum alpinum, Bartsia alpina. Azalea procnndn-ns, Trientalis europæa ( Skovstjerne <), Convallaria majtdis, Glecoma hederacea, Myosotis arnensis, Paris (punXrifolid, Hæg (Prnnns pddns), Aspe- ruld odordtd (.Myske). Spreller Asp og Ask. DIE ÅLCYONÅRIEN DES TRONDHJEMSFJORDES III. PENNATULACEA UND IV. BIOGEOGRAPHISCHE UBERSICHT (MIT 8 FIGUHKN UND 1 KAI\TE IM TEXTE) VON DR. HJALMAR BROCH DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1912. NR. 10 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1913 III. PENNATULACEA. Von vornherein lag die Erwartung nahe, dass die Zahl der bisher aus dem Trondhjemsfjorde beschriebenen Pennatulaceen- arten durch eine erneute Untersuchung erheblich reduziert werden wiirde. Die letzte Arbeit Storms, in der er Pennatnlaceen er- wiihnt, wurde im Jahre 1901 veroffentlicht, und erst drei Jahre spåter erschien Jungersens grundlegende Revision nordischer Seefedern in den Ergebnissen der dånischen Ingolf -Expedition. Eine Revision nordischer Pennatnlaceen darf uniso weniger iiber- fliissig erscheinen, als geråde in den letzten Jahren mehrere Arbeiten veroffentlicht worden sind, durch die die ganze syste- matische Grundlage der Gruppe vollståndig umgestaltet worden ist; das gilt besonders fiir die Bearbeitung der Pennatulaceen der »Valdivia«-Expedition. Mehrere nordische Seefedern sind nach der Aufstelhmg neuer systematischer Gesichtspunkte nur einer fliichtigen oder gar keiner Untersuchung unterzogen worden, und da ferner auch die Alcyonaceen und Gorgonaceen in der vorliegenden Serie eingehend behandelt und mit Diagnosen versehen wurden, wiirde es unrichtig sein, den Pennatulaceen eine nur kursorische Behandlung zu teil werden zu lassen. Storm erwåhnt in einem Bericht (^1886^ eine Snava sp.; da indessen Storms Originalexemplar verschwunden und die Art spåter bei den Dredschungen nicht wiedergefunden worden ist, håbe ich sie vorlåufig aus der Fauna des Fjordes gestrichen. Im folgenden gebe ich eine Liste der sicher gesteilten Arten des Trondhjemsfjordes und ihrer Synonyma: 1. Kophobelemnon steUiferiim (O. F. Muller) = Kophohelemnon Leiickharti, Storm, Grieg (1892V Kophohelemnon Mohii, Storm, Grieg US92); Kophohelemnon ahys- sorum. Storm, Grieg (1892) und Kophobelemnon stelliferum, Grieg (1897). 2. Funiculina quadrangnlaris (Pallas) ^ Pavonaria quadran- gularis. Storm (1883); Funiculina quadrangularis. Storm, Grieg (1892); Leptoptilum gracile var. nor- vegica, Grieg (1892). HJALMAR BROCH. 11912 o. Pavouarui Christii {Kouen et Danielssen) = Halipteris Christii. Storm, Grieg (1892); Lijqomorpha Sdrsi, Grieg (18921 4. Pavoiuiria finnuirchica (M. Sars) =^ Pnvonarid fiiuiKtrchica, Storm, Grieg (1892); Gondul niirahilis, Koren et Danielssen (1883), Storm (1884, 1901), Grieg (1892). 5. Stylatula elegans (Danielssen) = Diibcnia (tbijssicola. Storm, Grieg (1892); Di'ihenia eletjans. Storm, Grieg (1892). 6. Virgiilaria mirabilis (O. F. Muller) ^= Virgiilara mirabilis. Storm, Grieg (1892); Lijgiis mirabilis. Storm (1901). 7. Pennatula grandis (Ehrenrerg) = Plilclla grandis. Storm; Pennatula borealis, Grieg (1892); Pennatula grandis. Storm (1901). 8. Pennatula phosphorea (Linné) = Pennatula phospliorea, Grieg (1892); Pennatula distorta, Grieg (1892). 9. Pennatula aculeata (Koren et Danielssen) = Pennatula dis- torta var. aculeata. Storm, Grieg (1892); Pennatula aculeata. Storm, Grieg (1892). Fam. KOPHOBELEMNONIDAE (Gray) Kolliker. Die Familie ist in nordlichen Meeren nur durch die Gattung Kophobelemnon verlreten. Gattuno Kophobelemnon Asbjørnsen. Diagnose: »Bilateral gebaute, langgestreckte, am oberen Ende keulenformig angeschwoUene Seefedern mit grossen kelchloseii Polypen, die in mehreren seitlichen und ventralen Langsreihen angeordnet sind. Die Zooide stehen allseitig am Kiele, eineii dorsalen, nackten Kielstreifen freilassend, und sind mil Kelchen versehen. Eine Achse ist vorhanden, die rundlich, yierkantig und diinn ist. Die Spicula sind dreifliigelige, glatte oder be- sonders an den Enden bedornte Nadeln, die auch in den Po- lypen zahlreich bis in die Tentakeln yorkommen«. (Kukenthal und Broch, 1911). Die Gattung yurde yon Asr.iornsen (1856 p. 81) fiir Kopho- belemnon Miilleri aufgestellt, die jedoch identisch mit Pennatula stellifera O. F. Muller ist. Die Gattung hat in den nordischen Ge^yassern nur diesen einen Vertreter aufzu\yeisen, der in dem Trondhjemsfjorde an geeigneten Stellen garnicht selten yor- kommt. Nr. 10] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. KOPHOBELEMNON STELLIFERUM (O. F. MuLLEr) AsBJORNSEN. 177G Pennatula stellifcra, O. F. Muller, Zoologia Danica Prodromus No. 3076. 1788 — »— O. F. Muller, Zoologia Danica, p. 44, Tab. XXXVI. 1856 Kophobelemnon Mulleri, Asbjornsex, Fauna littoralis Norvegiæ, Bd. II, p. 81, Tab. X, Fig. 1—8. 1872 — » — slellifcriim, Kolliker, Monographie, Pennatuliden, 1). 304, Taf. XXI. Fig. 179—181. 1872 — »— Leiickharti. Kolliker, 1. c. p. 306, Taf. XXI, Fig. 182. 1879 — »— Leiickharti, Storm, Aarsberetning, Det kgl. nor.ske Viden.sk. Selsk. Skr. 1878, p. 22. 1880 — » — Leiickharti. Storm, Aarsberetning, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1879 p.'l20. 1881 — » — Leiickharti. Storm, Aarsberetning, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1880 p."91. 1883 — » — Moebii, Korex og D.vxielssex, Nj'e Alcyonider, Gorgonider og Pennatulider, p. 25, Tab. XII. 1884 — •> — ahiissoriiin — Giinneria borcalis. Korex og Daxiels- SEX, Pennatulida, Norske Nordhavs-Eksped. p. 10 und 58, Tab. IV, Fig. 8—20. 1886 — » — Moebii — Kophobelemnon abijssonim. Storm, Aars- beretning, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1885 p. 119. 1892 — »— abijssornm — Kophobelemnon leiickhartii - Kopho- belemnon mobii — Kophobelemnon stelliferum — Giinneria borcalis, Grieg, Oversigt over Norges Pennatulider, p. KJ, 17 und 23. 1894 — ' — atelliferiim. Grieg, Bidrag til kjendskaben om de nordiske alcyonarier, p. 11 Taf. II, Fig. 42 — 44. 1897 — » — stelliferum, Grieg, On Funiculina and Kophobe- lemnon, p. 8. 1901 — T — Leiickharti — Kophobelemnon Mobii. Storm, Over- sigt over Trondhjemsfjordens Fauna, p. 15. 1904 — » — stelliferum. Juxgersex, Pennatulida, p. 66. 1905 — » — stellifcriiin, Nordgaard, Hydrographical and Bio- logicai Investigations, p. 158. 1911 — » — stellifernin. Kukexthal und Broch, Pennatulacea, p. 324.1 1912 — » — stelliferum, Nordgaard, Faunistiske og biologiske iakttagelser, p. 5. 1913 — » — stelliferum. Broch, Arktiske Alcyonarier i Tromso museum, p. 185. Diagnose: Derbe, langgestreckt keulenformige Kolonien, die oben meist abgerundet sind. Der Stiel hat in seinem oberen Teil eine schwache, spindelformige Anschwellung und geht all- mahlich in den Kiel iiber. Die Polypen stehen in 4 — 5 undeut- lichen Långsreihen an den lateralen und ventralen Kielfeldern und sind recht ansehnlich. Die Zooide sitzen an allen Seiten 1 Wegen der umfangreichen alteren SyouNmie wird auf diese Arbeit hingewiesen. 6 H.IALMAU HllOCH. [1912 des Kieles, und lassen nieisl ein kleines Feld unier der Polypen hasis und einen kiirzeren unieren medianen Lani^sslreilen am Dorsallelde frei; die Zooide sind unlen gross und werden nach oben kleiner; alle haben einen von vielen Spicula gebildelen Kelch. — Zerstreute, bis 0, 025 mm lange, ovale oder rundliche Kalkkorperchen linden sieh im Slielinneren. In der Slielhaul sind kurze breile dreillugelige Slai)e oder Spindeln in Menge vorhanden, die bis (i,ii; mm lang weiden und slark bewarzl oder bedoint sind. (ilalte unregelmassige, di^illiigelige Spindeln oder Stabe, die bis 0,6 mm lang werden, und die meisl abgerundete Enden baben, finden sich in der Kielhaut und an den Zooiden; zwiscben diesen zerslreut Irelen kiuzere l)edornle, breile, drei- Iliigelige Sliibe oder Spindeln von einer Ljinge bis (),ii; mm auf, die sicb im unieren Teil des Polypenkorpers in dicliler Anord nung vorlinden. In dem oberen Polypenleile und in den Tenla keln sind die Spicula fasl stels schlanker, im millleren Teil fast oder ganz glatt, dreilliigelig mit etwas angescbwollenen warzigen Fanden; solclie Spicula, die bis 0,24 mm lang sind, liegen in den Tenlakeln und zwar in Querbiindeln in der Tenlakelacbse, longi- tudinal in den Pinnulae. Farbe: schmulzig gelblich oder briiunlich grau mit graugelben bis violettbraunen Polypen, die wegen der Spicula oft seiden- iibnlicb glanzen. Fundort: Nordlicher Atlantischer Ocean von 40 — 4400 m Tiefe; Pacifiscber Ocean< . Die bier gegebene Diagnose ^veicht nur in unwesentlichen Punkten von der von Kukenthal und Broch (1911 p. 224) gegebenen ab, besonders durch die Angabe der Farbe nach le- bendem Material. Die eigenliimliche, schmulzig graubraune Farbe der Kolonie bewirkl, dass man gewohnlich die Kolonie zuerst in dem Schlamm der Dredsche nicht bemerkt; erst in dem Siebe wird man auf sie aufmerksam. Die derb gebauten lang gestreckten, bald keulenformigen, bald mehr slabformigen Kolo- nien haben fast immer gul ausgeslreckte, schlatTe Polypen. — Ich gebe zunachst eine Tabelle iiber die lo intakten Kolonien aus dem Fjorde, die in dem Museum vorhanden sind.^ ^ Die Masse sind iiberall in Milliinoter ant*eLiebcn. Nr. 10] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 00 O c- 00 ^ o~^i "* •~'^' c- so t-^ '»»'"' IC ^ (M »r: t^ ,-( t- CC (M o "^ ^ '"-'^ Tfi C^ 1— I CM '-' O -rH CO Oi CC o' ■^ »^ ^' ^ t- CO CM CO O C- O CO '^-o''^ t- ;°.i>- t- ) •^05 o>o»o.^^^3ocor-; ■^ o CM CO .. -r-i -O CO CM CM T-l ^ 00 (» cooo ^"^ !M »n ;* i>-ao 'X!a;T-i..i-iT-H i-- '^ CN CM i-i _| o;:::: -- oclJUi u O r; s o C/3 > ^ HJALMAR BHOCH. [1912 Der Sliel Iriigl unton eine niehr oder minder aufgelrieheiie Blase, die luilunter his zuin Verschwinden konlrahierl sein kaiin. Oberhalb der Blase isl der Sliel fast walzenlormig und zeigt nur eine sehr schwache, spindelformige Anschwellung in der Mille; die diinnste Stelle iindel sich nieisl geråde an der Uher- gangsslelle zuni Polypar. Die Liinge des Slieles ini Verhiiltnis zu dem Polypar isl ziemlich grossen Schwankungen unlerworfen. Wenn wir aber die hier gegebenen Resullale der Messungen mit den Zahlen bei KuKENTHAL uiid Broch (1911 p. 225 und 226) vergleiehen, so sind daraus doch gewisse durchgehende Wachstumsverhaltnisse zu ersehen. Der Sliel isl, wie Ku kenthal und Broch hervor- heben, bei kleinen Kolonien (von etwa 30 mm Liinge) sehr gross und kann mitunter drei Vierlel der Gesamtlange betragen. Das Verhallnis verschiebl sich aber bald, indem das Polypar hier wie unier den Pennatulaceen iiberhaupt verhallnismassig rascher wiichst. Die Polyparlånge iiberholl meisl die Sliel lange bei einer Gesamtlange der Kolonie von 80 bis 100 mm, und wiilirend des weiteren Wachstums bis etwa 150 mm isl das Verhallnis zwi- schen Sliel und Polypar gewohnlich dasselbe, niimlich 1:1. Nach und nach macht sich aber das schnellere Wachstum des Poly pars gellend, und in den grossien zur Unlersuchung vorliegenden Kolonien, die gegen einen halben Meler hoch sind, ist das Polj^par ungefåhr anderthalbmal so lang wie der Sliel. Hiermil ist wahr- scheinlich das endgiiltige Verhallnis zwischen Stiel und Polypar bei Kophobelemnon stelliferiun erreicht worden. Das Polypar weisl eine deutlich hervortrelende Dorsalseite auf, die nur Zooide triigl. Die Zooide sitzen auch sonst zwischen den Polypen dichlgedrangl und lassen meist nur ein kleines Feld unter dem Polypen tVei. Die Zooide zeigen bei der vor- liegenden Art eine deutlich heterogene Entwickelung, indem die unteren Zooide des Polypars grosser und hervortretender als die oberen sind. Der Zooidkelch isl an den unteren Zooiden schief abgeschnitten cylindrisch, an den oberen dagegen mehr schuppen- ahnlich. Diese heterogene Ausbildung der Zooide fiillt bei grossen Kolonien deswegen weniger auf, da die Ubergange viel allmiih- licher als an kleinen Kolonien sind. Ein genaueres Studium zeigt uns aber, dass die Zooide auch bei der grossten Kolonie dieselbe, verschiedenarlige Entwickelung wie sonst haben. Die weiteren E^inzelheiten slimmen vollig mit den Befunden von KiJKENTHAL uud Broch U911 p. 224) iiberein. Nr. 10] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. Fam. FUNICULINIDAE (Gray) Kolliker. Die einzige bis jetzt bekannte Gattung dieser Familie kommt auch in nordischen Gewåssern vor, und zwar ist sie dort durch eine auch im Trondhjemsfjorde lieimische Art vertreten. Gattung FuNICULiXA Lamarck Diagnose: »Langgestreckte, schlanke, bilateral gebaute See- federn, deren ziemlich kleine Polypen lateral und ventral am Kiele angeordnet sind. Die Polypen kommen in allen Stadien der Entwickelung durcheinander vor. Zooide sind spårlich. Die Polypen besitzen gut ausgebildete Kelche, die in acht spitze Zåhne auslaufen. Die Achse ist viereckig. Die Spicula sind dreifliigelige Nadeln«. (Kukenthal und Broch, 1911 p. 241). Die Gattung zåhlt bis jetzt nur zwei bekannte Arten, von denen die eine, die alle nichtarktische Meere zu bewohnen scheint, auch in nordischen Gegenden zu linden ist. FUMCULINA QUADRANGULARIS (PaLLAS) LaMARCK. 17<36 Pennatiila qiiadrangiilaris, Pallas, Elenchus Zoophytorum, p. 372. 1816 Funiciilina Ictragona, I.amarck, Animaux sans vertébres, vol. II p. 4-23. 1847 Pavonaria qiiadrangiilaris, Johxstox, History of the British Zoo- phytes, ed. 2, p. 164, tab. XXXI, Fig. 1—7. 1856 — >> — qiiadraiK/iilaris, M. Sars, Fauna littoralis Norvegiæ, Bd. II, p. 73. 1856 — » — qiiadniiigularis, Kohkn og Danielssex, F"auna littoralis Norvegiæ. Bd. II, j). 93. 1872 Funiciilina qnadrangularis - Lcptopiiliim gracile. Kolliker, Mono- graphic, Pennatiiliden, p. 596, Taf. XVII, Fig. 149—151. 1883 Leptoptiliim gracile var. norvegica. Korex og Daxielssex, Nye Al- c\onider, Gorgonider og Pennatulidcr, p": 29, Tab. XIII. 1883 Pavonaria qiiadranqularis. Storm, Aarsberctning, Det kgl. norske Viden.sk. Selsk. Skr. 1882, p. 144. 1886 Fiiniculina qiiadrangiilaris. Storm, Aarsberctning, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1885, p. 119. 1888 — >— qnadrangularis. Storm, Aarsberctning, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1886, p. 86. 1892 — >)— qnadrangularis — Leploptiliim gracile, Grieg, Oversigt over Norges Pennatulicfer. p. 13 und 22. 1896 —1— qnadrangularis. Storm, Aarsberctning, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1895, p. XIII. 1897 — »— qnadrangularis, Grieg, On Funiciilina and Kophobelem- non, p. 3. 1901 — »— qnadrangularis, Storm, Oversigt over Trondhjcmsfjor- dens Fauna, p. 15. 10 HJALMAR BHOCH. |1912 lJt04 Fiiniciiliiut quadrdiuiiilarix, JrxcKKSEX, l'ennatulida, p. 49. 1911 qaadraiufiikiris, Kukknthal und Hhocm, Pennatulacea, p. 243, Taf. XIV, ¥\g. y-9.i Diagnose: > Lange, gracil gebaule, in dem oberen Teile leichl spiralig eingerollte Seefedern. Der Sliel ist im Querschitt rund, weist unten eine scliwache Anschwellung auf und misst bei grosseren Exemplaren Vs bis I ii3 der Polyparlange. Das Polypar enthall im unteren Teile nur kleine noch nicht entwickelte Po- lypen, im oberen stehen die Polypen bei jugendlichen Kolonien in zwei Liingsreiben, zuerst paarig, spater unregelmassiger mil unregelmtissig angeordneten jugendlichen Polypen gemischt; in der erwachsenen Kolonie bilden die Polypen kurze von dorsal unten nach ventral oben verlaufende Reihen, die in Gruppen zusammentreten. — Im Stielinneren liegen ziemlich zerstreut kleine ovale Spicula von 0, 02 mm Liinge, in der Stielrinde in dichterer Anordnung plattenformige, oft in der Mitte leicht ein- geschniirte Spicula von 0, 042 mm Liinge. In der dorsalen Kiel- haut finden sich 0, 19 mm lange dreifliigelige an den Enden halb- kugelig verbreiterte, in der Mitte eingescliniirte Formen. Die 0,63 mm langen, schmalen an den Enden sich verjiingenden Polypenspicula stehen an den Kelchen in longitudinal verlau- fenden Biindeln, die in acht vorstehenden Zahnchen konvergie- ren. An der Basis dieser Zahnchen verliiuft ein breiter trans- versaler Spicularing. Auch in den Tentakeln sind dreifliigelige Spicula von welligem Umrisse vorhanden. Farbe: hellbraun, die der Polypen violett; mitunter kann auch die ganze Kolonie rotlich gelb gefarbt sein. Fundort: Nordatlantischer Ocean, Mittelmeer, Indischer Ocean, Pacifischer Ocean in 65 — 2600 m Tiefe«. Die Diagnose weicht nur unwesentlich von der von Kuken THAL und Broch (1911 p. 244) gegebenen ab, indeni die neuen Beobachtungen einige Ergjinzungen betreffs der Anordnung der Polypen und der Farbe gefordert haben. — Trotzdem die Art in dem Trondhjemsfjorde nicht besonders selten sein soli, sind in dem Museum nur wenige Exemplare vorhanden, und unter diesen wurden nur 4 anscheinend intakte Kolonien gefunden, deren Untersuchung zur folgenden Tabelle Anlass gab: 1 Wcgcn der austiihrlichen alteren Synonymie wird auf diese Arbeit hingewiesen. Nr. 101 DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 11 Nummer Gesamtlånge . . . Lånae Polypar Stiel 1561 1371 Lange des Polyjjarteiles mit unent- wickelten Polypen 230 Verhaltnis desselben zuni oberen Teile 1:5 Dicke des Kieles bei Beginn der grossen Polvpen I 3,5 / Lange . . . ." 190 \ grossere Dicke 9,5 Verhaltnis von Stiel zu Polypar 1 : 7,2 Grossere Polypen vom | | mittleren ! Lange oline Tentakel) 6 Teile des Polypars | Breite 2 1287 1013 135 1:6,5 5 274 1135 965 130 1 : 6,4, 5 170 1:3,7 1:5,7 5 1,5 9 2,5 416 351 40 1 : 7,8 1 65 1,5 1:5,4 4 0,7 Es isl zu bemerken, dass die Kolonien 2 und o ol)en etwas von dem gewohnlichen ab%veichen; das obere F^nde isl nichl spiralig eingerolll \vie man es an unbeschiidigten Kolonien sonst beobachtet; weiter ist auch das obere Ende vielmehr quer ab- gestutzt und macht den Eindruck, als wenn es abgeschnittén und wiederum geheill worden ist. Die Zahl der Messungen isl leider sehr gering. Ein Vergleich mil den Resullaten von KCkenthal und Broch (1911 p. 24?)) zeigl, dass die an den vorliegenden Exemplaren beobachteten Zahlen einen verhaltnismåssig grossen Sliel und eine im Verhaltnis zu dem gesamten Polypar sehr lange Slrecke unentwickelter Po- lypen zeigen. Ob dieser Hefund aberzufiilligen individuellen Varia- tionen zuzuschreiben, oder der Ausdruck verschiedener, durcii åussere Lebensverhaltnisse geregelter Wachstumsmodilikationen des Pembakanales und des Trondhjemsfjordes ist, kann erst durch weitere Studien an unifangreicherem Materiale festgestellt werden. KuKENTHAL und Broch 1911 p. "240' machen nach Unter- suchung jugendlicher Kolonien darauf aufmerksam, dass Fiini- ciilina (jnaclranffnlaris ein spiralig eingerolltes oberes Ende der Kolonie zeigt. Das trifft auch fiir die grosseren unbeschådigten Kolonien zu ; das Merkmal muss deswegen jedenfalls als gules Artmerkmal angesehen werden. — Die Anordnung der Polypen weicht bei den grosseren vorliegenden Kolonien nicht unvvesent- lich von der jugendlicher Kolonien ab. Wåhrend namlich die ganz jugendlichen Kolonien zwei laterale Langsreihen von Polypen aufweisen, die vvahrend des Wachstums durch neu hervor- sprossende Polypen immer undeutlicher gemacht werden, so hat Spicula verschwunden. 12 H.IAI.MAU HliOCH. ■1912 die vollig ausgewachsene Kolonie, wie auch Kollikkm (1 der Tabelle herausnehmen, bei der die Polypenanordnung besonders regelmiissig hervortrill. Die grosseren Polypen (vergl. Fig. 1) sitzen nahe dem Dorsalfelde DoriaL • l'olj'p der primåren Heihe. ® Polyp der secundåren Heihe. O Polyp der tertiarcn Heihe. Fig. 1. Schema von der Anordnuni* der Polypen bei Fiiniciilina quadramiularia. durch Zwischenraume von S — 10 mm gelrennt. Von dem dor- salen Polypen zieht sich nacb oben und venlrahvårts eine (primåre) dichte Reibe von Polypen, die nacb und nacb an Grosse ein wenig abnebmen, und deren Zabl milunler gegen 20 betragen kann. An der unteren Seile dieser primaren Reibe und etvvas venlral im Verbiillnis zu dem dorsalen Polypen finden wir den elwas kleineren dorsalen Polypen einer zweilen (secundåren) Reibe, die sicb der primåren Polypenreibe fasl ohne Zwiscbenråume unlen anscbliessl. Eine åbnlicbe secundåre Polypenreibe trill, obscbon weniger scbon ausge])ildet, an der oberen Seile der primåren Reibe auf. Endlicb findel sicb ge- wohnlicb aucb eine terliåre Polypenreibe der unieren Seile, die in demselben Verbållnis zu der secundåren slebl, wie diese zu Nr. 10] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 13 der primaren Reihe der Gruppe. Das Schema (Fig. 1) wird das gesagte noch deutlicher machen. Die sonstigen Verhåltnisse der vorliegenden Kolonien slimmen vollståndig mit den Erorterungen von Kukenthal und Broch (1911 p. 243) iiberein, indeni nur die Farbe der Exemplare aus dem Trondhjemsfjorde biasser bis rotlich gelb ist. Fam. VIRGULARIIDAE (Verrill) Kukenthal und Broch. Die Familie der Virgulariidae hat durch Kukenthal und Broch (1911 p. 303) eine vollståndig neue Umgrenzung erhalten und wurde von ihnen in zwei Unterfamilien geteilt, die auch in dem Trondhjemsfjorde vertreten sind. Die Unterfamilie der Pavonariinae ziihlt hier zwei Vertreter ihrer einzigen Gattung Pcwonaria, wåhrend von den fiinf Gattungen der Virgulariinae zwei, nåmlich Stijlatiila und Virgiilaria, je durch eine sichere Art des Fjordes vertreten sind. Gattung Pavoxaria (Kolliker) Kukenthal und Broch. Diagnose: »Bilateral gebaute, schlanke Seefedern mit Polypen, die lateral und ventral an dem seitlich zusammengedriickten Kiele in dichten Querreihen stehen und um welche sich fleischige Kiehviilste erheben konnen. Die Polypen haben schiefe Kelche mit zwei grosseren, abaxialen Zahnen. Die nacklen Zooide sitzen seitlich am Kiele zwischen den Polypenreihen und bilden unterhalb des polypenlragenden Polyparteiles jederseits einen . lateralen Liingsstreifen. Die Spicula des Polypars sind drei fliigelig«. Die hier gegebene Diagnose hat einige Unterschiede von der bei Kukenthal und Broch (1911 p. 305) gegebenen aufzuweisen, unter denen besonders hervorzuheben ist, dass die unteren late- ralen Zooidstreifen als Gattungsmerkmal mit herangezogen worden ist. Das Merkmal zeichnet die Gattungen Pavonaria und Virgu- laria unter den iibrigen Gattungen der Virgulariiden aus. In der eingehenden Beschreibung des Exemplares von Pavonaria fininarchica aus der Sammlung des Wiener Museums, die als einzige Pavonaria Kukenthal und Broch (1. c. p. 308) vorge- legen hat, wird auch das Vorhandensein lateraler Zooidstreifen unterhalb der untersten wahrnehmjjaren Polypenanlagen erwåhnt. Die Untersuchung weiterer Exemplare sowohl von Pavonaria finmarchica wie auch von Pavonaria Christii zeigt, dass solche Zooidstreifen bei diesen Arten konstant auftreten, und sie tragen somit auch zur Charakterisierung der Gattung bei. 14 H.IALMAlt HHOCH. [1912 Pavonahia Chuistii (Koin-:N iincl Dami:i,ssen) Ki'KKNTiiAL und Broch. 184S VininUirid (Hiristii. Kokkn ojj; Daniei.sskx, Zooloj^iskc Bidrag, Nvt Maj«. 1'. Naturvid. Hd. 5 p. "2t;!t, Tab. III, 1850 — » — Chrislii, M. Sahs, B('rolniii<> om en lU'ise i LolotcMi, p, 140. 1856 — » — Chrislii, M. S.\i{s, Fauna littoralis Norvei^iæ, B. II p. 73. 1856 — »— CJirislii. Kokkn o<>" I)ami;i,ssi;n, Fauna lillorali.s Norve- i^iæ, Bd. II p. ;»1, Tab. XII, Fif*. 7—12. 1858 Fiiiiiculina (Jhrisiii, Hehklots, Polypicrs na.<>eui\s, p. 9. 1870 Norticina Chrislii, Ghay, (>ataIo — Chrislii, Broch, Arktiske Alcvonarier i Tromsø Museum, p. 182 und 1S5. Diagnose: >Die ziemlich gracil gebaute Kolonie ist langge- streckt und wenig fleischig. Die Polypen stehen in dichten, lateralen, von dorsal unten nach ventral oben verlaufenden Quer- reihen, die ventral zusammenslossen und nicht von Wiilsten umgeben sind; jede Reihe enthalt bis 6 PolYj)en. Der schief abgeschnittene Polypenkelch hat zwei etwas unregelmåssige abax- iale Hauptzahne. Die nicht sehr zahlreichen Zooide sitzen la- teral zwischen den Polypenreihen, gehen aber nicht an das Dorsalfeld i'iber; sie bilden unterhalb der Polypen an jeder Seite einen einfachen Zooidstreifen. — Die zahlreichen bis 0, 02.5 mm langen ovalen Kalkkorperchen des Stielinneren bilden grosse Haufen oder kurze, kraftige Ziige. Die Stielhaut enthalt zahl- reiche, elwa 0,i mm lange stablormige um ihre Liingsachse etwas gedrehte dreifliigelige Spicula in longitudinaler Anordnung; zwi- schen ihnen treten bis 0,4 mm lange schlanke aber sonst iihnliche Spicula zerstreut auf. Die kleineren Spicula der Stielrinde treten obschon weniger zahlreich in der Kielrinde auf. Die Polypen- kelche sind mit longitudinal angeordnelen, dreilliigeligen, bis Nr. lOj DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 15 0,5 mm langen, langgestreckl spindelformigen Spicula bewehrt, die in den Kelchzahnen in konvergierenden Biindeln zusammen treten. Ein von dreifliigeligen, bis 0,25 mm langen schwach spindelformigen Spicula gebildeter Zug låuft entlang der aboralen Seite des Tentakelstammes. Farbe: im Leben rot. Fundort: Norwegische Kiiste siidlich bis Jåderen, Xordsee, bei den Faeroe-Inseln und Neu Fnndland, bis 370 m Tiefe«. Es liegen mir aus dem Trondhjemsf jorde zwei Kolonien dieser Art vor, die wahrscheinlich beide intakt sind, obschon die eine (Nummer 1) ein ziemlich ([uer abgestutztes oberes Ende zeigt. — Das Verhaltnis zwischen Stiel und Kiel stimmt ganz gut mit den Befunden Kollikers (1872 p. 249) iiberein, wie aus den beigefiigten Resultaten der Messungen hervorgeht. Nummer 1 2 Gesamtlåns^e 883 737 j Lange 778 653 p . ) Lange der lateralen Zooidstreifen 49 25 o yp^i* I Breite des Kieles an der Hohe der unteren, cnt- ' wickelten Polvpen 3 3 ^. , / Lange ^ 105 84 ^"^^ \ Grosste Dicke 10 (> Verhaltnis zwischen Stiel und Polypar 1:8,4 1:8,8 Abaxiale Lange der grosseren Poh^penkelche 3 3 Die sehr schlanken Kolonien haben einen stark angeschwol- lenen Stiel, dessen unterer Teil eine kraftige Stielblase bildet. Der obere Teil des Stieles geht in ziemlich rascher Verjiingung in den diinnen Kiel ul)er. Dieser zeigt an seinem unteren Teile nur zwei einfache laterale Zooidstreifen, die nicht in Rinnen eingesenkt sind. Die ziemlich kurzen Zooidstreifen gehen oben in den polypentragenden Teil des Polypars iiber. Ahnlich wie bei der nachfolgenden Art zeigt der Kiel von Pavonaria Christii einen grosseren dorsoventralen Durchmesser und ist im Quer- schnitt mehr oder weniger deutlich keilformig, wobei die Polypen an den beiden ventral zusammenstossenden Kielflachen sitzen ; die Dorsalseite des Kieles ist nackt. Die Polypen bilden von dorsal unten nach ventral oben aufsteigende kurze Reihen, in denen die Polypen nach der ventralen Kielseite zu immer kleiner werden. Die Polypenreihen stossen ventral zusammen. Die einzelnen Polypenkelche einer Reihe sind meist voneinander vollig getrennt; doch kann man hier und dort auch eine Ver- wachsung der Kelchbasen beobachten, die eine Neigung zu den Verhåltnissen der nachfolgenden Art andeutet. Die Polypenkelche und ihre Variationsverhåltnisse sind von Jungersen (1904 p. 4oj sehr treffend geschildert worden. Die 16 JIJALMAK liKOCH. [1912 Anordiuing der Spiciihi isl (licsolhe wic hci der iiachrolj^cndeii Art v^H'liP I"ij^- -i). — Die Zooide silzen zwischen den Polypen- reihen in dichler Aiiordnung und zeigen kein Spur von Kelchen. In den inneren Slilschichlen Ireten uns die gewohnlichen ovalen Kalkkorpeichen der Pennalulaeen zahlreich enigegen f?i a ^o u Fig. 2. Pavonaria Chrislii. Stielspicula. a: der Stielinncrcn. b: der Stielrinde. (Vergr. X 200). (P'ig. 2 a). Sie sind bei der vorliegenden Arl ziemlich gross, indeni ihre Lange ofl 0.025 mm belriigl; sie liegen in dichlen b. Fig. 3. Pavonaria Chrislii. a : Kelchspicula. (Vergr. X 200). b: Tentakelspic'ula. Nr. 10] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 17 Gruppen oder bilden kurze, dichte Ziige. — Die ilussere Stiel- rinde enthålt zahlreiche, meist etwa 0.1 mm. lange Spicula (Fig. 2, b) die stabformig mit breit abgerundeten Enden und drei- fliigelig sind; die Anordnung derselben ist ausgesprochen longi- tudinal. Zwischen ihnen finden wir vereinzelte, bis 0.4 mm. lange dreifliigelige Nadeln, die dasselbe Ansehen wie die Kelchspicnla darbieten. Sie sind ebenso wie die kleineren Spicula der Stiel- rinde um ihre Langsachse etwas gedreht. In der Kielrinde treten die kleineren Spicula der Stielrinde obschon weniger zahlreich auf. Die Polypenkelche sind mit ziemlich vielen Spicula inkrustiert, die zwei Hauptgruppen unlerscheiden lassen; das obere Ende jeder Hauptgruppe zeigt eine konvergente Anordnung der Spicula, die in den Kelchzahnen zusammenlreten. Die Kelchspicnla i^Fig. 3, a) erreichen mitunter eine Lange von 0..n mm, sind aber meist ein wenig kiirzer; sie sind langgestreckt spindelformig und dreifliigelig mit glatt abgerundeten oder sehr schwach zerschlitzten Enden und weisen gewohnlich eine Drehung von elwa 6'— /innuiirliicd. Kohhn oi^ Daniklsskx, Fauna littoralis Nor- vejiia", Bd. II, p. !»•_>. 1S7-2 PdvoiKirid /inindivliicd. Koi.i,iKi:i4, Mono<>rapliie, Pennatuliden, p. ■24:5, Tal". XVII, Fii^. 144. 181. 1883 Gondiil inirahilis. Kohkx o<>; Daxiki.sskn, Nye Alcyonider, (ior- gonider oi« Pennatulider, p. lit. Tab. X. 1884 —s— niirdbilis, Stohm, Aarsberelning, Det kgl. norske Vi- dcnsk. Selsk. Skr. l.s,s'3, p. sr,. 1888 Pdvoiuiiid linmairhicd. Stokm, Aarsberelning, Del kgl. norske Vi- densk. Selsk. Skr. is.sy, ]). st;. 1892 — - /innuiirlucd - Gondiil minihilis. Grih(;, Oversigt over Norges ])ennbtulider, ]). 11 und 23. 1893 — » — /inmdivhicd. Stohm, Aarsberelning, Det kgl. norske Vi- dcnsk. Selsk. Skr. ISitl, p. IX. 1901 — » — /iniudirlucd — Gondiil mirdbilis. Stohm, Oversigt over Trondhjemsfjorilens Fauna, j). 11 und lo. 1904 —y>— flnnidirhica, Junoehsex, Pennatulida, p. 37, Tab. II, Fig. 28—29, Tab. III, Fig. 33—3(5. 1911 — »— finnuiirliicd. Kukenthal undBHoCH,Pennatulacea,p.307.^ 1913 — '— /imiuiivhicd, Bhoch, Arktiske Alcyonarier i Tromsø Museum, p. 183 und 185. Diagnose: Die kriiflig gebaule Kolonie ist langgestreckl und tleischig Die niedrigen Polypenlråger sind sehr lleischig und tragen bis 15 Polypen; sie laufen von dorsal unlen nach venlral oben und slossen venlral zusammen. Der Polypenkelch hat zvvei dicht stehende, abaxiale Ziihne. Die wenig zahlreichen Zooide sitzen zvvischen den Polypentragern, gehen aber nicht auf das Dorsalt'eld fiber; sie bilden unlerhalb der unteren vvahr- nehnibaren Blaltanlagen jederseils einen Zooidslreifen, der meist nicht in eine Rinne eingesenkt ist; die Zooide des Langstreit'ens sind durch grosse Zwischenraume getrennt und oft gegen ein- ander seitlich verschoben, so dass die Reihe anscheinend doj)i)el wird. — Die bis O.02 mm langen ovalen Kalkkorperchen des Slielinneren liegen sehr zerslreul und I'asl immer einzeln. Drei- lliigeHge, um ihre Liingsachse gedrehte, bis O.u mm lange Spicula linden sich zahlreich in der Slielrinde, vveniger zahlreich in der Kielrinde vor und konnen auch in den Polypentragern vorkommen. Die Polyjienkelche sind mit grossen, dreilliigeligen, bis 1,3 mm langen Xadeln inkrustiert, die in den Kelchzahnen in schwach konvergente Biindeln zusammentreten. Die Tentakelspicula sind ^ Wegcn der ausCuhrlielien, alteren Synonymie wird auf diese Arbcit hingewiesen. Nr. 10] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 19 l)is 0,24 mm lang, breil dreitliigelig und stiirker oder schwåcher um ihre Langsachse gedreht. Farbe: schmutzig blutrot, am Sliele etwas dunkler, mit l)raunlichen Polypen. Fundort: Nordliche allantische Kiisten von Europa und Amerika in dem unteren Littoral und oberen Abyssal.« Die hier gegebene Diagnose stimmt fast ganz mit der bei KuKEXTHAL uud Broch i 19 11 p. 308) gegebenen iiberein, indem nur unwesentliche Veriinderungen durch die Untersuchung der Kolonien unseres Museums notwendig wurden. — Es finden sich im hiesigen Museum fiinf Kolonien^ von denen die beiden grosseren intakt sind. Die beigefiigte Tabelle gibt iiber die Resultate der angestellten Messungen Auskunft: Nummer 1 2 Gesamtlånge 1835 1135 I Lange . . . • 1(380 1005 PI J Lange des lateralen Zoidstreifens 35 33 ' ' ' I I_.aterale Breite 5 9 I Dorsoventraler l^urclimesser 13 15 v-.j I / Lange 155 130 \ Grosster Durclmiesser 20 22 Verhaltnis zwischen Stiel und I^oh'par 1:11,8 1:7,7 Im Vergleich zu dem von Kukenthal und Broch (1911 p. oOs) untersuchten Exemplar zeigen uns die beiden vorliegenden Kolonien ausserordentlich klar, wie das Wachstum der Kolonie iiberwiegend in dem polypentragenden Teile vor sich geht. Die Kolonie von Kukenthal und Broch hat mit einer Gesamtlånge von 495 mm ein Polypar, das o. s Mal so lang wie der Stiel ist; bei der zweiten Kolonie der Tabelle finden wir, dass sich gleichzeitig mit dem Wachstum der Kolonie bis 1135 mm das Verhaltnis von Stiel zu Polypar bis 1 : 7,7 verschoben bat, und die riesige ersle Kolonie unseres Museums, die eine Lange von 1835 mm aufweist, zeigt ein Polypar, das 11,8 Mal so lang wie der Stiel ist. Das Wachstum des Stieles, das aus den Zahlen der Tabelle deutlich hervorgeht, schreitet somit sehr viel lang- samer als das des Polypars fort. Unterhalb der unteren wahrnehmbarenBlattanlagenbeobachlet man an allen Kolonien dieser Art auf jeder Seite des Kieles einen kurzen Långsstreifen von Zooiden. Die einzelnen Zooide sind durch grosse Zwischenråume getrennt, die mitunter gegen 2 mm betragen konnen. An den grosseren Kolonien sind die Zooide dieser Reihe oft abwechselnd dorsal- und ventralwårts ein wenig ^ Ein Bruclistiick einer mittclgrossen Kolonie tragt auf der Etilvette die Bezeichnung »Virgiilaria afjfinis?«. 20 HJALMAR BROCH [1912 veischohen. so dass eine Venloppelung der Ueihe enslelil; an der grosseren Kolonie 1 isl es uni so aulTalliger, da die Verscliie- hung gegen 1 mm belriigl. Wiihrend das Exeiuplar, das von KCkhnthal und Hmoch unlersuchl Nvurde, die Zooidslreiien in seiehlen Rinnen eingesenkl halle, sind solclie Uinnen an (.]en Exemplaren des Museums in Trondhjem nicht vorhanden. Die untcren I^lallanlagen zeigen weniger Polypen als die vollig enlwickellen IMaller der millleren Parlie des Polypars; an keiner unlersuehlen Kolonie fanden sieh mehr als 12 Polypen an einem Blalle. Die Polypenkelche sind bis der Basis der Kelchzåhne miteinander versehmolzen und in einen sehr Ilei schigen oft blaltartig vortretenden Wulsl des Kieles eingebeltel. — Man beobachlet sehr gewohnlich dass sich der dorsale Polyp von dem Blatle emanzipiert hat und von diesem durch einen Zwischenraum gelrennl ist. Hier und dort silzen auch einzelne Polypen oder gar kurze Reihen'von Polypen zwischen den nor- malen Blåttern; das deutet an, dass die Blattbildung vorliegender Art noch auf einer primitiven Stufe verharrt, und erinnert uns sehr stark an der vorhergehenden Art, bei der åhnliche Verlialt- nisse auch håufig zu beobachten sind. Die Spiculaverhållnisse stimnwn ziemlich genau mit den Auseinandersetzungen von Kukenthal und Broch (1911 p. 809), indem nur einige kleinere Grossenunterschiede zu verzeichnen sind. An der zitierten Stelle wird die Lange der Kelchspicula mit 1 mm, die der Tentakelspicula mit O, is mm angegeben; an den F"i«. 4. Pavonaria luimarchia. Kclch von ausscn gesehen (Vergr. X 15) vorliegenden Exemplaren steigt die Lange der Kelchspicula bis 1,3 mm, wåhrend die Tentakelspicula bis 0,24 mm lang sein Xr. 10] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 21 konnen. Die Anordnung der Kelchspicula komite an dem weniger gul eihaltenen Exemplare Kukenthals und Brochs nicht genauer sludiert werden, und ich fiige deswegen hier eine Zeichnung (Fig. 4) ein, die die Anordnung zeigt. Die grosste Kolonienlange der Art wird in der mir vorliegenden Litteratur mit 1125 mm angegeben iKolliker, 1872 p. 243); (liese Lange wird bei den beiden intaklen Kolonien des hiesigen Museums iibertroffen. Die grossere Kolonie, die nordlich von Munkholmen an Langleinen erbeutet worden ist, ist mit ihren is:;5 mm Lange wohl iiberhaupl eine der grossten bisher be- kannten Virgnlariiden. Gattung StYLATULA Verril. Diagnose: Bilateral gebaute, lange und schmale Seefedern mit kleinen wulst- oder blattformigen Polypentrågern, die durch eine untere Spiculaplatte gestiitzt sind. Von dieser Platte rågen grossere Nadeln frei unier dem Blatte vor. Die Polypen des Blattes, die alle fast gleichgross und mit Ketchen versehen sind, werden schon von Anfang an in der defmitiven Zahl angelegt. Die Zooide sitzen am Kiele zwischen den Blåltern. Die Polypar- spicula sind dreifliigelig; doch ist die iiussere freie Hålfte der grossen Nadeln der Platten rund und konisch zugespitzt.« Die Diagnose weist mit der von Kukenthal und Broch (1911 p. olo) gegebenen verglichen einen kleinen L'nterschied auf, indem die schon von Anfang an vorhandene definitive Zahl von Polypen in der Blattanla'ge mit herangezogen worden ist. Trotz- dem KiJKENTHAL und Broch diese sehr bedeutsame Tatsache in ihrem Gattungsschliissel 1. c. p. loo^ benutzen, haben sie es zulalliger Weise nicht in der Diagnose erwiihnl. Die Gattung zåhlt ihre meisten Arten an den Kiisten von Central und Siidamerika, ist aber auch im nordatlantischen Ocean durch eine Art vertreten, die hier recht haufig auftritt. In der Litteratur ist sie unter verschiedenen Namen aufgefiihrt und mehrmals als Typus einer elgenen Gattung Diibenia angesehen worden, die jedoch nicht aufrecht erhalten werden kann. Stylatula elegaxs (Koren og Danielssen) Richiardi. 1859 Virgalaria elcgans. Korex og DAxn-:LSSEX, Videnskabs-Selskabets F"orhandlinger Christiania, p. 257. 18H1I Stijlatiila elegans, Richiardi, Monographia Pennatularii, p. 73. 1872 — — elcqans, Kollikek, Monographic, Pennatuliden, p. 225, Taf. XVI, Fig. 1.37—138 IH (7 Diibenia elegans - Diibenia abiissicola. Ivorex og Daxielssex, Fauna littoralis Norvegiæ, Bd. IIl', p. 94 und 97, Tab. III, Fig 1—7, Tab X, Fig. 1—3 und 7—8. 22 HJALMAR BROCH. " [1912 1880 Dilbcnid (tbiissiroht Duhcniit (•/(■(/(tus. Siof.m, Aarsbcrclnin«^, Det k.i^l norske Vidc-iisk. Sflsk. Skr 187 Die Kolonien sind selir schlank und haben wenig entwickelte und weit slehende Bliilter, die bis sechs zienilich grosse Polypen tragen. Die Polypenkelche sind glall, oline Ziibne oder Tuberkeln, gioss und bis an die Basis vollig getrennt. Die Zooide bilden seitlich am Kiele iiber jedem Blatte eine dichle Gruppe. Die Spiculaplalle wird von kleinen dreifliigeligen, stab- bis spindelformigen Nadeln gebildel, die bis 0,5 mm lang sind, und die glatt abgerundete oder dreigeteilte Enden haben. Von diesem basalen Teile strahlen grosse, bis 2,4 mm lange schlanke Nadeln frei unier dem Blatte vor; die Nadeln sind in ihrer inneren Hålfte dreifliigelig, laufen nach aussen schwach konisch und abgerundet aus und rågen meist wenig iiber die Polypen- basis hervor. Die Spiculaplatten sind schon an den unlersten Blattanlagen entwickelt. Die kleinen Plattenspicula gehen in die basalen Kelchteile iiber. Die Tentakel der Polypen haben entlang der aboralen Seite der Tentakelachse ein kraftiges Band dreilliigeliger, bis O, is mm langer Spicula. Die Achse ist im Querschnilt drehrund.. Farbe: orange bis heil fleischrot mit blutroten Blattbasen, oder griinlich gelb mit leuchtend dunkelgriinen Blattbasen. Fundort: Nordliche atlantische Kilsten von Eurojju und Xoid- amerika in 15 bis 1030 m Tiefe . Es liegen mir ausser vielen Bruchstiicken auch mehrere unverletzte Kolonien von Stijlatula el^gans vor. deren Maasse in der folgenden Tabelle zusammengestellt worden sind. ^ Wegen der ausluhrlichcn, iilteren Synonymie wird auf diese .\rbeit hingewiesen. Nr. 101 DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSEJORDES. T— 1 X 1- r: -M - ^::-:}'^';}- O CM CM ^ :o 'ID "=„ o .^ '^- co" '-''^ ,^ GO C. CM -f TO C- ^-^^;^- cm' CO CM —1 ^ C^ ::"^-^f^-^ l>- ^ — ■M x^ - X >2: ?5 iC t^ X 1 X »n 1 - ^ '-2 VI - ^i^-^i^i^^-^j^ 10 c CO ■-. CO c; ^ ^ --£:■ '-^ CO 1 T^ CM : CM 29(5 222 CO „ 'ti '--. -r • • iT- 1 1 r: -* y: > — n: 24 I1.IALMAK HHOCll. [1912 Darans gchl mil DcullichUtMl hervor, dass die Arl iihnliaupl einen verlKillnisniiissii* langen Sliel hal. Das erkliirl uns, weshalh Nvir gewohnhch nur Bruchsliicke in unsere Dredschen l)ekommen. Der lange Stiel mil der sehr ansdehnungsfiihigen Kndhlase halt die Kolonien lief in dem Bodenschlamm fesl; unsere Dredschen sind absiehllich so gebaul, dass sie sieh moglich wenig in den Weichhoden eingraben, und so werden die IVagilen Kolonien deswegen meisl zerbrochen und nur als Hruchstiicke herauf- gebracht. Auch bei der vorliegenden Arl ersehen w'w aus der Tabelle, dass das Polypar ein wenig sehneller als der Sliel wiichsl, obschon der l'nlerschied im \\'a('hslum bei weilem nichl so erheblich ist wie bei den meislen iibrigen Seefedern. — Es ^vare moglich, dass das ^^'achslum einer Kolonie an eine beslimmte Partie gebunden ist. Uber diese Frage gibt uns die vorliegende Art ganz gute Auskunft. Wir miissen mitgeben, dass das Hauptwachslum des Polypars in der unteren Partie vor sich gelil, \vo neue BHiller lortwiihrend entstehen. Der mil der Grossenzunahme der Kolonie proporlional zunehmende Absland zwischen den oberen, voUig entwickelten Blattern deulet indessen an, dass die Weichteile auch hier wenn auch langsamer wachsen. Die obere Spilze der Kolonie zeigt uns genau dieselben Verhall- nisse wie bei Vir(/iikiii(i: die Weichteile der oberen Parlie des Polypars alrophieren allmahlich und lassen die Achsenspilze immer weiter nackt hervorragen, bis sie durch irgend eine Veran- lassung abbricht. Deswegen finden wir auch, dass die obere Achsenspilze fast slets quer abgebrochen ist und verschieden weit die Weichteile iiberragt. Die Unlersuchung des Maleriales aus dem Trondhjemsfjorde hat nur eine kleine Veranderung der von Kukexthal und Broch (1911 p. 231) gegebenen Diagnose mit sich gebracht, indeni sie zeigt, dass die Polypenzahl der Blåtter jedenfalls bis sechs steigen und dass die Arl auch in dem oberen Littoral gedeihen kann. In dem Trondhjemsljord ist die Art eine der haufigsten Seefedern und tritt gewohnhch mil Vinjularia mirabilis und Pcnnafnla (iculeata vergesellschaftel auf. — Auch in der Angabe iiber die Farben der Kolonie sind ergånzende Daten hinzugefiigl w orden. Stijlatula elegans bietet uns ein sehr interessantes Beispiel vikari- ierender Farben dar. Die Kolonien der gewohnlichen Form sind heil rotlich orange oder weisslich Ileischrot mil dunkel blutrot gefårbten Polypenbasen. Sehr sellen findel man die andere Farben- varietåt, die von Kohen und Danielssen (1877 p. 96, Tab. X, Fig. 7 und S) als var. smaragdina ihrer Di'ibenia abijssicola beschrieben wurde; Kolonien dieser Form sind heil griinlich gelb und haben dunkel griingefarble Polypenkorper. Das vorliegende Nr. 10] DIE ALCYO NARIEN DES TRONDHJEMSF.IORDES. 25 Beispiel vikariierender Farbeii sleht iinter den Alcyonarien anschei- neiid ziemlich vereinzelt da, indeni die vikariierenden Farbeii gewohnlich sonst rot und gelb sind. Gattung VlRGULARIA Lamarck. Diagnose: »Die meist langen und schlanken Kolonien sind mit zahlreiclien niedrigen aber breiten Polypentragern besetzt, die das dorsale Kielfeld frei lassen. Die Polypen sind in Kelche zurilckziehbar, welche aber spiculafrei sind. Nach der Basis zu werden die Polypen und ilire Trager allmåhlich immer kleiner, die Polypenzahi bleibt aber doch die gleiche. Auch im obersten Teile des Polypars nebmen die Polypen rasch an Grosse ab. Die x\chse endet nackt. Unterhalb des polypentragenden Teiles des Kieles fmden sich zwei laterale Långsstreifen von Zooiden. Spicula kommen nur im Stielinneren als kleine ovale Korperchen vor«, i Ku KENTHAL uud Broch 1911 p. 324). Die weltweit verbreitete und sehr artenreiche Gattung weist in den nordischen Gewåssern drei Vertreter auf, von denen nur der eine im Trondhjemsfjorde mit Sicherheit nachgewiesen wor- den i.st. Es ist moglicb, dass Vii'(]ul Pi:xx.\TUL.\ (LixxÉ) FIerkeots. Diagnose: Bilateral gebaute Seefedern mit wohl entwickellen, polypentragenden Blallern. Die Polypen sitzen am ventralen Blatlrande und sind mil Kelchen versehen, die S oder sellen weniger Ziibne tragen. Die Zooide sitzen dorsal am Kiele, meist aucb lateral imd ventral, und geben mitunter auf die dorsale Blattkante iiber; die Zooide baben Kelche entwickelt. Die Po- lyparspicula sind dreifliigelige Nadeln, die docb ab und zu eine liiigellose, runde mittlere Partie aufweisen. Die Stielhautspicula sind platteni'ormig oder undeullicb dreifliigelig und stabformig. Im Stielinnern treten nur die gewobnlicben kleinen, ovalen Kalkkorperchen in kleinerer Menge auf. » Trotzdem Kukenthal und Broch (1911 p. 34S) die weltweit verbreitete und ziemlich artenreicbe Gattung eine eingebende Bebandlung in ibrer Arbeit zu Teil werden lassen, baben sie doch keine Diagnose gegeben. — Die Galtung ziibll ibre meislen 1834 Pen aliila c/fandis. 184(5 — » — borealis. 1856 » — borealis. 185G — » — borealis. 1858 y, borealis. 18(11 — . — borealis. Nr. lOJ DIE ALGYONARIEX DES TRONDHJEMSFJORDES. 29 Yerlreter in warmen Meeresgebieteii; in unseren Gegenden ist sie durch drei Arten vertreten, die samtlich in dem Trond hjemsfjorde erbeutet worden sind. Pennatula grandis Ehhenrkiig. Ehkexberg, Die Corallenthicre des rothen Meeres, p. (3(1. M. Sars, Fauna littoralis Xorvegiæ, Bd. I, p. 17, Tab. II. M. Sars, Fauna littoralis Xorvegiæ, Bd II, p. 72. KoREX og Daxielssex, Fauna littoralis Xor- vegiæ, Bii. II, p. 92, Herklots, Polypiers nageurs, p. 17. M. Sars, Beretning om en i 1859 foretagen zoologisk Rcise, p. 2(53. 18(59 — »— borealis, Richi.vrdi, Monogratia pennatularii, p. 31, Tab. II, Fig. 15—17. 1870 Ptilella borealis. Gray, Catalogue of Sca-Pens, p. 21. 1872 Pennatiila borealis, Kolliker, Monographie, Pennatulitlen, p. 13(3 1877 Ptilella (irandis, Korex og Daxielssex, Fauna littoralis Xor- vegiæ, Bd. III p. 82, Tab. IX, Fig. 1-7. 1879 — '— qrandis. Storm, Aarsberetning, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1878, p. 22. 1879 Pennatnla borealis, Verhill, Prcliminary Check-List, p. 15. 1883 Pennatnla (Ptilella) borealis, Verrill, Reports on tlie Anthozoa . . . Blake and Fish Ha\vk% p. 3. 1885 — » — (Plileila) borealis, Verhill, Results of the Explorations Made by the Albatross , p. 532, Plate IV. 1892 — — grandis, Grieg, Oversigt over Xorges Pennatulider, p. 10. 189(3 Ptilella c/randis. Storm, Aarsberetning, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr, 1895, p. XIII. 1901 Pennatnla grandis. Storm, Oversigt over Trondhjemsfjordens Fauna, p. 15. 1904 — ' — grandis, Juxgersex, Pennatulida, p. 1(5. 1911 — » — grandis, Kukexthal und Broch, Pennatulacea, p. 350. 1911 — »— atr. inflata, Kukexthal und Broch, 1. c. p. 354. 1913 — » — qrandis, Broch, Arktiske Alcvonarier i Tromso museum, p. 183 und 185. Diagnose: Die ziemlich slarre Kolonie ist meist gestreckt oder im oberen Teil ventralwårts schwach umgebogen, und wenig breit. Der obere Drittel des Slieles zeigt eine scharfrandige, kraftige spindelformige Anscbwellung. Der Kiel, der seiiie kleinsle Breite an den unteren Blatlanlagen hat, scliwillt nach oben allmahlich ein wenig an und erreicht seine grosste Breite kurz unterhalb der oberen Spitze. Die Blåtter sind mittelgross aber breit, mit fast geråder dorsaler und stark konvexer ventraler Kante, so dass die grosste Breite etwas ausserhalb der Insertions- stelle des Blattes liegt. Die Insertion des Blatles am Kiele erfolgt von dorsal unten nach ventral oben sehr schråg. Die zahlreichen Polypen sitzen in mehreren unregelmåssigen, dichl- 30 H.IALMAK BROCH. [1912 gedrilngUMi Heihen am vciilralcii Hlallrande und gehen bei den vollig enlwickellen liliiUcrn niihl an den Kiel iiber. Die Polypen hahen s Z:\hne, unier denen nieist cin viel stiirker als die iibrigen enlwickell isl. Die Zooide bilden auf der dorsalen Kielseile zwei scliniale Slieil'en zu beiden Seilen eines breilen, naeklen Feldes; diclile Zooidslreilen geben an den dorsalen Blallrand iiber und bedeckl die innere Hiilfle bis den inneren zwei Drittel desselben. Die lateralen Kielzooide bilden ein dicbler Streifen an der oberen Seite der BlaUinserlion. — Die Spicula der mileren Slielrinde sind stabforinig, bis 0,2 mm lang und meist dreilliigelig, die der Slielanscliweilung und des Kieles bis 0,4" mm lange, dreilliigelige Spindeln. Die HliUler und die Poh'penkelche sind mit dreitliigeligen bis 1,2 mm langen, schlanken Nadeln inkrustierl, deren Enden breil abgerundet, ofl elwas verbreitert sind. Tenlakelspieula feblen. Farbe: mennigrol, oder dunkel orange. Fundort: Nordlicbe allanliscbe Kiisten von Europa und Ame- rika, in 90—2100 m. Tiefe.» Von den fiinf Kolonien, die in dem biesigen Museum aufbe- wahrt werden, entstammt nur die eine (No. 5 der Tabelle), etwas defekte dem Fjorde. Die iibrigen vier Kolonien aber zeigen uns die Verbaltnisse der x\rt sebr klar, wie aus der nachfolgenden Tabelle zu ersehen ist (Seite 31). Die krallig gebauten Kolonien zeigen ihre grosste Breite nabe dem Gipfel, und das obere Ende der Feder ist breit abgerundet oder annåbernd quer abgescbnitten, wie es aucb M. Saks (184(> Tab. II) sehr schon abbildet. Die Art ist zweifelsobne mit Penmi- tiila inflata Kukenthal nabe verwandt, unterscheidet sich aber von ihr durch den weniger schwammigen Kiel, der bei Pennatula grandis seine grosste Dicke erst kurz unterbalb des oberen Kolo- nieende erreicbt, und zwar dort, wo die Feder iiberhaupt ibre grosste Breite zeigt. Mitt Pennatulu Xarcsi Kolliker zusammen, die auch nabe verwandt ist, stellen Klkenthal und Broch (1911 p. 350) die zwei genannten Arten in ibre Grandis- Gruppe der Gattung. Der Stiel der vorliegenden Art weist im oberen Teil eine ziemlicb scbarfrandige dick spindelformige Anschwellung auf, und eben diese Anschwellung zeigt die kraftigste Fiirbung der ganzen Kolonie. Dort wo die untersten Blattanlagen auftreten, also geråde am Ubergange vom Stiel zum Kiel, bat der Kiel seine diinnste Stelle; nach oben scbwillt er ganz allmahlicb an bis kurz unter das obere Ende; der obere Teil liiuft ziemlicb spitz aus. Die grosseren Bliitter sind mit ziemlicb breiter Basis am Kiele inseriert und zwar sehr schråg von dorsal unten nach ventral Nr. lOj DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 31 1 • t^ o X r^ c: r; ■ ~ x • o t: — f ^^ -T iC ■CMX— — •-+— --f — l::^ • CC • • la c^ o o er. '^ "-C c- t^ i^ t^ "M CO o o ^ « 1 ^ -#OX' ' ^^t-<..-+:m ;r- ^ •• ^ ^ "*, '-''' T, l:; t- o o o --r — X X .^ ^1 ic: — ■:; CO o iC: X -M 1-^ -+ CO — . . -f -M P^ ic CO — __ °5. Ouo'^-XOiTIf-iCOO'-H" -O ■ :o C<1 CO -f. . ^ -^ X -^ Ol • . -Ol ■ ■ ^r~ lO CO • — _H • • IS »c •^ o o -f c- -.r ic — . o '^ o Ol o X «n 1— ' _^ T-l X Ol X -^ -^ c^ Ol . . -t '-^ lO -f — ' _ " y y ^ r" " ; — -r. . ^ ^ —" er. — — c c ' — — — -^ T .^ > .C u E— — .>— — i^O a ^^•^ '^wC^O — c ^^- ■oc>"y;y:y p ;j o ^ . -^ ^ — :C X. i 3 Z i ■'' OC^OC*^ 'O^ ^ — ^ 'o 'o 'p 'o '^ ' "? t '.Z .B-r "" ^ _— /V^ .,\^ ;-»^ r^ X * ^V^ r" ^ ^J M -^ ^ :/■- oi»oo"2 3~'Sii, ~ • is£ x y; y: :/: .;:: -t X .tH :> /: c: - C 5 - C :c :C :C =1 ^ — ^c i/ y: r ■■/; - .— ^ 1. i, . ■" "*-"" ~ ^ ^- v: •—• cj ^ -' --t: -z o o •- •.:: i. — c - — i w C ; r^ ;V J >■ — — N : 32 HJALMAR BROCH. [1912 oben. Wahrend min die dorsak' lilallkanle lasl geråde isl, isl die mil Polyi)eii dichl heselzle veiilrale Hlallkaiile zieinlicli slark konvex; das Hiall eneichl desNvegen seine grossere Bieile enlwas ausseihalb der Anhariiingsslelle am Kiele. — Die Polypen gehen bei den unieren, noch nichl vollig ausgewachsenen Blallern an den Kiel iiher, und bilden hier eine kur/.e und einfache, geråde nach oi)en ziehende Heihe bis Verschwinden kleiner werdender Polypenanlagen. Wahrend auch die oberen Bliiller von Penna- tiila Naresi ahnliche Verhaltnisse zeigen, gehcn die Polypen der oberen, vollig enlwickellen Blaller vorliegender Art nichl an den Kiel iiber, sondern hoien dorl auf, \vo die venlrale Blallkanle am Kiele enlspringl; auch die inneren Polypen dieser Blaller sind vollslandig ausgebildel. Die Polypen silzen an der ven- Iralen Blallkanle in mehreren dichl gedranglen und unregel- måssigen Reihen. Unier den Merkmalen, die fur Pcnuatula inflata besonders charakleristisch sind, fiihren Kikknthal und Broch (1911 p. 3oO) auch die heterogene Bezahnung der Kelche an. Die vorliegenden Kolonien zeigen, dass Pennatiila (/rdudis dieselbe heterogene Enlwickelung der Kelchzahne aufweisl, indem ein Zahn meisl viel grosser als die iibrigen isl. Das Merkmal isl wegen der dichten Anhiiufung der Polypen weniger auffallig und deswegen auch den friiheren Unlersuchern enlgangen. Die dichl gedrangl silzenden Zooide bilden zwei laterale, schmale und ununterbrochene Långsreihen am dorsalen Kiel felde. Von deisen Långsreihen geht ein dichter Zooidslreifen an den dorsalen Blaltrand iiber; er wird nach der Blatlspitze zu immer lockerer und verschwindel schliesslich zwischen der Mitte und den åusseren zwei Dritleln des Blatles. In der oberen Ecke zwischen den Kielslreifen und dem Zooidslreifen des dorsalen Blatlrandes entsleht ein breiter Streifen von kleineren Zooiden, der enllang der oberen Seite der Blatlbasis am Kiele låufl; nach der venlralen Seite zu wird er alhnåhlich schmåler, und lauft von der venlralen Ansatzstelle des Blatles als einfache Zooidreihe geråde nach oloen bis er an der Insertionsstelle des oberen Blatles endigl. — In der Nåhe von der Blaltinsertion finden sich gewohnlich in dem dorsalen Zooidslreifen ein wenig grossere Zooide. Die Kolonien sind sehr reichlich mil roten oder sellener bråunlich orangen Spicula inkrusliert. Das Stielinnere enthiilt die gewohnlichen farbiosen ovalen Kalkkorperchen in geringer Menge. hi der Stielhaul Irelen unterhalb der Anschwellung in ziemlicher Menge kleine bis 0,2 mm lange, fårbige Spicula auf, die meist dreifliigelig und um ihre Langsachse etwas gedrehl sind (Fig. 5 a). An der Stielanschwellung und besonders oberhalb Nr. 10] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 33 des scharfen, quer verlaufenden Randes sind dunkelgefarbte Spicula in dichtester Anordnung vorhanden; ihre Liinge steigt mitunter bis 0,47 mm, liegt aber meist zwischen 0,3 und 0,4 mm. Die b. Fig. 5. Pennatiila (/randis. Spicula, a: der Stielrinde untcrhall) der Anschwellung; b: der Stielanscliwellung und der Kielrinde. (Vergr. X 200). Spicula (Fig. 5 b) sind langgestreckt spindelformig und regel- måssig dreifliigelig und weisen eine Dreliung um ilire Langsachse von etwa 60*^ auf; die Rander der Fliigehi sind verdickt. Die Spicula der oberen Stielanscliwellung trelen auch in der Kielhaut besonders der nackten Felder auf und sind hier weniger dicht und longitudinal angeordnet; wir linden sie auch zwischen den Zooiden wieder. Die grosseren Zooide haben deutlich zweizipfelige Kelche. Die beiden Zåhne der Zooidkelche sind mit konvergierend angeord- neten Spicula dicht gepanzert, die ein wenig langer und schlanker als die Spicula der Stielanscliwellung sind und die Zwischen- stufen zwischen diesen und den Blattspicula bilden. — Bei allen Zooiden der dorsalen Kielseite und der dorsalen Blattkante lasst sich der zweizipfelige Kelch mehr oder weniger deutlich erkennen. Dagegen sind die Kelche der lateralen Kielzooide bis. Verschwinden rudimentar geworden und werden nur hier und 3 '^ I o4 HJALMAR BROCH. [1912 (lort (huch nu'hr oder \venit*er verciiizfll aiirirt'U'iule Spk-ula angedeutel. Die Hlaltplalte isl mil zieinlich locker angeortlneleii Sj)iciila l)e\vehrl, ilie besonders enllang den verlangerlen (iaslralrauinen der Polypen in longitudinaler Anordnnng anltrelen. Genau ahnliehe S|)icula bilden die dichte Bej)anzernng der Kelche. An der Miindung des Kelches Irelen die Si)icnla in S dichlen Hiindeln zusanimen, die als Kelehzahne zienilich weil hervorragen. Die Kelchsj)ieula Fig. 6 werden bis 1,2 nmi lang; sie sind sehr schmal spindelformig mit breil abgernndelen, meisl ehvas verbreilerlen Enden, und haben drei regelmiissig enhvickelle Fliigeln mit verdickten Råndern. Die Blall und Kelchspicula sind um ihre Liingsachse gegen (lO*' gedrehl. Fig. 11. Kelchspicula. PcnmtlnUi (//'(tiulis. W-rgr. .')() Vergleichen wir nunmehr die hier gegebenen Zeichnungen und Erorlerungen mit der Beschreibung Kuk?:nthals und Brochs il911 p. 354' von ihrer Pennatula all", inflata ans dem Museum in Wien, so geht hervor, dass die kleinen Abweichungen von Pennatula inflata, die Ku kenthal und Bhoch in den Spicula- verhrUlnissen des genannten F^xemplares nachweisen konnten, uns bei typischen Kolonien von Pennatula (/randis immer wieder entgegentreten ; ein Blick auf die Zeichnungen geniigt, um die auffallende Ubereinstimmung zwischen den Spicula von Penna- tula aiT. inflata und denen der Pennatula grandis zu erkennen. Ich stehe deswegen nunmehr nicht an, die Angehorigkeit des Exemplares aus dem Wiener Museum zu Pennatula yrandis lest- zustellen. — Der vorliegende Fall hal um so grossere Interesse, da es zeigl, dass die kleinen Unlerschiede der Pennalulaceen- Nr. 10] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 35 Spicula der verschiedenen Arten trotz der Behauptung mehrerer friiherer Forscher doch konstant sind. Pennatiila grandis bietet uns wiederum ein Exempel vikari- ierender Farben dar. Die vikariierenden Farben sind bei dieser Art die gewohnlicheren unter den Alcyonarien, indem die Kolonien wegen der Spicula entweder mennigrot oder orange gefiirbt sind. Die letztere Farbe ist doch weit seltener als die erstere in ihrem Auftreten. Nach der kurzen Beschreibung Ehrexbergs (1834 p. 66) wagte M. Sars es nicht, die Zugehorigkeit seiner Exemplare zu Ehrenbergs Art festzustellen, sondern er beschrieb sie als neue Art unter dem Xamen Pennatiila borealis vl'S46 p. 171 Kolliker (1872 p. 126), der Gelegenheit hatte, das Originalexemplar Ehrex- bergs zu untersuchen, stellte die Identitåt beider Arten fest, behielt aber Sars's Artname bei, und erst Korex und Daxiels- sex U''^"^ P- S2 benutzen wiederum den EHREXBERGschen Art- namen. Inzwischen hat Gray i 1870 p. 21) auch fiir Sars's Art eine neue Gattung Ptilella aufgestellt, die von Korex und Daxielssex anerkannt wird ; auch Storm benutzt den GRAVschen Gattuugsnamen in seinen Berichten, sonst aber finden wir Ptilella nur bei Verrill, der darunter eine Untergruppe von der Gattung Pennatiila versteht. Durch die Untersuchungen haben wir nach und nach die \>rhaltnisse der grosseren Kolonien kennen gelernt, aber die Jugendsladien sind noch wenig bekannt. Verrill erwåhnt zwar, dass er ganz junge Stadien zur Untersuchung gehabt hat, ohne indessen das Ergebnis seiner Untersuchung zu publizieren. Pexxatula phosphorea Linxé. 1758 Pennatiila phosphorea, LixxÉ, Systema Naturae, ed. X, vol I. p. 818. 1856 — ' — /j/jG,s/)/?o/Ta,M. Sars Fauna littoralis Xorvegiæ, Bd. II, p. 72. 1856 — ' — ])hosjihorea. Korkx Oi^ D.vxiei.ssex, Fauna littoralis Xor- vegia\ Bd. II, p. 92. 1861 — ' — phosphorea. M. Saks, Beretning" om en i 1859 foretagen zoologisk Reise, p. 263. 1872 — » — phosphorea. Kolliker, Monographie, Pennatuliden, p 130, Taf VIII, Fig. 70. 1877 — :> — distorta — Pennaliila j)hoshorea. Korex og Daxielssex, Fauna littoralis Xorvegiæ, Bd. III, p. 89 und 90. Tab. XI, Fig. 10—11. 1892 — — phosphorea — Pennatiila distorta nec var. aeiileatd . Grieg, Oversigt over Xorges Pennatulider, p. 9 und 10. 1904 phosphorea. .Iuxgersex, Pennatulida, p. 14. 1911 — — phosphorea. Kukexthal und Bhoch, Pennatulacea, p. 365, Taf. XVII, Fig. 24 ^ 1912 — — phosphorea. Xordgaard, Faunistiske og biologiske iakt- tagelscr, p. 5. ^ Wegen der ausfuhrlichen, alteren Synonymie wird auf diese Arbeit hingeweisen. 36 HJALMAR BROCH. [1912 Diagnose: Die ziemlich schlaiiUe. geslreckle Kolonie isl mit l)ald engtM-, baUl weiter geslelllen schmalen Blallern hesetzl. Der rigide Sliel isl ehensolang, oder kiirzer als die I'^eder. Aiif (iein venlraleii Rande (ier l^laller silzen in einer Heihe his iiher 20 Polypen. Die Polypenkelehe sind fast durehweg aelilzahnig. Die Zooide finden sich zu l)eiden Seiten eines versehieden langen, dorsalen nacklen Kielslreilens in meisl 15, sellen noeh niehr Liingsreihen. Ferner kommen zwisehen den BHillern laterale Zooide vor. Gelegentlieh finden sich aueh ventrale Zooide. Die dorsalen Zooide sind alle von nngelahr dei- gleichen (Irosse, nnd mit einem dich ten Panzer iacherformig angeordnetei- Spion la he- wehrt, der von nnten ausgehend sehuppenartig das Zooid hedeckt. — Die Spicula des Stielinnern sind kleine ovale Kalkkorperchen von O, dl mm Liinge, die sparlich und vereinzelt auftreten. In der Stielrinde liegen ca. 0,22 mm lange, l)reite stahl'ormige Spicula mit al)gerundeten Enden, die nur Andeutungen von Liingsskulj) turierungen hahen. Von den Blattspicula giht es grossere und kleinere, letztere immer dreifliigelig, er.stere nur hisweilen. Åhn- liche Formen finden sich im Polypenkelch und den Zooiden, wåhrend sie in den Tentakeln kiirzer und hreiter werden. Farhe: von dunkelrot hh ganz weiss. Fundort: Europaische Meere, Mittelmeer, Atlanlischer Ocean, Indischer Ocean, Japan, Antarktis in IS — HOO ni Tiefe.« KuKENTH.\L und Broch {1911 p. 365) die die ohige Diagnose geben, teilen die Art in mehreren Formen von denen die formå variegata, f. candida und f. rubelid die europaischen Meere he- wohnen. — Die Tiennung zwischen schmalhlaltrigen [anguslifolia) und hreithliittrigen (lalifolia) Varietaten, die Kolliker (ISl'I p. 130) aufstellt, hal)en sie aus verschiedenen P^rwagungen aufgegeben. Es ist von Interesse nach Studium an lehendem Materiale auf diese Frage nochmals zuruckzukonimen, umsomehr da ein solches auch iiber die Herkunft der Pennatnla distortci Korens und Danielssens (1877 p. 99) Auskunft giht. Xur einnial hahe ich Pennatnla phosphorea lehend untersuchen konnen. Da aher diesel- ben Verhiiltnisse inehrmals bei Pennatnla acnleata auch beobachtet werden konnten, \verden sie allgemeine Giiltigkeit hahen. — Die Kolonien dieser Arten, die wir heini Dredschen heraufgeholt hahen, sind in den meisten Fallen schmalhliittrig gewesen, und da die Blatter auch in verschiedener Weise gedreht und gehogen waren, stellten sie somit typische f//s/o/'/a-Kolonien dar. Solche Exemplare sind nun mehrmals in eine Schale voll frischem Seewasser gelegt worden, um nach der biologischen Station lehend gebracht zu werden. Nach einiger Zeit hahen wir dann aus- nahmslos beobachtet, wie sich die Blåtter unter Wasseraufnahme Nr. 101 DIE ALCYONARIEN DES TRONDH JEMSFJORDES. 37 strecken und breiter machen, so dass sich die f/Zs/or^a-Kolonien bald in typische Exemplare von Pennatula phosphorea oder Peuna- tiila aciileatn nmwandeln. Die beobachlete phosphore(i-Ko\o\\\e ging von schnialljlattrig in breitl)Iattiig iilier. Uni die Erscheinung noclimals festzustellen, håbe ich die Kolonie durch Irritation wiederum zur Kontraivtion gebracht, und sie hat sich nochmals aus der schmalblåttrigen in die breitblattrige Form verwandelt. Die Behauptung Kukenthals und Brochs, dass man nicht be- rechtigt ist, die schmalblåttrigen und die breitblåttrigen Kolonien von Pennatula phosphorea als getrennte Formen beizubehalten, hat sich durch diese Beobachtungen vollauf beståtigt; man kann nicht Kontraktionszustånde als systematische Charaktere ver- werten. Pennatula distorta tritt nach Korex und Daxielssen (1S83 p. 24) und Grieg U''^9'2 p. 10) in zwei Varietåten auf. Die typischen« Exemplare miissen zu Pennatula phosphorea gezogen werden, wiilirend die Reprasentanten der var. acnleata zu Pennatula aculeata zu stellen sind. Von dieser Art zeichnet sich Pennatula phosphorea Fig. 7. Pennatula phosphorea. Dorsalc I\iclzooide Vergr. X 20). durch die einformige Entwickelung der dorsalen Kielzooide (Fig. 7) aus. Sie haben einen einseitigen Kelch, in dem die Spicula an der unteren Seite der Zooide fåcherformig angeordnet sind. Die eigentiimliche Bewehrung bewirkt, dass die dorsale Kielseite wie mit ganz kleinen ungefåhr gleichgrossen Schuppen bewehrt erscheint. Die Art ist in dem Trondhjemsfjord ziemlich håulig an geeigneten Stellen anzutretfen und wird an denselben Lokalitåten erbeutet, wo auch die nachfolgende Art vorkommt. In dem hiesigen Museum tindet sich ein Glas, das mit »Pennatula aculeata var. rosea(( bezeichnet worden ist; es enthalt drei Kolonien von Pennatula phosphorea. Eine von den Kolonien ist ein schones Exemplar von der formå variegata, die, wie auch Kukenthal und Broch (1911 p. 374) bemerken, wahrscheinlich die typische HJALMAR BROCH. [1912 Form (ler Arl isl. Die iihrigcMi zwei Kolonien und l)esonders die kleinere sind sehr dunkelgelaibl und iilineln insolern vieluiehr der formå riihella: die Anordnung der Spicula deulel jedoch \viederum auf die formå varieijdtd hin. Tnler den ziemlich zahlreichen Exemjilaren, die mir sonsl aus dem Trondhjems- fjorde vorliegen, ul)er\viegl die typische formå v'— phosphovca var. aculeata. Koi.likkh, Monographie, Pcn- natuliden, p. 134, Taf. IX, Fig. 7o. 1877 — >' — aciilcala. Kohex og I)Axn-:LSSEX, Fauna littoralis Nor- vegiæ, Bd. III, p. Sii, Tab. XI, Fig. S— 9. 1881 — »— distorta. Storm, Aarsberelning, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. issO, p. 91. 1883 — »— distorta var. aculeata. Korex og I)Axn-:LSSEN, Xye Alcy- onider, Gorgonider og Pennatulider, j). 24, Tab. XI, Fig. 5— "lU. 1886 — »— distoria — Pennatula (tcnleata. Storm, Aarsberctning. Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. iss.",, ]). 119, 1892 — ■•— aculeata — Pennatula distoiia var aculeata. ("iRn:(;, Over- sigt over Norges Pennatulider, j). 9 und lo. 1901 — » — aculeata - Pennatula distorta. Storm, Oversigt over Trondhjemsl'jordcns Fauna, p. 15. 1904 —>,— aculeata. Junoersex, PennatuUda, \). 11. Tnb. I, Fig. 1. 1905 — > — aculeata. Xop.dgaard, Hydrograplucal and Biologieal Investigations, ]). 158. 1911 — > — aculeata, Kikexthai. und Brocu, Pennatidacea. p. 378. ^ 1913 — >'— aculecda, Broch, Arktiske Alcvonarier i Tromso Museum. p. 1S3 und 1.H5. 1913 — >'— aculeata. Broch, Pcnnatulacea »Michael Sars North Atlantic Fxped. 1910, p. 7. ^ Wegen der ausluhrlichen alteren Synonymie sei auf diese Arbeit hingewiesen. Nr. 10] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 39 Diagnose: Die schlanke, gestreckte Kolonie ist mit bald eiiger, bald weiter gesteilten schmalen Blattern besetzl. Der rigide Stiel ist ebenso lang, oder kiirzer als die Feder. Auf dem ventralen Rande der Blåtter sitzen in einer Reihe bis 15 Polypen. Die Polypenkelche sind fast dnrchweg achtzåhnig. Die Zooide sitzen zu beiden Seiten eines verschieden langen, dorsalen, nackten Kielstreifens in undeutlichen Långsreihen. Laterale Zooide fehlen, dagegen kommen Långsreihen ventraler Kielzooide vor. Es finden sich dorsal am Kiel jederseits bis zu zwolf Reihen kleinerer und. dazwischen zerstreut, bis zu fiinf Reihen grosserer Zooide, von denen die ersteren an einer Seite mit fåcherformig angeordneten, die grosseren mit kegelformig angeordneten Spicula gepanzert sind, die stachelartig vorragen. — Die Spicula des Stielinneren sind in- kleinen aber ziemlich dichten Gruppen angeordnete ca 0,oi3 mm grosse ovale Korperchen. In der Stielrinde liegen ca 0,24 mm lange unregelmåssig stabformige Spicula mit abgerundeten Enden und Spuren von Dreifliigeligkeit ; mitunter sind sie in der Mitte schwach verjiingt. Die Blatt- spicula haben zwei Grossenstufen. Die grosseren sind zwischen 1 und 1,1) mm lang, in der Milte rund und nur nach den abgerundeten Enden zu dreifliigelig ; bei den kleineren bis 0..v2 mm langen ist die Dreifliigeligkeit ausgesprochener. Ahnliche Formen finden sich im Kelch der Polypen und Zooide, wåhrend sie in den Tenlakeln kiirzer und breiter sind. Farbe: Des Polypars kraftig rot bis violett, des Stieles und Kieles heller. Fundort: Xordatlantischer Ocean, Azoren, Xeu-Amsterdam in 20—2300 m Tiefe . Die zahlreichen vorliegenden Kolonien zeigen, dass die Blåtter verschieden dicht sitzen. Trotz des grosseren Abstandes der Blåtter an einigen Kolonien \vurden laterale Kielzooide auch nicht hier angetroffen. Auch in einer anderen Einzelheit ^var ein unbedeutender Unterschied mit den von Kukenthal und Broch (1911 p. 378) untersuchten Kolonien zu verzeichen, indem die Zahl der Polypen an den grosseren Blåttern wohlentwickelter Kolonien jedenfalls bis 15 steigl. Von Pennatula phosphorea unterscheiden sich typische Kolonien vorliegender Art schon auf den ersten Blick durch das eigentiimlich bestachelte Aussehen der dorsalen Kielseite. Das wird durch die heterogene Elntwickelung der dorsalen Kielzooide hervorgerufen (Fig. S). Xeben den kleinen Zooiden, die schuppenartig vorstehende und mit fåcherformig angeordneten Spicula bewehrte Kelche haben, und die wir von der vorigen Art her kennen, finden sich bei vorliegender Art zwischen ihnen grossere Zooide, die wie 40 II.IALMAU HUOCH. [1912 Slacheln weit vorragen. Der Kelch dieser grosseren Zooide ist in einen riesenliallen Zahn unigewandell, der mil Spicula liickenlos gepan/.ert ist; die S|)ic'iila konvergieieii naeh der Zalmspilze zu. Die Art liegl mir in zahlreichen Kolonien aus dem I'jorde vor, unier denen besonders zwei I^xemplare aus dem Orkedals- fjorde wegen ihres abweichenden Ansehens aullallen. Die Farhe dieser Kolonien ist heller und mehr gesj)renkelt als gewohnlich isl in PenmituUi aculeata: insolern slimmen sie vielmehr mil typischen Kolonien von Pcnncttuhi phosphorcd formå luiriefjdtn iiberein. Beim eislen Ani)lick war ich aueh geneigl, die genannlen Kolonien zu Pcniiatiila phosphorea zu ziehen, bis die genauere Untersuchung ein deullicher Dimorphismus der Dorsalzooide doch zeigte. Die grosseren Zooide haben bei typischen Kolonien von Pennatiila aculeata einen Kelch aufzuweisen, der jedenralls 5 mal so lang wie der der kleineren Zooide ist. In den beiden aberranten Kolonien aber sind sie nur von 2 liis 3 mal so gross Fig. 8. Peiumhila acnlcala. Dorsaic Kielzooide A'ergr. X 20). wie die kleinen Zooide, und der Kelch, der nicht so reichlich mit Spicula inkrustiert wie gewohnlich ist, liiuft ausserdem meisl nicht besonders spitz aus, sondern er ist slumj)f. Die Kolonien nehmen eine Arl Zwischenstellung zwischen Pennatiila aculeata und Pennatiila phosphorea ein, wie es aus den gegebenen Dalen zu ersehen isl. Die lehlenden lateralen Kielzooide und die kleine Zahl von Polypen an den langen schmalen Blaltern deuten doch auch darauf hin, dass die Kolonien zu Pennatiila aculeata gezogen werden miissen. Immerhin lasst sich aber die Moglichkeil nicht leugnen, dass wir es hier in der Tal mil liaslarden zwischen den beiden genannlen Arten zu tun haben. Die eigenliimliche Mischung von Charakteren deutet darauf hin. Die Frage låsst Nr. 10] dip: alcyonarien des troxdhjemsfjordes. 41 sich aber nach unserem jetzigen Kennlnissen leider nicht mit Sicherheit beantworteii; wir konnen nur so vieles sagen, dass der Nachweis dieses Zwisclienstadiiim fiir eiiie Reduktion der Arten garnicht hinreicht. Aber ein lieferes Verstandnis solcher Fiille wie des vorliegenden konnen wir nur durch ansgedehnte weitere Studien zu erreichen hoffen. IV. Bi()Gi:o(iHAPHiscK Cbkiisicht Cbi:i\ dik ALCYOXAHIKX DES TROXDH.IKMSF.IOUDKS. 1. BEMERKrXGKX LBER TIEIUlEOdHAPHISCHE BeC.IONEX. Die Forscher Skandinaviens haben in ihien Ail)eilen fast immer tiergeographische Hezeichnungen l)enntzt, die weder un- lereinander noch mit der in der sonsligen Litteratur allgemein anerkannten Terminologie iiJjereinstimmen. Nelimen wir als Beispiel den Aiisdruck »Liloral«, so finden wir, dass die skan- dinavischen Forscher hierunter bald nui- die Gezeitenzone, bald die Gezeitenzone und die Algenregion und ab und zu sogar die gesamten. oberen 600 m des Meeresbodens meinen, wiilirend wir in der sonstigen Litteratur eine andere liedeutung des Wortes finden, indem unter > Litoral« gewolinlicli die oberen 3 bis 400 m des Meeresbodens verstanden wird. Die liierdurch entstehende Ver ^virrung maclit sicli besonders unangenehm fur denjenigen l)e merkl)ar, der allgemeinere Studien iiber die Tiergeograpliie der nordisclien Meere treiben will; man muss immer wieder die Bedeutung des Wortes bei jedem einzelnen Verfasser feststellen, und dabei belvommt man leider selir oft den Eindruck, dass die Terminologie der skandinavischen F'orscher in der Tat recht willkiirlich ist. Man bezeichnet, wie schon gesagl wurde, in tiergeogra})hisc'hen Werken meist die oberen 800 bis 400 m des Meeresbodens als die Li to ral region. In den nordlichen Meeren hat es sich nunmehr gezeigt, dass die 400 m-Grenze die sonst eine natiirliche zu sein scheint, eine natiirlich zusanimenhorendeZone desNordmeeres, die von den oberen o,")() — (>0() m ausgemacht wird, in zwei kiinslliche Tiefenregionen zerlegt, und es erseheint uns deswegen richtiger, fur diese obere Bodenzone des Nordmeeres eine eigene Bezeich- nung einzufiihren, die mit dem international iiblichen » Litoral < nicht verwechselt werden kann. In einer friiheren Arbeit håbe ich die genannle Zone die Seichtwasserregion« benannt (1909 p. 282). Das Wort kann indessen irrel'uhrend sein, umsomehr da die unteren 800 m der Region sonst nicht als Seichtwasser angesehen wird. — Ein Studium viber die Verhiiltnisse des nor- wegischen Nordmeeres lernt uns nunmehr, dass eben die unter- Nr. 10] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 4o seeischen Schwellen, die das Xoidmeer gegen den eigentlicheii allanlischen Ocean abgrenzen, mit ilirem Riickeii iii 55(» — GOO m Tiel'e heraufreichen ; iiber diesem Riicken dringl der Golfstroni mit seiiien wiirmereii Wassermassen in das Nordmeer ein und ruft eine regere Wasserzirkulation der oberen (i()<» m hervor, wiihrend das tiefer begende Ab^'ssal stillstehendere Wassermassen lieherbergt, die von den seichter verlaufenden Stromungen nicht besonders beeinflusst werden. Es enlsleht die Frage, ob diese Zone der ol)eren GOU m fiir das norwegische Nordmeer charakterislisch ist, oder ob wir eine natiirbche tiergeographische Tiefengrenze bei GOO m Tiefe auch in den sonstigen Meeren voriinden. Wir miissen leider geslehen, dass wir mit den jetzigen Daten hieriiber keinen endgiiitigen Ant- wort geben konnen. Einige Andeutungen sind al)er doch in der Litteratur nachzuweisen, und hier sind besonders einige Resultate der Forscliungsl'alirten des Michael Sars von grosstem Interesse. In dem vorlåufigen Bericht iiber die atlantische Fahrt (Murray and Hjort 1912 p. 449) finden wir folgendes: »AU the way from western Ireland to the coast banks of Morocco, fishing is carried on down to deep water, at least to 3<»0 fathoms (oOO to G(Mi metres . West ol" Ireland the trawlers in April capture two kinds of ling (Molna molva and M. elongata), hake and breams (Pagelliis) down to oOo fathoms, and west of Morocco they get large hake down to "i* »O or 300 fathoms. Fishing thus goes on as deep as the fauna of the coast banks extends. Die zitierten Zeilen denten mit wiinschenswerter Klarheit darauf hin, das wir jedenfalls in dem untersuchten Bezirke eine natiir- liche, zonale Grenze bei 550 — G0<.» m Tiefe vorfinden, die von der Fischfauna sehr schon markiert wird. Es isl wahrscheinlich, dass ausgedehnte Studien an anderen Tiergru])i3en zeigen werden, dass diesell)e Grenze jedenfalls in dem erwåbnten Gebiete eine allgemeine ist; zur Zeit liegen al)er zu wenige Heobachtungen vor, um hieriiber ein Urteil zu fallen. Hjort hebt hervor, dass die untere Grenze der hier behandelten Zone dort liegt, wo die P'auna der Kiistenbanke gegen die Tiefe nicht weiter vordringt. Hierin hat er in der Tat eine Bezeichning der oberen GOO m als Region der Kiistenbanke oder kiirzer Bank-Region ange- deutet, die garnicht uniierechtigt erscheint. Die F'ischbanke, die von den Fischern besucht werden, und die fast nie von den Kiisten besonders weit entfernt sind, sind immer seichter als GOO m, geben aber andrerseits bisweilen bis dieser Tiefe herunter. Man konnte moglicherweise gegen die Benennung Bank-Region« einwiinden, dass die Region auch die oberen Meter des Meeres- bodens umfasst, die gewohnlich nicht als Banke bezeichnet werden; dagegen ist aber einzuwanden, dass eine Bank wie die Dogger- 44 HJ.VL.MAIt BUOCII. |1912 bank mir \veiiige Meter uiilei- dem Meeresspiegel Hegl, und dass ^\•il• somit in der Tal doch Fisohbanke oder Kiislenbanke von ein paar Meler unleilialb dei' l'ler bis elwa (iOO m Tiele vor finden. Es erscbeinl uns deswegen angebrachl. die liezeicbnung »Bank-Region oder Region der Kiislenbanke in die Tiergeo- grapbie als scliarl" delinierbares RegrilT einzulTibren. Das bier niiber zu l)ebaiidebide, engere (iebiel uml'assl einen einzigen Fjord, den Trondbjemsrjord. Fs erbei)t sieb daber die Frage, ob wir die Finleibmg und d'\e Terminologie der Regionen des olYenen Meeres obne weiteres (iarauf iibertragen konnen. Jeder, der sicb mil tiergeograpbiscben Sludien sowobl am ofTenen Meere wie aueb in gescblossenen Fjordgebielen bescbiifligl bal, >veiss, dass in der Tal so grosse Unlerscbiede in den Lei)ens- bedingungen vorbanden sind, dass man biogeograpbiseb die Fjordgebiele von der Region des oftenen Meeres gelrennt be- bandeln muss; die Fjordfauna kann ofl in dem sonderbarslen Gegensatz zu der Fauna benacbbarler Meeresgegende sleben. Einige Arten des olYenen Meeres konnen in einen Fjord binein- dringen, ^vabrend andere Arien, die dort aussen mil ibnen zu sammen leben, an der Fjordmiindung eine råtselbafle, fiir sie uniibersleigbare Grenze voiTmden. Die Grenze ist ofl nicbl in Temperaluren oder Salzgebalten nachweisbar, sondern muss in biopbysikaliscben Verballnissen stecken, die zur Zeit nocb im Dunkel gebiilll sind. Andrerseits seben wir, wie einzelne Arten in den Fjorden bier und dort besonders gunstige Leben sbedin- gungen vortinden, so wie z. R. die Gorgonaceen der KorallenrilTe im Trondbjemsfjorde, oder Eimephthija cUwata im Kolafjorde an der Murmankiiste (Rroch 1912 ; in solcben »secundiiren Centrene finden wir oft, dass eine Art anscbeinend besser als irgendwo sonst gedeibt. Die P'jorde stellen also biogeograpbiscb ein eigenes Gebiet dar, dessen Verbåltnisse von den des otTenen Meeres mancbmal sehr verscbieden sind. Die Definitionen der einzelnen biogeogra^ phiscben Bezeicbnungen, die aus der Rebandlung der Pbiinomene des ofTenen >feeres entstanden sind, miissen deswegen oft etwas Yeriinderl werden, wenn man sie an die Untersucbungen in der Fjordregion iibertragen will. Aber docb soli man danacb streben, eine wenn irgend moglicb gleicbartige Nomenklatur zu verwenden. Die biogeograpbiscbe Region der Fjorde fållt mit nur ganz wenigen Ausnabmen iil dem Bereicb der Bank-Region, und wo der einzelne Fjord tiefer ist, finden wir sebr oft eine Scbwelle an der Miindung, die bewirkt, dass alle Eingjinge zu dem Fjorde in der Bank-Region liegen. Wir werden nunmebr die weitere Einteilung der l^ank-Region unier I^iicksicblnabme der Fjord gebiete unlersucben. Nr. lOJ DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 45 Gezeitenzone. Die obere Stufe der Region ist die Gezeitenzone. Wenden ^vir uns an die åusseren Kiistengebiele, so ist diese Zone ein sehr natiirlich znsammenhangendes Gebiet, das von den Boden- partien gebildet wird, die bei tiefster Ebbe trocken liegen, bei hochster Flut dagegen vom Meereswasser bedeckt sind. Die Bezeichnung »Gezeitenzone* deckt sich hier mit dem Begriffe »Litoral», so wie es in den bedeutungsvollen Arbeiten von Kjellmann (1877), Stuxberg U886) und Nordgaard (1905) aufgefasst wird; schon M. Sars (1851 p. 130' definiert seine Litorah'egion so wie die Gezeitenzone hier deiiniert worden ist; endhch finden wir es auch in derselben Bedentung in meiner Arbeit iiber die Hydroidenfauna des Kristianiafjord-Absclmittes bei Drobak (1911 p. 371 Dagegen haben Appellof (1905) und WoLLEBÆK (1912 p. 9) in ihrer Litoralzone sowohl die Gezei- tenzone wie auch die nachfolgende Unterstufe mit einbefasst. In den inneren Teilen des Fjordgebietes konnen wir die un- tere Grenze der Gezeitenzone nicht an der unteren Ebbegrenze fixieren, sondern wir miissen es an dem oberen Ant'ang der Laminarien ziehen. Am ofFenen Meere gehen die Laminarien bis der unteren Ebbegrenze herauf; wegen der hycirograjdiischen Verhåltnisse konnen sie dagegen in den inneren Partien der Fjorde nicht so seicht gedeihen, und die Fauna der Laminarienzone, die am ofTenen Meere bis der Ebbegrenze heraufgeht, geht hier innen nicht lioher als die Laminarien selbst herauf. — Tyjiiscli fiir die Gezeitenzone sind ungeheure Scliwankungen in Salzgelialt und Temperatur, und ihre Bewoliner die meisl aucli ein Trocken- legen fiir kiirzere Zeit vertragen, sind durcli ihre ausserordentlich grosse Euryhahnitat und E^urylliermie gekennzeichnet. Nach den verschiedenen Bodenarten sind verscliiedene biolo- gisclie Faunen-Gruppen der Gezeitenzone zu trennen; es sei nur liier angedeutet, wie verschieden sicli die Lebensgeseliscliaften der nackten F'elsenwånde, der Facns-Walder und der Zos/t'/'o-Wiesen gestalten. Al gen zone. Unlerhalb der Gezeitenzone begegnet uns die eigenlliche Algen- zone. Sie ist durch die mehr oder weniger iippige Entwickelung der Meeresalgen gekennzeichnet, die ein reiches Tierleben beher- bergen. Die Zone wird von Kjellman, Stlxberg, Nordgaard und Broch (1911^ > sublitoral genannt, wahrend Appellof und Wollebæk sie, wie oben gesagt, in ihrer Litoralzone mit ein- befasst haben. Der obere Giirtel der Algenzone ist durch einen krjiftigen Laminarienwuchs gekennzeichnet, weshalb dieser Giirtel auch die Laminarienregion benannt worden ist. Die untere Partie 46 HJALMAlt BKOCH. [1912 hal nach ihieii charaktcrislischeii Algen den Xainen Holalgen- regiou erhallen. Die unlere (ii'enze der ]{olalgen und der Algen- zone isl meist hei 40 ni Tiele zu ziehen. Z^vielichlzone. Die lic'hlarnien unteien Parlien der Hankregion isl eine ansge- |)rrigle Zwieiichtzone, in der der reichere Algenwnchs verschwnnd- en ist.^ Ai'i'Kij.oF ("11)05' hal diese Tnlenegion die Snhhloral- zone ^ benanni. Kjellmann, Stuxbeiu. und Xordgaaud, die die Bezeichung ehtoral » benutzen, haben keine Gienze nach unten gezogen, die die ehtorale Zone gegen das Abyssal abschhesseii soli; auch nichl Broch (1911 p. 37), der die Bezeichung Dun- kelzone einTuhrt, hat eine untere Grenze angegeben. Wolle- HÆK zieht dagegen eine recht willkiiiliche Untergrenze seiner sublitoralen Zone bei 150 m Tiefe und nennt die untere Partie von 150 bis 600 m Tiefe die »kontinentale Tiefwasserregion» j leider gibt er keine Begriindung dieser Einteilung. Die unieren Partien der Bankregion von der unteren Grenze der Algenzone bis etwa (iOO m Tiefe bildel in der Tal eine ziemlich einheilliche Unlerregion, deren vorlretenden Charakter in ihren schwachen Lichtstiirken zu suchen, und die deswegen meist zutreifend als die Zwielichlzone zu bezeichnen isl. Wåhrend nun die Abgrenzung der Gezeitenzone am offenen Meer und in der Fjordregion etwas verschieden ausfiillt, so sind die Grenzen der Zwielichlzone und die untere Grenze der Algenzone vielmehr konstant, und die Begritfe konnen deswegen in der marinen Tiergeographie allgemein verwendet werden. 2. ZuR Tiergeographie der Alcvonarien des Troxdhjemsf.iordes. Wegen der ausserordentlich grossen Variabilitat ihrer meislen Eigenscliaften bereiten die Alcvonarien den Untersuchern unge- wohnlich grosse Schwierigkeiten, sobald man eine artliche Bestim- mung sicher durchfiihren will. Die tiergeographisclie Auseinan- dersetzung der Gruppe hatte noch lange aufunsicherer Grundlage fussen miissen, wenn nicht geråde in den lelzteren Jahren mehrere Forscher, unter denen insbesondere W. Kikenthal hervorgelioben werden muss, durch ihre ausgedehnte und sehr sorgfåltige Stu- dien an Material aus allen Weltmeeren eine neue und bessere Grundlage der Systematik geschaffen halten. Diese systematischen Studien haben uns dann auch die Grundziige in der geo- ^ Derjenige Teil der Zwielichtzone, der innerhalb des Litorals fallt, ist das I^eich der Schattentlora vergl. (2hux, Aus des Tiefen des Weltnieercs, Jena litOO, p. 473 ■. Nr. lOj DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 47 graphischen Verhreitiing der Alcyonarieii kennen gelehrt; noch hente harren aber viele und wichtige Fragen der Beantworlung, von denen wahrscheinlich einige durch intensive Studien eng begrenzter Meeresgebiete gelost werden konnen. Ein solches, deutlich abgegrenztes Gebiet stellt der Trond- hjemsfjord dar. Der Fjord beherbergt nicbt weniger als 24 sichere x\rten von xAlcyonarien und hierunler die meisten Arten, die in der Fauna Norwegens iiberhaupt sicher nachgewiesen wor- den sind. Die x\lcyonarienfauna des Fjordes zåhlt dann auch Vertreter sehr verschiedener geographischer Hauptgruppen. So schickt die arktische Tierwelt einen Vorposten wie Gersemia loricata in den Fjord hinein, ^vo gleichzeitig die wiirmere atlan- tische Fauna durch Arten wie Acanella hippiiris und Pennatiila phosphorea vertreten wird ; auch Arten wie Paragorgia arborea und Anthothela grandiflora, die im Fjorde in solcher Menge angetrolTen werden konnen, dass sie die Fauna verschiedener Lokalitåten direkt charakterisieren, miissen als Reprasentante eines siidlicheren t'aunistischen Elementes angesehen werden. Hierzu kommen weiter auch Arten, die.wie Koplwbelemnon stelli- feriim in den Weltmeeren eine annåhernd kosmopolilische Ver- breitung aufweisen. Die Hauptmenge von Alcyonarien wird naturgemiiss von x\rlen gebildet, die eben in dem subarktischen oder borealen Gebiete allgemein verbreitet, und die somit als Leit- formen der Meerespartien unserer Breitegrade anzusehen sind. Wahrend nun diese Mischung von Vertretern verschiedener tiergeographischer Hauptgruppen an unseren Kiisten auch an anderen Stellen gewohnlich nachzuweisen ist, so hat der Trond- hjemsfjord eine faunistische Eigentiimlichkeit aufzuweisen, die von ganz besonderer Interesse ist. Bei der speziellen Auseinan- dersetzung der Pennatulaceen wurde darauf aufmerksam gemacht, dass Pennatiila phosphorea zwar in der formå variegata aul'trilt, dass aber mehrere der Kolonien eine deutliche Xeigung zur formå rubella aufweisen. Wenn das Beispiel einzig da stande, konnten wir es einen Zufall zuschreiben; wenn wir aber bedenken, dass gleichzeitig Virgularia mirabilis zum Teil durch die formå iniilti- flora vertreten ist, so zeigt es, dass wir die Frsache doch tiefer suchen miissen. Arndt (1912 p. 93) der als der erste das Vor- kommen von Virgularia niirabilis formå miiltiflora in dem Trond- hjemsfjorde erwahnt hat, ist der Meinung, dass wir hierin nur einen Beweis fiir die Zusammengehorigkeit beider Formen er- blicken miissen. Hierin kann ich ihm nicht beistimmen. Wie in dem speziellen Teil dargelegt wurde, haben Untersuchungen gezeigt, dass die formå miiltiflora, die die ålteren Entwickelungs- stadien reprasentieren soli, durchgehends kleinere Polypen als die formå typica hat. Das ist anscheinend ein Ausfluss der allge- 48 HJ ALMAR BROCH [1912 meineren Regel, dass die seichler lebenden Warmwasserseefedern zahlreichere, aber kleinere Polypen enlwickeln, wohingegen die Fennalulaceen kiillerer Meere wie die der Tiefen weniger zahl- ri'ic'he abei" grossere Polypen enlfallen. Wenn nunniehr die fonna nuilti/hrd der yinjuUirui niirdhilis obschon in kleinerer Zahi in dem Fjorde voiiianden isl, und daneben ancli Pcnnatiila phos- phorea formå variajdta eine nnverkennbare Neigung zur Ibrma rnbi'lla zeigt, so konnen wir es nur in der \\'eise erkliiren, dass die biopbysikalisciien Verbiillnisse des Ti-ondbjenisrjordes sich gewisserniassen denen sudliclierer Meere nahern, und dass der Fjord ein wiirmeres (iei)rage bat als die meislen Parlien der benacbbarlen Meeresgebiete. Fs erklarl uns terner ancb, wesbalb wir ein selir bautiges Auftreten und eine ausserordentlicb ui)j)ige Fntwickelung solcber Gorgonaceen wie Paragorgia nrborea und Ånthotheld graiuliflora bier beobacbten. Diese Tbeorie erbiilt durcb die Untersucbungen Nordgaards UV)1H) eine weitere Stiitze; sie zeigen uns, dass die tieferen Wasserscbicbten des Trondbjems- fjordes ausserordentlicb gunstige Lebensbedingungen fur allan- tiscbe Tiere in unseren Breitegraden bieten. Die Alcyonarien zjiblen bei uns sebr wenige Arten, die 1)18 in die Algenzone binauf geben oder die bier ibre Hauptent- wickelung zeigen; in der Gezeitenzone sind sie iiberbaupt nicbt vorbanden. Alcyoniiim digitatiun ist die einzige Art, die fur die Algenzone direkt cbarakteristiscb ist, und die nur in dieser Zone im Trondbjemsfjorde angetrolTen wird. Neben ibm linden wir aber nicbt selten die nabestebende Art Alcgoiuuin novvegi- cum, die indessen im allgemeinen tiefer auftritt. Wo der Boden scblammig ist, konnen wir mitunter aucb Virgiilaria mirabilis in der Algenzone antreffen; docb lebt diese Art gewobnlicb tiefer. Darans gebt bervor, dass das Hauptvorkommen der Alcy- onarien im Trondbjemsfjorde an die Zwielicbtzone gebunden ist. Hier begegnen uns die Pennatulaceen mebr oder weniger zerstreut auf dem Moderboden, wabrend die x\lcyonaceen und Gorgonaceen auf barter Unterlage zu sucben sind. Eine Aus- nahme bildet die seltene Gorgonace Acanella hippuris, die sich durch eine besondere xVusbildung ibrer Koloniebasis an das Leben auf weicbem Boden angepasst hat. Eine Untersuchung der borizontalen Verbreitung der Arten im Fjorde zeigt, dass ibr Tiefenvorkommen eine bestimmende Hauptrolle spielt. Alcyoniiim digitatiun tritt an allen geeigneten Stellen des Fjordes auf, wo die Stromungen intensiver sind; sie wird in den innersten Teilen des Fjordes noch angetroflen. Virgiilaria mirabilis wird an weicbem Boden iiberall gefunden und ist nach Storm (1901) auch bei Stenkjær erbeutet worden. Nr. 10] DIE ALCY ONARIEX DES TRONDHJEMSFJORDES. 49 Fi«. 9. 50 HJALMAR BROCH. [1912 Slijldhild cl('(i